DE ARKITEKTONISKE RAMMER I folkemunde kaldes de underjordiske beskyttelsesrum for bunkere, mens den tekniske betegnelse er betondækningsgrave. En bunker er en betegnelse for en konstruktion bygget til at modstå beskydning for at beskytte enten personer eller det udstyr, som er i bunkeren. I store træk skelner man derfor mellem beskyttelsesrum, kommandobunkere og forsvarsbunkere. I <strong>KULTUR</strong> <strong>BUNKER</strong> var det betondækningsgravene, der er sat fokus på. BESKYTTELSESRUM GENERELT For at få indblik i rummenes potentialer og begrænsninger, er det nødvendigt at kende rummenes funktion, konstruktion og placeringer i byrummet. Beskyttelsesrum er en fællesnavn for alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb. Overordnet set kan beskyttelsesrum opdeles i tre grupper: Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB-anlæg) er en betegnelse for store offentlige beskyttelsesrum, der er kombineret med en anden funktion. Det kan være offentlige parkeringskældre, fodgængertuneller, lagre og lignende, som er bygget i nyere tid. Sikringsrum er private beskyttelsesrum. Som regel er det forstærkede kælderrum i etagebygninger bygget efter 1950. Betondækningsgrave er mindre, offentlige beskyttelsesrum beliggende ved eksempelvis veje, skoler, parkområder, industriarealer, boligområder. KONSTRUKTION, MÅL OG DIMENSIONER Der findes 38 kuppelformede og 269 rørformede betondækningsgrave i Aarhus kommune. Dertil kommer to kasseformede betondækningsgrave med firkantede rum, hvoraf en anvendes til vinopbevaring for en restaurant. Det kuppelformede rum De første betondækningsgrave, blev opført i slutningen af 2. verdenskrig med det formål at beskytte befolkningen mod luftangreb. De tilgængelige materialer var begrænsede som følge af den tyske besættelsesmagts restriktioner overfor det danske marked. Beskyttelsesrummene blev støbt i en kuppelform på stedet ved hjælp af en obligatorisk træforskalling, men med ringe brug af betonforstærkende jernarmering, der var en mangelvare. Kuplerne blev enten støbt enkeltvis, som tvillingebunkere med en fælles indgang eller som trippel bunkere, hvilket dog kun ses i København. Oprindelig var de kuppelformede beskyttelsesrum indrettet med træbænke og en træstige, der gjorde det muligt at benytte den flugtvej, som var placeret i toppen af kuplen. Under den kolde krig blev kuplerne moderniseret og fik indlagt sandfiltre til filtrering af forurenet luft. Selve rummene er 664 cm. I diameter og 250 cm i højden i rummets midte. Det rørformede rum I koldkrigstiden, ca. 1947 – 1990, anså man atomkrig som en reel risikofaktor, der ville indebære langt større ødelæggelser end under 2. verdenskrig. Fra 1945 og frem til 1960’erne opførte man derfor en ny type cylinder- eller rørformede betondækningsgrave. I København blev denne type betondækningsgrav støbt på stedet ved hjælp af en træforskalling, mens man i Aarhus brugte præfabrikerede, jernarmerede delelementer, som blev samlet på stedet. Disse beskyttelsesrum kendes som Aarhus-røret. De fleste cylinderformede betondækningsgrave er indrettet med et trægulv og en bænkerække i træ langs hver side. Oprindeligt var her også et tørkloset. Cylindrenes samlede længde er 1600 cm., hvoraf indgangspartiet og flugtudgangen begge har en længde på 150 cm. 3
4
Change language