KULTUR BUNKER Rapport

KULTUR BUNKER 

Rapport

INDHOLD 

Side 2 

Side 2 

Side 2 

Side 3 - 8 

Side 3 

Side 3 

Side 7 

Side 7 

Side 8 

Side 9 - 20 

Side 9 

Side 11 

Side 11 

Side 11 

Side 11 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 20 

Side 22 - 32 

Side 22 

Side 25 

Side 27 

Side 27 

Side 28 

Side 32 

Side 32 

Side 33 - 34 

Side 35 

INDLEDNING 

Kultur bunker 

Historisk review 

DE ARKITEKTONISKE RAMMER 

Beskyttelsesrum generelt 

Konstruktion, mål og dimensioner 

Leje af Betondækningsgrave 

Rummenes tilstand og praktiske forhold 

Konteksttyper 


Rum og placering 

Strukturformer 

Designløsninger og rummenes indretning 

Installatorisk/Scenografisk opbygning 

Det rå rum 

Formidlingsstrategi 

Program 

statistik 

Konklusion og videre forløb 

DEN EUROPÆISKE DIMENSION 

Fire store beskyttelsesrum 

• Bunkr Parukářka 

• Bunker Berlin 

• X- Bunker 

• Gurrebunkeren 

Albaniens betonpaddehatte 

• Bed & Bunker 

Forsvarsbunkere Atlantervolden 

Samtidskultur 

• Linjen- Lyset og Fredsskulptur 1995 

• The Bunker Secret 1995 

• Bunker Love 

Fokus på værker 

Interiør - det indre rum 

Eksteriør - de ydre rammer 

Scene / Kulisse 

Dekonstruktion 

Kontrolbunker 

Potentialet 

HISTORISKE BILLEDER 

KREDITERING 

1

INDLEDNING 


I Aarhus findes der ca. 300 betondækningsgrave (beskyttelsesrum), 

som ligger skjult under beplantede jordvolde. Her 

har de ligget i dvale siden 2. verdenskrig og koldskrigstiden, 

uden at ret mange forbipasserende har været bevidste om 

deres eksistens. Det er tydeligt, at rummene har et ubrugt 

potentiale, der stiller sig til rådighed for kreative kræfter, der 

kan udvikle konkrete idéer eller gentænke nye anvendelsesformer 

for de mange små underjordiske rum. 

Ved at anvende og inddrage rummene som en del af byens 

identitet til midlertidige kulturelle formål, vil de samtidig 

blive delvist vedligeholdt, ligesom de udadvendte aktiviteter i 

rummene vil medvirke til at informere borgerne om beskyttelsesrummenes 

tilstedeværelse i byen. Endvidere sætters 

der implicit et fokus på byens kulturarv og den globale 

historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i 

byrummet. 

Kulturforeningen Skjulte Steder valgte derfor i 2012 at tage 

udfordringen op ved at afprøve rummene som kulturelle 

platforme for mikroevents. Det resulterede i projektet KUL- 

TUR BUNKER, der blev afviklet i tidsrummet 16. september 

- 11. oktober 2013. 

Skjulte Steder valgte at afprøve rummenes muligheder og 

begrænsninger som kulturelle platforme. I KULTUR BUNKER 

projektet vægtede de arkitektoniske rammer derfor lige så 

højt som det indholdsmæssige. De arkitektoniske rammer 

var det element, der skulle motivere kulturaktørerne til en 

kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Vi stillede 

spørgsmålene: Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi 

skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præcedens 

for en mere permanent brug af de underjordiske rum? 

Hvad er mulighederne, og hvad er begrænsningerne? 

Afprøvningen viste, at der er fine potentialer i de små underjordiske 

rum, hvilket denne rapport vil beskrive. 

Projektleder Annette Damgaard 

HISTORISK REVIEW 

Det er de færreste, der ved, at de større danske byer er 

udrustet med et omfattende beredskab af beskyttelsesrum. 

For at tage befolkningen bedst muligt i forsvar blev beskyttelsesrummene 

placeret så tæt som muligt på befolkningen, og 

der ligger de endnu. 

For bare 30 år siden var en totalødelæggende verdenskrig en 

reel trussel. Landets beredskab var klar til at forsvare befolkningen. 

I dag er et sådant scenarie dog langt mindre sandsynligt, 

og det er for mange et glemt kapitel i vores historie. 

Opførelsen af beskyttelsesrum startede allerede under 2. 

Verdenskrig (1940-45) for at beskytte befolkningen mod luftangreb. 

Bunkerne blev efterfølgende moderniseret og udbygget 

under koldkrigstiden, lige som nye beskyttelsesrum kom 

til. I Aarhus blev de kuppelformede bunkere bygget under 

2. Verdenskrig, mens rørbunkerne kom til i under den kolde 

krig (1945-1989). Man antog at ødelæggelserne under en 

fremtidig krig ville blive af endnu større omfang end under 

2. Verdenskrig, og derfor anrettede og moderniserede man 

også beskyttelsesrummene. 

Formålet med beskyttelsesrum var at beskytte civilbefolkningen 

mod følgerne af et luftangreb. Rummene skulle så 

vidt muligt være nedstyrtningssikre, sprængsikre, gassikre, 

yde beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have 

rimelige flugtmuligheder. 

I tilfælde af en krig skulle beskyttelsesrummene kunne beskytte 

befolkningen mod radioaktivt nedfald. I den periode 

hvor det kunne være livsfarligt at opholde sig udenfor, skulle 

befolkningen opholde sig i rummene, og vente på, at man 

kunne evakueres. 

Disse forholdsregler har naturligvis resulteret i nogle rum 

med et vis vakuum og en speciel akustik. Det er tydeligt, at 

der ligger et stort uudnyttet potentiale i de mange centralt 

beliggende beskyttelsesrum. Beredskabsstyrelsen og i dag 

brandvæsnet er endda indstillet på at gøre dem tilgængelige 

for offentlig benyttelse i fredstid som nu. 

Det er en arkitektonisk udfordring at anvende de minimale 

rumligheder, og det kræver kreative kræfter at udnytte rummenes 

potentialer og omdanne dem til brugbare rum. 

Cand. Arch. Jesper Urup Ruban 

FAKTA OM FORENINGEN SKJULTE STEDER 

• Gruppen bag KULTUR BUNKER er SKJULTE STEDER.Skjulte 

Steder er et projekt, der har fået plads i programmet for 

Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 under temaet 

”Byen – ruter og spor”. 

• Skjulte Steder blev dannet i 2009 under KulturNat Aarhus 

som følge af et samarbejde med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 

2017 om at kortlægge byen. 

• Siden 2009 har Skjulte Steder sat fokus på en pingpong 

med byens borgere – dels gennem en fotokonkurrence, 

der indbragte ca. 300 fotos af skjulte steder; dels via en 

facebookgruppe, hvor vennerne deltager aktivt med input, 

kommentarer, fotos, film, forespørgsler og deling og dels 

via guidede ture rundt i byens skjulte identitet. 

• I årene op til 2017 vil Skjulte Steder undersøge, hvorledes 

vi kan anvende de ubrugte dele af byen og gøre dem til 

aktive, kulturelle platforme. 

• KULTUR BUNKER, vil være det første i en række af byrumsundersøgelser. 

Senere vil der blive sat fokus andre skjulte 

muligheder i f.eks. forladte bygninger, overskudsrum mellem 

bebyggelser, tagterrasser, baggårde eller parkeringskældre, 

der alle er steder med et skjult potentiale. 

2

DE ARKITEKTONISKE RAMMER 

I folkemunde kaldes de underjordiske beskyttelsesrum for 

bunkere, mens den tekniske betegnelse er betondækningsgrave. 

