WILDCARD MAGAZINE

Andrea har mødt
en fyr, de har været på
nogle dates. Manden virker interesseret,
men pludselig holder han
helt op med, at ringe. Selvom Andrea
er en hærdet dater og har prøvet
det før, bliver hun skide sur.
Se her hvorfor.
mærke med noget. Han skulle sgu da
ikke komme her og tro, at jeg havde sat
næsen op efter noget med ham. Hvilket
jo er helt forrykt, for så længe ingen tager
bladet fra munden og råber: „STOP
dette udfasnings-vanvid!“, vil det fortsat
være en accepteret måde at slutte en
affære på. Og sandheden er, at det bare
er så helt igennem ufedt at være den, der
går rundt i uvished.
Der er så mange tanker og følelser,
der får frit løb, når man er ude at hænge.
Tavsheden er som ét stort, hvidt lærred,
hvor alt det lort, man kan finde på
at sige til sig selv, bliver blæst op af
den mentale filmprojektor. Tanker som
„jeg er også bare for tyk/dum/grim til at
få en kæreste“, „hvordan kunne jeg tro,
at sådan én som ham ville have én som
mig“ og så videre står dér i femdobbelt
størrelse foran ens fjæs. Og det gør ondt.
Rigtig ondt!
fuldstændig ligegyldigt, hvad manden
siger? Når alt kommer til alt, er det jo
handlinger, der tæller, når det gælder
kærlighed!“ Den sad lige i solar plexus,
og jeg har lovet mig selv én ting: Jeg
er bare SÅ færdig med at være hende,
der stiltiende accepterer, at en eller anden
fyr udfaser mig i stilhed! Jeg vil
have en rigtig mand, som har nosser
nok til at sige sandheden. Også selv om
sandheden er, at han ikke er interesseret.
Det andet kan jeg simpelthen ikke
have respekt for. Og jeg kan slet ikke
have respekt for mig selv, når jeg bare
hopper med på vognen, uden at sige at
det der udfasnings-pis simpelthen er
for sølle en måde at gøre det forbi på.
Så sandheden er ikke, at det er mig –
eller dig – den er gal med, når han ikke
ringer.
Sandheden er, at han ikke ringer,
fordi han i virkeligheden ikke er værd
at samle på!
HVORFOR
RINGER HAN IKKE?
Så skete det igen. Jeg var begyndt at
date en sød fyr, som virkede oprigtigt
interesseret. Søde ord kom til
mig i en lind strøm, og ganske langsomt
begyndte mit håb at stige. Og så pludselig…
Ingenting! Ikke et ord. Manden
var simpelthen tavs som graven fra den
ene dag til den anden.
- Jeg har bare så travlt for tiden, lød
det igen og igen på mailen. Mmm, ja,
helt sikkert. Enhver, der har datet mere
end tre mænd i sit liv, ved jo, at „jeg har
for travlt til at ringe til dig“, i virkeligheden
er mange mænds måde at sige, „jeg
er ikke rigtig interesseret alligevel“. Og
det er selvfølgelig fair nok, at man mister
interessen. Det er jo, hvad der kan
ske – for begge parter i øvrigt. Det er
slet ikke det, jeg harmes over. Det er, når
de prøver at udfase én ved at holde op
med at give lyd fra sig.
Frem med voodoodukken!
Det er som sagt ikke første gang, jeg oplever
at gå fra, „jeg ville ønske, du var
her nu“ til „øh… jeg har pikketravlt!“
De andre gange har jeg ladet ham slippe
i stilhed og i stedet slettet hans nummer
og mails under en nærmest religiøs forbandelses-ceremoni.
Men i al hemmelighed.
For jeg skulle sgu ikke lade mig
Dårlig stil
Så i stedet for at gå i gang med mit „fuck
dig, din lorte-stodder“-ritual, sendte jeg
ham en venlig mail, hvor jeg bad om et
klart svar på, om han var interesseret i
at se mig igen. Klar og tydelig tale. Ikke
så meget pis. Der gik næsten en uge, før
jeg fik svar på den. Og svaret var, ikke
overraskende, at han ikke var interesseret
– fordi han ikke havde tid. Da jeg
var færdig med at grine over den sidste
bemærkning, svarede jeg: „Det er jeg
selvfølgelig ked af at høre, men jeg var
jo forberedt“.
Hvis man er interesseret nok, kan
man altid finde tid til at ringe, også selv
om man har travlt. En af mine veninder
datede en fyr, som arbejdede på Grønland,
og han ringede da til hende. Fra
en satelittelefon! Det er bare rart at få
afklaret, om man er ude eller inde. Det
er dårlig stil at lade folk hænge – også
selv om man har travlt!
Ikke værd at samle på
Bagefter blev jeg alligevel i tvivl. Var
jeg for skråsikker? Er der virkelig nogen,
som vitterligt har for travlt til at
have en kæreste? Jeg spurgte min bedste
ven til råds, og han slog det fast for
mig ved at sige: „Andrea, er det ikke
6 7