nag vårsæd 2017 til web

PRODUKTINFORMATION
VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017
Stærkt sortiment af
vårsæd og efterafgrøder
– Læs mere om sorterne
og deres dyrkningsegenskaber

DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014
VALG AF VÅRBYG
Sortsvalget i vårbyg skal foretages under
hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmuligheder.
Når der vælges maltbyg er det
meget vigtigt at overveje om afsætningen er
til danske eller udenlandske malterier.
Antallet af sprøjtninger og dosering bør
justeres efter sortsvalget.
Bladsvampe er uønsket i såvel malt- som
foderbyg, og der bør planlægges 2 svampesprøjtninger
i st. 31-32 (0,25 l/ha Prosaro)
og igen i st. 49-53 (0,25 l/ha Prosaro + 0,20
l/ha Comet). Det er vigtigt at vælge løsning
efter hvilken sort der dyrkes. Er det en sort
med høj modtagelighed af ramularia, bør
man vælge en strategi med Viverda.
Dyrkningsforsøg 2016
I 2016 blev der udført to dyrkningsforsøg med fokus på
gødnings- og svampestrategi i vårbyg. Forsøgene blev
udført på Nordic Seeds to lokaliteter, Holeby og Dyngby.
I gødningsforsøget blev der gødet efter 2 gødningsniveauer
på hhv. N-norm og N-norm + 40 kgN/ha.
Som det ses i figur 1, har der været positiv respons på tildeling
af ekstra 40 kgN/ha, dog har Ovation ikke kvitteret
for ekstra N. Som gennemsnit af alle sorter har der været
et bruttomerudbytte på ca. 3,7 hkg. De 40 kgN/ha svarer til
N-frigivelsen fra en veletableret efterafgrøde.
Årets resultater viser, at er der evt. ekstra kvælstof, skal der
tages hensyn til hvilke sorter der dyrkes.
Der blev i 2016 udført et svampestrategiforsøg med 3 forskellige
behandlinger, ét led hvor der blev udført en splitbehandling
og to led med én behandling i st. 39.
I figur 2 ses merudbytterne for de 3 enkelte strategier.
Det højeste merudbytte har vist sig dels ved splitbehandling
med 2 gange Prosaro samt ved én behandling med
Viverda.
I dyrkningsåret 2016 har der været højt smittetryk af
bygrust og ramularia.
Det anbefales at udfører en splitbehandling med 2 x
Prosaro og tilsætte Comet i 2. behandling, se figur 2.
FIGUR 1: SORTERNES KVÆLSTOFRESPONS
Kilde: Nordic Seed forsøg, 2016
FIGUR 2: FORSØG VEDR. SVAMPESTRATEGI
Kilde: Nordic Seed forsøg, 2016
90
14
Udbytte, hkg/ha
85
80
75
70
65
Evergreen Laurikka Crossway Highway Odyssey Ovation Propino KWS
Beckie
147 kg N/ha 187 kg N/ha
Merudb, hkg/ha
12
10
8
6
4
2
0
73,97 67,34 70,82 64,8 66,43 70,57 73,42
Evergreen Laurikka Crossway Odyssey Ovation Propino KWS Beckie
St. 31-32: Prosaro 0,25 l/ha, st. 49-53: 0,25 l/ha Prosaro + 0,20 l/ha Comet
St. 39: 0,35 l/ha Prosaro + 0,2 l/ha Comet
St 39: 0,5 l/ha Viverda + 0,5 l/ha Ultimate
2

VÅRBYG
PROPINO
• Høj sortering
• Velkendt maltbyg
• Afsætningssikker
•
ODYSSEY
• Maltbyg med stabilt udbytte
• Mlo- og nematoderesistent
• Gode stråegenskaber
• Lav modtagelighed af bladplet og skoldplet
Propino
Propino er igen i år topscoren med hensyn til sortering,
både ved sortering på 2,5 mm og 2,8 mm. Propino er stadig
malterenes foretrukne vårbygsort. I Propino anbefales det
at udføre en behandling mod meldug tidligt, gerne i st.
30-32. Propino er middeltidlig.
Odyssey
Odyssey er en maltbyg med gode maltegenskaber. Odyssey
er en sildig sort med gode stråegenskaber. Vær især
opmærksom på bekæmpelse af bygrust og ramularia, der
kan bekæmpes med Bell. Odyssey er mlo- og nematoderesistent.
Odyssey har som gennemsnit over de sidste 5 år vist et
udbytte på fht. 101. Udbyttet i 2016 var fht. 96.
3

