30.06.2016 Views

FraKilimanjaoTilMasaiMara

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Dansk

rejseleder

og kørsel

i 4x4

Fra Kilimanjaro til Masai Mara

24. september og

16. oktober 2017

12 dage med dansk ekspertrejseleder fra kr. 25.450,-

Udsigten til storslåede Kilimanjaro, kombineret med storslåede safarioplevelser på den endeløse, afrikanske

savanne og det ensomme akacietræ i horisonten. For mange Afrikarejsende den helt rigtige kulisse og på denne

skønne Kenya safari også omdrejningspunktet for vores rejse, der tager os med til såvel Amboseli som til fantastiske

Masai Mara.

Tlf.: 8873 4000 I info@africatours.dk I www.africatours.dk

Rejseplan

Udsigten til storslåede Kilimanjaro, kombineret

med storslåede safarioplevelser på den endeløse,

afrikanske savanne og det ensomme akacietræ

i horisonten. For mange Afrikarejsende den helt

rigtige kulisse og på denne skønne Kenya safari

også omdrejningspunktet for vores rejse, der tager

os med til såvel Amboseli som til fantastiske

Masai Mara. Dyreoplevelserne venter i massevis

og med et ophold inde i selve Amboseli National

Park og i Mara Conservancy bor vi bogstaveligt

talt med udsigt direkte til dyrene fra vores indkvarteringssteder.

I Amboseli endda også med

Kilimanjaro som baggrund og i Mara med selveste

Mara-floden som nærmeste nabo. Rejsen indledes

behageligt med en overnatning i Nairobi, så

energien er god og udbyttet stort allerede fra

safariens første dag. Med en flyvning til og fra

Mara og Nairobi sparer vi masser af tid på vejen,

ligesom vi oplever det fantastiske safarilandskab

fra oven. Al safarikørsel er i 4*4, så vi kommer

tættest muligt på dyrene. Med en erfaren dansktalende

rejseleder i spidsen er alle sejl sat til for

en særdeles dyre- og kulturrig safarirejse i Kenya

– verdens bedste safariland. Karibu Sana –

Velkommen.

Dag 1: På vej til Kenya.

I flyver fra Danmark til Kenya tidligt om morgenen via flyskifte

i Europa, fx Amsterdam. Flyrejsen er med KLM eller

et andet internationalt selskab. Mad og drikke er inkluderet

på flyvningen fra Europa til Kenya. Ombord på flyvningen

er der også gratis underholdssystem, der tilbyder biograffilm,

musik og anden underholdning.

Ankomst Nairobi samme aften, hvor en repræsentant fra

Africa Tours byder velkommen og kører jer til Boma Inn, der

ligger nær lufthavnen. Overnatning for en nat, opholdet er

inklusive morgenmad.

Dag 2: Nairobi - Amboseli.

Efter en god nats søvn er det tid til morgenmad på hotellet.

På hotellet mødes I med jeres dansktalende rejseleder, der

kort gennemgår programmet for de næste dage sammen

med jer. Efter morgenmad går I sammen med safariens

chauffører og rejseleder til de ventede safaribiler på parkeringspladsen

foran hotellet. Stille og roligt går turen herefter

ud ad Nairobi, Kenyas pulserende hovedstad. Kursen er

sydøst og I kører til den berømte Amboseli National Park

for de første safarioplevelser. Frokosten er med fra Nairobi

og indtages undervejs – evt under et skyggefuldt træ – inde

i parken. Eftermiddagen bruges på safarikørsel og sidst på

dagen fortsættes mod Ol Tukai Lodge, jeres indkvartering

for de kommende to nætter. Lodgen er beliggende inde i

selve Amboseli National Park og med udsigt direkte til

www.africatours.dk

Kilimanjaro. Lodgen har meget ofte besøg af elefanter

meget tæt ved indhegningen omkring lodgen. Dertil ses

et enormt antal fugle og i mange arter. Udsigten til Afrikas

højeste bjerg krydret med et par elefanter i forgrunden

samt en herlig eftermiddagssafari et par timer forinden er

afslutningen på denne vores første safaridag i Kenya.

