skovene i Hirschholm amt var dengang ikke i kongens besiddelse —og derigennem for hele Danmarks skovbrug, blandt andet derved, athan, som den første, anvendte udenlandske træarter i virkelig stortomfang. Af afgørende betydning blev vel kun indførelsen af nåletrædyrkningen,nærmere betegnet: dyrkningen af de fire mellemeuropæiskearter Rødgran, Ædelgran, Skovfyr og Lærk, men det skal veddenne lejlighed fremhæves, at v. LANGEN også anvendte fremmedeløvtræer i skovkulturen, skønt denne kendsgerning blev så upåagtetog følgefattig, at den, selv indenfor skovbrugerkredse, om vel neppeglemt, dog kom til at stå i den dybe skygge af nåletrækulturens afgjortskelsættende betydning for skovbrugets udvikling og skovenesbidrag til den nationale produktion.De løvtræer, v. LANGEN anvendte i sine kulturer, var, foruden dehjemlige og Hvidællen, som han hentede fra Norge, først og fremmestValnød, Hestekastanje og Ægte Kastanje. Af Valnødplanterne er derfor længst intet spor tilbage, og Hestekastanjen, hvis ved er af lidenværdi, har fået en yderst beskeden plads i skovbruget, indskrænkettil, hvad der er plantet af skønhedshensyn eller på grund af frugternesværdi som føde for hjortevildt.En af de ældste Hestekastanjer (Aesculus Hippocastanum) i Danmarks skove er sikkert den, som står i Tinghus plantage, nær Mårumskovridergård, i den nordvestlige del af Gribskov. Denne »plantage«,som vel ikke direkte er v. LANGEN'S værk, idet den, såvidt det er oplyst,er udført et par år efter hans død, er særlig bekendt for sine storeLærke, der står indblandet i bøgeskov, men den har oprindelig indeholdtflere forskellige arter af både løv- og nåletræer, og den enligegamle Hestekastanje er et af vidnerne herom. Den er, sine 175 år tiltrods, stadig kraftig, med en veludviklet krone og blomstrer og bærerfrugt hvert år. Dens diametermål i brysthøjde er 70 og 85 cm, altsåen meget oval stamme.Også af Ægte Kastanjer (Castanea satiua) er enkelte levnet. I Uggeløseskov mellem Farum og Slangerup står således et eksemplar, dermåler 78 cm i brysthøjdediameter. Træet er utvivlsomt et levn fra den»Langenske plantage«, der har været i denne skovs sydøstlige del.Deltagerne i D. D. F.s ekskursion den 18. september 1950 (se side185) vil erindre denne Kastanje, der står i kanten af gammel egeskovog ellers omgivet af unge bøge. Dens krone er reduceret,stammen er fuld af vandris, og på nordsiden mangler barken, ogveddet er ved at gå i forrådnelse på de nederste 1 % meter, en følgeaf frostskade i de strenge vintre 1940-42. Lidt højere oppe har flagspættenhugget hul i stammen. Ved ekskursionen fandt man en
Fig. 1. Castanea sativa, ca. 185 år (about185 years old), Egebæksvang. 30.7.1951.mængde små og svange frugter under træet og formodede, at det varufrugtbart, måske selvsterilt. Følgende sommer fandt jeg dog en selvsåetkimplante under dets krone.Et andet endnu levende vidne om v. LANGEN'S kulturanlæg er denÆgte Kastanje, der står i den sydlige del af Egebæksvang ved Espergærde,ludende ud over hovedvejen gennem skoven (fig. 1). Den er70 cm tyk i brysthøjde, lidt reduceret, med tørre topgrene og medspættehuller på stammens sydlige side.I Hørsholm Folehave, sydvest for skovriderboligen, findes en lillegruppe, nu kun på fire træer, ligeså anselige som de foran nævnte,skønt omtrent 40 år yngre. Også disse nær 150 år gamle træer led endel under de strenge krigsvintre, men synes i færd med at genvindederes sundhed.Ægte Kastanje, hvis ved giver et ganske smukt møbelmateriale,findes enkelte steder kultiveret i skovene i nyere tid. Således står iStensby skov under Petersgaard, mellem Vordingborg og Kalvehaveen lille bevoksning, der stammer fra 1888. Kastanjen er her plantet iblanding med Lærk, Gran og Ær, men er nu ganske dominerende,idet kun få Lærk og en enkelt Gran er tilbage af indblandingen. Veden gennemhugning i 1938 måltes de tre største udhugningstræer. Dehavde en gennemsnitshøjde af 21 m og diametrene 45, 40 og 32 cm.
