INTERVIEW ELEVRÅDSFORMAND, IVÆRKSÆTTER & KAFFE-ELSKER FREDERIK KONDRUP TEKST: ANNE WISBORG Frederik Christian Kondrup Pedersen går i 3.g på <strong>Tietgen</strong> Handelsgymnasium. Han agerer elevrådsformand, Gittes højre hånd, og i fritiden er han iværksætter. Kondrup, som er navnet, han går under, er vokset op som en helt almindelig dreng på Nordfyn. Nu ejer han sin anden virksomhed, har solgt den første, har foden med i spillet omkring en mindre maskinfabrik og arbejder på en webbutik kaldet Koncom.dk. Kondrups rejse som iværksætter startede i 2010, hvor hans første virksomhed, Diskotek Kondrup, så dagens lys. Kondrup brugte sine konfirmationspenge samt sin opsparing som startkapital og købte derefter en masse ringe udstyr, som blev brugt til 18 års fester, private fester, bryllupper, skolefester og meget mere. Forretningen klarede sig godt, og der blev hurtigt investeret i nyt udstyr. Senere hen blev Diskotek Kondrup omdøbt til Star Fest. På dette tidspunkt havde Kondrup opkøbt en anden forretning, så produktportefølje blev udvidet i form af udlejning af softice maskiner, slushice osv. Kondrup har regnet ud, at han igennem tiden har købt udstyr for nogle hundredetusinde kroner, og kan samtidig fortælle, at han ikke har mistet penge på Diskotek Kondrup. Hvad var din motivation for at starte Diskotek Kondrup og efterfølgende Kondrup Management? ”Jeg har aldrig være innovativ. Min far er selvstændig, og det samme er min bror. Så det er nok bare noget, jeg er vokset op i. Og så er det sjovt at tjene sine egne penge, i stedet 20 TIETGENMAGAZINE for at være lønslave.” Hvor kommer dine idéer fra? ”Det første jeg lavede var jo mobildiskoteket, og det startede med at jeg brugte hele min konfirmationsopsparing på at købe udstyr. Jeg havde en kammerat på det tidspunkt, som også havde noget mobil diskotek. Så på den måde blev jeg interesseret i det. Det var ikke så meget fordi, at jeg kunne lide at være DJ eller spille musik, det var mere det forretningsmæssige koncept i det og selvfølgelig at lave nogle penge. Jeg har lige fra starten med diskoteket skulle varetage alt det praktiske, regnskaber osv. Desuden har jeg i alt den tid, jeg ellers har kunne finde ud af det, siddet og bogført for min fars virksomhed. Så det har været en blanding af erfaring og lyst, der har skabt Kondrup Management.” Kondrup Management tager i dag al Kondrups tid. Virksomheden beskæftiger sig med selskabsstiftelse, bogføring, regnskabsopstilling, rådgivning, iværksætteropstartshjælp og mange andre administrative opgave. I det hele taget laver Kondrup Management alt det, de lovligt må, uden at være Statsautoriseret revisor. Virksomheden har kun været kørende på sit fulde plus i 5 måneder, men har vækstet meget mere end forventet. Omsætningen fra første måned er vokset med over 500%. Kondrup har et par deltidsansatte, der hjælper ham samt en samarbejdsaftale med en statsautoriseret revisor. Hvordan får du livet som 3.g’er, elevrådsformand og iværksætter til at hænge sammen? ”Planlægning, kalender og struktur – så kan man godt nå det hele.” Hvis der i perioder kommer en smule pres på, så er Kondrups gyldne våben enten at spørge om hjælp, sige nej eller drikke en ekstra kop kaffe den dag. Hvilken slags modstand har du oplevet i forbindelse med dine virksomheder? ”Det er nogen gange det generelle politiske og kulturmæssige i Danmark, som gør det ret svært at komme ud over stepperne. Men det er ikke noget, man kan rykke med.” Er der aldrig nogen, som har trådt dig over tæerne? ”Nææ, eller jo. Der er da nogen gange, at man har lavet noget sammen med nogen, som man troede var ens venner, hvor man så finder ud af, at de ikke er. Det er ikke altid nemt, når der kommer penge imellem.” Kondrup har ud over hans egne virksomheder en fod med i spillet omkring en mindre maskinfabrik. Virksomheden arbejder med at levere stål bearbejdede komponenter til gartneri branchen herhjemme og i udlandet. Kondrup ejer dog ingen anparter i virksomheden. Kondrup har igennem tiden haft en del andre projekter på tegnbrættet, og alle er langt fra gået som Diskotek Kondrup og Kondrup Management. Kondrup har arbejdet med en webshop, hvor det var muligt at købe komplette gaveløsninger til mænd og kvinder. Kondrup fortæller, at han på nogle projekter har mistet penge, og at andre aldrig er blevet færdigudviklet pga. manglende lyst og tid. Det er dog en del af iværksætterlivet, fortæller Kondrup.
Camilla Lund 21 år (ingen rynker endnu) Student 2014 Innovationslinjen Stifter <strong>Tietgen</strong> <strong>Magazine</strong> 2012 7 måneder i Indonesien Marketingskonsulent Palma international Furniture