28.08.2016 Views

Tietgen Magazine #14 - rettet

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

INTERVIEW

TIPS OG INSPIRATION TIL IVÆRKSÆTTEREN

Jesper Buch er en dansk serieiværksætter og står blandt andet bag de internetbaserede

virksomheder Just Eat og Miinto. Han var vundet adskillige priser, og flere af hans selskaber

har vundet E-handelsprisen, mens han samtidig er medvirkende i DR-programmet ”Løvens

Hule”, hvor kendte, danske investorer har mulighed for at investere i iværksætterspirer.

Hvad er vigtigt, at have in mente, når man står med en

idé til en virksomhed og skal ud og udarbejde en forretningsplan

til fx funding og kapitalrejsning?

Når man laver en forretningsplan, er det ikke vigtigt at

have en 160 siders manual. Når du sender en plan til

en investor, så skal den bare være et ”investmentdæk”,

altså så mange billeder og så få bullets som overhovedet

muligt, som forklarer det hele. Det, der er vigtigt

for den, der laver forretningsplanen, er, at man finder

ud af, om der overhovedet er et marked - Er produktet

i orden? Hvordan ser konkurrentanalysen ud? Hvordan

vil jeg penetrere markedet? Hvordan ser prisindekset

ud? Og hvordan ser budgettet ud? Det, der er allervigtigst,

er, at man ved, om der er et marked. Hvor stort et

segment er der? Hvor mange mennesker og potentielle

kunder er der? Hvis man finder ud af, at der kun er 100

potentielle kunder, så er det jo ligegyldigt - medmindre

de betaler en million hver. Det er der, de fleste falder

igennem og laver den største fejl, fordi de går i gang

med noget uden at have fundet ud af, om markedsstørrelsen

er i orden

Hvad skal man gøre, når man skal ud og rejse kapital?

Anno 2016, vil jeg sige, at man skal gå til enten Vækstfonden

og prøve dem, eller til en af de danske fonde.

Det kunne fx være Sea Capital (North Sea Capital red.)

eller Sunstone (Capital red.). Specielt Sea Cap har nogle

gode ordninger. Så skal man gå til de lokale innovationsmiljøer

eller til allersidst, Business Angels. Det er de

grene, man kan gå ud af. Ellers kan man gå til banken,

men de kan ingenting, og de vil ingenting lige nu.

Derudover er det vigtigt, at man virkelig sætter tid af

til det og gør det rigtigt første gang, fordi det er virkelig

tidskrævende.

Hvad er vigtigst at lægge vægt på i virksomhedens

opstartsfase?

I opstarten mener jeg, at det er vigtigt, at man laver en

organisation og finder nogle mennesker, der hver især

er gode til deres område. De skal være så motiverede

på det her arbejde, at de vil arbejde i døgndrift til næsten

ingenting.

Så er risikoen meget mindre for, at det bliver en

fiasko. Det er samtidig de første år, som er så

enormt vigtige for en virksomhed, fordi enten

brænder man pengene af og har ingenting, eller

også så knækker man koden. Og der er det vigtigt, at

man har en organisation, som kan det, og som ikke

er særlig dyr, for man har som iværksætter ikke ret

mange penge. Den eneste måde, man kan få en billig

organisation, er ved at have partnere, som kan få en

procentdel i stedet for løn.

Som et eksempel, hvordan foregik jeres internationaliseringsproces

med Just Eat?

Jeg gjorde jo det, at jeg afprøvede det hele i Island,

fordi der var 300.000 mennesker, og der ville vi få alle

processerne i gang for at se, om det kunne lade sig

gøre, om jeg kunne håndtere det, og om organisationen

kunne håndtere det. Og det kunne de. Så var det

næste step egentlig en ren tilfældighed, at det blev

England, fordi jeg fik kontakt til Bo Bendtsen. Så

valgte jeg så selv at gøre det, for hvis det var en, der

kunne gøre det, så var det mig.

Hvilke parametre kigger man så på, når man skal ud

og vælge et nyt marked?

Først og fremmest kigger man på demografi, og

derefter finder man ud, hvordan ens CPA ser ud,

altså hvor mange penge en ny kunde koster. Hvis de

ting fungerer, skal man finde ud af at finde de rigtige

mennesker og den rigtige organisation, og hvis man

kan det, så går man i gang.

Hvad skal man så have fokus på, når man skal ud og

markedsføre sit produkt?

Jeg synes personligt, at man skal være fræk som en

slagterhund. Man skal workshoppe og brainstorme i

nogle skæve vinkler med noget kant. De der kantede

kampagner, synes jeg, er superfede, og dem tror jeg i

øvrigt også, at man kommer længst med.

TEKST: MATHIAS FALKENBERG

TIETGENMAGAZINE 06

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!