VÅRBYG
EVERGREEN
• Markedets sundeste sort
• Mlo- og nematoderesistent
•
• Egnet på alle jordtyper
LAURIKKA
• Markedets tidligste foderbyg
• Højt udbyttepotentiale
• Højt proteinudbytte
• Mlo-og nematoderesistent
Evergreen
Evergreen er Danmarks største foderbyg med høj foderværdi:
105 FE/hkg. Evergreen er særdeles velegnet til produktion
af økologisk malt.
Evergreen har givet et udbytte i 2016 på fht. 98 og som
gennemsnit over de sidste 5 år har sorten givet fht. 100.
Evergreen er meget velegnet til økologisk planteproduktion.
Laurikka
Laurikka er markedets tidligste foderbyg, 5 dage tidligere
end måleblandingen. 5 års gennemsnit på fht. 103. Laurikka
har god resistens mod bladsygdomme. Laurikka har
et højt proteinudbytte. Laurikka har vist høje udbytter i de
økologiske forsøg i 2014 og 2015: Velegnet til økologi.
Vårbyg
Kerneudb Fht.
2016 2012-
2016
Nematoderesistent
Protein
%
Proteinudb.
kg/ha
Sortering
over i mm
2,5 2,8
% dækning Aks Strå
Evergreen 98 100 Ja 10,9 609 96 86 0 8 1,0 1,2 17 58 2,5 1,0 0,6 Ja
Odyssey 96 101 Ja 11,1 608 94 84 0 14 1,5 2,8 19 62 5,0 5,0 1,0 Ja
Laurikka 102 103 Ja 11,2 646 92 70 0 24 0,5 4,4 22 52 3,5 2,0 1,6 Ja
Propino 93 96 Ja 11,3 598 97 90 2,1 18 0,3 7,0 11 65 2,0 2,5 0,6 Ja
KWS Beckie 99 101* Nej 11,1 626 96 90 0 13 0,8 0,6 16 54 3,5 1,0 0,7 -
Blanding 100 100 - 11,0 625 94 80 0 13 3,7 1,0 17 58 2,8 3,0 0,6 -
Crossway 99 100* Ja 10,9 612 93 81 0,06 16 2,0 0,7 15 58 2,0 4,0 0,8 Ja
Ovation 101 105* - 10,6 608 93 82 0 22 1,5 1,4 20 58 4,5 8,5 1,5 -
LG Nabuco 101 102* Ja 11,0 633 95 87 0 12 0,5 0,04 14 62 3,5 4,5 1,1 Ja
Highway 98 101* Ja 11,1 617 95 86 0 25 4,0 4,4 30 61 3,0 6,0 0,9 -
KWS Irina 98 101 Ja 10,9 607 94 82 0 16 0,5 0,2 13 54 1,5 1,0 0,4 -
RGT Planet 102 104* Ja 10,8 627 95 86 0 12 3,0 1,7 11 62 2,5 5,0 0,6 -
Kilde: Landsforsøg
* Ej 5 års gennemsnit
Meldug
Bygrust
Skoldplet
Bladplet
Ramularia
Strålængde
Nedknækning
Lejesæd
Øko
4

