Ildhu 03 2017

KFUM-SPEJDERNE 

I Danmark 

ILDHU 03 2017 

Ledermagasin 

TEMA 

UDSYN 

spejdernet.dk/ildhu 

To nye faste tiltag: 

- Formandskabets klumme 

- Gruppestafet 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

UDSYN 

#03 OKTOBER 2017 

Årets tredje Ildhu kredser sig om temaet Udsyn - og det har 

vi valgt at tolke på flere måder. En måde er i ordets bogstavelige 

betydning: at kunne se ud, f.eks at gå fra blot at 

overskue sin egen lejrplads til at tage et luftfoto af en hel 

lejr. Det giver et overblik - også i overført betydning. Det kan 

være at se udad for bedre at forstå os selv som individer, 

gruppe, korps og i international kontekst. 

Connie Hedegaard, forhenværende EU-klimakommissær 

og minister i Danmark og tidligere spejder, reflekterer over 

det at have udsyn på side 4-5, bl.a. med gode pointer om 

det at rejse ud i verden, kan være med til at give viden om, 

hvordan andre lever, og dermed udvide ens horisont. 

På side 16 kan du læse et nyt fast tiltag i Ildhu - Formandskabets 

klumme - hvor Morten Trampedach Junget kommer 

ind på, hvordan f.eks. Spejdernes Lejr giver os spejdere 

en unik lejlighed til at se, hvad vi kan tilbyde omverdenen 

og give flere børn mulighed for at blive en del af vores spejderverden. 

Du kan også læse anden del af historien om engagerede 

spejdere, der ville invitere flygtninge med på Spejdernes 

Lejr dels for at skabe synlighed om spejderbevægelsens 

arbejde og muligheder for at integrere flygtninge og nydanskere. 

Det er win-win for alle parter. 

Vi håber, at efterårets magasin er med til at give dig udsyn. 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.400 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Anna Prai 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom Nielsen 

Redaktør Margrethe Løkkegaard Hansen 

Skribent Alma Skjold Knudsen 

Skribent Sofie Lindgaard Nielsen 

Grafisk design Juliane Holmstrøm 

Forsidefoto 

Kurt Gabs 

Fotos 

Christian Bloch Hansen 

Emil Kvistbo 

Anders Brandt-Jacobsen 

Johan Stauner Bill 

Kirstine Mose Schade 

Jesper Larsen 

Lisbeth Birkelund Simonsen 

Kathrine Tjørved 

KFUM-Spejderne i Vonge-Kollemorten 

Karen Damsgaard Bruhn 

Illustrationer 

Juliane Holmstrøm 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ 

gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne 

i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. 

og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Rigtig god læselyst 

Redaktionen 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

November 2017 

Linea Blom Nielsen 

Margrethe Løkkegaard Hansen 

Sofie Lindgaard Nielsen 

Alma Skjold Knudsen 

Kunne det være dig? 

Bliv skribent for Ildhu. 

Skriv til: ildhu@kfumspejderne.dk

INDHOLD 

VERDEN ER 

IKKE DE 

ANDRE 

GODE HISTORIER 

EN SPEJDER- 

GRUPPE 

BLIVER TIL 

4 18 

4 Verden er ikke de andre - tag ansvar for det, du tror 

6 Engager unge med metoder fra Tunesien 

8 Vi er ikke alene i verden 

10 Gør det selv-event blev til forårsfest 

12 Spejder som voksen 

13 Vi bakker hinanden op 

14 Landstræf 2017 

16 Tag spejderarbejdet ud af spejderhuset 

17 Det med Gud - men hvordan? 

18 Bliv flere spejdere 

22 Få hjælp til at planlægge dine spejdermøder 

24 En smagsprøve på dansk spejderliv 

ILDHU 03 2017 Ledermagasin 

3

Verden 

er ikke 

de andre 

Tag 

ansvar 

for det, 

du tror 

på 

CONNY HEDEGAARD, BESTYRELSESKVINDE 

57 år, opvokset i Holbæk. 

Var spejder hos KFUK (i dag De grønne pigespejdere) 

fra hun var otte til 19 år. 

Gift, har to sønner, bor i dag i Hellerup. 

Fhv. EU-klimakommissær og minister i Danmark, 

i perioden 2004 til 2009 var hun miljøminister 

og herefter klima- og energiminister. 

I dag har hun diverse formands- og bestyrelsesposter, 

bl.a. er hun i bestyrelsen i Middelgrundsfonden 

siden marts 2015 og formand for 

den internationale miljøfond, KR Foundation. 

Tidl. konservativ folketingspolitiker, journalist 

og redaktør. 

4 ILDHU 03 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

REFLEKSION 

Connie Hedegaard giver sit bud på, hvad udsyn er for en størrelse, 

hvordan vi kan bruge den til at engagere os og få resultater i det, 

der er vigtigst at gøre noget ved. 

Jeg har som barn og ung levet og åndet for spejderbevægelsen. 

Og som patruljefører eller tropleder 

får man lidt mere ansvar, hvor det ikke kun 

handler om egne behov og hvad man selv skal, 

men hvordan gruppen kan spille sammen og få 

fællesskabet til at fungere. Værdier, dels fra spejderlivet 

og fra mine forældre, har ligeledes givet 

mig troen på, at det faktisk er muligt at skubbe 

tingene i en bestemt retning, og at man kan få 

noget ud af at engagere sig. Det har jeg gjort lige 

siden – som minister, klimakommissær og i det internationale 

arbejde. Det tager somme tider længere 

tid end man synes, det burde. Men det kan 

lade sig gøre. 

Forstå de andre 

Man får udsyn ved at gå ud i verden og møde mennesker 

– og hver gang får man lidt flere facetter 

på hvordan andre lever, hvilke vilkår og præmisser 

de lever under, hvilke udfordringer de har og 

hvordan deres bud på løsninger er. Man behøver 

selvfølgelig ikke at rejse helt til Langtbortistan for 

at forstå, hvordan det er for de andre. Hvis man 

bare holder sig alment orienteret og løfter blikket, 

er det min erfaring, at det er relativt nemt at engagere 

sig. Det kan være i det lokale fællesskab, 

en miljøforening eller noget helt andet. Bare man 

ikke er ligeglad, og at samfundet ikke er de andre, 

men noget, man føler sig en del af. 

Du skal ville noget 

For at gå ud og møde de andre, er det også vigtigt, 

man har gjort sig tanker om, hvad det er for et fundament, 

man selv står på, og hvad der er vigtigt 

for én selv at kæmpe for. At man ikke bare lader 

sig flyde med og blive påvirket af det ene og det 

andet. Vi udsættes jo for en evig strøm af spam 

med indtryk, tilfældige input og folk, der vil lægge 

beslag på vores tid. Det er vigtigt at sige ”Stop. 