En bunker er en betegnelse for en konstruktion bygget 

til at modstå beskydning for at beskytte enten personer eller 

det udstyr, som er i bunkeren. I store træk skelner man derfor 

mellem beskyttelsesrum, kommandobunkere og forsvarsbunkere. 

I KULTUR BUNKER var det betondækningsgravene, 

der er sat fokus på. 

BESKYTTELSESRUM GENERELT 

For at få indblik i rummenes potentialer og begrænsninger, 

er det nødvendigt at kende rummenes funktion, konstruktion 

og placeringer i byrummet. Beskyttelsesrum er en fællesnavn 

for alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte 

befolkningen mod luftangreb. Overordnet set kan beskyttelsesrum 

opdeles i tre grupper: 

Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB-anlæg) er 

en betegnelse for store offentlige beskyttelsesrum, der er 

kombineret med en anden funktion. Det kan være offentlige 

parkeringskældre, fodgængertuneller, lagre og lignende, som 

er bygget i nyere tid. 

Sikringsrum er private beskyttelsesrum. Som regel er det 

forstærkede kælderrum i etagebygninger bygget efter 1950. 

Betondækningsgrave er mindre, offentlige beskyttelsesrum 

beliggende ved eksempelvis veje, skoler, parkområder, industriarealer, 

boligområder. 

KONSTRUKTION, MÅL OG DIMENSIONER 

Der findes 38 kuppelformede og 269 rørformede betondækningsgrave 

i Aarhus kommune. Dertil kommer to kasseformede 

betondækningsgrave med firkantede rum, hvoraf en 

anvendes til vinopbevaring for en restaurant. 

Det kuppelformede rum 

De første betondækningsgrave, blev opført i slutningen af 2. 

verdenskrig med det formål at beskytte befolkningen mod 

luftangreb. De tilgængelige materialer var begrænsede som 

følge af den tyske besættelsesmagts restriktioner overfor det 

danske marked. Beskyttelsesrummene blev støbt i en kuppelform 

på stedet ved hjælp af en obligatorisk træforskalling, 

men med ringe brug af betonforstærkende jernarmering, 

der var en mangelvare. Kuplerne blev enten støbt enkeltvis, 

som tvillingebunkere med en fælles indgang eller som trippel 

bunkere, hvilket dog kun ses i København. 

Oprindelig var de kuppelformede beskyttelsesrum indrettet 

med træbænke og en træstige, der gjorde det muligt at 

benytte den flugtvej, som var placeret i toppen af kuplen. 

Under den kolde krig blev kuplerne moderniseret og fik indlagt 

sandfiltre til filtrering af forurenet luft. 

Selve rummene er 664 cm. I diameter og 250 cm i højden i 

rummets midte. 

Det rørformede rum 

I koldkrigstiden, ca. 1947 – 1990, anså man atomkrig som en 

reel risikofaktor, der ville indebære langt større ødelæggelser 

end under 2. verdenskrig. Fra 1945 og frem til 1960’erne 

opførte man derfor en ny type cylinder- eller rørformede 

betondækningsgrave. I København blev denne type betondækningsgrav 

støbt på stedet ved hjælp af en træforskalling, 

mens man i Aarhus brugte præfabrikerede, jernarmerede 

delelementer, som blev samlet på stedet. Disse beskyttelsesrum 

kendes som Aarhus-røret. De fleste cylinderformede 

betondækningsgrave er indrettet med et trægulv og en 

bænkerække i træ langs hver side. Oprindeligt var her også et 

tørkloset. 

Cylindrenes samlede længde er 1600 cm., hvoraf indgangspartiet 

og flugtudgangen begge har en længde på 150 cm. 

3

4

5 

Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

Fyldt beskyttelsesrum, Kongens Have, Odense. Foto: FynskeBilleder.dk

LEJE AFBETONDÆKNINGSGRAVE 

Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard 

Betondækningsgravene er konstrueret så robuste, at de 

fortsat menes at være egnede til beskyttelsesformål. De kan 

dog ikke umiddelbart tages i brug, men skal kunne klargøres 

på kort tid, såfremt forsvarsministeren vurderer, at det er 

nødvendigt. Beredskabsstyrelsen har dog valgt, at gøre betondækningsgravene 

tilgængelige for offentligheden i fredstid 

på betingelse af, at det ikke indebærer en forringelse af 

rummets primære anvendelsesformål som beskyttelsesrum. 

Dertil kommer, at rummene skal kunne bringes tilbage til den 

oprindelige funktion med kort varsel. Kort varsel er ifølge 

Aarhus Brandvæsen ca. én uge. 

I København så vel som i Aarhus har rummene primært været 

lejet ud til øvelokale for musikgrupper, opmagasinering, 

f.eks. vinlager, lagerrum for håndværkere, cykelparkering og 

udstillinger. 

Betondækningsgravene udlejes af både Aarhus og Københavns 

Brandvæsen. I fredstid gives der plads til 15 personer 

pr. rum, mens der i akutte livstruende situationer åbnes op 

for 50 personer pr. rum 

RUMMENES TILSTAND OG PRAKTISKE FORHOLD 

Rengøring af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard 

Nogle beskyttelsesrum er i god stand og tørre, mens andre er 

præget af tidens tand og har visse defekter og mangler. Fugt, 

utætheder, mudder og vand er nogle af de ting, man kan 

møde i de gamle rum. Hertil kommer affald og graffiti, der er 

tilført af folk, som har fundet ind i de ulåste eller opbrudte 

rum. Endvidere kan nogle af de tilbageværende træbænke og 

-gulve være i dårlig stand visse steder. Beskyttelsesrummene 

er som oftest uden strøm og varme, hvorfor man enten må 

låne strøm fra omkringliggende nabobygninger eller installere 

af generatorer. En anden mulighed er at få åbnet en 

strømport eller brønd. I Aarhus kan man kontakte EL:CON 

og/eller Trafik og Veje og ad den vej få åbnet en strømport. 

Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard 

Affugtning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard 

7

KONTEKSTTYPER 

I Aarhus har Arkitekt Cand. Arch. Jesper Urup Ruban vurderet, 

at man kan kategorisere betondækningsgravenes 

placering i syv konteksttyper. Analysen giver et godt billede af 

muligheder så vel som begrænsninger. 

1. Trafik: Rum der knytter sig til trafikale områder og er tilegnet 

trafikanter. Disse rum er svært tilgængelige, da de ofte 

ligger i midterrabatten. 

2. Natur og parker: Rum der ofte er placeret i små enklaver 

i parkområder og er derfor velegnede til fælles designløsninger. 

3. Sport og fritid: Rum der er placeret ved sportsanlæg og er 

velegnede til sports- og klubaktiviteter. 

4. Skole og uddannelse: Rum der er placeret ved skoler og 

uddannelsessteder. De kan med fordel bruges til leg og læring, 

studiegrupper eller sociale møderum. 

5. Industri: Rum i tilknytning til det industrielle havneområde 

er begrænset af stedets funktion og derfor ikke anvendelig. 

6. Urban: Rum der er placeret i byrummet på pladser og 

torve. Der er kun få tilbage i den centrale bykerne, men i 

kraft af deres centrale beliggenhed, har de stor anvendelses 

værdi. 

7. Boligen: Rum placeret tæt på boligkvarterer, der strækker 

sig fra den offentlige til den private rum. Disse betondækningsgrave 

kan dels bruge til beboeraktiviteter eller offentlige 

aktiviteter i tæt samarbejde med beboerne. 