DANISH VÅRHVEDE AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014
KWS BITTERN
• Udbyttestabil
• Højt proteinudbytte
• Lav tendens til lejesæd
TRAPPE
• Højt udbyttepotentiale
• Høj hektolitervægt
KWS Bittern
KWS Bittern er en velkendt vårhvede der er anerkendt af
brødmøllerne. Sorten har vist et 5 års gennemsnit på fht.
101. KWS Bittern har en høj resistens mod gulrust og meldug.
Merudbytte for svampebekæmpelse på 4,2 hkg/ha.
KWS Bittern har i hele afprøvningsperioden vist et højt
indhold af protein.
Trappe
Trappe har deltaget i Landsforsøg fra 2005 - 2015 med højt
udbyttte. Sorten har vist et udbytte på fht. 105 som gennemsnit
i perioden 2011 - 2015.
Ved dyrkning af Trappe skal man være opmærksom på
eventuel angreb af gulrust.
KWS Bittern kan leveres økologisk.
Vårhvede
Kerneudbytte Råprotein Lejesæd
Fht. hkg/ha % i ts. kg/ha
2016 2016
Meldug Septoria (a) Gulrust Strålængde
% dækning
Øko
Trappe 101 (a) 62,5 (a) 10,8 (a) 574 0 (a) 0,3 (a) - 29 (a) 85 (a) -
KWS Bittern 91 54,9 13,1 611 0 0,8 11,0 0,6 80 Ja
Sonett 96 (a) 59,5 (a) 12,0 (a) 607 0 (a) 0,01 (a) - 1,8 (a) 86 (a) Ja
Kilde: Landsforsøg 2015
(a): Data 2015.
5

DANISH MARKÆRT AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014
INGRID
• Højt udbytte
• Afgrødehøjde ved høst: Høj
• Høj TKV
JAVLO
• Høj foderværdi
• Velkendt sort
Ingrid
Ingrid er en gul-halvbladløs markært der har været afprøvet
de sidste 5 år med et gennemsnitsudbytte på fht. 104.
Stængelstyrken hos Ingrid er høj.
Afgrødehøjden har været den højeste af alle sorter i
afprøvningsperioden. Ingrid har gennem hele perioden
vist den største tusindkornsvægt af alle de afprøvede sorter.
Javlo
Javlo er stadig den mest efterspurgte markært til helsæd.
Da sorten blev afprøvet i helsædsforsøgene i 2000-2005
viste Javlo høj foderkvalitet og højt udbytte.
Der er ikke lavet forsøg med markært til helsæd siden.
Javlo kan leveres økologisk.
Ingrid kan leveres økologisk.
Markært
Kerneudbytte Råprotein Afgrødehøjde
Fht. Hkg/ha Fht. % i ts kg/ha v. høst
2014-2015
Lejesæd
(0-10)
TKV (g)
Øko
Ingrid 112 51,5 105 22,6 989 58 4,8 308 Ja
Avenger 104 47,9 102 23,4 953 46 5,6 257 Ja
Kilde: Landsforsøg 2016
6

HAVRE
EMMA
• Udbyttestabil
• Velegnet til grynproduktion
• Lav tendens til lejesæd
DOMINIK
• Eneste havresort med nematoderesistens
• Gode strå egenskaber
• Udbyttestabil
Emma
Emma er en udbyttestabil havre med god kernekvalitet.
Emma har en lav skal-andel, hvilket gør Emma velegnet
til grynproduktion.
Dominik
Dominik er stadig meget efterspurgt, primært på grund
af resistens mod nematoder. Dominik udgør over 70% af
udlægsarealet. Sorten har lav tendens til lejesæd.
Dominik er meget velegnet til økologisk dyrkning, grundet
dobbelt nematoderesistens.
Havre
Kerneudbytte Meldug Bladplet (a) Strålængde Lejesæd Øko
Fht. Hkg/ha % dækning
Emma 104 74,6 9 11 87 0,6 -
Dominik 99 71,2 14 6 84 1,2 Ja
Blanding 100 71,6 15 6 92 0,4 -
Kilde: Landsforsøg 2016
7

DANISH HESTEBØNNER AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014
FUEGO
• Høj TKV
• Højt proteinudbytte
• Lavt tanninindhold
TAIFUN
• Tanninfri
• Højt proteinindhold
FANFARE
• Højt proteinudbytte
• Udbyttestabil
• Lavt tanninindhold
Fuego
Fanfare
Fuego er en velkendt hestebønne med en god frøkvalitet.
Sorten har en høj tusindkornvægt og et acceptabet proteinindhold.
Sorten har været i afprøvning siden 2011 med et
gennemsnitsudbytte på fht. 103. Sorten har et lavt indhold
af tannin.
Fuego kan leveres økologisk.
Fanfare har været med i Landsforsøg siden 2013 med et
gennemsnitsudbytte på fht. 103. Sorten har en frøstørrelse
på niveau med Fuego. Sorten har et højt udbyttepotentiale.
Fanfare kan leveres økologisk.
Taifun
Taifun er eneste hestebønne på markedet der er tanninfri.
Sorten har højt proteinindhold og lav tendens til lejesæd.
Taifun kan leveres økologisk.
Hestebønne
Kerneudbytte Råprotein TKV Afgrødehøjde
ved
Fht. Hkg/ha % i ts Kg/ha
høst
Lejesæd
Øko
Fuego 104 65,0 26,8 1364 551 119 0 Ja
Taifun 86 53,6 27,5 1311 489 111 0 Ja
Fanfare 100 62,3 27,3 1382 528 117 0 Ja
Kilde: Landsforsøg 2016.
8