Der er noget, der er vigtigere for mig og det vil jeg 

fokusere mere på ”. Ved at gøre sig de tanker, får 

vi langt mere ud af at gå ud i verden og møde de 

andre. I sidste ende handler det om at have forståelse 

for og tiltro til ens egne evner og kende sine 

egne værdier – og ikke kun være iagttager af ens 

eget nære samfund. 

Gensidigt afhængige 

Der er en tendens til for tiden at kigge indad og 

kun indad, men vi lever jo i en verden, der i høj 

grad hænger sammen. Det, der sker det ene sted, 

påvirker, hvad der sker et andet sted. Det er naivt 

at tro, at vi kan sidde som individer eller små 

fællesskaber uden ansvar for det, der foregår omkring 

os. Derfor er det nødvendigt at løfte blikket 

og se, om der er noget, vi kunne blive inspireret 

af hos andre, og om vi har noget at bidrage med 

til de andre. Jeg arbejder jo meget med miljø og 

klima, og her er det meget tydeligt, at vi er gensidigt 

afhængige af hinanden og har mange store 

fælles udfordringer. Det er afsindigt vigtigt, at verden 

forstår, at vi får taget ordentligt fat på tingene 

i tide. Det er jo ikke nok kun at påpege problemerne, 

men også at komme med løsninger. 

For vi har alle sammen en stemme. Den kan blive 

hørt - eller ikke blive hørt. Det er svært at vide, 

hvor man får det fra – det, at man intuitivt kan 

sige: ”Ej, det her går ikke.” Jeg er vokset op med 

den bevidsthed, at hvis man synes, noget er for 

galt, så må man gøre noget ved det. Og dem,der 

sætter sig ind i tingene, så de har argumenterne, 

præger udviklingen. Det er vigtigt at huske på i en 

tid, hvor det er fristende at sige: ”Jeg orker ikke at 

følge med i alle de frygtelige ting, der sker i verden. 

Det er alt for uoverskueligt. Kan jeg ikke bare 

slå blikket ned og lukke mig ind i mit eget nære 

liv?” Nej, siger jeg. Vi, der er privilegerede med 

ressourcer og kræfter, skal kende vores ansvar, og 

hvad vi kan bidrage med. Selvfølgelig skal vi ikke 

tage alle verdens byrder på os, men måske vælge 

et par områder. Og så viser det sig jo gang på 

gang, at somme tider skal der ikke så mange til at 

gå sammen om at lave eller ændre noget - hvad 

det så end er. ■ 

i Danmark 


5

ARTIKEL 

Engager unge 

med metoder fra 

Tunesien 

Hvordan engagerer man børn og unge til at tage del i samfundet? 

Kompetencer inden for demokrati og debat kan kun få lov til at blomstre, 

hvis der er plads og mulighed for at øve sig. Du kan som leder 

være med til at gøre børn og unge stærkere samfundsborgere ved at 

anvende simple metoder fra spejdere i Tunesien. 

AF FREDERIKKE NØRRING LEVISON 


Det er essentielt efter 

debatten at lade deltagerne 

sætte ord på, hvad de 

oplevede. 

Du er måske nok bekendt med 

KFUM-Spejdernes internationale partnerskab 

med Les Scouts Tunisiens, 

som er den nationale spejderorganisation 

i Tunesien Der er i den sammenhæng 

afholdt tunesiske Youth Forums 

, hvor demokrati og ytringsfrihed har 

været nogle af de centrale emner. På 

disse kurser er deltagerne blevet trænet 

i at bruge deres stemme i et demokratisk 

forum, hvilket senere skal lade 

dem forstå vigtigheden af deres deltagelse 

i samfundet. Ved at skabe et 

trygt rum, hvor det er i orden at begå 

fejl, får deltagerne en unik mulighed 

for at øve sig i at bruge deres stemme. 

Følgende aktiviteter tager udgangspunkt 

i frivilliges erfaringer fra partnerskabet. 

Du kan tage koncepterne 

og bruge øvelserne som de er, eller 

du kan lade dig inspirere og videreudvikle 

dem, så de passer til netop dine 

spejderes behov. 

Refleksion 

Både før, under og efter en aktivitet er 

det vigtigt at give deltagerne mulighed 

for at reflektere over deres oplevelser 

og erfaringer. Dette er de tunesiske 

spejdere gode til, og det kan du 

også bruge aktivt. 

Aktivitet: Spejlvendt debat 

Inddel deltagerne i to grupper og vælg 

et aktuelt emne, som I har lyst til at 

diskutere. Det ene hold skal være for 

emnet, og det andet hold skal være 

imod. Hvert hold får et par minutter 

til at forberede så mange argumenter 

som muligt, hvorefter de skal stå 

over for hinanden og diskutere. Du 

bestemmer selv som instruktør, hvor 

meget struktur der skal være på debatten. 

Efter 5-10 min. skal du ændre på rollerne 

og holdene skal nu indtage den 

modsatte position af hvad de gjorde 

før. Dette skaber forvirring, men deltagerne 

er også mere forberedte, da 

de kender det andet holds modargumenter, 

og deltagerne har (forhåbentlig) 

mere overskud til at komme med 

velovervejede argumenter i anden 

runde. 

Det er essentielt efter debatten at lade 

deltagerne sætte ord på, hvad de oplevede. 

Var det svært at finde på argumenter? 

Hvad skete der, da holdene 

skiftede holdning? 

Aktivitet: Dialog på tværs 

Del deltagerne op i grupper af tre og 

tre. Nævn et relevant emne og bed 

deltagerne i første runde om at udtrykke 

deres holdning til hinanden. I 

anden runde kan kun én person sige 

sin mening, én skal lytte og den sidste 

person skal observere. Man bytter 

roller, så alle får mulighed for at udtrykke 

sig. Her er det vigtigt til sidst at 

reflektere over fordele/ulemper ved 

første og anden runde. 

Formålet med øvelsen er at få deltagerne 

til at forstå, at der findes forskellige 

måder at udtrykke sin mening 

på. I første runde taler alle måske i 

munden på hinanden, er helt stille 

eller måske er der nogle, som dominerer 

snakken, og resten giver hurtigt 

udtryk for at være enige. I anden 

runde får hver deltager mulighed for 

at udtrykke sig. Til gengæld har man 

ikke mulighed for at ændre sin holdning 

undervejs. 

Tal om øvelsen bagefter. Hvilken form 

for dialog kunne de bedst lide? Hvorfor? 

Er der andre måder som fungerer 

bedre? Det kan være med til at skabe 

motivation for deltagelse, og du kan 

selv afgøre hvad sværhedsgraden skal 

være. ■ 

i Danmark ILDHU 03 2017 Ledermagasin 

7

VI ER IKKE 

ALENE 

I VERDEN 

AF ANDREAS BASTRUP LARSEN 

& KATRINE THØRRING 

8 ILDHU 02 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 

Spejderverdenen er væsentligt større end vi lige går og forestiller 

os, især når vi tænker over, at der foregår spejderarbejde i over 200 

lande og der er mere end 50 millioner spejdere på verdensplan. Og at 

det internationale samarbejde er blevet en vigtig og givende del af 

spejderarbejdet i Danmark. 

