Ildhu 02 2019

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 02 2019 

Ledermagasin 

Få nye 

ledere med om 

bord 

spejdernet.dk/ildhu 

spejdernet.dk/ildhu 

TEMA 

UDELIV 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

#02 JUNI 2019 

UDELIV 

Forestil dig en spejder, som aldrig er udenfor? En spejder, som 

aldrig går ture i skoven, aldrig sover i telt, aldrig har prøvet at 

være gennemblødt af regn? Ja, det kan være svært at forestille 

sig, fordi det at være spejder for mange af os er lig med at være 

udenfor. 

Vi snakker ofte om de kompetencer og værktøjer, vores spejdere 

skal lære sig gennem spejderarbejdet, hvilket nogle gange 

kan komme til at overskygge det bare at være udenfor i fællesskab 

med andre ligesindede mennesker. 

Sommeren står for døren, hvilket for mange af os spejderledere 

betyder, at vi skal sove udenfor, gå på opdagelse i skoven og 

nyde mange, mange timer udenfor. 

Derfor har vi i dette nummer af Ildhu valgt temaet ‘Udeliv‘. Vi 

håber, du kan finde både inspiration og gode råd til til dit udeliv. 

God læselyst i det fri! 

Ildhu redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.200 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Lisette Lykke Leth-Andersen 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom-Bloch 

Redaktør Sofie Lindgaard Nielsen 

Skribent Karoline Lundegaard Mandrup 

Skribent Malene Koefoed Bielefeldt 

Grafisk design Anne-Marie Krogh 

Forsidefoto 

Andreas Thørring Bastrup 

Fotos 

Claudio Ingoglia s.4 

Adobe Stock s.6 

Sus Lynge Dahl s.10-11 

Celine Lilienhoff Jagd s. 11-12 

Spejderrejser s. 13 

Louise Alhquist Robsahm s. 14 

Martin Vennevold Olesen s. 14 

Kresten Strandby Hansen s. 14-15 

Birger Garsdal Jørgensen s. 15 

Andreas Rasmussen s.15 

Christian Blom-Bloch s. 16 

Andreas Larsen s. 18 

Steffen Falck s. 20 

Jes Hansen s. 23 

Peter W. Enevoldsen s. 24-25 

Fenja Gruppe s. 26-27 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives 

når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – 

Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 / 2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

Oktober 2019 

Nr. 3/2019 udkommer 3. oktober 

(deadline for artikelforslag 29/4) 

Nr. 4/2019 udkommer 4. december 

(deadline for artikelforslag 12/8) 

Linea Blom-Bloch 

Sofie Lindgaard 

Nielsen 

Malene Koefoed 

Bielefeldt 

Karoline Lundegaard 

Mandrup

INDHOLD 

KÆRE NATUR, HVAD 

KAN JEG GØRE FOR 

DIG? 

REFLEKTION 4 

KLIMAAKTIVITETER 

LOKALT KAN GØRE EN 

FORSKEL GLOBALT 

10 

4 Refleksion: Kære natur, hvad kan jeg gøre for dig? 

6 Gode råd og ideer til sommerlejren 

8 Få nye ledere med ombord 

10 Klimaaktiviteter lokalt kan gøre en forskel globalt 

13 Udeliv med Spejder-Rejser 

14 Fotosiderne: Udeliv ifølge Spejdere 

16 Formandsklummen: Ude er godt, men hjemme bedst 

17 Hvordan får vi lavet samværsregler? 

18 Forkyndelse i det fri 

20 Den gode historie: Løbeklub hos Rosenvænget 

22 Bruger I patruljesystemet? 

24 Verdens første Ungdomsø åbner til august! 

26 Ø-spejd på Fanø 

ILDHU 02 2019 Ledermagasin 

3

REFLEKSION 

Kære natur, 

hvad kan jeg gøre 

for dig? 

AF STINE STJERNHOLM 

Som naturelsker kunne jeg skrive en tekst, som dirigerede en romantisk 

symfoni. Moder Jord kan meget, men hun tager ikke imod kærlighedsbreve. 

Der skal mere end gode intentioner til for at få hende i bedre humør. 

Så hvis jeg virkelig elsker naturen, 

så snakker jeg ikke bare om den. Så 

hjælper jeg den og får andre til at 

hjælpe. Så jeg har skrevet en anden 

symfoni. Den lyder måske ikke så 

smuk, som den ovennævnte kunne 

have lydt, men efter lidt fortolkning 

og engagement skulle jeg mene, at 

den resulterer i noget smukkere. 

Naturen lyver aldrig. Den tager kun, 

hvad den har brug for. Den er der for 

os, og den dømmer os ikke. Det er 

nogle kvaliteter, som vi mennesker 

ofte falder af på i dag. Den retning 

skader ikke kun os selv, men også 

naturen. Derfor er det netop nu, at vi 

skal søge tilbage til naturen, for her 

kan vi finde de svar og den ro, som vi 

dybest inde besidder. Naturen lærer 

os også om tilgivelse, men samtidigt 

lektien om, hvornår nok er nok; klimaændringer 

og naturkatastrofer. 

Spørgsmålet er bare, om vi så også 

har evnen, lysten eller energien til at 

reagere? 