8 

Afmærkning af bunkere i Aarhus, Jesper urup Ruban.. Foto: Annette Damgaard


I KULTUR BUNKER satte vi fokus på afsøgende, stedspecifikke 

og tværæstetiske events, med det formål at udfordre 

de snævre rammer, som bunkerne tilbyder. Vi ønskede at 

undersøge om rummene er brugbare til små kulturplatforme 

for mikroevents og sociale møderum. I projektet lagde vi derfor 

lige stor vægt på indhold og rammer – altså KULTUR og 

BUNKER. Bunkerne dannede således ramme om afsøgende 

”laboratorier”, der satte fokus på at udforske rummenes 

lydmæssige og rumlige muligheder. 

Arbejdsgruppen bestod af Arkitektfirmaet GUSTIN A/S i 

samarbejde med Arkitekt Jesper Urup Ruban og en gruppeelever 

fra Arkitektskolen Aarhus, Teater Fluks, Litteraturen 

på Scenen (LIPS) og Dansk Institut for Digital Musik (DIEM). 

Hertil kom et OPEN CALL, hvor i alt 12 deltagere bød ind med 

bl.a. udstilling, oplæsninger, workshop, foredrag o.a. 

RUM OG PLACERING 

Til afprøvningen benyttede vi os af i alt tre kuppelformede og 

tre cylinderformede betondækningsgrave, beliggende på fire 

lokaliteter inden for den indre ringgade – altså Aarhus C. 

Opbygning, ATLS. Foto: Annette Damgaard 

1. En kuppelformet tvillingebunker ved Aarhus Lawns Tennis 

Selskab - ATLS (Konteksttype 3: Sport og fritid) 

2. En kuppelformet enkeltbunker ved Læssøesgade Skole 

og skolens fodboldbane (Konteksttype 3 + 4: Skole og 

uddannelse/Sport og fritid) 

3. En kuppelformet tvillingebunker på hjørnet af Nørreboulevard 

/Nørrebrogade (Konteksttype 6: Urban) 

4. Tre cylinderformede bunkere på Regenburgs Plads (Konteksttype 

7: Bolig) 

Spredningen af bunkernes placering i byrummet sammenstillet 

med visse bunkernes tilstand umuliggjorde en samling 

af arrangementerne i en klynge, hvor begge bunkertyper 

var tilgængelige. Fordelen var omvendt, at eventene kunne 

udbydes til lokale borgere i de nordlige-, vestlige- og sydlige 

bydele i Aarhus C. 

Betondækningsgrav, Læssøesgade Skole Foto: Annette Damgaard 

9

Arkitekttegning. Foto: Annette Damgaard 

Betondækningsgrav. Foto: Svend-Åge Ekberg 

10

STRUKTURFORMER 

Som udgangspunkt valgte vi at afprøve rummene i tre forskellige 

strukturformen: 

1. Det designede og arkitektindrettede rum 

2. Stedspicifik scenografisk opbygning 

3. Det rå og uændrede rum 

DESIGNLØSNINGER OG RUMMENES INDRETNING 

Udgangspunktet var at omdanne nogle kuppel- og rørformede 

bunkere til offentlige rum under jorden i form af små 

urbane åndehuller, hvor man sluses ind i et stemningsfyldt, 

underjordisk univers som Alice i Eventyrland. De underjordiske 

miljøer ville kunne fungere som multifunktionelle rum, 

sociale møderum, cafémiljø, refleksionsrum, mini-konferencerum 

og eventrum for byens kulturaktører samt borgerne 

generelt. Omdrejningspunktet var et multianvendeligt urbant 

interiør eller møbel specielt designet til de aarhusianske 

bunkere. De nye urbane multimøbler skulle skabe poetiske, 

sensoriske og nytænkende oplevelser i byens nye rumligheder. 

Møblet tog samtidig stilling til nogle af de problemstillinger, 

den nye type af rum indeholder og gav på den måde 

en meget direkte og nytænkende guide til, hvordan dette 

underjordiske miljø kan indtages. 

Ud fra dette koncept udviklede Arkitektfirmaet GUSTIN 

A/S - Stephan Gustin i samarbejde med arkitekt Jesper Urup 

Ruban og studerende fra Arkitektskolen Aarhus tre forskellige 

strukturformer til tre rum og i forhold til de toneangivende 

events, der skulle præsenteres i rummene. 

1. En af de tre cylinderformede rørbunker på Regenburgs 

Plads blev omfortolket med et installatorisk møbel, der 

fremstod som en utraditionel bænk eller opholdszone. Ved 

hjælp af fastgjorte seler fik man mulighed for både at hænge, 

sidde, stå og ligge. Denne alternative måde at opholde sig i 

rummet på gjorde, at tilskuerne blev en del af indretningen. 

Udover at give nyfortolkede og brugeraktiverende indretningsmuligheder, 

fungerede konstruktionen også som en 

rumlig lysinstallation i skiftende farver. Lysinstallationen fungerede 

som et stemningsskabende bearbejdning af rummets 

indretning og var bygget op af LED-lys opdelt i ca. 10 zoner 

og fordelt på omkring 1000 LED-dioder, der var programmeret 

individuelt i et ca. 40 minutter langt forløb. Rummet 

ændrede derved karakter fra kold til varm. Installationen 

gik i samspil med en lydlig repræsentation af kommende 

oplæsningsarrangementer leveret af Litteraturen på Scenen. 

Pladsen ved nødudgangen for enden af røret fungerede som 

scene for Litteraturen på scenen, der holdt oplæsningsarrangementer 

to aftener. I projektets slutfase vistes en videoinstallationen, 

’Poetic Geometrics,’ af kunstnerduoen Gravengaard 

og Hvid. 

2. Den kuppelformede tvillingebunker ved Aarhus Lawns 

Tennis Selskab blev designet som studio-space og koncertplatform 

for DIEM (Det jyske Musikkonservatorium). Koncertrummet 

blev opbygget med en række moduler i form 

af loungemøbler bygget af træ, der indbød til at sidde eller 

ligge. Ved at lægge LED-lys under konstruktionen, blev der 

skabt et stemningsfuldt rum med indirekte belysning, der 

fremhævede rummets hvælving. I rummet kunne man opleve 

musikken, og de tilhørende digitale billed-projektioner. 

Det tilstødende rum fremstod som en stedspecifik totalinstallation 

med blåt LED-lys og en spejlkuppel, som forstærkede 

dome-effekten. En cirkulær opbygget bænk, der skrånede ud 

mod væggene gjorde, at man også her kunne sidde eller ligge 

og afsøge bunkerens væsen eller være social. Til dette rum 

blev koncerterne og de digitale billeder streamet, hvilket forbandt 

rummene og gjorde oplevelsen til en helhed. 

3. Den kuppelformede enkeltbunker ved Læssøesgade 

skole blev designet og taget i brug som et multifunktionelt 

rum for Open Call arrangementer af divergerende art. De 

mange forskelligartede arrangementer stillede krav til en vis 

foranderlighed i rummet, der blev løst ved at bygge et cirkulært, 

integreret møbel, der dannede et center med plads til 

en lille scene, der også gav mulighed for at indplacere et 

rundt bord. Det overskydende rum bag bænken blev fyldt 

op med store gennemsigtige fitnessbolde, der kunne flyttes 

rundt i rummet og bruges til siddepladser. Boldene stod i 

kontrast til de tunge og kantede rum og blev lyst op af blåt 

LED-lys, som var lagt under konstruktionen. Lyset blev filtreret 

gennem de transparente bolte, hvilket blødte rummet op. 

