posten #3.16final

-POSTEN
#3/juni 2016
Medlemsblad for Enhedslisten Odense
Rød og blå blok
Nej til kampfly
Per, Rosa og regnskabet
Ø’s historie, 2. del
EL/SF-samarbejdet
Det kommunale oprør
Årsmøde-fotos
Omprioritering
Foto: Peter Bøttger

Bestyrelsen
Kontakt:
Ingelise Bech Hansen
Tlf. 61 79 49 19
ingelisebechhansen@gmail.co
Kasserer:
Ulrik Vang Hansen
Tlf. 40 54 22 82
ulrikvanghansen@gmail.com
Reza Javid
Tlf. 71 67 67 20
moja@ucl.dk
Erik Kempf
Tlf. 40 16 60 07
erik@kempf.dk
Afsaneh Ofogh
Tlf. 23 41 67 22
afsaneh622@outlook.dk
Brian Skov Nielsen
Tlf. 20 67 50 37
briansnielsen@gmail.com
Henrik Svagin
Tlf. 42 76 20 69
henriksvagin@outlook.dk
Byrådet
Navne og kontakter
Per Berga Rasmussen
Tlf. 66 16 32 55 / 20 97 32 55
pbra@odense.dk
Brian Skov Nielsen
Tlf. 30 60 43 44
bsn@odense.dk
Ulla Gudiksen Chambless
Tlf. 30 60 43 49
ugc@odense.dk
Byrådsbaggr.gruppen
Erik Kempf
Tlf. 40 16 60 07
erik@kempf.dk
Frederik Werner Kronborg
Tlf. 40 41 67 92
odense@ungdomsfront.dk
Jutta Aude
Tlf. 24 82 87 15
jutta@mail.tele.dk
Ulrik Vang Hansen
Tlf. 40 54 22 82
ulrikvanghansen@gmail.com
Reza Javid
Tlf. 71 67 67 20
moja@ucl.dk
FT-medlemmer
Pernille Skipper
Tlf. 40 73 76 83
pernille.skipper@ft.dk
pernilleskipper.dk
Rune Lund
Tlf. 61 62 45 44
rune.lund@ft.dk
enhedslisten.dk/rune-lund
Region Syddanmark
Kontakt:
Ingelise Bech Hansen
Tlf. 61 79 49 19
ingelisebechhansen@gmail.co
Regionsrådsmedlemmer:
Vibeke Syppli Enrum
Tlf. 20 46 06 03
vse@rsyd.dk
Mikkel Andersen
Tlf: 20 46 07 47
ma@rsyd.dk
syddanmark.enhedslisten.dk
Regionssekretær:
Frederik Werner Kronborg
Tlf. 40 41 67 92
frederik.w.kronborg@gmail.com
SUF
Kontakt:
Frederik Werner Kronborg
Tlf. 40 41 67 92
odense@ungdomsfront.dk
ungdomsfront.dk/suf-odense
Ø-posten
Enhedslisten Odense
Absalonsgade 26, 5000 Odense C
Odense@enhedslisten.dk
Tlf. 66 12 26 90
Indlæg til Ø-posten sendes til:
Carl Flemming Schultz
carlflemmingschultz@gmail.com
Redaktionsgruppen:
Carl Flemming Schultz
Ivan Leth
Erik Kempf
Peter Bøttger
Deadline for stof/billeder
til næste nummer:
10. august kl. 15.00
Blokkene i total opløsning i
dansk politik
Af Rune Lund, MF opstillet på Fyn
Afslutningsdebatten i Folketinget
onsdag 1. juni var på mange måder
ligesom den plejer at være. Men der
var alligevel noget, der var anderledes
denne gang. For diskussionerne og
uenighederne gik på kryds og tværs
– og der var ikke nogen samlet opposition,
der stod over for en samlet blå
blok.
På kryds og tværs
Afslutningsdebatten afspejler det faktum,
at blokkene er i total opløsning.
Det er alles krig mod alle. V-regeringen
sidder på det spinklest mulige
flertal, et enkelt mandat, og der kan
laves alternative flertal på kryds og på
tværs. På miljøområdet kan oppositionen
bruge K. På åbenhed kan oppositionen
bruge LA. S laver gerne stramninger
på udlændingeområdet med de
borgerlige, desværre. DF vil gerne lave
forbedringer på handicapområdet med
oppositionen. Bare for at nævne nogle
enkelte områder.