SIA = 

Styregruppen 

for Internationale 

Aktiviteter 

Hvordan sikrer vi sammenhæng og samarbejde for 

spejderne på tværs af landegrænser, kulturer, religioner 

og sprog? Et svar er World Organization of 

the Scout Movement - eller WOSM i daglig tale. Du 

har deres logo siddende på din uniform. Det er det 

lilla mærke lige ved siden af KFUM-Spejdernes logo. 

WOSM er, på samme måde som KFUM-Spejderne, 

stort set drevet af frivillige kræfter på flere 

niveauer. Ligesom vi har distrikterne, er WOSM 

opdelt i seks regioner, hvor Danmark hører under 

den europæiske. I regionerne findes både arbejdsgrupper 

og bestyrelse, der gennemfører beslutninger. 

WOSM mødes hvert tredje år til deres 

generalforsamling, World Scout Conference. Her 

arbejder de med organisationens vision, regler 

m.m, ligesom der er valg til World Scout Committee. 

(Det svarer til vores hovedbestyrelse – bare 

for hele verden, og hvor danske Pia Melin Mortensen 

fra KFUM-Spejderne blev valgt ind i august i 

år). På konferencen deltager delegerede fra alle 

lande på samme måde som spejdergrupperne 

sender repræsentanter til Landsmødet. 

SIA – internationalt spejderi 

For at sikre sammenhæng i arbejdet med 

KFUM-Spejdernes internationale relationer, valgte 

hovedbestyrelsen efter Landsmødet i 2016 at 

oprette SIA, dels for at give endnu flere spejdere 

en international oplevelse og dels for at sikre, at 

korpset fortsat er en aktiv del af det internationale 

samarbejde. 

SIA koordinerer KFUM-Spejdernes deltagelse i 

internationale events, konferencer, kurser og projekter, 

ligesom det er vores bindeled til WOSM. 

Derudover inkluderer arbejdsgrupper under SIA 

bl.a. vores tunesiske partnerskab, udviklingen af 

et nyt internationalt korpsprojekt samt den Internationale 

Arbejdsgruppe (INTAG). 

Vær med 

Måske virker spejderarbejde på internationalt niveau 

som en uoverskueligt størrelse at kaste sig 

ud i, men det behøver det ikke være. Jeres gruppe 

kan let prøve kræfter med det internationale 

spejderarbejde. Her er tre hurtigt tips til, hvordan 

gruppen kan komme i gang. 

- JOTA-JOTI: Jamboree on the Air - Jamboree 

on the Internet finder sted i oktober. Her mødes 

spejdere i hele verden og chatter over internettet, 

snakker over radio, spiller spil og møder nye kulturer. 

I kan enten lave det til en weekendtur i den 

lokale spejderhytte eller melde jer til et af de arrangementer, 

som bliver afholdt på spejdercentre 

rundt i landet. Læs mere på jotajoti.info 

- Venskabsgruppe: Mange kommuner og byer 

har venskabskommuner eller -byer i udlandet, så 

hvorfor ikke udnytte dette? Find ud af, hvilke venskaber 

jeres lokalsamfund har uden for landets 

grænser, og tag kontakt til en spejdergruppe det 

sted. Bliver det en succes, kan I evt. arrangere en 

sommerlejr til udlandet, hvor I besøger dem, eller 

I kan invitere dem på besøg hos jer. 

- Verdensjamboree: Den kender du nok allerede, 

men vidste du, at flere lande byder internationale 

deltagere velkomne på deres egne nationale lejre, 

ligesom vi gjorde på Spejdernes Lejr. Her kom 

4.500 deltagere fra udlandet. Skriv en e-mail til IN- 

TAG, hvis du er i tvivl om, hvordan I tilmelder jer: 

intag@kfumspejderne.dk ■ 


9

ARTIKEL 

GØR DET 

SELV-EVENT 

BLEV TIL 

FORÅRSFEST 

AF CHRISTIAN BRUUN 

Et gør det selv-event hos KFUM-Spejderne i Vonge-Kollemorten 

udviklede sig til en forårsfest med lokalområdet. 

"Det er få midler, der gør, at vi pludselig kommer rigtig langt", 

siger gruppeleder. 


KFUM-Spejderne og jem & 

fix er fælles om at arrangere 

lokale events i 

hele landet, hvor der er 

fokus på mødet mellem 

familie og lokalsamfund. 

Som spejdergruppe kan 

I arrangere lokale events 

med gør det selv-aktiviteter, 

hvor børn, unge og 

evt. deres forældre mødes 

med lokalsamfundet. 

Rosa Kjær Jørgensen er gruppeleder i Vonge-Kollemorten 

Gruppe nord for Vejle. Sammen 

med grupperådet sagde hun i foråret ja til at lave 

et gør det selv-event i byen. Jem & fix betalte 

materialerne og hjalp med at synliggøre eventet 

i byen. 

"Det skulle bare have været et lille event, som 

kunne gøre os synlige i lokalområdet", siger Rosa 

Kjær Jørgensen. 

Men det blev meget mere end det, da Rosa Kjær 

Jørgensen til et repræsentantskabsmøde i Vonge 

og Kollemortens lokalråd nævnte spejdernes 

gør det selv-event. 

"Jeg blev ringet op af en initiativgruppe, som 

var med til mødet. De var ved at arrangere indvielse 

af nye overnatningshytter i byen, og ville 

høre, om vi ikke skulle slå de to arrangementer 

sammen og holde en forårsfest", siger Rosa Kjær 

Jørgensen, som var med på idéen. 

70 gæster til brunch 

Derfra gik det stærkt, og 20. maj var der inviteret 

til forårsfest. På programmet stod indvielsen af 

de nye overnatningshytter, og så bød på spejderne 

på brunch, loppemarked og gør det selv-aktivitet, 

hvor gæsterne kunne lave deres eget stigegolf-spil. 

Og det var noget, som trak folk til. 

"Vi havde fået materialer til at lave 75 spil, og på 

dagen fik vi cirka lavet halvdelen af spillene. Man 

kunne se, at folk havde det sjovt. Både børn og 

voksne var i gang med at save og hamre. For nogle 

var det nærmest en ægteskabsprøve", siger 

Rosa, som også kunne glæde sig over 70 solgte 

billetter til spejdernes brunch. 

Mere samarbejde i lokalområdet 

Efter sommerferien skal spejderne i gang med at 

bygge stigegolf-spil af de resterende materialer, 

så de ikke går til spilde. 

"Vi bruger nogle møder på at bygge spil med 

spejderne, og ellers mødes lederne og grupperådet 

til en byggedag, hvor vi samler de resterende 

spil. Dem bruger vi som præmier til vores juletombola", 

siger Rosa. 

Alt i alt har Rosa Kjær Jørgensen og resten af 

gruppen haft en god oplevelse med at lave gør 

det selv-event med jem & fix, og de er klar igen. 