Indretningen fungerede således, at det for gæsterne var muligt 

at vælge imellem den intime oplevelse af arrangementet 

eller den afslappende distancerende oplevelse i den perifere 

loungedel på boldene. Herved blev det muligt at imødekomme 

både tilskuernes og aktørernes forskellige behov. 

Rummet blev afprøvet som undervisningslokale og legerum 

for børn samt foredragslokale, oplæsningsrum, workshopplads 

og chill-out rum for voksne. 

INSTALLATORISK / SCENOGRAFISK OPBYGNING 

Den kuppelformede tvillingebunker på hjørnet af Nørrebrogade 

og Nørre Boulevard fungerede som lokation for 

performanceinstallationen B13, iscenesat af Teater Fluks. B13 

tog udgangspunkt i den sidste dag i Mayaernes kalender, og 

en deraf følgende kritisk overgangsperiode til en ny tidsepoke. 

Rummene blev bygget op som et mytisk scenarium, 

der forenede performance, installation, sang og sanseindtryk 

til et samlet udtryk – et Gesamtkunstwerk. I det installatoriske 

arbejde blev der lagt vægt på samspillet mellem 

bunkernes to rum. På den ene side traditionerne og de faste 

holdepunkter fra den svundne tid, og på den anden side 

drømme, ønsker og utopier om den nye tidsalder. Vogteren 

og Seeren. Tvillingekuplerne blev sat i scene som et tempel 

for disse dialektiske energier. Som gæst i bunkeren blev man 

budt indenfor i det midlertidige kraftcenter, der balancerede 

universets modsatrettede kræfter. Her var der mulighed for 

at interagere med kraftcenterets beboere, bidrage til den nye 

kalender, eller blot være til stede som en stille betragter. 

DET RÅ RUM 

To af de rørformede bunkere på Regenburgs Plads blev anvendt 

som udstillingrum i sin rå, originale og uændrede form. 

Fire forskellige udstillinger fik plads her. 

11

Regenburgs Plads, Opholdszone. Foto: Jesper Urup Ruban 

Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard 

Regenburgs Plads, Poetic Geometrics. Foto: Jesper Urup Ruban 

Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard 

Regenburgs Plads, Litteraturen på Scenen. Foto: Svend-Åge Ekberg 

12

Aarhus Lawns Tennisselskab, DIEM. Foto: Svend-Åge Ekberg

Aarhus Lawns Tennisselskab, DIEM. Foto: Svend-Åge Ekberg

Læssøesgade Skole Bunkeren, Perleplade Syndikatet. Foto A. Damgaard 

Læssøesgade Skole Bunkeren, Børn af Byen. Foto Annette Damgaard 

Læssøesgade Skole Bunkeren, Arkitektteamet. Foto Jesper Urup Ruban 

Læssøesgade 

Læssøesgade 

Skole 

Skole 

Bunkeren, 

Bunkeren, 

Arkitektteamet. 

Arkitektteamet. 

Foto 

Foto 

Jesper 

Jesper 

Urup 

Urup 

Ruban 

Ruban 

15

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography 




16

Tænketank - Efter Hånden ved Vibeke Rønsbo. Foto Annette Damgaard 

Pink Army Kontrolbunker. Foto Annette Damgaard 

Under Jorden, Opgang2’s Billedspor: Foto Annette Damgaard 

Højere Vande ved Lisbeth Hermansen: Foto Annette Damgaard 

17

FORMIDLINGSSTRATEGI 

Infrastruktur 

Aarhus ligger i et ådal, omkranset af byens opadstigende 

bakkedrag med Holme Bjerge og Skåde Bakker mod syd og 

Lisbjerg bakke mod Nord. Fra vest skærer Århus Å sig ind 

midt igennem byen, hvor den udmunder i Aarhus Bugten. 

Landskabets udformning med de mange lange bakkedrag og 

deraf følgende stejle veje, giver en infrastruktur, der gør, at 

det er vanskeligt at decentere kulturelle begivenheder. Folk 

samles i byens centrum og bevæger sig ikke gerne op ad 

bakke til kulturelle begivenheder i byens udkant eller i forstæderne. 

En del af problematikken udmønter sig i, at Aarhus 

er en universitetsby med mange unge, der cykler. 

Befolkningstal i Aarhus : 316.326 

kernepunkt. Valget faldt derfor på betondækningsgrave, der 

ligger indenfor den indre ringgade, der omkranser Aarhus C. 

Ikke desto mindre ville udvalget af gode bunkere have været 

optimeret ved at inddrage områder, der rækker længere ud 

til den ydre ringvej. Men her ville afstanden mellem de valgte 

bunkerlokationer have været for stor og logistisk besværlig. 

Tilst 

Brabrand 

Gellerup 

Silkeborg 

Viborg 

Hasle 

Skejby 

Åbyhøj 

Randers 

Aarhus C 

Vejlby 

Grenaa 

Risskov 

65 - 95 years 

40.348 

13 % 0 - 19 years 

69.398 

22 % 

Stautrup 

Skanderborg 

Viby 

Holme 

Højbjerg 

40 - 65 years 

91.956 

29 % 

Hasselager 

Odder 

20 - 40 years 

114.624 

36 % 

Infrastrukturen centrerer sig om fire ringgadesystemer, 

hvoraf de to inderste indkredser hjertet af Aarhus. Den ældste 

bykerne, latinerkvarteret, ligger omkredset af Aaboulevarden, 

Immervad, Guldsmedegade, Klostergade og Graven, 

der omtrent svarer til beliggenheden af vandløbene omkring 

de gamle vikingevolde. Det næste ringvejssystem ligger langs 

fortidens byporte: Nørreport, Nørre allé, Nørregade, Vesterport, 

Vester Allé og Sønder Allé. Herefter følger den Indre 

Ringgade og den Ydre Ringvej. 

Hjertet af Aarhus tiltrækker folk som en magnet, og gør en 

decentralisering af kulturoplevelser meget vanskelig. Men 

kun få af de 312 betondækningsgrave ligger i dette centrale 

Tranbjerg 

Formidling 

I formidlingen af KULTUR BUNKER kalkulerede vi med tre problemstillinger: 

1) begrænset økonomi, 2)bunkernes ucentrale 

beliggenhed, 3) publikums begrænsning på max. 15 personer 

pr. bunker. 

Med dette for øje blev en massiv og omkostningsfuld markedsføring 

fravalgt, hvilket i sig selv hindrede et alt for stort 

tilløb til arrangementer med begrænset plads. Alternativt 

faldt valget på en markedsføring gennem de sociale medier, 

flyers og plakater i lokalområderne og til cyklister samt pressemeddelelser 

til offentlige medier. Den målrettede formidling 

til lokalbefolkningen i de specifikke områder viste sig at 

være en positiv løsning i forhold til bunkernes decentrale 

beliggenhed. Samtidig skabte formidlingen på de virale-/sociale 

platforme en passende blabla-efekt: ”har du hørt at….”. 

18

PROGRAM OG STATISTIK 

Program 

STED → DIEM: Aarhus Lawn Tennis Selskab Teater Fluks: Nørre Boulevard LIPS: Regenburgs Plads ´Pink Army: Regenburgs Plads 

Mandag 23.sept. 

Tirsdag 24.sept. 

Onsdag 25.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 

Torsdag 26.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 

Fredag 27.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 

Lørdag 28.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 

Søndag 29.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Mandag 30.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Tirsdag 1. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Onsdag 

2. okt. 

Torsdag 3. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Fredag 4. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Lørdag 5. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Søndag 6. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

20.00: 

Kati Linek 

Vand: 19.00 -23.00: 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Mandag 7. okt. 