Dag 3: Amboseli.

Hele dagen tilbringes i Amboseli National Park, der nærmest

er flad som en pandekage, bortset fra Kilimanjaro i

horisonten. Safarikørsel tidlig morgen og igen om eftermiddagen.

Omtrent midt i parken er der flere sumpområder, og det er

her, den største koncentration af vilde dyr opleves. Amboseli

er specielt kendt for store flokke af elefanter, men

også for bøfler, zebraer, gazeller, gnuer og løver. Dertil et

utrolig rigt fugleliv. Blandt andet ses væverfugle, glenter,

musvåger, høge, ørne, og flere forskellige arter af hejrer. I

parken ligger også det isolerede bjerg; Observation Hill, et

perfekt udsigtspunkt ned over parken. Det er relativt let at

vandre til toppen, og bestemt er det værd med gåturen på

de cirka 15 minutter.

Dag 4: Amboseli – Nairobi – Masai Mara.

Fra den smukkeste udsigt i Amboseli retur til Nairobi og

den lille lokale lufthavn Wilson. Vi går ombord i de ventende

fly, der skal bringe os til Masai Mara. Flyveturen

varer normalt ca. 45 minutter og flyvningen sparer os for

godt 6-7 timers kørsel samtidigt med, at oplevelsen med at

kunne se landskabet under os, er ganske betagende.

Fra tid til anden flyves i en behagelig, og ofte lav, højde så

man tydeligt kan se landskabet forandre sig samtidigt med,

at man ofte let kan se både såvel giraffer som elefanter fra

maskinen.

Vel ankommet på Maras lokale airstrip modtages I og rejselederen

af de ventede chauffører fra Karen Blixen Camp.

Efter velkomst køres retur mod campen, og på vejen ses

ganske tit masser af vildt.

Karen Blixen Camp er aldeles betagende, og flere danskere

har allerede stiftet positivt bekendtskab med Karen Blixen

camp. Fra lodgen er der direkte udsigt til Mara-floden.

Betagende, vildt og helt utroligt at kunne nyde dyrene, der

tiltrækkes af det livgivende vand blot relativt få meter fra

verandaen. Campen, der består af 22 yderst rummelige og

luksusprægede kanvastelte, er en af de mest charmerende

og stemningsfulde camps, og man har på Karen Blixen

Camp virkelig formået at kombinere høj komfort, en atmosfære

fra en svunden tid.

Indkvartering for tre nætter.

Dag 4-6: Masai Mara Safari i åbne safaribiler –

en vild oplevelse!

Reservatet Masai Mara er godt 1.500 kvadratkilometer

stort, og er hjemsted for en ufattelig mængde dyr. I kører

på safari morgen og aften i campens egne biler, og på

jeres safaridage kommer I til at opleve såvel små som store

rovdyr, græsædere og masser af fugle. Masai Mara er en del

af det gigantiske Serengeti-økosystem, hvor nationalparken

Serengeti ligger syd for Masai Mara og dermed i Tanwww.africatours.dk

zania. I Masai Mara finder man de store kattedyr. Særligt

er leoparder, geparder og løver rigtig godt repræsenteret.

Derudover ses bøfler, flodheste, giraffer, zebraer, krokodiller,

aber, elefanter, ja mange af de så kendte ”Afrika-dyr”.

Og oplevelserne er tæt på og i et antal, man næsten ikke

begriber. Husk derfor masser af hukommelseskort til kameraet

og videokameraet. Masai Mara er også masaifolket,

og det er naturligvis også muligt at besøge en masailandsby

i forbindelse med jeres ophold i reservatet. Besøget i

en masailandsby er både et besøg hos en helt, helt anden

kultur end jeres egen, og også muligheden for at købe

spændende souvenirs med hjem. Under hele jeres ophold i

Masai Mara ser I til at udnytte dagene bedst muligt, så I får

de bedste minder med hjem. Ønskes en tur i en luftballon,

er Masai Mara vel nok et af de mest spændende steder for

dette overhovedet. Ballonsafari kan bestilles såvel hjemmefra

som på campen samt det er muligt at tilkøbe sundowner

og bushdinner under åben himmel. Hør nærmere.