I den situation er det vigtigt, at vi
holder os tæt på dem, der ligger os
nærmest. Og det er Alternativet og SF.
Sammen med Enhedslisten kan de tre
3
partier udgøre en forandringsalliance
eller et forandringssamarbejde. Det er
stadig på mange måder uklart, hvor
Alternativet helt præcist befinder sig
i alle spørgsmål. Men det er et parti,
der har et systembrydende perspektiv,
afviser nyliberalismen og vil en radikal
grøn og økologisk omstilling som Enhedslisten.
Samtidig stemmer Alternativet
stort set som Enhedslisten i langt
de fleste spørgsmål.
SF ligger også tæt på os. Men SF har
den udfordring, at de gerne vil bevare
perspektivet om at komme i regering.
Derfor vil SF gerne ligge tæt op ad
S. Også selv om SF oftest i mange
spørgsmål vil være mere enige med EL
og Å end S.
Forandringssamarbejde
Et forandringssamarbejde er derfor
ikke uden udfordringer. Men der er
til gengæld rigtig gode muligheder
i en stærkere alliance mellem de tre
partier. Og i en situation, hvor alt er i
opløsning, er det fornuftigt at holde sig
tæt på dem, man er mest enig med. Så
kan vi derudfra indgå taktiske alliancer,
udnytte flertalskombinationer og
-POSTEN

4 5
samarbejde i og uden for Folketinget
for at skabe politisk pres og politiske
forandringer, som vi ønsker.
Flere muligheder
Vi skal ikke være kede af, at blokkene
er i total opløsning. Det giver os flere
muligheder. Også under en ny regering
efter et kommende valg. I nullerne var
der en de facto-flertalsregering, da V
og K – som sad i regeringen – havde
flertal med DF. Det gav meget få muligheder
for at udnytte sprækker. Det
er helt anderledes i dag. Til hver eneste
1. behandling i Folketinget skal man
spidse ører og nøje lytte til, hvad de
andre siger. For der kan hele tiden vise
sig muligheder for alternative flertal.
Vores parlamentariske muligheder er
desuden betinget af vores evne til at
lægge et udenomsparlamentarisk pres.
Derfor var det fantastisk at se, at det
den 12. maj lykkedes at få 20.000 mennesker
i 74 kommuner til at vise deres
modstand mod regeringens planer om
milliardnedskæringer i kommunerne.
Det store pres, der har været på regeringen
de seneste måneder i kommuneforhandlingerne,
har allerede
virket, og regeringen har givet delvise
indrømmelser, for eksempel at pengene
fra omprioriteringsbidraget skal
føres tilbage 100 procent i 2017. Det er
en delsejr. Og dem skal vi også fejre,
selvom det langt fra er nok, da regeringen
stadig ønsker besparelser i milliardklassen.
For det viser, at vi er på rette spor, når
vi kombinerer udenomsparlamentarisk
arbejde og de handlemuligheder, vi har
parlamentarisk. Det er den vej, vi skal
fortsætte.
Nej til kampfly
Tale af Reza Javid
ved demonstrationen 27. maj 2016
”Det er mig en ære at have fået lov til
at tale i denne lille forsamling i dag, for
godt nok er vi ikke mange her, men vi er
mange, der er imod køb af kampfly.
Det er en beslutning med mange
alvorlige konsekvenser for Danmark
og andre. Jeg starter med andre. Hvor
mange civile tab vil mon disse nye
kampfly få på samvittigheden? Civile
tab er egentlig et neutraliserende og
teknisk udtryk, der betyder at mennesker
dræbes og lemlæstes med eksplosioner,
brandvarme metalstykker eller
andre hårde objekter i kroppen. Civile
tab betyder, at du ser dine børn, ægtefælle,
forældre, søskende og naboer
dræbes af eksplosioner, du ikke ved,
hvor kommer fra. Men hvis du vidste,
hvad ville du da tænke om de nationer,
der har sendt bomberne?
Vi står her for at markere befolkningens
modstand og vise, at vi ikke er ligeglade
med, hvad milliarder af samfundets ressourcer
bliver brugt til. Vi vil ikke have,
at Danmark skal være en krigsnation,
der bomber andre lande med uoverskuelige
menneskelige konsekvenser. Vi
synes, at pengene i stedet for skal bruges
på arbejde for fred, hjælp i nærområdet,
genopbygning efter krig, til at løse
flygtningesituationen og ikke mindst
genopbygge vores velfærdssamfund.