Phaedrus 

Isaktelefon 

Tirsdag 

Onsdag 

Torsdag 

Fredag 

8. okt. 

9. okt. 

10. okt. 

11. okt. 

20.00: 

Christian Tronhjem 

Göran 

Tesla Coil Brain Beebop 

20.00: 

Dögenigt 

Sebastian Edin 

Zack Christ 

Natal & Milan Zaks 

Kl. 20.00: 

Mads Engell 

Nicole Pedersen 

Simon R.Christensen & Xiaogang 

Zeng 

Filip Ja 

Kl. 20.00: 

§tasis 

Andrew Dorman 

Olga Szymula 

Thomas Wernberg 

Mælk: 19.00 -23.00 

11.00 - 19.00: Lydinstallation 

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads 

Mygind og Olga Ravn. 



19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads 

Mygind og Olga Ravn. 


19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics” 


Blod: 19.00 - 01.00 19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics” 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker 

Open Call-bunker: Læssøesgade Skole 

14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 

14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 

17.00 – 20.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 16.00 - 18.00: Bunker construction 

11.00 - 14.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 16.00 - 18.00: Bunker construction 

10.00 - 11.00: Nat. Hist. Museum: School Children 



16.00 - 18.00: Bunkerindretning 

16.00 - 18.00: Bunker construction 

19.00 – 21.00: Take Away Artmuseum 

13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum 

13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum 

16.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down 

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down 

20.00 – 21.00: Børn af Byen 

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 22.00: PerlepladeSyndikatet 

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 18.00 – 19.00: Besættelsesmuseet 

19.00 – 20.00: Daniel Boysen – reading 

15.00 -22.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 18.00 – 19.00: The Occupation Museum 

19.00 – 20.00: Food in Bunker 

20.00 – 21.00: Daniel Boysen 

19

PR Statistik 

Web og sociale medier 

ISSUU.com Program KULTUR BUNKER 

ISSUU.com Program DIEM 

aarhus2017.dk 31.01 13 

aarhus2017.dk 23. 09.13 

facebook.com/skjulte.steder 

Facebookside,Why Aarhus 

Facebookside,PerlePlade Syndikatet 

Facebookside, Århus Artillery 

Facebook Gruppe, KULTUR BUNKER 

Facebook Begivenhed, KULTUR BUNKER 

Facebook Gruppe, Institut for X 

Facebook Gruppe, Godsbanen 

Facebook Gruppe, Frontløberne 

Lukket Facebook Gruppe, Dramaturgi AU 

Facebook Gruppe, InterCulturClub 

Facebook Gruppe, Livet på Trøjborg 

Facebook Gruppe, Visit Aarhus 

Fanside, This is why I

0 125 250 500 Kilometers 

Rapporten sendes ud til mange Europæiske netværk her i balndt 

nedenstående: 

ECoC - european capital of culture 

ECoC - european capital of culture 

ENCC european network og cultural centers 

ENCC - european network og cultural centers 

In Situ - european network for artisticcreation in public space 

In Situ - european network for artisticcreation in public space 

Districts of Creativity 

Districts of Creativity 

0 125 250 500 Miles 

Umeå 

Bergen 

Tampere 

Helsinki 

Tallin 

Skotland 

Glasgow 

Bury 

Region Midtjylland Aarhus 

København 

Riga 

Vilnius 

Terschelling 

Norwich 

Rotterdam 

Flandern Neerpelt 

Nord-pas de calais Saint-Josse-ten-Noode 

Mons 

Berlin 

Wrocław 

Warszawa 

Sotteville de rouen 

Rennes 

Prag 

Saint-Barthélemy-d’Anjou 

Baden-Württemberg 

Wien 

Košice 

Chalon-sur-Saône 

Graz 

Budapest 

San Sebastian 

Lombardiet 

Rhône-Alpes 

Vanaria Reale 

Zagreb 

Pécs 

Valladolid 

Cantalonien 

Pristina 

Sofia 

Murcia 

21 

Paphos

40°0'0"N 50°0'0"N 60°0'0"N 

DEN EUROPÆISKE DIMENSION 

I dette afsnit sættes der fokus på et udvalg af tiltag , hvor forskellige 

bunkertyper har været anvendt til kulturelle formål. 

FIRE STORE BESKYTTELSESRUM 

Bunkr Parukářka - underground musikklub 

Ved indgangen til parken fra Olšanského i Prag ligger et komplekst 

bunkersystem bygget i 1950’erne. Bunkersystemet er 

en såkaldt ”fallout shelter” - et lukket rum, specielt designet 

til at beskytte borgerne fra radioaktivt nedfald som følge af 

en atomeksplosion under Den Kolde Krig. ”Bunkr Parukářka“ 

kan rumme cirka 2.500 personer og er forbundet til et metrosystem. 

Systemet har indgange fra forskellige punkter. Dele 

af komplekset er stadig klar til brug i tilfælde af livstruende 

situationer, mens en tiendedel af systemet er forpagtet ud og 

fungerer som musikklub, klatrevæg og museum. Endvidere 

er der lagerlokaler og en Radiokommunikations station for 

nødmeddelelser, som blev brugt i 1968. 

Bunker Berlin - fra undergrund til elite 

Reichsbahnbunker i Berlin Mitte er et Luft beskyttelsesrum 

(Air-raid shelter) bygget i 1943 af det nazistiske Tyskland, der 

fungerede som sikringsrum ca. 3.000 Reichsbahn togpassagerer. 

Bygningen areal er på 1000 m² og er 18 meter høj 

og væggene er op til to meter tykke. Der er 120 værelser på 

fem etager. I maj 1945 indtog den Røde Hær bygningen og 

omdannede den til en fangelejr, men fra 1949 blev bunkeren 

brugt til opbevaring af tekstiler og senere som lager for 

tropisk frugt. I sommeren 1992 blev stedet omdannet til 

verdens hårdeste hardcore techno klub, hvor Gabba , hård 

trance , house og breakbeat blev afholdt på fire etager . Efter 

et par razziaer i 1995 lukkede klubben, og efterfølgende 

reduceres kulturtiltagene til uregelmæssige begivenheder. En 

af disse var nytårsaftensfesten ”The Last Days of Saigon”, der 

blev forbudt, men alligevel fandt sted. Et andet arrangement 

af helt anden karakter var Die große Schau der Erotik: 1. 

Berliner ”Sexperimenta” 1995. 

I 2003 købte Christian Boros bygningen til sin private samling 

af moderne kunst: ”Samlung Boros”. Bygningen blev efter 

følgende transformeret af arkitekterne REALARCHITEKTUR til 

et 320 m2 kvadratmeter udstillingsrum med et 450 m2 penthouse 

på taget. Renoveringsarbejdet blev færdigt i 2007, og 

den første udstilling åbnede i 2008 med værker af bl.a. Olafur 

Eliasson, Elmgreen og Dragset. I 2012 åbnede ”Sammlung 

Boros # 2 med 130 værker af 23 kunstnere. 

X-Bunker 

En dansk pendant til ”Samlung Boros”, men i langt mindre 

størrelsesorden er X-Bunker, der administreres af Sønderborg 

Kunstråd. I en gammel jernbanetunnel indrettede man i 

1960’erne et koldkrigstids beskyttelsesrum med to store rum 

på hhv. 10 x 20 m og 10 x 16 meter. Højden er 5 meter på det 

højeste punkt i tunnelen. Rummene har i en periode været 

omdannet til udstillingsrum for alternative og eksperimenterende 

udstillinger af høj faglig standard. Udstillingerne tog 

sigte på at bryde konventionerne og den sædvanlige opfattelse 

af, hvad et udstillings rum er og hvordan det kan bruges, 

og havde et særligt fokus på tysk og dansk samtidskunst. 