Dag 7: Masai Mara – Nairobi – Danmark eller

videre til Det Indiske Ocean.

I siger farvel til Karen Blixen Camp, Masai Mara og safari i

verdensklasse. I små fly flyver I fra Masai Maras dyrerige

savanne og direkte tilbage til Nairobi. Her køres til Karen

Blixens Museum/Farm. For mange danskere er det et stort

ønske at opleve den store, danske forfatterindes hjem i

Kenya, og atmosfæren fra dengang. Mange af værelserne

står endnu som da Karen Blixen levede på stedet. Samtidigt

ses også flere giner med noget af den beklædning som

Robert Redford og Meryl Streep havde på i forbindelse med

storfilmen og klassikeren ”Out Of Africa”. Efter besøget

fortsættes til Nairobis lufthavn for hjemrejse tilbage til

Danmark eller videre til Det Indiske Ocean. Ved hjemrejse

til Danmark er der afrejse fra Nairobi inden midnat, og

ankomst i Danmark dag 8.

Ved flyvning til Det indiske Ocean for badeferie er der afrejse

fra Nairobi omkring kl. 18. Ankomst cirka en time efter.

I Mombasa Lufthavn mødes I af en repræsentant fra Africa

Tours, der kører jer til jeres hotel, Severin Sea Lodge, for

badeferie de kommende fem dage. Ophold er med halvpension.

Dag 7-11: Strand, sand og vand – Det Indiske

Ocean.

Det Indiske Ocean indbyder med sine dejlige godt 28

grader varmt vand til en svømmetur i bølgerne, og er man

til snorkling, er der rigtig fine muligheder for at opleve

smukke koraller og farvestrålende fisk. Fra hotellet er der

fine muligheder for at deltage i flere forskellige udflugter

en sejltur på havet eller måske prøve dybhavsfiskeri.

Dag 12: Out of Africa – Danmark kalder.

En stor, mindefuld og dejlig ferie er forbi, og det er tid til at

sige farvel til Kenya. I checker ud fra jeres hotel tidligt på

morgenen og flyver retur til Danmark via flyskifte i Nairobi

og Amsterdam. Ankomst til Danmark sidst på aftenen dag 12.

www.africatours.dk

Priser

Indikationspriser 2017:

Pris pr. voksen i delt dobbeltværelse fra kr. 25.450,-

Tillæg for enkeltværelse fra kr. 01.600,-

Barn under 12 år, der deler værelse med

to voksne fra kr. 17.300,-

Bemærk:

De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger

af flyprisen på det tidspunkt rejsen bestilles. Ændringer

af indkvartering eller længden på rejsen påvirker

også prisen.

Inkluderet:

• Flyrejse på økonomiklasse

• En overnatning Boma Inn m/morgenmad i Nairobi

• Safari som beskrevet inkl. helpension på Ol Tokai Lodge

• Safari som beskrevet inkl. helpension med alle drikkevarer

på Karen Blixen Camp

• Safari i 4*4 i Amboseli med vinduesplads

• Safari i åbne 4*4 i KBC´s egne safaribiler

• Fly Wilson – Mara – Wilson

• Entre til nationalparkerne

• Al safarikørsel

• Besøg på Karen Blixens Museum i Nairobi

• Dansktalende rejseleder på safarien inkl.

• Engelsktalende chauffør/guide

• Fem nætter på Severin Sea Lodge, inkl. halvpension

• Transfer til/fra lufthavne

• Lufthavnsskatter

• Rejsegarantifond

Ikke inkluderet:

• Visum til Kenya, USD 50

• Vaccinationer

• Forsikringer

• Private udflugter f.eks ballonsafari

• Ikke nævnte måltider og drikkevarer

Afrejsedatoer: 24/9 og 16/10 2017

www.africatours.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!