De danske ordklasser - VISL - Syddansk Universitet

More documents

Recommendations

Info

BESTEMTHEDSBØ JNING:Fæl leskøn (nord) tilføjer en eller n i bestemt form ental.Intetkøn(tord) tilføjer et eller t eller (e)rne i bestemtform.Eks.: Fælleskøn |IntetkønEntalubestemt: stol pige sild |bord sæd e årbestemt: stolen pigen silden |bordet sæd et åretFlertalubestemt: stole piger sild |borde sæd er årbestemt: stolene pigerne sildene |bordene sæd erne åreneNB:Navneord, der ingen flertalsendelse har, tilføjer altid –ene ibestemt form flertal.Nogle navneord, der har trykløst e, mister dette i flertalubestemt og bestemt.Eks.: engel eng(e)len engle englenesøster søsteren søstre søstrenelagen lag(e)net lagner lagnerneKASUS:(bøjning i fald)Navneordene har på dansk to kasus:
a. Nominativ (navnefald) = ordets grundform (stamme)b. Genitiv (ejefald), der dannes ved tilføjelsen af s.Eks.: en drengs bog,drengens bog,drenges bøger,drengenes bøgeren bondes markbondens markbønders markerbøndernes markerNB: Ord, der ender på s, skrives i ejefald med apostof (’)eller –es. Eks: Jens’ hat.OVERSIGT OVER NAVNEORDENES BØ JNING:Ental ubestemt: (ingen) Eks. en hund, et bordEntal bestemt: (e)n/(e)t hunden, bordetFlertal ubestemt:(e)r/e/ingen piger, hunde, ål_Flertal bestemt: (e)rne/ene pigerne, hundeneFUNKTION:Substantiver (navneord) kan i sæt ningen stå som:1. Subjekt (S, grundled) Onkel bygger …2. Objekt (Od, genstandsled) Onkel bygger et hus …3. Indirekte objekt (Oi, hensynsled)Onkel bygger bageren et hus4. Subjekstpræ dikat (Cs, omsagnsled til grundled) Onkel er murer …5. Objekstpræd ikat (Co) omsagnsled til genstandsled Svendene kalder onkel mester …
Page 1 and 2: En kort og koncis beskrivelse af de
Page 3: Eks.: søskende, høns, mæ slinger
Page 7 and 8: Eks.:Der er tre Sørener i 5. klass
Page 9 and 10: Eks.: spiser, kører, synger, syr,
Page 11 and 12: FUTURUM (fremtid): dannes af ville/
Page 13 and 14:

De danske ordklasser - VISL - Syddansk Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?