EFTERAFGRØDER 2017
• Efterafgrøder skal nu udlægges i
plan periodens start.
Efterafgrøder og frivillige efterafgrøder
EFTERAFGRØDER I KORN OG MAJS
I et kornsædeskifteer det særlig vigtigt at ”holde jorden i gang”
med efterafgrøder. Der er især to anvendte måder:
AFGRØDE
INDHOLD
KG UDSÆD
PR. HA
PAKNINGS-
STØRRELSE,
KG
• Udlæg af almindelig rajgræs eller rødsvingel i vårsæd
• Før eller efter høst af korn: Såning af olieræddike, gul sennep,
• vårbyg, vinterrug eller honningurt (sås senest 20. august).
• Hvis der er tale om MFO efterafgrøde, skal der sås en bland-
• ning af mindst to af arterne.
Grøngødning
Her er næsten frit spil, hvad angår valg af arter, så der er i
høj grad mulighed for at give sædskiftet et løft og samtidig
tilgodese vildtet. En god blandning til frivillige efterafgrøder
består derfor af:
• Bælgplanter, der optager N fra luften - fx. lupin, ærter,
• vikker, kløver
• Planter med dybt rodnet til at opsamle N og forbedre
• jordstrukturen - fx. gul sennep, olieræddike, fodderradise,
• boghvede
• Planter med overfladisk og middel rodnet til at samle N
• og gavne jordstruktur - fx. græsser, purhavre, honningurt
Blomster i brakmarken
Til blomsterbrak, der skal sås inden 30. april, anbefaler vi
følgende blandinger:
• Markvildt, dækning og føde
• Kyllingemix forårssåning
• Pollen og nektarblanding
• Blomsterblanding
• DLF Urteblanding
Græsser
Alm. rajgræs, plænetype 8-10 10
Alm. rajgræs, sildig
fodertype
8-10 10
Hundegræs 6-8 10
Strandsvingel 6-8 10
Rødsvingel, fin plænetype 8-10 10
Rødsvingel 8-10 10
Korsblomstrede
Gul sennep,
nematoderesistent
7-8 15
Gul sennep 7-8 15
Olieræddike, nematoderesistent
10-12 15
Foderradis 12-15 15
Honningurt 10-12 2 & 10
Blandinger
Græsblanding til
efterafgrøde
Efterafgrøde i majs
Efterafgrøde i majs
max 1,7 De/ha
MFO 90/10
MFO 75/25
Grøngødning
MultiMax
100 % Alm.Rajgræs
(2-3 sildige sorter)
90 % Alm. Rajgræs
10 % Hundegræs
6-8 10
6-8 10
91 % Alm. Rajgræs, 9 % Cikorie 6 10
90 % Olieræddike og
10 % Honningurt
75% Olieræddike og
25 % Gul sennep
Olieræddike, Structurator, Ærter,
Fodervikke, Alexandrinerkløver,
Honningurt, Boghvede, Purhavre.
10-12 15
10-12 15
20-25 15
MultiMax øko
Olieræddike, Structurator, Ærter,
Fodervikke, Alexandrinerkløver, 20-25 15
Honningurt, Boghvede, Purhavre.
OptiMax
Ærter, Fodervikke, Alexandrinerkløver,
Honningurt, Boghvede.
35-45 15
N-Max Olieræddike, Fodervikke. 35-45 15
Til slåningsbrak, der skal klippes én gang om året,
foreslår vi:
• Skoveng og vildtager
• ForageMax 26
• ForageMax 36
9