- Page 2 and 3: DANSKDENDROLOGISKÅRSSKRIFTUdgivetD
- Page 4 and 5: FREMMEDE LØVTRÆER I DANSKE SKOVEA
- Page 8 and 9: FREMMEDE LØVTRÆER 109Det største
- Page 10 and 11: form af de tre nævnte bevoksninger
- Page 12 and 13: Fig. 3. Juglans Sieboldiana. 14 år
- Page 14 and 15: F R EM M E D E L0VT RÆ E R 1151 so
- Page 16 and 17: I datidige planteskoler var arten i
- Page 18 and 19: StammeomfangmGirdle oftrunk in1.3 n
- Page 20 and 21: Stamme- Kroneomfangdiameter Bemærk
- Page 22 and 23: havernes anlæggelse umiddelbart ef
- Page 24 and 25: 17. Marienborg Have. Haven har gamm
- Page 26 and 27: Fig. 4. Torne fra stammen af (thorn
- Page 28 and 29: Derefter følger før og efter årh
- Page 30 and 31: De træer, som har opnået den smuk
- Page 32 and 33: GLEDITSIA 13324. SARAUW, GEORG, F.
- Page 34 and 35: LO NICE HA 135brugt adskillige sted
- Page 36 and 37: KOMMANDØRGÅRDENS TAX, RØMØAf JO
- Page 39: HAMAMELIS JAPOLLIS hybr. n.Af JOHAN
- Page 42 and 43: med denne selvsterile H. mollis) v
- Page 44 and 45: 144 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 46 and 47: CRATAEGUS I NORDOSTAMERIKAAf H. IRG
- Page 48 and 49: 148 DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT I
- Page 50 and 51: skilning. 10—15—(20) mm lange o
- Page 52 and 53: Summary.N. DINES POULSEN: TWO inter
- Page 54 and 55: Berberis ottawensispurpurea »super
- Page 56 and 57:
Desuden fremgår det af art. 17 i d
- Page 58 and 59:
DEN GEOGRAFISKE HAVE »SYVDALEN«I
- Page 60 and 61:
O AO 10 30 50 60 70 80 ^00 flODen g
- Page 62 and 63:
Philadelphia DelavayiPicea purpurea
- Page 64 and 65:
Nederst:Euonymus sanguineaLonicera
- Page 66 and 67:
Rosa rubrifoliaCytisus sessilifoliu
- Page 68 and 69:
340-345, vest for vejen:Caragana sp
- Page 70 and 71:
Viburnum tomentosum MariesiiChaenom
- Page 72 and 73:
Malus x adstringens »John Downie«
- Page 74 and 75:
Cladrastis luteaAcer NegundoCercis
- Page 76 and 77:
Pseudotsuga taxifoliaJamesia americ
- Page 78 and 79:
py rus auriculata-krydsning; modert
- Page 80 and 81:
accatct, nogle prægtige gamle Ege,
- Page 82 and 83:
oversigt over Kinas plantegeografi
- Page 84 and 85:
På vejen mod skovridergården havd
- Page 86 and 87:
langsomt tempo og under udelukkende
- Page 88 and 89:
idet den, ligesom A. Nordmanniana,
- Page 90 and 91:
Sommerekskursionen til Århus,d. 10
- Page 92 and 93:
Fig. 2. Corylus Colurna ved Den gam
- Page 94 and 95:
gadeindgangen til Botanisk Have ved
- Page 96 and 97:
stor (4 m høj) busk af Berberis vu
- Page 98 and 99:
Ekskursionen til Ørstedsparken, Kg
- Page 100 and 101:
FORENINGSMEDDELELSERÅret 1950.Medl
- Page 102 and 103:
har en sådan karakter, at den egne
- Page 104 and 105:
Charlottenlund Slotshave, slotsgart
- Page 106 and 107:
Moltesen, P., professor, Rolighedsv