VR-G, Vej- og trafikteknisk ordbog, (2,5 Mb) - vdvejdrift.dk

More documents

Recommendations

Info

F fuge fri strækning Vejstrækning (a) uden knudepunkter, dvs. at der ikke kan forekomme trafik, der kører til eller fra eller som krydser strækningen. fri trafikafvikling En trafikstrøm, som består af frie køretøjer, dvs. køretøjer som er upåvirket af andre køretøjer og derved har fuld frihed til at manøvrere. friareal Den del af arealbehovet for et køretøj i bevægelse, som ligger uden for sporarealet (a), og som er begrænset af de kurver, der beskrives af de yderste karosseripunkter. frisk beton Se beton. friktionskoefficient Modstand i berøringsfladen mellem et køretøjs dæk og en vejbelægning. Friktionskoefficienten er afhængig af vejbelægningens og dækkets tilstand samt hastigheden mellem disse foruden vejrliget og årstiden under måling. friktionsmateriale Jordart, hvis forskydningsstyrke fortrinsvis stammer fra gnidningsmodstanden mellem kornene, der bl.a. afhænger af de ydre kræfter. fritrumsprofil Tværsnitsareal over færdselsareal og rabatter, som trafikken skal kunne bevæge sig inden for og hvor der ikke findes nogen for trafikken hindrende objekter, der ikke kan demonteres (se figur 9). frontmur Skrå eller lodret mur, der støtter en jordskråning og hindrer erosion. frostfarlig jord Almindelig anvendt betegnelse for jord, hvori der om vinteren er risiko for dannelse og vækst af islinser. frosthævning Hævning af jord, vejbefæstelser og bygværker som følge af isdannelser i jorden. Porevandets omdannelse til is giver kun anledning til ubetydelige hævninger. De væsentligste hævninger skyldes fremkomsten af linseformede islag, der vokser i samme retning, som varmen føres bort. frostsikkert materiale Jord med en kornkurve, der forhindrer dannelse og vækst af islinser. side 28 frostskade Fællesbenævnelse for frostsprængning og frosthævningsskade. Frostsprængninger optræder f.eks. som afskallinger i overfladen af betonkonstruktioner eller asfaltslidlag forårsaget af frysning af vand i betonens porer eller i asfaltbelægningens lagdeling. Frosthævningsskader omfatter revner og andre skader i vejbelægninger hidrørende fra uensartede frosthævninger i underbunden og ubundne lag i vejbefæstelsen. fuge Adskillelse mellem konstruktionselementer i broer og vejbelægninger. I broer og vejbelægninger indlægges normalt fuger for at tillade relative bevægelser mellem forskellige materialer på grund af temperaturændringer eller svind og krybning af beton. • I betonbelægninger benævnes fuger efter formål og beliggenhed: − Ekspansionsfuger har til formål at muliggøre såvel udvidelse som sammentrækning og vinkelændring af de ved fugen sammenstødende betonplader, således at blowups og uregelmæssige revner forhindres. − Kontraktionsfuger har til formål at muliggøre sammentrækning og vinkelændring af de ved fugen sammenstødende betonplader, således at uregelmæssige revner forhindres. − Længdefuger er fuger indlagt på langs i betonbelægninger mellem de enkelte kørespor og udføres normalt som vinkelændringsfuger. − Tværfuger er fuger indlagt på tværs i betonbelægninger. Tværfuger udføres oftest som kontraktionsfuger. − Vinkelændringsfuger har alene til formål at muliggøre vinkelændring af de ved fugen sammenstødende betonplader, således at uregelmæssige revner forhindres. • På broer indbygges fugekonstruktioner, der kan være nødvendiggjort af konstruktionens statisk virkemåde. Der skelnes mellem tre fugetyper, der under alle forhold sikrer dels at trafikken kan foregå uhindret og dels vandtæthed under alle forhold (sædvanligt krav i DK): − dilatationsfuge Fuge, der kan optage større bevægelser, primært forårsaget af temperaturændringer, men også bevægelser fra svind og krybning i betonkonstruktioner. For broer indbygges ved dilatationsfuger sædvanligvis normalt fugekonstruktioner, der sikrer, at trafikken kan foregå uhindret henover fugen samt sikrer vandtæthed, hvilket er et normalt krav for danske forhold. − elastisk fuge Fuge til optagelse af mindre differensbevægelser mellem materialer med forskellige temperaturudvidelseskoefficienter, f.eks. mellem brobelægning og kantbjælke på bro udført som udstøbt elastisk fugemasse, f.eks. bitumenfugemasse, i en reces i slidlaget.
