Denmark Yearbook - 2008

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
Børnepasning
I alt 533.000 børn under ti år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger
i oktober 2007. Det svarer til 81 pct. af alle børn under ti år. Andelen
af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne
aldersklasse blev 96 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen
af børn, der passes, var 66 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs. 0-2-
årige, og 81 pct. for 6-9-årige. I 1997 var det hhv. 51 pct. for 0-2-årige, 87 pct. for
3-5-årige og 70 pct. for 6-9-årige. Blandt de 0-2 årige passes kun få børn under 1 år
(cirka 10.000 – svarende til 15 pct.), mens 85-90 pct. af de 1- årige og 2-årige blev
passet i dagpleje og daginstitutioner i 2007.
Bistand til børn og unge
Ved udgangen af 2005 fik 29.000 børn og unge bistand. Bistanden omfatter anbringelser
uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger.
Andelen med forebyggende foranstaltninger har været markant stigende gennem
flere år. 16.000 børn og unge fik ved udgangen af 2005 mindst én form for forebyggende
foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde
14.000. Mere end 90 pct. af anbringelserne er frivillige, dvs. med samtykke. Mere
end halvdelen af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for
børn og unge, der bor hjemme, og andelen, der har fast kontaktperson, er stærkt
stigende.
2. Sundhed
Danskerne blandt dem med lavest middellevetid i Vesteuropa
Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I
Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men har siden
midten af 1990’erne igen vist en positiv udvikling. Danmark er dog fortsat
blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. I 2006-2007 var
den 76,0 år for mænd og 80,5 år for kvinder.
Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere
peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn
til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget
af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats.
Danskernes livsstil
Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til
at udgøre ca. en fjerdedel i 2007. Der har i hele perioden været en større del af
mændene end kvinderne, der har været rygere, men forskellen er indsnævret kraftigt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om
ugen og kvinder højst 14. I 2005 var der 18 pct. af mændene og 11 pct. af kvinderne,
der angav at have overskredet denne grænse.
Statistisk Årbog 2008 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 157