Vi står nemlig i en situation, hvor
vores børn og unge skærer i sig selv
mere end nogen sinde, vores pædagoger
bliver dræbt på deres arbejde, vores
lærere og socialrådgivere, sygeplejersker
osv. bliver syge pga. arbejdspres.
Alle er bange for at miste deres
arbejde, selv om arbejdsløsheden i
Danmark er blandt de laveste i Europa.
Der er mange sociale problemer, der
har behov for ressourcer.
Der bliver nævnt mange forskellige
beløb til kampflyene, fra 20 til 70 mia.,
afhængig af, om man regner vedligeholdelse
og andre udgifter med eller
ej. Men hvis vi tager et gennemsnit, så
svarer det til, at enhver dansker, voksen
som barn, skal betale 10.000 kr. til
amerikansk militærindustri. Og det vil
danskerne ikke. Og slet ikke i en tid,
hvor vi hele tiden hører regeringen og
arbejdsgiverne synge klagesange om,
hvor hårdt presset de er økonomisk.
At vi alle sammen skal spare og skære
ned. Virkeligheden er, at der tilsyneladende
gælder helt andre regler for de
rige. De skal ikke spare. De har aldrig
tjent så meget i Danmark, som de gør
nu. Der skal skæres ned der, hvor det
handler om almindelige mennesker.
-POSTEN
Foto: Peter Bøttger
-POSTEN

6 7
Fra kultur og uddannelse til børn,
syge, handikappede, ældre, flygtninge,
ja, alle vegne.
Det, vi er vidne til i dagens Danmark, er
en åbenlys klassekamp, hvor de rige er
forenede og i offensiven, og den arbejdende
del af befolkningen, pensionister,
førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere,
studerende osv. er splittede og i
defensiven, med tandløse organisationer,
der accepterer dårligere og dårligere vilkår
uden at kunne eller ville mobilisere
aktiv modstand.
Tænk, at en så stor en beslutning, som
vil have alvorlige konsekvenser mange år
frem i tiden, bliver taget imod befolkningens
ønske. Befolkningen vil ikke købe
kampfly, befolkningen vil ikke i krig
sammen med USA.
Meningsmålinger viser nemlig, at
flertallet af danskere er imod. Hvis vi gik
rundt og spurgte folk her på banegården
om deres mening, så ville der kun være
en ud af tre, som ønsker kampfly. Men
flertallet viser bare ikke deres modstand
gennem deltagelse i demonstrationer.
Men hvis de gjorde det, hvis alle lagde
handling bag deres holdning, så ville et
par mio. danskere have været på gaderne
i dag i protest sammen med os. Hvis de
gjorde det, så ville denne regering og
flertallet i folketinget, som har besluttet
at foretage danmarkshistoriens største
offentlige indkøb, ret hurtigt trække
deres beslutning tilbage, fordi de ville
føle taburetterne vakle under sig. For
sandheden er, at hvis vi bliver mange,
så bliver de bange. Og så kommer de
til fornuft. For det er ikke fornuftigt at
bruge så mange ressourcer på krigsmateriel
for at gøre USA glad, styrke militærindustrien
og gå i krig med eller uden
FN-mandat. Ja, når vi bliver mange, så
bliver de bange.
Jeg synes, det er tankevækkende, at
når vi ser på meningsmålinger omkring
væsentlige spørgsmål, så er det
et mindretal i befolkningen, der vil
have skattelettelser, ville sælge DONG,
gik ind for patentdomstol, og nu er der
et mindretal i befolkningen på ca. 30
%, der vil købe kampfly. Det er tankevækkende,
at Folketingets flertal i så
væsentlige beslutninger for Danmark
står i modsætning til befolkningens
mening. Det er et demokratisk problem,
at et mindretal på den måde
undertrykker flertallet.
Og det kan de gøre af den simple
grund, at flertallet er tavst. At vi tror,
at vi skal gå hjem og vente, til vi kan
komme til at stemme om fire år igen
for at gøre vores indflydelse gældende.
Det er vores tavshed, der gør
det muligt for dem at ødelægge vores
velfærdssamfund, skære ned på de
udsatte grupper, købe kampfly og gå i
grusomme krige rundt omkring i verden.
