25.01.2018 Views

Anders Dræby - Filosofisk helbredelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

(det hvide snit), mens de øvrige håndteres med spændetrøjer, gummiceller og

elektrochok eller insulinindsprøjtninger, som fremkalder coma eller epileptiske anfald.

Lægerne har et helt igennem asymmetrisk forhold til patienterne, som de på ingen

måde forventes at tale med. Laing føler sig meget dårligt tilpas i dette system, som

han mener er mere sindssygt end patienternes adfærd. Problemet er ikke bare den

konventionelle psykiatris naturvidenskabelige grundlag men hele magtstrukturen og

kommunikationen i det psykiatriske system. Laing ambition bliver derfor at skabe en

mere humanistisk psykiatri, der tager udgangspunkt i patienternes oplevelser.

Imellem 1954 og 1955 benytter Laing sit eksistentielfænomenologiske udgangspunkt

til at udføre et eksperiment på Gartnavel Hospital. I stedet for at træde til med medicin,

elektrochok eller spændetrøje, skal sygehuspersonalet forholde sig i ro, når

patienterne oplever kriser, og arbejde med at forbedre den gensidige relation mellem

personale og patienter. Eksperimentet viser, at over en periode på 12 måneder bliver

patienterne mere rolige og sociale, ligesom at mange af deres psykotiske symptomer

forsvinder. Laings konklusion er, at karakteren af patienternes interpersonelle

relationer ikke alene har betydning for udviklingen af patienternes sygdom, men også

for behandlingen af deres symptomer.

Det spaltede selv

Laings interesse for patienternes oplevelser og betydningen af de interpersonelle

relationer fører ham i 1956 til London. Her bliver han uddannet psykoanalytiker og får

kontakt til nogle af tidens store relationsorienterede psykoanalytikere, Donald

Winnicott og John Bowlby. Men Laing går sine egne veje - imod de etablerede

institutioner. Hvilket bliver tydeligt, efter at Laing i 1960 udgiver sit absolutte

hovedværk, Det spaltede selv. Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger har

allerede i 1930’erne lanceret en eksistentiel fænomenologisk tilgang til psykiatrien, der

er baseret på den tyske filosof Martin Heideggers tidlige idéer.

34

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!