25 °C1 bar25 °C7,8 barGasfase25 °CVæskefaseFigur 2.Hul i gasfasenEt hul i chlortanken over væskeoverfladen vil medføre, at overtrykket <strong>af</strong> chlorundslipper fra tanken. Chlor er en gas ved atmosfærisk tryk og stuetemperaturog vil derfor naturligt søge at overgå fra væske til gas. Dette kræver enstor mængde varmeenergi fra den væskeformige chlor, der er tilbage i tanken.Den flydende chlor i den trykløse tank vil derfor <strong>af</strong>køles under volds<strong>om</strong>kogning ned til kogepunktet på -34 °C. Da tanken ikke er isoleret, vil indholdetslave temperatur typisk give frost på ydersiden <strong>af</strong> tanken under væskeoverfladen.Når væsken har nået kogepunktet, vil den herefter stå og kogepå grund <strong>af</strong> tilførsel <strong>af</strong> varmeenergi udefra. Ved kogningen sker der en fortsat<strong>af</strong>dampning, men udslippet vil gradvist <strong>af</strong>tage, indtil der kun <strong>af</strong>damper enringe mængde. Det vil ikke være muligt at opsamle den undslupne gas. Situationenved et hul i gasfasen på en chlortank er illustreret i figur 3.25 °C 25 °CGasfase1 bar 1 bar25 °CFigur 3.‣ ‣ ‣ ‣ ‣‣ Væskefase‣‣ ‣ ‣ ‣ ‣-34 °CAfhængig <strong>af</strong> stoffets vandopløselighed kan gassen eventuelt slås ned medvandtåge. Dette vil være effektivt ved ammoniakudslip, men ikke have effektpå chlor. Ved anvendelse <strong>af</strong> vand er det vigtigt ikke at ramme direkte på tanken,da vandet vil bevirke en markant opvarmning <strong>af</strong> tankens indhold ogderved øge <strong>af</strong>dampningen. Vær i den forbindelse opmærks<strong>om</strong> på frost påydersiden <strong>af</strong> tanken, der indikerer, at hullet er i gasfasen.Ved udslip <strong>af</strong> en brandfarlig gas kan gasskyen forsøges styret med spredtevandstråler, hvilket giver en mindre risiko for antændelse. Hvis gassen alleredeer antændt, stoppes gasudstrømningen, inden branden slukkes, da derellers er fare for genantændelse og eksplosion. Kan udslippet ikke stoppes,<strong>af</strong>brændes den udstrømmende gas under effektiv køling <strong>af</strong> tanken med vand.Hul i væskefasenEt hul i chlortanken under væskeoverfladen vil medføre, at tankens overtrykvil presse den flydende gas ud <strong>af</strong> tanken. Overtrykket i tanken <strong>af</strong>hænger meget<strong>af</strong> indholdets temperatur. Når væsken forlader tanken, typisk s<strong>om</strong> envolds<strong>om</strong> jetstråle med en hastighed på op til 100 m/s, vil den <strong>om</strong>dannes tilgas under volds<strong>om</strong> <strong>af</strong>køling ned til temperaturer på -60 til -70 °C. Den flydendegas i tanken vil derimod ikke nedkøles, da tanken fortsat er under36
tryk. Udstrømningen fortsætter, indtil væskeoverfladen er under hullet, hvorefterudslippet minder <strong>om</strong> et udslip i gasfasen s<strong>om</strong> beskrevet ovenfor. Vedhul i væskefasen bør impaktering (genkondensering) forsøges. Om muligtkan det forsøges at vende tanken, så hullet k<strong>om</strong>mer over væskeoverfladen.Den chlor, der <strong>om</strong>dannes til gas, kan ikke opsamles. For ikke-vandopløseligegasser s<strong>om</strong> eksempelvis chlor kan gassen ikke slås ned med vandtåge, meni bedste fald søges styret væk fra truede personer. Ved udslip <strong>af</strong> vandopløseligefordråbede gasser kan gassen slås ned med vandtåge. Dette vil eksempelvisvære effektivt ved ammoniakudslip. Ved anvendelse <strong>af</strong> vand i forbindelsemed udslip fra væskefasen er det mindre kritisk at ramme tanken.Al unødvendig opvarmning <strong>af</strong> tankens indhold, med øget <strong>af</strong>dampning til følge,bør dog søges minimeret. Ved udslip <strong>af</strong> en brandfarlig gas kan gasskyenforsøges styret med spredte vandstråler, hvilket giver en mindre risiko forantændelse. Brand<strong>farlige</strong> gasser bør ikke forsøges impakteret (genkondenseret),da der ved brug <strong>af</strong> impakteringstragt kan være risiko for antændelsegrundet statisk elektricitet. Hvis gassen er antændt, stoppes gasudstrømningen,inden brand slukkes, da der ellers er fare for genantændelse og eksplosion.Kan udslippet ikke stoppes, <strong>af</strong>brændes den udstrømmende gas undereffektiv køling <strong>af</strong> tanken med vand. Hul i væskefasen på beholdere indeholdendefordråbede gasser resulterer i en meget hurtig frigivelse <strong>af</strong> storemængder gas og medfører derfor risiko for meget store fare<strong>om</strong>råder. Situationenved et hul i væskefasen på en chlortank er illustreret i figur 4.25 °C1 bar25 °C7,8 bar25 °CGasfaseVæskefase‣ ‣ ‣-60 °C‣ ‣ ‣Figur 4.ImpakteringImpaktering (genkondensering) mindsker <strong>af</strong>dampning ved udslip <strong>af</strong> fordråbedegasser, s<strong>om</strong> har et kogepunkt over ca. -40 °C. Impaktering kan aleneanvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser nedkølesved fordampning. Indeslutning i tragt eller presenning samler aerosoldråberneog holder samtidigt på kulden, hvorved væsentlige mængder <strong>af</strong>udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale <strong>om</strong> genkondenseringi fysisk-kemisk forstand, idet den allerede <strong>af</strong>givne gas ikke ændrer tilstandsformfra gas til væske. Impaktering kan således betragtes s<strong>om</strong> ”dråbefastholdelse”eller ”væskebevarelse”. Impakteringstragten ender i et kar,tank eller anden beholder, hvor den fordråbede gas opsamles. Opsamlingsbeholderenkan være t<strong>om</strong> og blot bruges til opsamling <strong>af</strong> den flydende gas,eller den kan være delvist fyldt med en væske, der kan binde den opsamledegas. En beholder med væske til opsamling <strong>af</strong> gas kaldes en scrubber. Eksempelviser ammoniak vandopløselig, hvorfor ammoniak forsøges overførttil en scrubber med vand. Ved 25 °C kan der bindes op til 300 kg ammoniakper 1.000 L vand. Chlor kræver en scrubber indeholdende en vandig opløsning<strong>af</strong> natriumhydroxid (kaustisk soda), der kan binde chlor s<strong>om</strong> en opløsning<strong>af</strong> hypochlorit. Føres den flydende gas over i et t<strong>om</strong>t opsamlingskar, ersituationen i karret den samme s<strong>om</strong> ved et hul i gasfasen beskrevet tidligere.37