De vil gerne have, at vi forbliver
tavse. At vi ikke viser aktiv modstand.
Derfor skal vi have de mest meningsløse
emner, der fylder den offentlige
debat og tilslører de alvorlige problemstillinger.
Derfor polariserer de
samfundet. Derfor skaber de splittelse
blandt os. Kontanthjælpsmodtagere
mod flygtninge, dem på arbejde mod
de arbejdsløse. Vi skal bekæmpe hinanden
og konkurrere med hinanden
i stedet for samarbejde. Vi skal være
desillusionerede og tro, at det ikke nytter
noget, at vi er magtesløse som borgere,
at det ikke gør nogen forskel at
vise aktiv modstand, for magthaverne
gør alligevel, hvad der passer dem.
Men det passer ikke. Det er forkert.
Det nytter noget.
Det nytter at protestere,
det nytter at gå på gaden,
det nytter at samles,
det nytter at vi står sammen.
Det nytter at være aktiv.
Vi skal blive ved, og vi skal blive
mange. For når vi bliver mange så …
Tak for ordet.”
-POSTEN
-POSTEN
Foto: Carl Flemming Schultz

8 9
Medlemsmøde og ekstraordinær generalforsamling:
Per, Rosa og regnskabet
af Carl Flemming Schultz
Per Clausen (f. 1955), tidligere MF og nuværende byrådsmedlem i Aalborg, og
Rosa Luxemburg (1870-1919), polsk-tysk socialistisk teoretiker og politiker, var
hovedpersoner på medlemsmødet 26. maj, hvor Per fortalte om Rosa.
Umiddelbart efter mødet afholdtes ekstraordinær generalforsamling med
godkendelse af Enhedslisten Odenses regnskab for 2015 og budget for 2016 på
dagsordenen. Først mødet:
Per gjorde i det par timer medlemsmødet
varede, og med inddragelse af
mødedeltagernes spørgsmål og kommentarer,
de fremmødte klogere på
hvad Rosa var for en størrelse: noget
om hendes liv, noget om mordet på
hende og baggrunden for det, og meget
om hendes ideer.
En tredje vej
Rosa bliver, fortalte Per, traditionelt
opfattet som en der viser en ”tredje
vej” mellem Bernsteins revisionistiske
og Lenins revolutionære socialisme.
Han var enig i at der er tale om en
tredje vej, men mente ikke den lå imellem
de to andre, men til venstre for
begge. For Rosa var både socialreform
og revolution vigtige. Det væsentligste
var for hende at man skulle have et
helt andet samfund, og så var spørgsmålet
om hvordan, mindre væsentligt.
Ét skridt foran
Rosa gik modsat Lenin ind for massernes
spontane bevægelse, hvor strategien
laves undervejs, og for at man
ikke skulle kæmpe udelukkende for
det dagsaktuelle eller udelukkende for
endemålet. Det er vigtigt at masserne
selv udformer løsningerne, som ikke
skal komme ”fra oven”. Både parlamentarisk
og udenomsparlamentarisk
arbejde skal bruges, men det vigtigste
er det udenomsparlamentariske. Det
det gælder om for partiet, er at være ét
skridt foran masserne – men så heller
ikke flere.
Kun med et flertal
Ideerne blev sat ind i datidens tyske,
politiske kontekst, hvor Rosas rolle i
det tyske socialdemokrati og senere i
Spartakusforbundet og ved grundlæggelsen
af det tyske kommunistparti
blev belyst. Her fremhævede Per igen
hendes synspunkt om at man (kommunistpartiet)
kun skulle tage magten,
hvis man blev støttet af et flertal af de
revolutionære masser.
Det er længe siden
Og kan Rosas ideer så bruges til noget
i dag? Meget blev taget op undervejs
i mødet: Kan de bruges i forholdet til
kooperativbevægelser og ØD? – Handler
det ikke om at blive bedre til at se
oOo
Så den ekstraordinære generalforsamling:
1. Valg af dirigent og referent:
Ingelise Bech Hansen blev valgt som dirigent og Carl Flemming Schultz
som referent (det var genbrug fra medlemsmødet).
2. Godkendelse af regnskab for 2015 og af budget for 2016:
Kassereren, Ulrik Vang, fremlagde regnskabet og budgettet. Revisoren, Ulf V.
