'Ungekultur i nye rammer' (pdf)

More documents

Recommendations

Info

» Tilgangen til de unge i BazarMusicShop er centreret Tese 7: Unge vil have kunst og kultur og ikke integrationsprojekter omkring ligeværd og respekt for den musikalske udfordring, vi sammen står over for at skulle løse, og ord som resocialisering, integration og etablering af rollemodeller er ord, som kun finder vej til fondsansøgninger og møder med kommunale myndigheder « John Brøndum Pedersen, Projektmedarbejder i BazarMusicShop Ud over at handle om udvikling og dannelse handler kunst og kultur i høj grad også om inklusion og fællesskaber. Kunst- og kulturinitiativer for unge er værdifulde redskaber til at skabe social inklusion i marginaliserede eller særligt udsatte ungegrupperinger. ”I forhold til at bryde negativ social arv er udviklingen af kulturelle kompetencer måske et af de vigtigste parametre. Det er derfor centralt, at de kommunale rammer, der stilles til rådighed for unges fritidsliv, også er med til at befordre de unges kulturelle muligheder. I fritidslivet skal der være mulighed for mødet med autentiske voksne, der også har en mission med de unge, hvor det kulturelle er i fokus. Forskellige unges mødes i ”et fælles tredje” – den kulturelle oplevelse – har stor integrerende kraft” (Børne- og Kulturchefforeningen, 2008). Eller skrevet på en anden måde: ”… løsninger på unges risikoadfærd skal ikke nødvendigvis fokusere på risikoadfærden, men snarere på hvordan unge generelt trives og er integreret i sociale fællesskaber” (Illeris et al., 2009). En undersøgelse om ungdomsliv viser, at det er omkring 10 pct. af de unge, der har svært ved at blive del af fællesskaber og samtidig har et dårligt forhold til deres forældre (Kofod og Nielsen, 2005: 35). Disse unge er en særligt sårbar gruppe, og det er derfor yderst vigtigt i forhold til idealet om det gode ungdomsliv, at vi gør en særlig indsats for, at disse unge inkluderes i forskellige former for netværk og fællesskaber. Kunst og kultur er et af de redskaber, som samfundet kan anvende til at skabe social inklusion og empowerment blandt disse unge. Følgende faktorer er et bud på faktorer, som kan fremme integration i det danske foreningsliv (Ibsen og Rasmussen, 2008): 32 U N G E K U LT U R I N Y E R A M M E R • Åbenhed, rummelighed og evne til at ændre de normale praksisformer. • En fleksibel, åben og inkluderende struktur for træning, møder og aktiviteter. • En international og multikulturel atmosfære • Social anerkendelse og respekt over for unge medlemmer. • Ressourcestærke rollemodeller, som ungemedlemmerne har tillid til og respekt for. Erfaringer fra BazarMusicShop BazarMusicShop er et best practice eksempel fra det Københavnske musikmiljø. ”I Bazaren mødes man om musikken. Fra det øjeblik de unge træder ind i Bazaren og siger de gerne vil arbejde med musik, bliver de accepteret som musikere og kunstnere og behandlet som sådan. Fokus er, hvad de positivt ønsker at udrette, mere end hvilke problemer de evt. måtte bringe med sig som mennesker. I Bazaren mødes brugerne og de voksne om et fælles tredje, som kræver, at begge parter yder; nemlig musikken” (John Brøndum Pedersen, projektmedarbejder i BazarMusicShop). Bazaren er en alternativ musikungdomsklub beliggende på Ydre Nørrebro (Mjølnerparken/Aldersrogade), som gennem de sidste to år har eksperimenteret med et nyskabende undervisningsprogram, hvor hiphop-musik og rap-tekst bruges som indlæringsværktøj. I arbejdet med musikteksterne udfordres og hjælpes den enkelte unge til at prøve sine sproglige grænser af og til at reflektere over omgivelserne og sig selv. Bazaren søger både at skabe talentudvikling hos målgruppen og at udvikle det musikpædagogiske område og inddrage <strong>nye</strong> metoder i musikundervisningen, som kan få afsmittende effekt i de unges øvrige aktiviteter.
