Meddelelser 2010 - Ole Rømers Venner

sterer nogen æter, men andre forklaringer kunne eksempelvis være, at Lysets hastighed,målt i et valgt referencesystem, er uafhængig af lyskildens bevægelsestilstand iforhold til æteren eller at de geometriske forhold af apparaturet afhænger af apparaturetsbevægelsestilstand i forhold til æteren.I 1889 foreslog således den irske fysiker George Fitzgerald (1851-1901), at hvis legemerforkortes i deres bevægelsesretning, kunne dette give en forklaring på Michelson-Morleysforsøg. I 1892 fremsatte den hollandske fysiker Hendrik AntoonLorentz (1853-1928) ligeledes tanken om en længdeforkortning.Som konsekvens af Einsteins specielle relativitetsteori var Einsteins påstand, at derikke eksisterer en universel æter. Den specielle relativitetsteori kunne redegøre forresultatet i Michelson-Morleys forsøg. Spekulationerne om en æter ophørte dermedfor majoriteten af fysikere.Den specielle relativitetsteori kaldes speciel fordi den kun gælder for situationer,hvor partikler, f.eks. myoner (se nedenfor), men også større objekter, enten er i hvileeller bevæger sig med en konstant hastighed i forhold til hinanden. I den generelleteori opgives denne begrænsning, og tyngdekraften inddrages i teorien. Den generellerelativitetsteori bliver dermed en relativistisk teori for tyngdekraften. Inden Einsteinsgennembrud havde bl.a. Lorentz bemærket, at elektromagnetisme ikkeoverholdt den klassiske fysiks love, fordi observationer af elektromagnetiske fænomenervil variere afhængigt af om de foretages af en person i bevægelse eller ikke.Eksempelvis vil en person kunne påvise et magnetfelt i et bestemt område, mens enanden person ikke vil kunne påvise noget i det samme område. Lorentz foreslog indførelsenaf en sammentræknings- og en udvidelsesfaktor, hvilket ville muliggøre endelvis overensstemmelse mellem elektromagnetisme og den klassiske fysik. Det erdenne forestilling om transformation af fysikkens love mellem personer der bevægersig relativt i forhold til hinanden, der har givet teorien dens betegnelse. Einstein ønskedeimidlertid at konstatere, hvad der er invariant, dvs. det samme for alle obser-34Meddelelser fra Ole Rømers Venner - 2010