Skattereformer - dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

More documents

Recommendations

Info

Indholdsfortegnelse1 Indledning............................................................................. 12 Arbejdsudbudsmodeller........................................................ 43 Grundlaget for skattesimulationer og fordelingsanalyse......... 94 Simulation af skatteeksperimenters arbejdsudbuds- ogfordelingskonsekvenser.........................................................115 Sammenfatning..................................................................... 17Litteraturliste ........................................................................ 18
1. Indledning 1Spørgsmålet om indretningn af det danske personskattesystem er genstand forløbende offentlig interesse og diskussion. En række politiske partier, fagforeninger,erhvervsorganisationer og tænketanke er i løbet af de sidste par år kommet medderes bud på, hvordan skattesystemet kan justeres og omlægges, efter at Pinsepakkenfra 1998 er indfaset i 2002. VK-regeringen har i sit regeringsgrundlagtilkendegivet, at fra 2004 kan lettelser i beskatningen af personlig indkomst kommepå tale, hvis der er økonomisk råderum til det. Det er dog ikke specificeret, hvor ipersonskattesystemet der i givet fald skal lempes.Indretningen af det danske personskattesystem tjener flere formål og hensyn. Deforskellige bud på reformer af personskatten afspejler bl.a., at disse – oftemodstridende – formål og hensyn tillægges forskellig vægt. Skatteopkrævning ernødvendig for at kunne finansiere de offentlige udgifter, som der er ønske om atafholde. Personskatter omfordeler forbrugsmuligheder og bidrager sammen medoffentlige overførsler til en politisk målsætning om graden af indkomstfordeling.Samtidig medfører personskatter forvridninger ved at påvirke arbejdsudbuddet,tilskyndelsen til at investere i uddannelse, tilbøjeligheden til sort og gør-det-selvarbejde samt løndannelsen for at nævne nogle af de hyppigst fremhævede elementer.En estimeret arbejdsudbudsfunktion er afgørende for at vurdere arbejdsudbuds- ogfordelingskonsekvenser af personskatteændringer i en verden med et overvejendeneoklassisk arbejdsmarked. En sådan relation vil også være central i AGL- ogmikrosimulationsmodeller, hvor en række direkte og afledte virkninger af skatteændringerevalueres.Formålet med denne artikel er at præsentere Hausman-metoden til estimation afarbejdsudbudsrelationer 2 . Metoden fremlægges med udgangspunkt i de bindinger ogmuligheder, som udgøres af danske institutionelle forhold og data. Resultater af enrække nyere danske studier, der har brugt Hausman-metoden, diskuteres. Medudgangspunkt i et af disse studier vil vi belyse mulige skattelempelsersarbejdsudbuds- og fordelingskonsekvenser.1Vi takker for nyttige kommentarer fra Torben M. Andersen og kollegaer ved Handelshøjskoleni Århus samt i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Analysen er baseret på data indsamlet ogfinansieret af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Artiklens synspunkter og vurderinger er aleneforfatternes ansvar.2Se Blundell og MaCurdy (1999) for en general diskussion af arbejdsudbudsmodeller.1
Page 1 and 2: NN N'(7 ‘.2120,6.( 5c'6 ( . 5 ( 7
Page 3: Tax Reforms: Dynamic andDistributio
Page 7 and 8: foretaget på danske data. 4 Hvis d
Page 9 and 10: I Danmark har der været en række
Page 11 and 12: Figur1. Stykvis lineær budgetbegr
Page 13 and 14: stor betydning for både mænd og k
Page 15 and 16: vigtig ved simulation af skattesyst
Page 17 and 18: samtidig er skattepligtig indkomst,
Page 19 and 20: Da skattelettelserne forøger den d
Page 21 and 22: 5. SammenfatningVi har præsenteret
Page 23: Graversen, E.K. and N. Smith. 1998.

Skattereformer - dynamiske effekter og fordelingskonsekvenser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?