Krimi.2014

10 INFORMATION KRIMI 2014Interview Henrik BrunINFORMATION KRIMI 201411Henrik > BrunDeneuropæiskedanskerForbrydere og homohadere er for længst begyndt atarbejde på tværs af landegrænser, så det må vi andreogså gøre, mener Henrik Brun. Udlandsredaktøren ogkrimiforfatteren åbner sin nye roman med et mord ien finsk sauna på kanten af EU – helt derude, hvor detværdipolitiske jerntæppe slår revnerFoto: Tor Birk TradsAf Kasper LundbergJeg har skrevet alle mine bøger her på cafeen,«siger Henrik Brun, mens han sættersig i en gammel træsofa med grønt ryglæn,hvis læder er slidt glat og skinnende. Udenfor harforårssolen stillet skarpt på Nordre Fasanvej, oginde på Bartof Café har enkelte af Frederiksbergsborgere søgt ly mod det hårde lys med en mørkøl. Den 45-årige journalist skal tilbage på arbejdesom udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad efterinterviewet, så han tager et stort glas knaldsortkaffe uden noget og sætter telefonen på lydløs.Normalt smutter han fra lejligheden på denanden side af vejen ned på cafeen en time tilhalvanden hver aften og skriver. Han har fundeten solid opskrift på, hvordan han kan skrive sinekrimier om journalisten Ketil Brandt, der rejserud i verden og løser storpolitiske mordgåder.Den første bog i serien var Den danske lokkedue,der udkom i 2011. Siden har han producereten bog om året, så når Den finske patriot kommerden 4. april, er det fjerde bog på fire år. En udgivelsesratede færreste forfattere tør drømme om– og så med et redaktørjob på et landsdækkendedagblad oveni. Nøglen er systemet.»Det første, jeg finder ud af, er, hvor historienskal foregå. Så kommer ideerne, som jeg fylderpå et plotskelet, der danner sig i mit hoved. Amyrder B på grund af C i miljøet, der er forbundetmed den storpolitiske konflikt D. Jeg skal kunneforklare mig selv historien i tre sætninger. Nårjeg kan det, rejser jeg derhen, hvor den foregårog samler på indtryk og steder. Så sætter jeg migbare på cafeen hver aften og tvinger mig selv tilat skrive en time, uanset hvad,« siger han.Nogle gange tre sider, andre gange tre linjer.»Man skal jo også lige tænke over, hvad derskal stå,« griner han.Birkegrene og vodkagusUd over det idiotsikre skrivesystem og Bruns stædigeflittighed hjælper det også, at han alleredehavde rejst Europa tyndt som udlandsreporterfor Dagbladet Information i ni år, før han blevredaktør på Kristeligt Dagblad.Den danske lokkedue foregår delvist i Slovenien,hvor Brun har rejst meget, og Den norskelakaj blandt andet i Holland, hvor han har boet,samt i Silkeborg, hvor han er vokset op. Den finskepatriot starter med et mord i en sauna på grænsentil Rusland, hvor han lavede en reportagefra EU’s frontlinje i slutningen af halvfemserne.Efter han havde været med på patrulje inviteredede finske grænsevagter ham og fotografenmed i sauna. Om det var indtrykket fra detraditionelle pisk med birkegrene eller vodkaenpå de glødende kul, der gjorde det, vides ikke,men i hvert fald dukkede saunaen op i hans bevidsthed,da han begyndte at tænke på plottettil Den finske patriot.Handlingsforløbene i hans romaner er opdigtede,men stednavne og historiske begivenhederer taget fra virkeligheden. Ideen til den nyestebog opstod, da han læste en notits om russisketæskehold, der rutinemæssigt overfalder homoseksuelle.Det mindede ham om, at der stadig eret værdipolitisk jerntæppe, der skal udfordres.»Virkeligheden er mit brændstof, også når jegskriver romaner. Det er derfor, jeg tager derhen,hvor bogen foregår. Jeg har brug for at være onlocation, så jeg kan indprente mig steder og lugteog affotografere detaljer,« forklarer Henrik Brun.Som redaktør er han underlagt nyhedsstrømmenog kriterier som identifikation og aktualitet.Når han finder på Ketil Brandts kriminaleventyr, er virkeligheden et ud-