Olsen, bad om i det følgende at adskille regnskabet og budgettet.
Regnskabet blev godkendt med akklamation.
Budgettet blev godkendt med akklamation.
3. Eventuelt:
Intet.
hvad der sker ”uden for Flakhaven”,
som en mødedeltager formulerede det?
Hvad med Rosa og kvindefrigørelsen?
Er det ikke et problem, at kapitalen
ikke længere føler sig truet? Kan
Alternativet opfattes som udtryk for
en spontan massebevægelse? Hvordan
kan vi være foran, når højrefløjen står
så stærkt om den gør i dag? Osv., osv.
Her sluttede Per og Rosa deres del af
mødet, man applauderede, og kontaktperson
Ingelise Bech Hansen sluttede
af med meddelelser om forskellige
aktiviteter i den kommende tid.
-POSTEN
-POSTEN

10 11
Ø’s historie, del 2
Historien er journalist Kim Kristensens. Den er - med tilladelse fra Informations
Forlag - sakset fra hans Søren Søndergaard-biografi.
”I sommeren 1989 bliver de tre partiers
(VS’, DKPs og KAPs. Red.) forhandlere
stort set enige om et politisk minimumsgrundlag
– en organisatorisk
ramme. Det er lidt mere end et teknisk
valgsamarbejde, men meget langt fra
at være et parti. Partierne har vetoret i
alle forhold. Det er deres nødbremse.
Vetoretten
Situationen i DKP dog stadig uafklaret.
Forude venter en ekstraordinær
kongres, der afgør, hvad Ole Sohn kan
være med til i Enhedslisten. Partiformandens
modstandere, herunder
PMF-sekretær Ole Zander, understreger,
at DKP ikke vil løbe fra aftalen
– men heller ikke videreudvikle
Enhedslisten yderligere. Vetoretten
skal bevares. »Og jeg skal da heller
ikke lægge skjul på, at i de kredse, hvor
jeg færdes, synes vi, at det er et stort
problem, at SAP er med,« siger Ole
Zander til Socialistisk Weekend. »De
har ingen støtte i dansk arbejderbevægelse.
VS er grænsen for, hvem vi kan
trække ind i varmen – socialdemokraterne
synes jo, at vi er tåbelige«.
Først efter
at Ole Sohn
på DKP’s
ekstraordinære
kongres
i januar 1990
har fået sit
flertal, kan
Enhedslistens
hovedbestyrelse
den 1. februar
1990 vedtage et »Politisk minimumsgrundlag«
for »Enhedslisten – Den
røde og grønne fællesliste«.
Formål
Om Enhedslistens formål hedder
det heri blandt andet: »Bryde valglovens
spærregrænse for at sikre, at
flest mulige røde, grønne og progressive
stemmer bliver repræsenteret i
Folketinget«. Om princip for valgsamarbejdet
hedder det: »Valgsamarbejdet
bygger på princippet om, at
alle deltagende parter bevarer deres
politiske og organisatoriske suverænitet.
De kan føre valgkamp for deres
egen politik og deres egne kandida-
ter under ansvar over for det fælles
politiske minimumsgrundlag.« Og om
det fælles grundlag er det holdt i brede
vendinger og overskrifter om »global
ansvarlighed,« »bedre miljø og trafikpolitik«,
»aktiv dansk fredspolitik«,
samt »Nej til NATO-politikken«, »Nej
til EF-Unionen« og »Nej til fremmedhad
og racisme«. Det er lettere at blive
enige om, hvad man er modstander af,
end hvad man er enige om. De fleste i
alle tre partier ser stadig Enhedslisten
som et overgangsfænomen. De håber
på bedre tider, og på at netop deres
parti en skønne dag vil gå sejrrig ud af
klassekampen.
Vetoretten II
Søren Søndergaard indser dog snart,
at der er sat en proces i gang, som
uundgåelig fører til en partidannelse.
Partiernes vetoret har nemlig i praksis
vist sig urealistisk, hvis Enhedslisten
skal undgå »fortsat internt kævl,
handlingslammelse og splittelser«.