Grundet indbrud og problemer med sikring af rummene, står 

X-Bunker på ”standby”. 

Gurrebunkeren 

I Krogenberg Hegn ved Gurre, Nordsjælland ligger Danmarks 

første atomsikrede regeringenbunker fra den Kolde Krig. Den 

blev bygget fra 1958 til 1961 og var beregnet til at huse regeringen 

og regenten (Frederik IX) i tilfælde af angreb. Bunkeren 

blev bygget fra 1958 til 1961 og rummer 670 m2 på to 

etager og sikret under en 1,75 meter tyk betonmur dækket 

af jord, træer og planter. Anlægget kunne kun rumme 50 

personer og blev hurtigt for småt. I 1970’erne blev Gurrebunkeren 

suppleret med et større regeringsanlæg i Østdanmark. 

I 1990’erne lejede Post og Telegrafvæsenet bunkeren, som 

blev renoveret og udsmykket af kunstneren Poul Gernes, der 

farvesatte vægge, døre, skabe og interiør. I 2013 blev det 

besluttet at nedlægge bunkeren. Dens fremtid er derfor uvis, 

men bunkeren gemmer stadigvæk på Poul Gernes’ kunstneriske 

udsmykninger. 

22

Reichsbahnbunker BUNKER BERLIN Foto: Wikimedia Commons 

SAMLUNG BOROS: Klara Lidén. Fountain, 2011. Foto: © NOSHE 

Bunkr Parukářka Foto: Honza Groh 

X-BUNKER: Resonance Improvisation Laboratory, William Bilwa 2011 

X-BUNKER: Anna Borgman. Waiting Room, 2010. Foto: A.B. 

23

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel 

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel 

24

ALBANIENS BETONPADDEHATTE 

I tidsrummet mellem 1950 og 1985 anlagde den tidligere 

kommunistiske diktator i Albanien, Enver Hoxha, mere 

end 700.000 betonbunkere i det lille land - ca. en til hver 

husstand. Bunkerne skød op som betonsvampe, der blev 

konstrueret til at beskytte indbyggerne mod truslen om en 

invasion fra udlandet. Angrebene kom dog aldrig, og bunkerne 

ligger nu som fysiske minder om den kolde krig. 

Enkelte af de små betonpaddehatte er i dag omdannet til 

butikker og salgssteder, mens andre bruges af bønder til 

opbevaring af redskaber og til dyr. 

Bed & Bunker 

BED & BUNKER var et projekt baseret på en diplomafhandling 

skrevet af den albanske Dipl.-Ing. Iva Shtrepi, da hun 

studerede interiørdesign på FH Mainz i Tyskland. Forskningsprojektet 

udviklede sig til et samarbejdsprojekt med studerende 

fra FH Mainz og POLIS Tirana Universitet, Albanien og 

tog udgangspunkt i at udvikle en prototype på, hvordan bunkerme 

kunne omskabes til indkvarterineg og overnatning for 

turister langs en sti på tværs af landet fra bjergene til kysten. 

Den første prototype blev bygget i september 2012 i Lezhe, 

Tale i Albania med planlagt åbning d. 21. september 2012. 

Umiddelbart før åbningen blev projektet lukket ned af staten 

uvis af hvilke grunde. Den indrettede bunker er i øjeblikket 

hverken tilgængelig eller anvendelige som oprindeligt 

planlagt. 

Betonpaddehat, Albanien. Foto: Bed & Bunker 

25

Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker 



26

FORSVARSBUNKERE - ATLANTERVOLDEN 

I forbindelse med 2. verdenskrig lagde tyskerne en ”jernkæde” 

af fæstninger, en såkaldt Atlantervold, der strækker 

sig fra det nordligste Norge til sydspidsen af Frankrig og er ca. 

4800 km lang. Atlantervolden skulle forsvare det tysk besatte 

Europa fra en allieret invasion fra England. Batterierne blev 

omringet af svært bevæbnede jernarmerede betonbunkere. 

Atlantervolden i dag 

Bunkerne ligger i dag kastet rundt hulter til bulter langs den 

Europæiske kyststrækning, som følge af naturens stærke 

kræfter. Dertil kommer at bunkere, der i 1972 stod ca. 100 

m. fra kysten, nu står et godt stykke ude i vandet som følge 

af erosion og derfor om føje år vil forsvinde på havets bund. 

Nogle er så medtagende at kystdirektoratet i Danmark, har 

valgt at fjerne de farligste. I 2003 anslog Trafikministeriet, at 

det dengang ville koste ca. 50.000.000 kr. at fjerne alle synlige 

bunkere fra danske kyster. Endvidere er man mere eller 

mindre nået til den erkendelse, at de tyske bunkere spiller en 

rolle i kulturarvsøjemed. Skov- og Naturstyrelsen har derfor 

pålagt sig at tjekke med Kulturmindestyrelsen inden der gives 

tilladelse til at fjerne en bunker. 

SAMTIDENS KULTUR 

Et spørgsmål der rejser sig er, hvor længe bunkerne bliver 

stående og i hvilke kulturelle sammenhænge kan de indgå? 

Her er kreativ tænkning en nødvendighed. Dels er rummene 

tilsandede, og dels bevæger de sig stille og roligt ud mod 

havets bund. Flere kunstnere har dog haft fokus på disse 

gamle betonkonstruktioner. Her skal nævnes tre markante 

danske projekter med hvert sit udgangspunkt: 

1. LINJEN-LYSET og FREDSSKULPTUR 1995 

Et af de største og mest markante kunstprojekter i Danmark, 

med fokus på Atlantervolden er Elle-Mie Ejdrup Hansens 

Fredsskulptur 1995. Projektet tog sin begyndelse i 1990 og 

blev afviklet i anledningen af 50 året for Danmarks befrielse 

d. 4. maj 1995 og som optakt til ECoC 1996. Værket bestod 

af en lyslinje, et stykke musik, en udstillingsrække med 22 

kunstnere samt dokumentation. Elle-Mie Ejdrups eget værk 

LINJEN LYSET bestod af en linje af laserlys, der forbandt Danmark 

med den gamle besættelsesmagt Tyskland som et symbol 

på fred såvel som en bevidstgørelse om krigens fordums 

tilstedeværelse. Lyslinjen strakte sig fra Danmarks nordligste 

punkt, Skagen, til den tyske ø Sylt. Den over 530 km lange 

lyslinje kædede samtidig de mange synlige bunkere, der ligger 

langs strækningen, sammen. Linjen blev understøttet af en 

musiskkomposition skrevet af komponisten Palle Mikkelborg. 

Kompositionen involverede ca. 1000 musikere fra både den 

klassiske og moderne scene. Langs kyststrækningen deltog 

22 kunstnere fra de lande, der var involveret i 2. Verdenskrig. 

Flere kunstnere havde bunkere som omdrejningspunkt. 

(Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER 

*Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa, *Earth/ 

Sky/Peace af Geoffrey Hendricks, *Nothing in sight af Jean Clareboudt 

og *Krijn Giezen. Se også: http://ejdruphansen.dk/peacesculpture/ 

og http://ejdruphansen.dk/line-light-sketches/) 

2. THE BUNKER SECRET 1995 

I 1994 stiftede en gruppe Københavnske kunstnere og teoretikere 

THE BUNKER SECRET SOCIETY. Den 24. november 1995 

forseglede gruppen en hemmelig installation i et rum i en 

bunker ved Hirtshals i Nordjylland. The Bunker Secret blev 

lukket 50 år efter den tyske besættelses ophør og vil først 

blive åbnet igen, når endnu 50 år er forløbet, dvs. i år 2045. 