"Opgaven blev lidt større, end vi først troede. Det 

er vores egen skyld, men viser, at det er få midler, 

der gør, at vi pludselig kommer rigtig langt", 

siger Rosa Kjær Jørgensen, som nu glæder sig til 

endnu mere samarbejde med resten af lokalområdet. 

Samtidig har de haft kontakt til mange nye 

mennesker i byen, som nu kender mere til gruppen, 

end de gjorde før. 

Læs mere på spejdernet.dk/projekter/jem-fix/ ■ 

i Danmark 


11

VOXPOP 

SPEJDER 

SOM VOKSEN 

- en helt ny verden 

Roland 1 

FOR VOKSNE 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Solen skinnede, næsetipperne var røde og smilene store. I Kristi Himmelfartsferien var 34 

voksne samlet for at deltage på Roland 1 for voksne på Flamsted Centret. Patruljelivet blev 

dyrket og da kurset lakkede mod enden, var det ikke længere til at vurdere, hvem der havde 

været spejder længe og hvem der kun lige var begyndt. For i fællesskab kunne de klare 

alt. Ildhu har været på pletten og spurgt tre deltagere, der først er blevet spejdere som 

voksne, om det at komme ind i spejderbevægelsen som voksen. 

RIKKE AASBJERG 

3. Lyngby gruppe 

JONATHAN KNUDSEN 

Sydhavnen gruppe 

JESPER RAABJERG LARSEN 

Skivehus gruppe 

Hvad tænkte du om spejder, før 

du selv blev spejder? 

“Spejdere var nogle friluftsnørder, 

og nu er jeg selv rigtig 

meget nørd - altså jeg læser 

fysik - men det er på en anden 

måde. Jeg kommer også fra 

landet, så jeg kunne ikke helt 

forstå pointen, for der tænder 

alle jo bål alligevel, men så 

flyttede jeg til Lyngby og så gav 

det mening. 

Hvorfor vil du gerne være en del 

af spejderbevægelsen? 

“Der er i forhold til samfundet, 

det, at man tager alle børn ind 

og kan give dem nogle oplevelser. 

Og så er det de holdninger 

der er for spejder, hvor man 

skal komme ud og prøve noget 

anderledes, hvor man kan blive 

ret udfordret og prøve noget, 

man aldrig har prøvet før.” 

Hvordan oplevede du det at 

komme ind i spejdergruppen? 

“I vores gruppe er der flere 

ledere, som ikke har en lang 

spejderbaggrund. Jeg har oplevet 

alle lederne som værende 

meget åbne og imødekommende. 

I starten var jeg ikke 

så meget med i planlægningen 

af program, men bare ekstra 

hænder til at hjælpe med afviklingen 

af de ugentlige møder. 

Men de har virkelig bakket godt 

op om mig.” 

12 ILDHU 02 2017 Ledermagasin

GRUPPESTAFET 

Vestamager 

Aarhus 

Vi bakker 

hinanden op 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Der findes små og store grupper i spejderland. Der 

findes byspejdere, spejdere til søs og spejdere langt 

ude på landet. I føljetonen ”Gruppestafet” bevæger 

vi os rundt i Danmark og finder de gode historier. 

GRUPPESTAFET 

I de kommende numre af Ildhu vil 

vi finde de gode historier hos grupper 

i korpset. Derfor introducerer vi 

GRUPPESTAFETTEN. Vi spørger ledere, 

hvad deres gruppes styrker er og 

hvad de gerne vil give videre fra deres 

gruppe. Til sidst vælger lederen, 

hvem stafetten skal hen til næste 

gang. Målet er at skabe inspiration 

og vise de mange måder at være 

KFUM-Spejdergruppe på. 

NYT 

TILTAG 

Vi starter i det københavnske med 

Vestamager Gruppe, hvor Michael Rosenquist 

er gruppeleder. Gruppen er på 

201 medlemmer og ligger tæt på Amager 

Fælled. 

Hvad er godt ved Vestamager Gruppe? 

“En af de bedste ting ved min gruppe 

er, at vi har en fantastisk lederstab. De 

er åbne for nye ting, og efterhånden har 

de sammen opbygget et program, som 

kan gentages cirka hvert tredje år. Lederne 

er en enhed i sig selv – på tværs af 

enhederne. Hvis for eksempel en leder 

hos ulvene bliver syg, kan en tropsleder 

godt komme og give en hånd. 

Derudover har vi en forældreenhed, De 

Sorte Pantere, og de fungerer som en 

slags støttegruppe. Når vi er afsted på 

tur, kan vi snildt komme op på 120-130 

mennesker, og det kan godt give udfordringer 

i forhold til rammerne. Her 

hjælper De Sorte Pantere med at ordne 

det praktiske, som for eksempel booke 

hytte, sørge for bustransport til hytten 

og lave mad til spejderne. Det er rigtig 

rart at have dem.” 

Hvem skal have stafetten næste gang? 

“Det kunne være sjovt at høre om en 

gruppe i Aarhus. De er også byspejdere, 

men hvordan gør de der? Måske vi kunne 

få inspiration derfra.” ■ 


13

LANDSTRÆF 2017 

September 2017 blev der afholdt 

landstræf på Gram Slot, hvor spejderarbejdet 

kun var for ledere. Her 

var mulighed for at at lave mad af 

insekter, høre foredrag, grine, lege, 

lære og pleje sig selv i spa og sauna. 

Ren lederpleje. Vi ses på Gram 

Slot i 2018 til landsmøde. 


i Danmark 


15

KLUMME 

Tag spejderarbejdet 

ud af spejderhuset 

AF MORTEN TRAMPEDACH JUNGET 

FORMANDSKABETS KLUMME 

NYT 

TILTAG 

Vores formandskab for KFUM-Spejdernes 

bestyrelse oplever mangt og meget i 

spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu 

bringer vi fremover en klumme skrevet af 

en af formændene. Denne gang hører vi 

fra Morten Trampedach Junget og pladsen 

vil gå på skift mellem Morten og medformand 

Peter Stubkjær Andersen. 

“Vi rækker ud over os selv” er et af 

de tre punkter i KFUM-Spejdernes 

strategi. Det er det, fordi vi vil, at 

såvel den enkelte spejder som spejdergruppen 

tager medansvar for at 

gøre verden lidt bedre, og derved 

oplever at være en del af noget 

større og meningsfuldt. Netop det 

at gøre spejderarbejdet vedkommende 

er så vigtigt, for at vi lykkes 

med det, vi ønsker at opnå. Spejderarbejdet 

bliver mere relevant 

og giver lokalsamfundet værdi, når 

vi tager spejderarbejdet ud af spejderhuset. 