»Hvis Enhedslisten skal komme videre
Partiforkortelser:
VS, Venstresocialister
DKP, Danmarks Kommunistiske
Parti
SAP, Socialistisk ArbejderParti,
Trotskister
KAP, Kommunistisk Arbejder-
Parti, Maoister
DKP m/l, Marxister/Leninister
må den derfor udvikles til mere end et
valgsamarbejde mellem partier, nemlig
til en slags (valg)bevægelse, som bygger
på et politisk minimumsgrundlag
og hvor enkeltpersoner kan være medlem
og have indflydelse,« skriver Søren
Søndergaard den 26. februar 1990 til
hovedbestyrelsen. Partierne skal selvfølgelig
indgå i denne bevægelse, og de
kan også gives visse »særrettigheder« i
form af pladser i hovedbestyrelsen og
andre besluttende organer, men dette
kan ikke anfægte to grundlæggende
principper: Hvert medlem af Enhedslisten
har én stemme, og det er flertallet
i listen, som bestemmer.
Årsmøde
På partiets andet årsmøde, i september
1990, i kantinen på Gladsaxe Gymnasium,
fastlægges de retningslinjer, der,
mere eller mindre uændrede, kommer
til at bestemme Enhedslistens senere
arbejde i Folketinget. »Enhedslisten vil
i Folketinget stemme for enhver forbedring,
ethvert skridt, lille eller stort
i den rigtige retning. Og vi vil stemme
imod enhver forringelse,« hedder det,
og:
»Enhedslisten vil pege på, at Socialdemokratiet
som det største arbejderparti
bliver leder af de kommende
regeringsforhandlinger. Men vi ønsker
ikke at støtte et samarbejde hen over
midten og vi vil fraråde Socialdemokratiet
at danne regering sammen med
borgerlige partier. En sådan regering
-POSTEN
-POSTEN

12 13
kan ikke regne med vores støtte ved
tillids- og finanslovsafstemninger«.
På årsmødet kommer optagelsen af
Kommunistisk Arbejderparti (KAP)
endnu en gang til diskussion. 112
stemmer imod, 82, for og 31 undlader
at stemme. Tallene dækker over, at
mange VS’ere har stemt imod for ikke
at støde DKP, der er modstander af at
lukke maoisterne ind i partiet. Disse
må vente en tid endnu på at få lov til at
blive medlemmer.
Retningen
Frede Jakobsen, der er blevet chefredaktør
på Land og Folk, mener,
årsmødets signalværdi er det vigtigste.
»Signalet om at bryde med partikonservatisme
på den del af venstrefløjen,
som er med i Enhedslisten, er umiddelbart
vigtigere end de helt præcise
formuleringer – eller manglen på
samme – i det politiske grundlag,«
skriver Frede Jakobsen i en leder. »For
hvor mange mennesker sidder og
studerer hvert et komma og punktum
i det politiske grundlag? Stort set ikke
andre end dem, der laver det. Retningen,
derimod, dén er vigtig.«
Valg
Ved folketingsvalget den 12. december
1990 får Enhedslisten 1,7 procent, og
der mangler altså kun tre promille,
før Ole Sohn, Keld Albrechtsen, Ebbe
Kløvedal Reich og Jens-Peter Bonde
ville være blevet valgt til Folketinget.
Alligevel skal Søren Søndergaard prise
sig lykkelig for, at partiet ikke klarede
spærregrænsen og fik fire mandater
ved folketingsvalget det år. Det bliver
en etableret sandhed i Enhedslisten, at
med Ole Sohn som den dominerende
figur i folketingsgruppen – og politisk
på vej til højre – samt to medlemmer
uden politisk dækning i partiet ville
det før eller siden have sprængt folketingsgruppen.
Resultatet kunne være
blevet en turbulent start på partiet
eller dets død.”
EL/SF-samarbejdet
af Henrik Svagin
Den 24. Maj afholdt SF og Enhedslisten
et offentligt møde om integration.
Det skete efter lang forberedelse,
hvor også Socialdemokratiet
og Alternativet var inviteret. De to
sidstnævnte meldte fra.
Mødet blev afholdt i Rosenbækhuset.
Mødet var ØSF’s reaktion på, hvordan
flygtninge og indvandrere omtales i
medier og i store dele af befolkningen.
Vi ønskede at vise, at der også er andre
menneskelige måder at betragte vores
medmennesker på. Derfor havde vi
indbudt fire folk med praksiserfaring
med integration. Efterfølgende skulle
fire politikere fra byrådet, repræsenterende
DF, K, SF og Enhedslisten, diskutere,
hvad vi kan gøre her i kommunen.