Det er muligt at komme ind i bunkeren og se det forseglede 

kammers dør og fornemme tidens gang på det opstillede 

digitaldisplay, der viser hvor mange år, dage, timer, minutter 

og sekunder der er tilbage før hemmeligheden afsløres. En 

fuldstændig dokumentation for værkets baggrund og tilblivelse 

er tilgængelig på http://www.bunkersecretsite.org/ 

3. BUNKER LOVE 

Med fokus på at bevare de gamle bunkere langs den europæiske 

vestkyst har en gruppe nordjyske kunstnere dannet 

foreningen BunkerLove. Formålet er at belyse efterladenskaberne 

fra krigens slagmark ved at transformere dem til 

symboler på fred, intentionalitet, kollektivisme og bæredygtighed. 

Bunkernens funktion og anvendelse afprøves bredt 

ved hjælp af både kunstnerisk og lokal forankring. Den første 

BunkerLove Festival blev skudt af rampen i 2012 i Furreby ved 

Løkken og blev fulgt op i 2013 af tre festivaldage i henholdsvis 

Hirtshals, Grønhøj og Furreby. Arrangementerne involverer 

et bredt spektrum af kunstgenre og afvikles ikke kun i eller på 

bunkerne, men også i den omkringliggende natur. 

(Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER: 

*Inversion af Christian Skjødt, *Cottage for Yemanja af Inge 

Tranter). se også: 

http://bunkerlove.dk/ 

27

FOKUS PÅ VÆRKER 

Der er i store træk fire overordnede metoder til brug af kystens 

forsvarsbunkere. Man kan arbejde med 1)Interiør 2)Eksteriør 3) 

Scene/Kulisse 4) Dekonstruktion. Her skal nævnes nogle eksempler. 

INTRRIØR - DET INDRE RUM 

*Bunker Motel/Emergency Womb af japanske Nobuho Nagasawa 

tog udgangspunkt i en af Thyborønfæstningens 106 bunkere 

til forsvar af indsejlingen til Limfjorden. Nobuho Nagasawa omdannede 

bunkeren til et fiktivt kærlighedsmotel. Motellet blev 

møbleret med hærens senge samt puder og tæpper fremstillet 

af militære poser fyldt med sand og sukker. Sukkeret henviser 

til legenden om lokale fiskere, der blandede sukker i beton for 

at reducere styrken af bunkerens struktur. Lokale børn støbte 

500 gipsæg svarende til det omtrentlige antal af æg en kvinde 

frigiver i hendes reproduktive liv. Æggene blev lagt ind i motellet 

som symbol på fødsel og fornyelse versus krigens traumatiske 

handlinger. 

* I en Regelbau bunker Fl277 på Furreby strand bidrog Lydkunstner 

og komponist Christian Skjødt med en soldreven lydinstallation 

med titel Inversion. Ved hjælp af solfangere placeret 

på stranden og forbundet til kasser inde i bunkeren, der var 

udstyret med analoge elektroniske kredsløb og en højttaler, fik 

man lejlighed til at opleve solenergien som en hørlig og stadigt 

skiftende frekvens. Det monotone og skiftende lydbillede i 

samspil med bunkerens egen akustik affødte en erindring om tid 

og rum. 

*Cottage for Yemanja udført af Inge Tranter i Hirtshals bunkeranlæg 

skulle ses som en hyldest til den Brasilianske søfartsnation 

gudinde Yemanja. Værket bestod af en blomsterbeplantning 

i både rum og på trappe. Det overordnede koncept i 

værkets fremtoning refererede til magtens skrøbelighed og 

forgængelighed over for naturens evne til at skabe forandring. 

Bunkernes bastante arkitektur bevidner om et forsøg på at styre 

mennesker og natur, mens værkets blomstervælde for en tid 

synes at skubbe historien til side og give fornyet energi. 

EKSTERIØR - DE YDRE RAMMER 

*Earth/Sky/Peace af den amerikanske FLUXUS-kunstner Geoffrey 

Hendricks tog udgangspunkt I to bunkere på toppen af 

Bovbjergs 41 m høje lerklint. Den ene bunkers topkonstruktion 

rejser sig frit mod himmelen og blev malet blå med på skriften: 

HVORNÅR BLIVER DENNE BUNKER ET MED HIMLEN. Den anden 

bunker ligger gemt i en græsbeklædt jordvold og bibeholdt 

sin oprindelige betongrå jordfarve med påskriften: HVORNÅR 

BLIVER DENNE BUNKER ET MED JORDEN. Med meget få virkemidler 

og fik Geoffrey Hendricks sat bunkernes tilstedeværelse 

i landskabet i relief, som en historisk levning, der om føje år vil 

forsvinde og måske blive genstand for fremtidens arkæologer. 

*Nothing in sight – intet i syne – var titlen på den franske kunstner 

Jean Clareboudts værk på stranden ved Vigsø nær Hanstholm. 

Ved hjælp af flagstænger monteret til en række bunkere 

markerede han tidsforløbet, der, som han formulerer det, har 

efterladt spor af horisontale og vertikale linjer i opløsning. Den 

kraftige vestenvind frembragte vibrationer i flagstængerne, der 

med bittesmå bevægelser gjorde vindens magt synlig og hørlig - 

en kraft, der redefinerer stranden i et forløb på 50 år og fortsat 

gør det. 

SCENE/KULISSE 

De store betonkolosser kan i mange tilfælde være formfuldendte 

kulisser eller scener for musikarrangementer, performances 

eller taler og foredrag, hvilket har været afprøvet 

under BunkerLove Festivalen i både 2012 og 2013. 

DEKONSTRUKTION 

* I forbindelse med Peace Sculpture 1995 ønskede den hollanske 

kunstner Krijn Giezen, at sætte fokus på kystbunkernes 

forsvarsmæssige funktion. Hans idé gik ud på at sprænge 

en gammel forfalden forsvarsbunker i småstykker og støbe 

resterne ind i fire tonstunge betonklodser, hvis nye funktion 

ville være at beskytte kysten mod erosion. Blokkene skulle 

dateres 5-MAJ - 1995 og indgå i kystsikringen. Desværre blev 

der ikke givet tilladelse til sprængningen. 

For foden af en bakke ved en sø nær Diefdijk i Holland ligger 

BUNKER 599. I 2010 blev bunkeren omdannet til et monumentalt 

kunstværk af Rietveld landskab og Atelier de Lyon. 

Ved at fjerne en del af betonkonstruktionen og føre en trappe 

igennem klodsen og ud i den nærliggende sø, har man skabt 

en milepæl, der får det historiske bygningsværk til at fremtone 

stærkt i landskabet. Den nye konstruktion afslører bygningens 

indre rum, hvilket forstærker den geometriske aflæsning og 

oplevelse. Bunkeren var i funktion mellem 1885 og 1940 og 

er en del af Den Hollandske vandlinje, der blev anlagt i det 

17. århundrede for at beskytte byenerne Muiden, Utrecht, 

Vreeswijk og Gorinchem. I 1815 blev vandlinjen moderniseret 

og udbygget med et stort antal bunkere. 