10 GODE GRUNDE
– til at vælge certificeret såsæd
1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er
ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v. Samtidig
er der fuld sporbarhed ved salg til malt, brød m.v.
2 Når der ikke er blandet fremmede kornarter i, kan
avlen lettere afsættes til industri og eksport, og foderværdien
vil være mere ensartet, sporbarhed.
6 og gold hejre
Certificeret såsæd er dyrket på marker, der ved markkontrol
er fundet fri for flyvehavre og gold hejre, som er et
større og større problem i mange marker.
7 Store, ensartede kerner sikrer god og ensartet etablering
af afgrøden, hvilket giver et sikkert og større udbytte.
3 Udsædsbårnesygdomme, der skader afgrøden, forebygges
ved bejdsning med et anerkendt bejdsemiddel,
bejdset i højteknologiske maskiner og med elektronisk
overvågning af bejdsningen.
4
spireevne
Høj spireevne giver sikkerhed for normale og kraftige
planter, ensartet fremspiring.
5 Ukrudt påfører afgrøden konkurrence om vand og
næringsstoffer, samt forurener marken og evt. efterfølgende
afgrøder (frøgræsudlæg).
8 Hvis uheldet er ude, og såsæden ikke lever op til kvalitetskravene,
ydes der automatisk erstatnings udbetaling,
efter NaturErhverstyrelsens regler. Eneste land i Europa
med denne ordning.
9 En stab af erfarne såsædsfolk står klar med gode råd
om de enkelte sorters dyrknings- og kvalitetsegenskaber -
så avleren kan få det bedst mulige økonomiske resultat ud
af sit sortsvalg.
10 Ved at vælge certificeret såsæd bidrager man
til en fortsat udvikling af nye og endnu bedre sorter fra
forædlerne via licensindtægterne, forædlernes eneste indtægtskilde.
10

VEJLEDENDE
UDSÆDSMÆNGDER
– beregning af udsædsmængde
Art TKV interval Anbefalet plantetal
Vårbyg 40-55 250-300
Vårhvede 45-60 350-400
Havre 40-50 300
Markært 250-350 50-70
Hestebønne 500-600 35-40
Tusindkornsvægt X ønsket plantetal (pl./m 2 )
= kg udsæd pr. ha
Forventet markspiringsprocent
Tusindkornsvægt (TKV)
Plantetal 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 225 250 300 350 450 500 550 600 650
35 - - - - - - - - - - - - - - - 88 97 117 136 175 194 214 233 253
40 - - - - - - - - - - - - - - - 100 111 133 156 200 222 244 267 289
50 - - - - - - - - - - - - - - - 125 139 167 194 250 278 306 333 361
60 - - - - - - - - - - - - - - - 150 167 200 233 300 333 367 400 433
70 - - - - - - - - - - - - - - - 175 194 233 272 350 389 428 467 506
200 76 80 84 89 93 98 102 107 111 116 120 124 129 133 138 - - - - - - - - -
225 85 90 95 100 105 110 115 120 125 130 135 140 145 150 155 - - - - - - - - -
250 94 100 106 111 117 122 128 133 139 144 150 156 161 167 172 - - - - - - - - -
275 104 110 116 122 128 134 141 147 153 159 165 171 177 183 189 - - - - - - - - -
300 113 120 127 133 140 147 153 160 167 173 180 187 193 200 207 - - - - - - - - -
325 123 130 137 144 152 159 166 173 181 188 195 202 209 217 224 - - - - - - - - -
350 132 140 148 156 163 171 179 187 194 202 210 218 226 233 241 - - - - - - - - -
375 142 150 158 167 175 183 192 200 208 217 225 233 242 250 258 - - - - - - - - -
400 151 160 169 178 187 196 204 213 222 231 240 249 258 267 276 - - - - - - - - -
Markspiring: 90%
11

YDERLIGERE INFORMATION
KONTAKT NAG FOR YDERLIGERE INFORMATION:
NAG Helsinge
Tlf. 4879 5000
Henrik Petersen, Mobil 2924 3478
NAG Borup
Tlf. 4828 9058
Lars Hansen, Mobil 2712 8441
www.nag.dk