rolle|spil 20 - Landsforeningen for Levende Rollespil

ROLLE|SPIL 20 // KlummeDet virkede for osLars Andersen rydder op i sit rollespilsværksted og finder gamlerollespilsdokumenter og rekvisitter. Men alligevel vælger han at smidedet hele ud. I dette nummer af ROLLE|SPIL fortæller han hvorfor.Af Lars AndersenImens jeg gik og ryddede op i mit (forhenværende) rollespilsværkstedog mine opbevaringsskure faldt jeg over den eneefter den anden dims, som vi har brugt til at lave rollespilmed. Der var minder og effekter fra virkeligt mange forskelligerollespil, som jeg i løbet af årene har lavet med virkeligtmange forskellige børn. Der var også nogle skuffer medgamle historier og plots.Jeg havde faktisk aldrig før kigget på de gamle rollespil, menmens jeg bladrede den store bunke igennem fik jeg genopfriskethukommelsen. Nogle af de rollespil vi har lavet har væretvirkeligt gode. Nogle har været virkeligt mærkelige. Noglefungerede bare nogenlunde, og andre var totale fiaskoer.Der var små historier med pudsige indslag. Tredobbelteølhekse, underlig talmagi og historien om en 14-barns drage,der spiste mennesker. Men der var også store historier, somden lange historie om paven, der var gnaven og en flere-årighistorie om en troldmand, der afhængigt af sit humør lavedemagiske felter, envejstrapper og lydløse stier.Jeg fandt også de store detaljerede landskabskort, somblev fremstillet til et rollespil, hvor Star Wars lyssværd ogtidsindstillede bomber hang sammen med en mørk og magiskmiddelalder gennem nogle underlige tidstunneller. Derlå også regelsættet til hvordan fremtidsvåben og fortidsvåbenvirkede i de forskellige ”tider”. Det var ikke alene sjovt, davi lavede det, men det var også noget af en Aha-oplevelse foros voksne, for det var dengang vi opdagede, at historien skalfungere i børnehøjde og ikke nødvendigvis skal ødelægges afvoksenlogik.Jeg overvejede om jeg skulle bevare alle de historier, derer skrevet ned og tænkte meget på, at det egentligt er lidtsynd, at der på tværs af Danmark er blevet lavet de vildesterollespilshistorier, som ikke er blevet gemt.Men så slog det mig. Star Wars/middelalder-rollespilletfungerede kun med lige præcis de voksne og de børn, fordide selv havde skabt det og følte ejerskab for ideerne, og sletikke ville blive ligeså godt hvis det skal gentages. Og det erjo det gode ved rollespil. Vi kan lave de historier, der passertil de spillere vi har i stedet for at hænge fast i gamle ideer ogtekster.Ja, ja, man kan sagtens spille rollespil, som er skrevet afandre og til andre, og det kan også være sjovt, men noglegange skal man også huske på, at en del af det sjove er at legeen leg, man selv har været med til at definere. Når jeg laverrollespil i fremtiden skal de selvfølgelig også skræddersys tilde involverede, og jeg er bange for, at mine gamle rollespilville blive en sovepude for mig, hvis jeg beholdt dem. Derforsmed jeg dem ud.En ting jeg har lært af at lave så mange forskellige rollespiler nemlig, at ideer løber man aldrig tør for – især hvis manrent faktisk snakker med de spillere man har og tør prøve nyeting. Den tredobbelte ølheks var f.eks. en idé fra et barn, ogden var ret langt ude!50 51