Vores indbudte praktikere kunne så
berette, at det faktisk går ganske godt
med integrationen, og ikke som vi
hører i pressen. Tilsyneladende er der
et flertal i byrådet, der tager opgaven
alvorligt og vil det bedste for flygtninge
og indvandrere.
Odense Kommune skal til at udforme
en ny integrationspolitik, fordi der
er kommet nye love på området. Så
arrangementet havde stor relevans.
Vi som arrangører var tilfredse med
mødet og ligeså med fremmødet.
Det betyder, at vi fremover vil forsøge
at lave lignende møder sammen med
SF. Som sidebemærkning kan nævnes,
at Alternativet gerne vil være med
igen. Det skal vi og SF så tage stilling
til. Desuden vil vi forsøge at afholde
kulturelle arrangementer. Det kunne
være musik, foredrag, ekskursioner
mm.
-POSTEN
Fra Gruto Parkas, Litauen. Foto: Peter Bøttger
-POSTEN
Foto: Erik Kempf

14 15
Medlemsmøde om det
fortsatte kommunale oprør
Forhandlingerne om kommunernes
økonomi for 2017 er i deres absolut
sidste fase, og regeringen presser
på for en aftale, der vil resultere i
velfærdsforringelser. Derfor er det nu
den sidste og afgørende fase i forhandlingerne.
Samtidig er der fortsat brug for en
velfærdsbevægelse, der kan fortsætte
kampen for mere velfærd og for at
gøre opmærksom på, at der er råd til
velfærd, hvis Danmark ikke køber dyre
bombefly, hvis ikke aktier i DONG
blev solgt for en slik til spekulanter, og
hvis der ikke var en gaveregn i milliardklassen
til de rige i form af for
eksempel sænkninger af selskabsskat
og topskat. Enhedslisten vil derfor
fortsat i efteråret være en aktiv del af
et kommunalt oprør.
Kom derfor til
Medlemsmøde tirsdag den 7. juni kl. 19.30
i Beboerhuset, Godthåbsgade 30B i Odense.
Folketingsmedlem Rune Lund holder oplæg om det fortsatte kommunale
oprør.
Organisationssekretær Frederik Werner Kronborg præsenterer sig
og følger op på Runes oplæg.
Byrådsmedlem Ulla Chambless præsenterer en ny folder, der viser
konsekvenserne af omprioriteringsbidraget.
Kom og vær med til at debattere, hvordan vi her i Odense får gang i det kommunale
oprør. Det er vigtigt!
Kammeratlige hilsner og på gensyn
Bestyrelsen
Fra 1. maj. Fotos: Peter Bøttger
-POSTEN
-POSTEN

16 17
Fra årsmødet:
Møder
Enhedslisten i Region Syddanmark
holder ekstraordinær generalforsamling,
medlemsmøde og storkredsmøder
Det foregår lørdag den 20. august kl.
11 – 16 i Østergades Forsamlingshus,
Østergade 33 i Middelfart.
På den ekstraordinære generalforsamling
skal vi behandle forslag til
vedtægtsændringer.
På medlemsmødet skal vi følge op på
arbejdsplanen, høre nyt fra regionsrådet
samt diskutere politik.
På storkredsmøderne skal vi færdiggøre
kandidatlisterne til Folketinget.
Yderligere oplysninger følger.
På gensyn
Fotos: Peter Bøttger
-POSTEN
-POSTEN

18
Kalender
Medlemsmøde
Tirsdag den 7. juni kl. 19.30 i Beboerhuset,
Godthåbsgade 30B.
Om Det fortsatte Kommunale Oprør.
Læs mere på s. 14.
EL, region Syddanmark
lørdag den 20. august kl. 11 – 16 i
Østergades Forsamlingshus, Østergade
33 i Middelfart.
Ekstraordinær generalforsamling,
medlemsmøde og storkredsmøder.
Læs mere på s. 17
Sommerfest
lørdag den 27. august i haven
i Absalonsgade 26.
Sommerfest i Enhedslisten Odense. Sæt X
i kalenderen Der vil være politisk peptalk,
grill og hygge.
Nærmere oplysninger følger.
Kammer atlige hilsner
og på gensyn
Bestyrelsen
-POSTEN