Tietgen Magazine #3

Gitte er et privat menneske, der elsker
kultur, lytter til pop musik og bliver sur, når
der er belæg for det..
Der er mange ting vi ikke ved om vores
rektor. Men nu er det tid til, at komme bag
facaden og se, hvordan det også er at være
rektor og at være helt ligesom os andre.
Gittes liv efter gymnasiet:
Gitte blev student som 18 årig, hun blev 19 i
sommeren, hvor hun blev student.
Efter gymnasiet flyttede Gitte til Tyskland
og boede et års tid.
Hun brugte endnu et år på at rejse til Thailand
og Australien og.
Og da Gitte endnu ikke var afklaret med
hendes karrierevalg, besluttede hun sig
for at arbejde endnu et år i en børnehave.
(stakkels børn). Gitte havde hele 3 sabbat
år, før hun besluttede sig for at læse videre.
Gitte begyndte at læse Cand. Negot, men
hun ville også gerne rejse ud i verden og
arbejde med handel.
Hun færdiggjorde Negot på SDU, som tog
hende 5 år. Gitte får sir første barn, Mathias,
som 25 årig. Blot 2 år efter kommer
der endnu et barn til, da datteren Kathrine
bliver født. Gitte begyndte at undervise på
Tietgenhandelsgymnasium i en alder af 28
år. Her tog hun springet, fra selv at være
student fra et alment gymnasium, til at
undervise på et handelsgymnasium.
I denne periode, ser Gitte sit snit til at få
endnu et barn, da dateren Josefine bliver
født.
Hun underviste i Tysk og international
økonomi, i 5 år.
I 1998 blev Gitte uddannelsesleder, i en
alder af 34 år.
I 2006 overtog hun posten som rektor fra
Lis rohr.
Hun bor i Brenderup med sin Mand og de
2 yngste børn og det varer nok ikke længe,
før den næste også smutter hjemmefra og
Gitte og hendes mand kun har en enkelt
datter tilbage i huset.
Hun har nemlig 4 børn, for i 2002 fik Gitte, i
alderen af 38 år, sin yngste datter, Amanda.
Hvordan er det at være rektor?
Jamen det er jo et godt job, da det jo er en
politisk styret organisation.
Jeg kan godt lide, at jeg har mulighed for
at understøtte udenlandsopgaver og gode
undervisnings rammer.
Jeg føler ikke, at jeg råder over for eleverne,
jeg sætter rammer op for dem, det er
ansvaret hos den enkelte elev, der skaber
den gode skolegang, jeg lægger bare vejen.
Da jeg aldrig vil have, at nogle skal føle sig
tvunget til noget. Jeg er som rektor set på,
som en meget hård person. Mit ord bliver
altid taget meget personligt og tungt.
Men jeg bliver også sur og muggen, når folk
ikke fatter reglerne. Når jeg henviser til, at
man ryger oppe i skoven, så gør man bare
det. Det samme gælder, at man ikke tager
2-3 puder til fællessamlingen, hvis dette resulterer
i, at nogle sidder uden. Jeg kommer
i disse situationer til at lyde som en gammel
sur dame. Men jeg bliver jo ikke sur på
de enkelte personer og bærer nag til evig
tid, jeg bliver bare irriteret over handlingen
og så er det hurtigt videre.
Mor til 4, gift og rektor for Danmarks
største samlede gymnasium
Kan det være svært, at have 4 børn og
stadig være rektor?
Det synes jeg faktisk ikke. Det handler om
at skildre mellem de 2 roller.
Jeg kan sagtens lægge moder rollen
hjemme, når jeg tager på arbejde. Men eftersom,
at det er blevet så let, lige at logge
på sin Ipad og besvare mail en sen Onsdag
aften, har helt klart gjort, at jeg har sværere
ved, ikke at tage arbejdet med hjem. Det
kan faktisk ikke lade sig gøre.
Men jeg synes det er helt fint. For omvendt,
så har denne teknologiske verden også
gjort, at jeg kan tage hjem fra gymnasiet,
når jeg har fri. Være Mor omkring aftensmaden
og så sætte mig og arbejde videre
ud på aftenen, i forhold til, hvis jeg skulle
sidde på skolen og arbejde, til langt ud på
aftenen, hver evig eneste dag. Så jeg er
bestem tilfreds med det hele.
Det er dog klart, at det er en kompetence, at
skulle have børn, som er jævnaldrene med
eleverne herude. For man kan selvfølgelig
ikke lade være med at sammenligne med
sine egne børn.
Men der hersker ingen tvivl om, at det område,
hvor jeg er mest udfordret på, er tiden,
for den er en knap faktor, når man har et
godt job og en halvstor familie også.
Dette resulterer også i, at hvis vi har nogle
venner, eller familie, som spørger om de
gerne må komme over en Fredag aften, så
skal de ikke forvente, at huset er klinisk
rent. Der er selvfølgelig ikke hamrende
klamt og ulækkert, men jeg får aldrig et
hjem, hvor der bliver støvsuget hver eneste
dag. Nok fordi jeg hader rengøring, men nok
også fordi jeg ved, at jeg aldrig ville kunne
nå at få det gjort hver dag.
Fortsættes på næste side>
TIETGENMAGAZINE 15