På Spejdernes Lejr havde vi besøg 

af repræsentanter fra mere end 

70 af landets kommuner. Over 40 

borgmestre valgte at prioritere en 

dag midt i deres ferie på at styrke 

broen mellem dem, kommunen 

og spejderne. Det gjorde de, fordi 

de oplever, at spejderarbejdet er 

relevant for unge, og fordi vi har et 

unikt fritidstilbud til kommunens 

unge. Det skal vi være stolte af, men 

også tage meget seriøst. Vi skal gribe 

muligheden, der er lige nu, til 

at styrke samarbejdet med kommunerne 

og sammen med andre 

lokale spejdergrupper give endnu 

flere børn og unge muligheden for 

at møde spejderarbejdet. 

Hos de fem danske spejderkorps 

har vi et fælles ønske om at række 

ud til langt flere børn og unge. 

Vi har i den fælles forening “Spejderne” 

et mål om, at der i 2025 

er 150.000 børn og unge, der agerer 

efter spejdernes metoder og 

værdier, selvom de måske ikke er 

medlem af et spejderkorps. Ungdomsøen 

er et eksempel på, hvordan 

vi når det mål. Når øen åbner 

i foråret 2019, får vi en unik platform 

til at række ud til nye grupper 

af unge og give dem oplevelser baseret 

på spejdermetoden. 

Det, at vi rækker ud og møder andre 

børn og unge, er forudsætningen 

for at lykkes med dette mål, hvad 

enten det er lokalt i spejdergruppen, 

f.eks invitere til fællesspisning, 

nationalt med Ungdomsøen eller 

globalt, f.eks. når danske spejdere 

tager til Tunesien for at uddanne 

unge i iværksætteri og skaberånd. 

God fornøjelse med at række ud. ■ 

16 ILDHU 03 2017 Ledermagasin 

KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 

Hvad handler det om? 

Det med Gud 

men hvordan? 

’Det med Gud - men hvordan?’ handler 

om værdiformidling og kristendomsformidling. 

Center for Ungdomsstudier 

(CUR) følger, hvordan vi gør det, og er 

nysgerrige på, hvordan værdier og kristendom 

formidles i KFUM-Spejderne, 

De grønne pigespejdere, FDF og KFUM 

og KFUK. I foråret 2017 har CUR videreudviklet 

tre forskellige værktøjer: Tankestarter, 

Ledersamtalekort og #gulpåske, 

som er blevet prøvet ude blandt 40 

forskellige grupper. Projektet er støttet 

af Y´s Men Region Danmark. Læs mere 

på spejdernet.dk/nyhed/faa-snakken-igang-om-gud 

eller www.cur.nu 

AF INA ANDREASEN OG SUZETTE MUNKSGAARD, 

CUR, CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER 

En gruppe spejdere stimler sammen 

på gulvet i små grupper omkring ’Tankestarteren’ 

- et stort kvadratisk ark 

med billeder og spørgsmål. Spejderne 

har lige hørt om det at ´gå på dybt 

vand´ i fortællingen om Jesus, der går 

på vandet, og Peter, der ryger i med 

begge ben. Det er en fortælling, der 

bl.a. handler om at turde gå ud af sin 

comfort zone og turde tro. 

”Årh – han er modig! Det ved jeg ikke, 

om jeg turde!” siger en af spejderne 

spontant og peger på tankestarterens 

billede med en surfer i en stor bølge. 

En pige peger på et spørgsmål i hjørnet 

og læser op: ”Hvornår har du sidst været 

modig?” 

Straks går snakken blandt spejderne, 

der er ivrige efter at fortælle om de 

gange, de var modige i forhold til edderkopper, 

en mørk kældertrappe, et 

aftenløb, eller dengang de skulle gå 

over kirkegården alene. 

Med spørgsmålene starter den ene 

tanke den næste om det at turde, at 

være bange og at have mod. 

”Det er jo ikke så tit, at vi har den slags 

snakke med spejderne – andet end når 

der lige kommer noget op – det var fint 

at høre, hvad der rører sig i hovederne 

på dem.” lyder det fra en leder i Lystrup 

Gruppe. 

Rum for refleksion 

Spejderfællesskabet synes at have en 

særlig evne til at skabe rum for refleksion 

og samtale om livsemner. Særligt, 

hvor det kombineres med aktivitet, 

opstår der stjernestunder blandt både 

yngre og ældre spejdere. Det er en af 

de erfaringer, der er blevet gjort i ´Det 

med Gud, men hvordan?´– et projekt 

om værdiformidling og kristendomsformidling. 

Det kræver mod af både 

ledere og børn at indgå i eksistentielle, 

åndelige og religiøse samtaler, hvor 

man ikke har alle svarene. Men når 

spejderlederen tør spørge ind, også 

uden at have parate svar, opstår der 

rum for refleksion og plads til tale om 

emner, som voksne i andre arenaer af 

børns hverdags- og fritidsliv ikke nødvendigvis 

tør spørge ind til. 

”Da vi snakkede med spejderne om 

det at frygte, så var der flere, der sagde, 

at de var bange for døden. Egentlig 

skylder vi børnene, at der er tid til den 

slags snakke og vi tør dem”, siger en leder 

fra Nordlys Gruppe. 

Ledersamtalekort til ledermøde 

Andre spejdergrupper har afprøvet Ledersamtalekort 

om intentionen med 

spejderarbejdet og hvordan der formidles 

værdier og kristendom. 

Selv om mange ledere giver udtryk 

for, at de mangler sprog og viden omkring 

det med Gud og ikke føler, at de 

er klædt på til at indgå i samtaler omkring 

religiøse emner, opdagede mange 

ledere, at de alligevel pludselig sad 

og deltog i en snak om det med Gud, 

fordi samtalekortene gav en anledning 

til det. 

Samtalekortene består af 20 kort med 

spørgsmål, der skaber rum for refleksion 

og samtale om intentionen med 

spejderarbejdet, og om hvordan vi formidler 

værdier og kristendom. 

”Ved I hvad – sådan en snak som vi har 

nu her, det er da så fedt! Helt ærligt! 

Det giver da mening uden at det bliver 

højtragende,” sagde en leder i Dalum 

Gruppe, der har prøvet at bruge Ledersamtalekortene. 

■ 


17

Bliv flere spejdere 

Kunne jeres gruppe godt bruge flere spejdere eller flere frivillige 

ledere? Så læs mere om en ny spejdergruppe i Sydhavnen, der 

er gået fra nul til 41 medlemmer i løbet af det første år. Og mød 

Højdevang Gruppes gruppeleder, Malene Foldager, der havde 

viljen og modet til at starte en næsten lukket gruppe op igen og 

nu blomstrer. Begge grupper har været en del af projektet “Flere 

spejdere i København”. 

Erfaringer fra projektet med at starte nye grupper og om generelt 

at blive flere, deles nu med resten af KFUM-Spejderne, 

så endnu flere kan starte op. Historierne kan findes som podcasts, 

videoer og artkler på spejdernet.dk/blivflerespejdere. 

Det toårige projekt har haft til formål at starte nye eller genstarte 

spejdergrupper. Projektet er primært finansieret af 

Tårnby KFUM-Spejdernes Støtteforening og midler fra kommunale 

puljer. 