I Bazaren lærer unge at bruge musikken som talerør. ”I stedet for at bruge vold på en facade eller på en person, er det ønsket, at de unge bruger musikken til at fortælle omverdenen, hvad der påvirker deres dagligdag, og hvad de er utilfredse med. BazarMusicShop giver de unge musikværktøjer, redskaber og netværk, så de kan udvikle sig og kommunikere på deres egne præmisser (...) Deltagerne er rødder, som ikke overholder aftaler, laver småkriminalitet og går i bander. Det er også den målgruppe de offentlige instanser generelt har svært ved at komme i kontakt med (...) Deltagerne har generelt mange udfordringer og konflikter i deres dagligdag. Især har mange dagligdagskonflikter i forhold til deres bagland, kulturelle baggrund, generationsskift og hele deres identitet som teenager” (BazarMusicShop). Kodeordet i Bazaren er respekt. Respekt for hinanden, for inventaret, for de voksne og vigtigst af alt: respekt for sig selv. De unge kan få nøgler udleveret til studiet og andre faciliteter, uden at tingene bliver ødelagte eller forsvinder. Det handler i høj grad om at skabe gensidig tillid. Desuden møder og opsøger Bazaren unge gennem deres egne platforme: Facebook, Youtube, MySpace og via SMS. Der holdes tæt kontakt til de unge, og de bliver gerne mindet om aftaler i Bazaren flere gange, idet Bazaren accepterer, at de unge er forvirrede, søgende, ufokuserede og herlige teenagere, som har brug for lidt hjælp en gang imellem (John Brøndum Pedersen, projektmedarbejder i BazarMusicShop). Fremtidens udfordring At afsætte ressourcer til at drifte kunst- og kulturinitiativer for særligt udsatte unge og ikke blot til midlertidige projekter, idet der er brug for kontinuerlig kontakt til de særligt udsatte unge, hvor tillid kan opbygges, og for erfaringsakkumulation på området. Det er også vigtigt at anerkende, at arbejdet med udsatte unge kræver et meget tæt samarbejde med andre kommunale instanser – og at det ofte kræver flere ressourcer end dem, der er tilgængelige i forhold til mere ”almindeligt” kulturarbejde (Peter Bensted, Leder af Radiatorfabrikken). Børnekulturens Netværk anbefaler • At afsætte ressourcer til drift af kunst- og kulturprojekter for særligt udsatte unge. • At anerkende og understøtte, at kunst og kultur har et socialt integrationspotentiale, som kan være med til at afhjælpe problemer blandt grupper af unge. Eksempelvis gennem forskning i effekterne af kunst- og kulturinitiativer blandt særligt udsatte unge. • At fremme initiativer, hvor unge får mulighed for at agere rollemodeller for andre unge, fx ved at anerkende unge med særlig kompetencer og talenter. Kilder: BazarMusicShop. 2009. Information om MusicBazarShop. Bensted. Peter. Leder af Radiatorfabrikken. Møde den 4. juni i København. Børne og Kulturchefforeningen. 2008. Notat – Ungestrategi med afsæt i et kulturelt perspektiv. 22. august 2008. Ibsen, Bjarne og Rasmussen, Pernille Vibe. 2008. Foreninger og Integration. DK: Københavns Kommune. Kultur- og fritidsforvaltning. Illeris, Knud og Katznelson, Noemi og Nielsen, Jens Christian og Simonsen, Birgitte og Sørensen, Niels Ulrik. 2009. Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering. DK: Samfundslitteratur. Kofod, Anne og Nielsen, Jens Christian. 2005. Det normale ungdomsliv. Forfatterne, Center for Ungdomsforskning og Ungdomsringen. Pedersen, John Brøndum. Projektmedarbejder i BazarMusic- Shop. Artikel om BazarMusicShop (se Bilag). F O R TÆ L L I N G E R O M T E N D E N S E R O G B E S T P R A C T I C E 33 Kulturprinsen. Børnekulturens udviklingscenter. Foto: Take One
Page 1 and 2: i nye rammer Børnekulturens Netvæ
Page 3 and 4: i nye rammer
Page 5 and 6: Tese 5: Unge vil have selvorganiser
Page 7 and 8: har fortsat brug for næring, når
Page 9 and 10: Tese 5: Unge vil have selvorganiser
Page 11 and 12: Børnekulturens Netværk (BKN) vil
Page 13 and 14: Den biologiskfysiologiske dimension
Page 15 and 16: enkelte individ aktivt skaber sin e
Page 17 and 18: ciale og kulturelle marginalisering
Page 19 and 20: » Vi vil have/ønsker: Frie steder
Page 21 and 22: være udgangspunkt for netværksdan
Page 23 and 24: karakter. På den anden side nyder
Page 25 and 26: præsentere andre end sig selv, ide
Page 27 and 28: forhold til rådgivning og puljer,
Page 29 and 30: devæg kan åbnes ud til det tilhø
Page 31: ende ved, at unge filmskabere indg
Page 35 and 36: Mindspot søger at gå i dialog med
Page 37 and 38: Erfaringer fra Demoteket Demoteket
Page 39 and 40: Fremtidens udfordring Det er en sto
Page 41 and 42: Rapporten peger på, at unge har be
Page 43 and 44: stand på systemet, og hvordan man
Page 45 and 46: Af projekter kan nævnes Breakdance
Page 48: Rapporten præsenterer en række an

'Ungekultur i nye rammer' (pdf)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?