2003 Social arv - begreb og realitet. - Susi og Peter Robinsohns Fond

3
og opgivende reaktioner. Mht. børn viser det sig at ca.
en tredjedel af børn, der er opvokset i fattigdom og
har været udsat for omsorgssvigt, trods alt klarer sig
godt som voksne, både mht. uddannelse, arbejde og
personlighedsudvikling. Som væsentlige beskyttende
faktorer findes, at forældrene har været åbne overfor
hjælp udefra, at de har kunnet støtte sig til gode venner,
og at der har været enkelte ansvarlige voksne, som ikke
nødvendigvis er forældrene, der har haft kontakt med
dem og at de har haft nogle få gode venner de kunne
stole på. Kendetegnende er en følelse af sammenhæng,
dvs. at man opfatter tilværelsen som begribelig (at
man kan overskue en situation), håndterbar (at man
kan handle i en situation og klare sig eller søge og få
den nødvendige støtte hos andre) og meningsfuld (at
man føler at livet er værd at leve, at alt nok skal gå
så godt, som man med rimelighed kan forvente) og at
man trods skuffelser og modgang kan komme videre
(Antonovsky). Mekanismen bagved er kompliceret og
ikke tilstrækkelig kendt. Selektion kan være en del af
forklaringen, dvs. at personer med dårligt helbred har
sværere ved at klatre op ad samfundets sociale rangstige
og lettere ved at glide ned ad den. Men selektion er
næppe hovedårsagen til social ulighed i helbred. En
mulig forklaring er sårbarhed, som er et universelt, relativt
stabilt og langvarigt karakteristikum, som gør individet
modtagelig for alle typer af belastninger. Nogle børn,
især fra lavere socialgrupper udvikler tidligt en livslang
sårbarhed pga. belastet og ugunstigt miljø i fosterliv og
tidlig opvækst. Sårbarhed kan være forklaringen på at
lavere socialgrupper tåler helbredsskadelige påvirkninger
dårligere end højere socialgrupper. Fx er dødeligheden
for lungekræft blandt ikke-rygende, ikke-faglærte arbejdere
lige så høj som dødeligheden af lungekræft blandt
personer fra højere sociale grupper, der ryger 10 eller
flere cigaretter om dagen. Og vigtigst er nok at lave
socialgrupper som hovedregel har ringere materielle
levekår, som i sig selv er helbredsbelastende.
Tabel 1. Indikatorer for børns velfærdssituation - regionale gennemsnit i 1995
Udviklede Udviklings- Mindst udviklede Hele verden
lande lande lande
Antal døde børn under
5 år pr. 1000
8 99 173 90
% undervægtige børn - 32 42 32
% med adgang til rent vand - 71 55 71
% drenge i secondary school* 97 51 21 57
% piger i socondary school* 99 41 12 49
BNP pr. person i US$ 24300 1023 233 4478
% absolut fattige, by - 27 55 -
% absolut fattige, land - 31 70 -
Total fertilitetsrate** 1,7 3,4 5,6 3,1
Noter: *) secondary school svarer til 4.-5. klasse, dvs. ca. 11 år og derover:
**) antal levendefødte børn or. kvinde i et givet år. Kilde: UNICEF, 1997, p. 98-99.