ARTIKEL 

En spejdergruppe 

bliver til 

AF KATHRINE TJØRVED 

Som en del af projektet ”Flere spejdere 

i København” oprettede vi en 

spejdergruppe i Sydhavnen. Gruppen 

er kommet langt siden deres første 

møde på en græsplæne foran Spejdercenter 

CPH i starten af 2016. Nu 

kigger vi tilbage på det første år. 

Forberedelser 

Inden første møde fik vi lavet et koncept for opstart 

af gruppen. Det lød: Familiespejder for børn i alle 

aldre og deres forældre hver anden lørdag, og derudover 

ville vi starte en ulveenhed fra august. Herefter 

oprettede vi en hjemmeside og facebookside. 

10 dage før første spejdermøde satte vi et stort banner 

op på græsplænen foran Spejdercenter CPH med 

invitation. Til det første møde ville vi undersøge, om 

der var grobund for en forening, og om de fremmødte 

havde lysten til at drive en spejdergruppe. 

Første spejdermøde 

I april deltog cirka 20 familier til første familiespejdermøde. 

Vi lavede plankefisk, så børn og voksne 

kunne få lidt smag for spejderlivet. 

Den spæde start 

To uger senere mødtes familiespejderne igen, denne 

gang til krible krable-aktivitet, som var en stor 

succes. Familierne var nu selv med til at bestemme 

aktiviteter. Vi vedtog at lave sæbekassebiler, og nogle 

af forældrene tilbød at hjælpe med værktøj og 

know-how. To lørdage i træk blev der bygget biler og 

afholdt sæbekasseløb. 

En leder til gruppen 

I maj søgte spejdergruppen efter en gruppeleder. Eva 

Jensen svarede på vores annonce om at komme > 

i Danmark 


19

ARTIKEL 

SPEJDER I SYDHAVNEN 

Gruppen er pt. 41 medlemmer, hvor godt 12 er 

voksne frivillige og ledere. Følg med i gruppens 

udvikling på facebook.com/spejderisydhavnen. 

i mesterlære som gruppeleder dagen efter 

den var slået op. Hun havde ingen spejdererfaring, 

men ville gerne komme i lære. Eva er 

nu både ulveleder og gruppeleder hos Sydhavnen. 

Formaliteterne på plads 

I maj blev der afholdt stiftende generalforsamling 

efter et spejdermøde, hvor der blev 

valgt både bestyrelse og et navn til gruppen 

“Spejderne i Sydhavn”. 

Ulvene bliver til 

Familiespejder-enheden blev delt, så der nu 

både var en familiespejder og en ulveenhed. 

Kristian, som havde en dreng, der skulle starte 

som ulv, svarede på et opslag på Frivilligjob.dk 

og startede som ulveleder. 

Ulveløb og skoleaftaler 

I oktober deltog ulvene i deres første løb: Tintin-løb 

på Kastellet. Derudover lavede gruppen 

aftale med Miniatureskolen, så deres lokaler 

kunne benyttes til spejdermøderne. Her 

er der både bålplads, insekthotel, bistader og 

andre brugbare materialer. 

Nye rammer 

I december flyttede gruppen sine ting til den 

lukkede børnehave ved siden af Spejdercenter 

CPH og fik dermed mere plads. 

Ulvelederne inviterede til forældremøde med 

fællesspisning for børn og voksne. 

Efter spisningen snakkede forældre og ledere 

om, hvordan forældrene kunne hjælpe. 

Vi havde også juleafslutning og ønskede hinanden 

god jul og på gensyn til januar. 

Gruppen vokser 

I februar 2017 slog vi gruppemøde og fastelavnsfest 

med tøndeslagning sammen. Flere 

forældre blev valgt ind i vores grupperåd, 

som pludselig var ret stort. 

Foreningsliv 

Vi holdt Frivilligdag på Spejdercenter CPH i 

april. Her arbejdede vi mere med vores nye 

forening i Sydhavnen, og om eftermiddagen 

pionerede alle i fællesskab et spisebord. 

Lederudvikling 

Gruppeleder Eva Jensen og flere andre 

fra gruppen var på Roland 1 for voksne på 

Flamstedcentret i maj og vendte tilbage 

med fornyet energi og med mere indsigt i 

spejderlivet. ■ 


ARTIKEL 

Gruppeleder med 

mod til at spørge 

om hjælp 

AF KATHRINE TJØRVED 

Malene Foldager stod for halvandet år siden som eneste 

leder i Højdevang Gruppe. Men når børnene stadig er der, 

giver man ikke så nemt op. I dag kan gruppen takke Malenes 

fandenivoldskhed for en blomstrende fremgang. 

Hun havde aldrig forestillet sig selv som 

gruppeleder. Ikke desto mindre har hun 

med netop den kasket formået at vende 

Højdevang Gruppe rundt. Da Malene til 

sidst var gruppens eneste leder, var det 

hendes beslutning, om Højdevang gruppe 

skulle lukkes eller ej. 

Kunsten at spørge om hjælp 

Malene, der allerede har prøvet at lukke 

en gruppe, stod foran at skulle gøre det 

igen. 

“Jeg ville ikke være med til at lukke endnu 

en gruppe. Ikke uden at prøve at genstarte 

først.” 

Malene siger selv, at hun aldrig kunne 

have gjort det alene, men som gruppeleder 

er hun god til at finde hjælp, selvom 

hun synes, det kan være svært: 

“Det kræver, at du ved, at du har brug 

for hjælp, og at du ved, hvem du skal 

spørge.” 

Med mange år som spejder har Malene 

et netværk i korpset. Da hun i anden 

sammenhæng mødte projektlederen 

Marie Rahr Østerholt fra ”Flere spejdere 

i København”, var det ikke med den store 

plan, da hun spurgte om hjælp: 

“Jeg tænkte: Red os! Kan vi komme med 

i det her projekt? ” 

Og gennem projektet har gruppen nu 

fået en håndfuld nye ledere og en masse 

nye spejdere. Gruppen er ikke længere 

ved at dreje nøglen om og kan se fremad. 

Der er nu overskud til at glæde sig 

over fremgangen: 

“For to år siden havde jeg bestemt ikke 

forestillet mig, at vi skulle 41 mand afsted 

på Spejdernes Lejr 2017, men det 

skulle vi. “ 

Højdevang Gruppe regner med at udvide 

med en juniorenhed efter sommerferien, 

så de har rum til endnu flere spejdere. ■ 

HØJDEVANG GRUPPE BLEV 

GENSTARTET I 2016 SOM DEL AF 

PROJEKTET ”FLERE SPEJDERE 

I KØBENHAVN”, MEN ER MERE 

END 70 ÅR GAMMEL. DE ER PT. 