− mekanisk fuge Fugekonstruktion udført ved hjælp af indstøbte ståldele og elastomerprofiler. For fuger med store bevægelser indbygges større bærende udtrækskonstruktioner i stål. − stenfyldt fuge Fugekonstruktion udstøbt med stenfyldt fugemasse til at optage mindre bevægelser. Fugen opbygget i en udsparing i belægningen ved lagvis udlægning af sten, udfyldning med bitumenfugemasse samt komprimering. • I brolægning indlægges fuger mellem de enkelte belægningssten. fugebånd a. Bånd – sædvanligvis bituminøst – der indstøbes for at tætne samlinger i vejbelægninger. b. Bånd – sædvanligvis af korrugerede gummiprofiler – der indstøbes for at tætne i støbeskel på betonkonstruktioner. fugemasse Materiale anvendt til at udfylde og tætne fuger, og som er i stand til at optage mindre relative bevægelser mellem konstruktionsdele. Der skelnes mellem følgende typer: • kemisk hærdende fugemasser, der opdeles i følgende normalt forekommende typer: − elastiske fugemasser, der påføres koldt og bevarer elastiske egenskaber efter udfyldning, men som normalt er mindre elastiske end bitumenfugemasser − plastiske fugemasser, der påføres koldt og bevarer plastiske egenskaber efter hærdning (a). • smeltbare fugemasser, der opdeles i følgende normalt forekommende typer: − bitumenfugemasse Smeltbar fugemasse, fremstillet ved modificering af bitumen med andre stoffer, f.eks. gummipulver eller kunststof og udstøbt i en reces. − stenfyldt fugemasse Fugemasse opbygget i udsparing i belægning ved lagvis udlægning af enskornede bituminerede sten, udfyldt med smeltet bitumenfugemasse og komprimeret og som anvendt i eller langs dilatationsfuger og ved revnereparation. fugetætningsprofil Gummiprofil presset ind i en fuge for at tætne denne. Kan undertiden anvendes i stedet for fugemasse. fugtisolering Et lag bestående af et materiale eller en kombination af flere materialer, der sammen udgør en impermeabel membran, som beskytter et brodæk mod indtrængning af vand og tøsalte. fugtsaltning Bekæmpelse af glat føre på færdselsarealer ved anvendelse af salt (natriumklorid), der befugtes med en saltopløsning, normalt med en 23% saltopløsning. færdselshandicappet F fuld trafikstyring Et trafikstyret signalanlæg med detektorer i alle tilfarter. fuld vipning Se vipning (se figur 15). funktionskrav Krav til en konstruktion udtrykt ved de egenskaber, som den skal besidde. Funktionskravbegrebet omfatter såvel hele konstruktionen som de enkelte komponenter og delmaterialer. funktionsprøvning Metode til at undersøge om funktionskrav er opfyldt. fysisk planlægning Planlægning af anvendelsen og udformningen af vore fysiske omgivelser. fældningsbassin Bassin til sikring af fornøden udfældning af opslemmet materiale inden udledning af vand til en recipient. fællessti Sti for både cyklister og gående, uden fysisk adskillelse af de to grupper. fællessystem Afvandingssystem, hvor spildevand, herunder overfladevand samt drænvand føres i samme ledning. [WRA 1] [CEN 1] færdigvejselement Tværprofilelement i færdigvejsoverfladen. færdigvejsoverflade Overfladen af den færdiganlagte vej ud til dennes skæring med det oprindelige terræn. færdigvejsterrænkant Linje langs vejen, dannet ved skæring