Højskoler og fællesskabVed en afslutningsfest på et kursus i år, varder en kursist, der rejste sig op og sagde takfor et godt kursus. Det var for så vidt pæntsagt. Men hun tilføjede en sætning mere:”...og tak, fordi I vil arrangere kurser foralle os ensomme”.Da måtte jeg tage til genmæle. For det første,er det en selvfølge at vi gider. Vi arrangererkurser, fordi vi selv er engageretog optaget af det, vi tilbyder på alle vorekurser.Men, er det ”ensomme” vi henvender ostil? Det kan da godt være, vi gør. Der er bareden hage ved det, at jeg aldrig har mødtde ensomme på højskolen. De ensommekommer ingen steder! Det er jo derfor, deer ensomme!På højskolen kommer en masse enlige. Mendet er en hel anden sag. Det er netop kursernesstyrke, at folk søger et fællesskabpå højskolerne. Jeg tror, at mønstret er detsamme i de hundredvis foreninger vi har iDanmark. Mennesker der møder op i foreninger,søger et fællesskab. Her er de ensommeogså meget velkomne - men kommerikke.Det er klart, at der sidder en hel række mennesker,som ikke kommer nogen steder.Nogle kan af helbredsmæssige årsager ikkekomme af sted. Men så er der dem, somgerne vil ud blandt andre mennesker, vil etfællesskab, men ikke rigtigt ”tør” tage afsted første gang til et møde, eller et højskolekursus.Her er det blot et spørgsmålom tid og måske en tilfældighed, som gør,at man kommer af sted. Det kan være ennabo, ven, veninde eller slægtning som siger:”Kunne du ikke tænke dig at tage medmig på højskole.Det vil de fleste ikke sådan lige huhej. Højskole- nej jeg har sandelig gået nok i skolei min tid. Og det koster jo penge! Og værstaf alt - hvem skal passe mine blomster, mensjeg er væk. Hvad med tyveknægte og andreufredsfolk, de kan frit rende med hele molevitten.Problemer og forhindringer er dernok af. Hvis man mangler undskyldninger,så kan man opfinde et par nye.Det er egentligt ikke så sært. Vi menneskerbegiver os ikke ud i noget, vi ikke er fortroligemed. Selvom vi inderst inde har lyst, såstritter vi alligevel imod det ukendte - detutrygge - og alligevel føler vi os, et eller andetsted, draget mod noget nyt. Alle disseargumenter er ikke noget, der kommer medalderen. Tværtimod. Unge mennesker er ligeså utrygge ved det ukendte, som ældremennesker er. Men det er nødvendigvis ikkede samme ting, man er utrygge ved.Uanset om man er alene eller sammen meden ægtefælle eller ven, så er det en overvindelse,første gang man tilmelder sig ethøjskolekursus. Men når vi er kommet veligennem de første to dage på højskolekurset,så kører det bare derudaf.De første dage er afgørende for resten afhøjskoleforløbet. Hvordan finder jeg rundt?Hvad nu hvis jeg kommer for sent op? Harman faste pladser i spisesalen? Kan jeg lideden mad, der bliver serveret. Hvad med forstanderen?Ser vi overhovedet forstanderen?Hvordan er lærerne? Er der lyde om natten?12
Først når alle disse, små men afgørende tinger afklaret, så kan den nye højskolekursistbegynde sit højskoleophold.Ofte viser det sig i form af en ”vækkelse”hos den enkelte. Det er store ord. Men eteller andet sker. Man deltager pludselig idiskussioner på studiekredsene og til foredragene.Selvom man hjemmefra havdebesluttet ikke at blande sig, så sidder mannu, på lige fod med de andre, og giver sitbesyv med!Der bliver også arrangeret ture og udflugteri højskolens omegn, hvor der bliver fortaltog berettet om noget man kun perifert harhørt om før. Nogle gamle begreber blivervendt og behandlet på en ny måde.En væsentlig del af højskoleopholdet er,at man taler med sine medkursister. Og dufortæller mere og mere om dig selv. Du finderpludselig ud af, at andre har gjort sig desamme bekymringer og overvejelser før dedrog af sted på højskole første gang. Manbliver overrasket over, at mennesker, mantidligere, aldrig havde troet man ville kommei kontakt med, også har haft og har etbegivenhedsrigt liv, akkurat som du selv.Tænk, så forskellige livshistorier fra et lilleland som Danmark og alligevel en massefælles erfaringsgods.Når de to uger er gået, og man er kommethjem til sin dagligdag igen, er jeg sikker på,at man har en masse nye indtryk og oplevelser,man gerne vil fortælle sine vennerog bekendte de næste mange uger.Jeg er også sikker på, at får man først begyndtmed at tage på højskole, så bliver detet fast indslag i årets rytme at modtage HøjskolernesFællesbrochure.Velkommen til det fællesskab der hedderDanmarks højskoler. Det gælder også deensomme.Niels Ole Frederiksen, højskolelærerEsbjerg HøjskoleTil ovenstående kan jeg kun sige. Giv digselv en oplevelse for livet. For seniordansereer det let at få følgeskab. Aftal mednogen fra danseholdet, at i sommer er dethøjskole og samvær - blandet med seniordansnaturligvis.Der er stadig ledige pladser på nogle af dehøjskoler, vi samarbejder med.Oversigten ses i ”Årets Gang” fra april.S.B.13