66 MEDLEMMER OG HOLDER TIL 

I HØJDEVANG KIRKES MENIG- 

HEDSHUS PÅ AMAGERBRO. 

i Danmark 


21

www.spejdernet.dk/aktiviteter 

FÅ HJÆLP TIL AT 

PLANLÆGGE DINE 

SPEJDERMØDER 

AF KIRSTINE MOSE SCHADE 

Aktivitetsdatabasen på spejdernet.dk/aktiviteter har fået et ansigtsløft og 

er blevet gjort nemmere at bruge. Dette gør, at du, som leder, meget nemmere 

kan få hjælp til at planlægge dine møder og finde inspiration. 

Databasen er lavet sådan, at du hurtigt kan finde 

både aktiviteter og mærker. Du kan søge på netop 

de kompetencezoner, som I skal arbejde med i din 

enhed på de kommende spejdermøder. På den 

måde er det nemt at finde konkrete aktiviteter til 

mærker. Du kan også vælge at søge med fritekst, 

hvis du leder efter noget meget konkret. Du kan søge 

på bestemte enheder eller tidsintervaller, hvis du 

søger bredere. Du kan også vælge at kombinere alle 

disse ting og dermed få en meget specifik og målrettet 

søgning. 

Aktivitetsdatabasen er et besøg værd, da der er masser 

af muligheder i de aktiviteter, der ligger der i dag. 

Databasen bliver hele tiden opdateret med nye 

aktiviteter. Du kan allerede nu på nogle af mærkesiderne 

finde helt konkrete aktiviteter til det givne 

mærke. Dette vil blive udvidet endnu mere, så der vil 

være aktiviteter tilknyttet hvert mærke. Det er disse 

aktiviteter, som også findes overordnet beskrevet i 

de hæfter, der er blevet udgivet med Palettens mærker 

i løbet af de seneste år. 

For at få endnu flere aktiviteter i aktivitetsdatabasen, 

må du, som leder, meget gerne bidrage med 

dine bedste aktiviteter. Du kan nemt dele både aktiviteter 

og mærker, som I laver hjemme i gruppen, så 

andre kan få nye input og blive inspireret. På denne 


KR. 198,- 

NYE 

MÆRKER 

Køb Paletten-Håndbogen 

Hvis du vil vide mere om arbejdsprogram og Paletten, 

kan du købe Paletten-Håndbogen på 55nord. 

dk til din gruppe. I bogen er alle Palettens mærker, 

gennemgang af Paletten og hjælp til brug af 

Paletten samlet for at gøre dig bedre klædt på til 

at bruge arbejdsprogrammet og blive en endnu 

bedre spejderleder. 

måde sikrer vi sammen det bedst mulige spejderarbejde 

hos KFUM-Spejderne. 

Hvis du ikke helt er med på, hvordan du deler dine 

aktiviteter og mærker, kan du få hjælp på spejdernet.dk 

ved at søge på artiklen ”Så nemt uploader 

du aktiviteter til aktivitetsdatabasen”. Denne artikel 

tager dig trin for trin gennem forløbet med at indsende. 

■ 

Nye mærker 

Har du set de nye færdighedsmærker; Øksebeviset 

og Flaget? Find dem i aktivitetsdatabasen. 

i Danmark 


23

ARTIKEL 

EN SMAGSPRØVE 

PÅ DANSK 

SPEJDERLIV 

AF ANNA PRAI 

Stakkevis af kløvet brænde, tørklædebytteri og aftensmad 

med nabospejderne. 19 unge nydanskere fik utallige 

indtryk, da de i to dage var med på en dansk spejderlejr 

for første gang. 

”En lille pige spørger mig, om vi skal 

bytte tørklæde. Hvad mener hun 

med det?” 

For enhver spejder giver det helt 

sig selv, hvis nogen spørger om at 

bytte tørklæder, men når man ikke 

er spejder og ovenikøbet er helt ny 

til danske normer, kultur og sprog, 

så kan det være svært at vide, hvad 

man skal gøre i den situation. 

Lily Bahnsen fortæller, at nydanskernes 

orange tørklæder var meget 

eftertragtede hos de andre spejdere 

på Spejdernes Lejr – og da hun og 

de andre fra projekt ’Nye danskere 

– nye spejdere’ fik forklaret nydanskerne, 

hvad det gik ud på, var der 

da også flere af dem, der valgte at 

bytte tørklæder. 

19 unge mænd i alderen 15 til 31 år 

havde valgt at tage imod tilbuddet 

om at deltage på Spejdernes Lejr 

for nogle dage. De har været flygtninge, 

nu nydanskere, og de fleste 

kom hertil i 2015, især fra Syrien og 

Iran. På lejren skulle de prøve kræfter 

med at bygge deres lejrplads op, 

sove i telt, være på et løb med fokus 

på demokrati, og ellers deltage i 

lejrens andre aktiviteter. De kendte 

ikke nogen i forvejen, heller ikke 

hinanden indbyrdes. 

”Det var fantastisk for mig. Det var 

første gang i mit liv, jeg sov i telt, og 

det var ikke koldt”, fortæller 23-årige 

Shah, der er fra Afghanistan, men 

i dag bor i Farsø, Nordjylland. Han 

har været i Danmark i tre år, og ville 

rigtig gerne på ferie rundt og opleve 

Danmark og møde nye mennesker. 

Et frirum 

Man kan have forestillinger om, 

hvordan flygtninges rejse til Danmark 

har set ud. Men det gælder 

også den anden vej. Shah skulle 

sove i telt for første gang og samtidig 

forstå, at det er noget, vi gør her, > 


Danish Scout Council består af 10 medlemmer med stemmeret samt 

en observant fra Danske Spejderkorps Sydslesvig samt Færøerne + The 

international Commissioner, IC. Når vi kommunikerer med WOSM, gør vi 

det formelt gennem vores IC. Det er pt. Kristian Kvist fra DDS. Formanden 

for rådet er Jens Nygaard Nielsen fra KFUM-Spejderne. 

I sidste nummer af Ildhu skrev vi om invitationen 

til flygtninge i Danmark til at komme på 

Spejdernes Lejr. Ildhu har talt med arbejdsgruppen 

Nye danskere - nye spejdere, en række 

af de nydanskere, der var med, samt spejdere, 

der mødte dem i løbet af deres lejrophold. 

i Danmark 

ILDHU 02 2017 Ledermagasin 

25

fordi vi har lyst og ikke fordi vi er fattige 

og er nødt til det – som det er tilfældet, 

hvor han kommer fra. 

Frirum 

Alma Skjold Knudsen er spejder, frivillig 

i arbejdsgruppen og en af lederne på 

lejren. Hun fortæller, at de i gruppen 

slet ikke talte om, hvor de hver især 

kom fra andet end hvor de bor i dag. 

”Vi har ikke spurgt ind til deres fortid. 

Spejderlivet er fritid, og det skulle derfor 

ikke handle om den vej, de har været 

på hertil. Så hellere give dem et frirum, 

hvor de bare kan få lov at være på lejr.” 

