Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NÅR FERIEN GÅR TIL PORTO SANTO MED PRIMO TOURS

Porto Santo før turismen

I 1600-tallet begyndte man at udvinde kalk på Ilhéu de Baixo/do Cal, og kalkindustrien

medførte, at Porto Santo blev mindre isoleret.

Mange transportskibe lagde til, og i 1800-tallet havde øen 17 kalkovne. Industrien blev dog

urentabel ligesom en senere fiskekonservesindustri. Med indvielsen af Porto Santos

internationale lufthavn i 1960 var isolationen brudt.

I 1990 var øen udsat for en voldsom olielækage fra et spansk tankskib, og kun ved øens

beboere hurtige indsats blev olien fjernet og en økologisk katastrofe undgået.

På Porto Santo er 70 % af befolkningen offentligt ansat; men der holdes en del får, geder og

køer, og der dyrkes vin, vandmelon, figen, majs og vidunderlige tomater.

Tilbage da man først opdagede øen i 1400-tallet, levede man af de afgrøder man plantede

på marker helt op til slutningen af 1800-tallet. Uden regn i længere perioder, blev man

tvunget til at fiske for at overleve. Desværre var man nødt til at holde vandet på afstand, af

frygt for pirater, så de fleste boede imellem dalene.

Vand fra hanen i Porto Santo er afsaltet havvand og der findes mange kilder rundt omkring

på øen. Den mest populære er Fonte de Areai, der skulle give evig ungdom. I 1893 foretog

man analyser af en anden kilde, Fontina i hovedbyen Vila Baleira. Vandet viste sig at

indeholde blandt andet bikarbonat, klor, magnesiumsultfat, brom og jod, og blev anbefalet til

behandling af hud og fordøjelsessygdomme.

I 1905 begyndte man at sælge vandet og året efter opførte man en aftapningshal. Efter

vandet vandt guld i en mineralvandsudstilling i Rio de Janeiro, blev der opført en større fabrik

i 1944. Senere fandt en professor ud af vandet ikke burde indtages til dagligt brug, på grund

af dets medicinske kvaliteter, og i 1995 lukkede fabrikken igen.

Porto Santo blev først en rigtig populær ferieø i slutningen af 90’erne og i dag er turismen

øens største indtægtskilde – hovedsageligt om sommeren. De fleste er ansat indenfor hotel,

service og byggefag.