mellem færdigvejsoverflade og terræn (uden for kronekant og afvandingskonstruktion) (se figur 1). færdigvejstværprofil Færdigvejsoverfladens skæring med en tværsnitsplan. færdselsareal Areal i færdigvejsoverfladen bestemt for færdsel. færdselselement Areal bestemt for én eller flere færdselsarter. færdselshandicappet Fællesbetegnelse for personer med nedsat funktionsevne, som stiller særlige krav til indretningen af det fysiske miljø. Omfatter hovedsageligt bevægelseshæmmede og synshandicappede, men i visse tilfælde også hørehæmmede og forståelseshandicappede. side 29
Page 1: Vej- og trafikteknisk ordbog Vejdir
Page 5 and 6: FORORD Vej - og trafikteknisk ordbo
Page 7: Projektgruppens kommissorium, som d
Page 10 and 11: A aktivt jordtryk afretningsgrus Si
Page 12 and 13: A asfaltudlægger asfaltbelægning
Page 14 and 15: B berigtigelsesnet B-anlæg Se tils
Page 16 and 17: B black spot betonudlægger Traditi
Page 18 and 19: B brotype borne Vertikalt virkemidd
Page 20 and 21: B bærelag kan efter en vurdering a
Page 22 and 23: D dimensionsgivende køretøj day-e
Page 24 and 25: D dyvel − græsslåning og pasnin
Page 26 and 27: E emulsion effektivt vandindhold Se
Page 28 and 29: F filtergrus facadeløs vej Vej ude
Page 30 and 31: F forstærkningslag fodgængerområ
Page 34 and 35: F fårefodstromle færdselssøm Ano
Page 36 and 37: G glittemaskine gennemløb Vandgenn
Page 38 and 39: G gågade grubbetand Et traktortruk
Page 40 and 41: H højdebestemmelse henstillingspla
Page 42 and 43: I intern afvanding idealkapacitet D
Page 44 and 45: J jævnhed jordarbejde Afgravning (
Page 46 and 47: K koblingsreference karakteristisk
Page 48 and 49: K kornstørrelse − stavvibrator,
Page 50 and 51: K kørselsomkostning kvalitetsledel
Page 52 and 53: L ledningsejer lage Mættet opløsn
Page 54 and 55: L læskur • energiækvivalent lyd
Page 56 and 57: M mast mager belægning En bitumin
Page 58 and 59: M månedsdøgntrafik sammenhængend
Page 60 and 61: N nødspor nøddesten Se sten. nød
Page 62 and 63: O oversigt − cementbundne materia
Page 64 and 65: P pendulruhedsmåler paklag Nederst
Page 66 and 67: P proctorforsøg planum Den del af
Page 68 and 69: R refleksion rabat Færdselsfrit ar
Page 70 and 71: R rutenummer reproducerbarhed Overe
Page 72 and 73: S scraper S-anlæg Se tilslutningsa
Page 74 and 75: S signifikansniveau side 70 en nær
Page 76 and 77: S sparebassin skovvej Privat vej, p
Page 78 and 79: S standselængde formål at reducer
Page 80 and 81: S støjskærm stiklasse De lette tr
Page 82 and 83:
T tilbageskæring tabelvejviser Se
Page 84 and 85:
T trafiksti trafikarbejde Det samle
Page 86 and 87:
T turmatrix Trinidadépuré Sideord
Page 88 and 89:
T tårnkran tørv Organisk (organog
Page 90 and 91:
U ustabilt materiale uheldsindberet
Page 92 and 93:
V vejfortegnelse baggrundsafmærkni
Page 94 and 95:
V vejudstyr vejregister En vejbesty
Page 96 and 97:
V vådsigtning når dette er tilken
Page 98 and 99:
Z zoneknude zone Grundlæggende geo
Page 100 and 101:
Ø ønsket hastighed øjepunkt a. P
Page 103 and 104:
AAB Almindelig arbejdsbeskrivelse A
Page 105:
SE Sandequivalent (sandækvivalent)
Page 108 and 109:
Bilag 2 Figur 1b: Tværsnit
Page 110 and 111:
Bilag 2 Figur 3: Stikryds
Page 112 and 113:
Bilag 2 Figur 5: Prioriteret T-kryd
Page 114 and 115:
Ruderanlæg B - anlæg Bilag 2 Figu
Page 116 and 117:
Påkørselsfarlig genstand placeres
Page 118 and 119:
Bilag 2 Figur 11a: Brotyper
Page 120 and 121:
Bilag 2 Figur 11c: Brotyper
Page 122 and 123:
Betonautoværn New jersey-autoværn
Page 124 and 125:
Standere Buet Forkrøppet Rørgalge
Page 127 and 128:
1. Vejnomenklatur, Vejdirektoratet,
show all

VR-G, Vej- og trafikteknisk ordbog, (2,5 Mb) - vdvejdrift.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?