28

Fredsskulptur 1995 LINJEN LYSET, Elle-Mie Ejdrup 1995. Foto. E-M. Ejdrup

Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa 

Fredsskulptur 1995: arth/Sky/Peace af Geoffrey Hendricks 

Bunker Love 2013 Cottage for Yemanja af Inge Tranter. Foto: Chris Brock 

Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa 

Fredsskulptur 1995: Nothing in sight af Jean Clareboudt 

Bunker Love 2013: , Inge Tranter og Michael Richardt Petersen. Foto: Chris Brock 

Bunker Love 2013: , Inversion af Christian Skjødt. Foto: Chris Brock Bunker Love 2012 DJ Siri Bunker Love Scene 

30

BUNKER 599, Diefdijk i Holland 2010. Foto: Atelier de Lyon

EN KONTROLBUNKER 

En nedlagt kontrolbunker fra 2. Verdenskrig, beliggende i 

Ringkøbing, blev i forbindelse med FREDSSKULPTUR 1995 

anvendt af projektets hovedkraft, kunstner og kurator Elle-Mie 

Ejdrup Hansen, til kunstinstallationen ”Det indre rum – Det 

ydre rum”. 

Forfalden forsvarsbunker, konceptdokumentation, Krijn Giezen 

Det indre rum – Det ydre rum, E-M Ejdrup 

Installationen forholdt sig til bunkerens oprindelige funktion 

som lukket rum for modtagelse og udsending af informationer 

fra den ydre omverden, men med fredsskulpturen LINJEN LY- 

SET som omdrejningspunkt. Bunkeren blev indtil 1995 anvendt 

af civilforsvaret, hvis interiør indgik som en del af installationen 

og bevirkede en følelse af autenticitet, når en parlamentarisk 

debat om laserlinjen, et interview med hastighedens 

teoretiker Paul Virilio eller Palle Mikkelborgs komposition 

”Soundscape” rungede ud i æteren via installerede telefonlinjer 

- eller når satellitbilleder fra Karup vejrstation tikkede ud 

fra faxmaskinen. 

“Untitled”, 1995, Krijn Giezen 


En række arkiverede kort i størrelsesforholdene 1 : 25000 med 

optegnelser over laserlysets geografiske placeringer, såvel 

som kort med lokation af atlantervoldens forsvarsbunkere, var 

også blandt de delelementer der indgik i installationen, og på 

en gang pegede tilbage på bunkerens oprindelige formål som 

militær kontrolbunker, såvel som frem mod nye tiders brug af 

bunkeren i kunst og fredsøjemed. 

POTENITALET 

Der er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i de mange 

ubrugte og forladte bunkere, hvad enten det gælder kontrolbunkere, 

forsvarsbunkere eller betondækningsgrave. Spørgsmålet 

er, hvordan man fremadrettet kan gentænke brugen af 

dem, og inddrage dem som en del af et bæredygtigt samfund, 

som kulturelle platforme eller som dele af kunstværker i deres 

naturlige omgivelser. Bolden er hermed givet op til et europæisk 

samarbejdsprojekt. 

Kystsikring, konceptdokumentation, Krijn Giezen 


32

HISTORISKE BILLEDER 

Luftalarm, København 1943. Foto Erik Pedersen 

33

34 

Studenternat ved bunker 1970'erne Holland. Foto: ukendt oprindelse

KOLOFON 

35 


Rapport 

Tekst: 

Annette Damgaard, 

Jesper Urup Ruban, 

Rasmus Malling Skov Jeppesen 

Stephan Gustin 

Layout: 

Annette Damgaard 

ISSUU.com februar 2013 

FOTOKREDIT 

Fotos og Illustrationeruden billedtekst 

Side 3: Annette Damgaard 

Side 4: Københavns Brandvæsen 

Side 5. Københavns Brandvæsen 

Side 8: Tavle: Jesper urup Ruban. Foto: A.Damgaard 

Side 10: Kort: Annette Damgaard 



Side 25: Tegning: Wikimedia Commons 

Side 27: 

1. Bundesarchiv, Wikimedia Commons 




5. Søndervig: Rüdiger Wölk, Wikimedia Commons 

6. Blåvandshug: Wartourist, wikimedia Commons 

7. Hirtshals: Wartourist, wikimedia Commons 

8. Vedersø Klit: Annette Damgaard 

KILDER OG LINKS 

Anvendelse af Koldkrigsbeskyttelsesrum i fredstid: Jesper 

Urup Ruban: Jesper Urup Ruban 

Københavns Brandvæsen 

http://www.brand.kk.dk/Ydelser/Service%20og%20udlejning/Beskyttelsesrum/Bunkere.aspx?allowCookies=1 

Beredskabsstyrelsen 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. 

aspx?id=51956 

http://brs.dk/beredskab/idk/beskyttelsesrum_sikringsrum/ 

Pages/Beskyttelsesrumogsikringsrum.aspx 

Bunkr Parukářka 

http://www.expats.cz/prague/article/prague-entertainment/ 

bunkr-parukarka/ 

Bunker Berlin 

http://www.sammlung-boros.de/bunker-berlin.html 

X-Bunker 

http://www.xbunker.dk/velkommen 

Gurrebunkeren 

http://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/gurrebunker-medgerneskunst-melder-udsolgt/ 

Bed & bunkers 

http://www.bedandbunker.org/ 

http://196plus.com/tag/iva-shtrepi/ 

Fredsskulptur1995 

http://ejdruphansen.dk/peace-sculpture/ 

The Bunker Secret 

http://www.bunkersecretsite.org/ 

BunkerLove 

http://bunkerlove.dk/ 

Bunker 599 

http://www.archdaily.com/256984/bunker-599-rietveldlandscape-atelier-de-lyon/ 

http://da.wikipedia.org/wiki/Den_hollandske_vandlinje 

Team: 

Foreningen Skjulte Steder: 

Annette Damgaard, projektleder 

Rasmus Malling Skov Jeppesen, Teater Fluks 

Stephan Gustin, Arkitektfirmaet Gustin A/S 

Jesper Urup Ruban, Arkitekt 

Jette Sunesen, Aarhus Litteraturcenter 

Mads Mygins, Litteraturen på Scenen 

Jonas Bock Michelsen., Litteraturen på Scenen 

Wayne Siegel, DIEM 

Søren Løngsø Knudsen, DIEM 

TAK TIL 

Elever fra Arkitektskolen Aarhus 

• Simone Foss Brink 

• Marie Hvid 

• Julie Hjortshøj 

• Peter Svendsen 

• Johan Eg Nørgaard 

• Jens Vium Skaarup 

• Mark Konfritz Hansen 

• Julie Bertelsen 

• Martin Ulrik Jørgensen 

• Mathias Svarre Skovbo 

Open Call 

• Grauengaard & Hvid 

• Vibeke Nørgaard Rønsbo 

• Lisbeth Hermansen 

• Opgang2s Billedspor 

• Pink Army 

• Naturhistorisk Museum 

• Børn af Byen 

• Perleplade Syndikatet 

• Besættelsesmuseet 

• Daniel boysen 

• Marlene B. B. Andersen 

Øvrige 

Thorbjørn Jørgensen, Aarhus Brandvæsen 

Trevor Davies 

Ib Christensen 

René Wiborg 

Torlak Hansen 

Suulut Hansen 

Pappagallo 

Læssøesgade Skole 

Aarhus Lawns Tennis Selskab 

Rebecca Matthews 

Gitte Just 

Aarhus 2017 sekretariatet

36 

STØTTET AF 

Aarhus 2017’s Udviklingspulje 

Den Tværæstetiske Pulje, Statens Kunstråd 

Kulturarrangementspuljen, Aarhus Kommune 

Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune

KONTAKT 

Foreningen Skjulte Steder 

Nyringen 30 

8240 Risskov 

Danmark 

mobil: 60641816 

Mail: a.dam@suu.dk 

https://www.facebook.com/groups/363627197073801/

KULTUR BUNKER Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?