Gruppen af nydanskere var med to dage 

på lejren, men der var mange overvejelser 

forinden om antal dage, økonomien, 

men også de personlige hensyn, 

fortæller Alma. 

”En lejr som denne giver et sandt overload 

af indtryk, og hvis man både skal 

nå at kapere det og samtidig lære hvad 

spejderarbejde er, bliver det ret uoverskueligt. 

Det var derfor tænkt som en 

smagsprøve. Så kan de tage hjem og 

stadig have lyst til at tage afsted igen.” 

En stor flok unge mænd, som aldrig har 

været på spejderlejr og ikke kender nogen. 

Det kan virke som en overvældende 

opgave for enhver spejderleder. 

”Det var berigende at se, hvordan de 

hurtigt fandt sig til rette i de omgivelser, 

de blev sat i, og tog del i det hele”, fortæller 

Alma. 

Jesper Høy, der også var med som spejderleder, 

oplevede det samme. 

”De var meget udadvendte og nysgerrige 

på, hvad der foregik og havde stort 

gåpåmod.” 

Nabomad 

Nydanskerne fik bogstaveligt talt også 

smag for, hvordan det er at være en 

del af en spejdergruppe på spejderlejr. 

Begge aftener fik de mulighed for at tilberede 

og spise aftensmad med andre 

grupper. I grupper af 3-4 personer blev 

de inviteret indenfor. Spejdergruppen 

’Skjoldungerne’ fra Det Danske Spejderkorps 

i Hvalsø havde besøg af fire 

nydanskere til at være med til at lave 

og spise aftensmad den ene aften. Det 

var alle 15-16 årige, dels fra Syrien og 

fra Iran, og spejderleder Maria fortæller. 

”De var imødekommende, nysgerrige 

og snaksalige. Børnene tog rigtig godt 

imod dem og viste dem hvordan vi 

gjorde ting, f.eks. hente vand. Børnene 

oplevede det mere som at introducere 

dem til spejder end at møde flygtninge. 

Vi talte kun dansk sammen og talte om 

livretter og den slags. Og de hjalp os 

med at hugge en masse brænde.” 

Spejderleder Lily fortæller, at aftensmadarrangementerne 

viste sig nok at være 

den største succes. 

”Åbenheden og opmærksomheden fra 

nabogrupperne har været stor. De var 

så gode til at tage imod os”. 

Omid er en nydanskerne og var også 

ude og at spise hos en nabogruppe. 

Han er 29 år, bor i Vejle og har været i 

Danmark i seks år. Han kunne rigtig 

godt lide at sidde ved bålet om aftenen, 

ligesom han syntes om besøgene hos 

nabogrupperne – en fra Roskilde-området 

og den anden aften med spejdere 

fra Kolding. 

”Det var fantastiske mennesker. Vi snakkede 

godt sammen og det var rart at 

spise med. ” 

Mødet med danskere 

Noget, der var meget vigtigt for nydanskerne, 

var netop, at de fik mulighed for 

at møde danskere. Jesper fortæller, at 

inden de tilmeldte sig, spurgte de meget 

ind til, hvem der var med. 

”De ville gerne møde nye mennesker og 

især danskere. De havde ikke lyst, hvis 

der kun ville være andre udlændinge.” 

Sådan havde Omid det. Han så invitationen 

til nydanskerne via et Facebook-opslag, 

og tænkte, at han ville 

prøve noget nyt, lære lidt mere om den 

danske kultur og møde nye venner. 

”Det var en stor oplevelse for mig. Jeg 

kastede mig ud i noget, jeg ikke vidste 

noget som helst om. Jeg pakkede bare 

min rygsæk og tog med.” 

Helikopterblik 

Arrangementer som denne kan måske 

føre til, at spejdergrupper rundt om i 

landet får lyst til at invitere nydanskere 

med til et spejdermøde. Men også 

at nydanskerne får øjnene op for, hvad 

spejderlivet kan betyde for deres liv i 

Danmark, forklarer Alma: 

”Vi vil gerne åbne spejderverdenen op. 

Forhåbentligt har vi givet de 19 nydanskere 

en god oplevelse ved at invitere 

dem med på lejren, og de fortsat vil føle 

sig velkomne i spejderbevægelsen.” 

Dertil supplerer Lily: 

”Hvilken spejdergruppe vil ikke gerne 

have en engageret 18-årig ind i gruppen? 

De ved bare ikke nødvendigvis, 

hvordan de skaber kontakten. Det kan 

møder som dette hjælpe til. Vi er kommet 

ud til overvældende mange flere 

mennesker end hvad vi troede, vi ville.” 

Arbejdsgruppen har da også store visioner 

for projekter i fremtiden. Ideen med 

at introducere spejderarbejdet som en 

vej til en integration slutter bestemt 

ikke på en græsmark i Sønderborg. 

”Disse unge mænd kommer med mange 

gode kompetencer, man måske ikke 

kan skaffe lokalt. De ville være gode for 

spejdergruppen – ligesom nydanskerne 

får et netværk og en sund fritidsinteresse. 

Og hvis vi tager helikopterblikket, er 

det godt for Danmarks fremtid. De unge 

mænd får jo også en familie en dag med 

børn, hvor de så kan sige til dem – du 

skulle prøve at være spejder. ” ■ 


Nydanskere på Spejdernes Lejr 2017 

Efter seminaret Refugee Response, arrangeret af 

de fem danske spejderkorps, hvor spejdere fra 

hele Europa kom til Danmark for at finde ud af, 

hvordan spejdere kan hjælpe flygtninge i Europa, 

opstod arbejdsgruppen “Nye danskere - nye 

spejdere”. Arbejdsgruppen besluttede bl.a. at 

invitere flygtninge med på Spejdernes Lejr 2017 

sammen med Dansk Flygtningehjælp Ungdom, 

DFUNK, der har været med til at formidle kontakten 

mellem nydanskerne og arbejdsgruppen. 

Projektet er blevet økonomisk støttet af Tuborgfondet, 

der har dækket nydanskernes deltagergebyr, 

telte, grej og pr-materiale. 

Formålet med opholdet var at skabe synlighed 

omkring spejderbevægelsens arbejde med flygtninge 

og nydanskere, og vise, hvordan nydanskere 

kan blive integreret via spejderlivet. 

Nydanskerne var på lejren 26.-28. juli. De boede 

sammen i Lejre kommunes kvarter i telte. I lejren 

boede også flere fra arbejdsgruppen, Alma 

Skjold Knudsen fra KFUM-Spejderne, Lily Bahnsen 

fra Det Danske Spejderkorps og Jesper Høy 

fra Det Danske Spejderkorps. Derudover var 

Signe Degn Jørgensen (tidl. KFUM-spejder) og 

Morten Sigaards (FDF) med på lejren. Arbejdsgruppen 

består foruden Alma og Lily, af Anne 

Schramm fra De grønne pigespejdere samt Line 

Udengaard fra KFUM-Spejderne. 

i Danmark 


27

28 ILDHU 02 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Ildhu 03 2017

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?