I de sidste mange år har vi brugt 

intellekt og kræfter på at rydde op 

efter os selv i naturen. Alt fra affaldsopsamling 

i lokal skov til rensning af 

verdenshavene. Det er selvfølgelig 

godt, men brandslukning i stedet for 

brandsikring er bare ikke en særlig 

bæredygtig plan. Vi har ventet mange 

år på, at politikerne tager ansvar, 

eller at nogle opfinder noget, som kan 

redde naturen. Men nu skal der gøres 

noget, og det starter med os selv. Derefter 

vores børn, forældre, svigerforældre, 

venner/bekendte, institutioner, 

kommuner, staten. Ikke den omvendte 

rækkefølge. 

4 ILDHU 02 2019 Ledermagasin 

KFUM-SPEJDERNE

SÅ HVAD KAN JEG GØRE FOR NATUREN? 

Jeg har handlet først på de punkter, 

som forvolder størst skade 

på naturen, og de ting som var 

nemmest for mig at ændre. Udfra 

det kommer der her tre eksempler 

på omtanke for naturen 

fra min hverdag: 

1. TRANSPORT 

Når der er for langt at cykle, tilstræber 

jeg mig at benytte fælles transport 

i bil. Enten med involverede, 

eller ved længere ture bruger jeg 

Gomore.dk, og blablacar.com i udlandet. 

Her finder jeg et passende 

lift, eller sælger mine ledige pladser 

i bilen. Flyrejser er den værste forurener 

af dem alle, men verdenen 

har aldrig været tættere på, så jeg 

må holde igen nogle gange. Derfor 

tjekker jeg altid mulighederne for at 

rejse med bus/tog i stedet. 

2. MADVARER 

Konventionelt landbrug og kødproduktion 

forurener naturen alt for 

meget. Men det skader også min 

krop og psyke at indtage pesticidrester, 

sprøjtemidler og kød, så 

derfor undgår jeg det helst. Jeg 

handler efter, hvad der er i sæson, 

og prioriterer de lokale varer først, 

derefter økologisk. Derfor insisterer 

jeg på dansk økologi, når det er tilgængeligt. 

Det sender det helt rigtige 

signal til forhandlerne, som når 

videre til landmændene og politikerne. 

Vi skal nemlig huske, at det er 

os som forbrugere, der bestemmer 

retningen, ikke producenterne. Som 

naturelsker har jeg et kæmpe ansvar 

for at sende de rigtige signaler. 

3. SHOPPING 

Hver gang man køber nyproducerede 

varer, så forurener det – i forbindelse 

med produktionen og den 

efterfølgende transport. Derfor tjekker 

jeg altid de lokale genbrugsbutikker 

først. Hvis jeg er på jagt 

efter noget specifikt, som ikke kan 

fås i genbrug, så undersøger jeg på 

nettet, om den vare eller lignende, 

kunne fåes brugt (eksempelvis dba. 

dk), hvis ikke så fra dansk producent, 

eller dansk forhandler i det 

mindste. Det er alt fra møbler, tøj, 

værktøj, elektronik mm. Det lykkedes 

ikke altid, og det er okay. Derudover 

genbruger jeg stort set alt, 

eller upcycler og fixer ting, så det 

får et nyt spændende liv. 

I travlhedens time er nemmest og 

billigst mest overskueligt, men det 

kan desværre ikke forenes med forsvarligt, 

for hverken naturen eller 

menneskerettigheder, så jeg prøver 

at gøre det overskueligt i systemer, 

når jeg laver mine vaner mere bæredygtige, 

ellers giver jeg bare op. 

Jeg laver det til små lege og konkurrencer 

med mig selv og belønner 

mig selv, når jeg er god. Det skal 

være bæredygtigt hele vejen igennem, 

også for mig. ■ 

Når vi går sammen om sagen, 

og fylder mange bække små, 

så hjælper vi naturen, 

den som vores fremtid er bygget på. 

Stine Stjernholm 

Stine er 29 år og deltog i 

2016 i “Alene i vildmarken” 

sæson 1, som blev vist på 

DR i 2017. Til daglig arbejder 

hun med kunst; smykker, 

brugskunst, keramik 

mm. Desuden er hun på vej 

med en blog, som skal fremme 

bæredygtighed i alle 

aspekter, og hvor hendes 

kunst også kan købes. 

Stine tilbringer mange 

stunder i naturen. Det er de 

daglige gåture med hendes 

hund, som fylder mest 

samt lange sommeraftener 

med bål i haven og gåture 

ved havet med bare tæer i 

sandet. 

i Danmark 


5

GODE RÅD OG 

IDEER TIL 

SOMMERLEJREN 

AF CHRISTIAN BLOM-BLOCH OG LINEA BLOM-BLOCH 

Nu er det snart tid til, at alle spejdere vælter ud i landet og skal på 

sommerlejr. Redaktionen har derfor spurgt forskellige spejdere om, 

hvilke gode og kreative råd og ideer de har til sommerens lejrture. 

6 ILDHU 02 2019 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Til forældre/ 

bedsteforældre: 

Send gerne slikpakker 

med indhold der 

kan deles med hele 

patruljen. 

Hvis I intet hører fra os, 

er alt godt. 

Lad den mindste/ 

mest langsomme 

spejder gå forrest 

og sætte tempoet. 

Giv børnene mad, der 

sætter gang i maven på 

3. dag, så at alle kommer 

på toilettet og ikke får 

forstoppelse. Kål er for 

eksempel godt. 

Forvent at få et bålrøg-lugtende og mudret 

barn hjem, der taler om sine sjove oplevelser 

til han eller hun går omkuld henover sin 

rygsæk midt på stuegulvet. 

Lad forældrene 

selv arrangere 

fælleskørsel. 

Husk sko, der er hurtige at 

hoppe i, hvis man skal op om 

natten. 

Husk at synge på 

vandreturen, så bliver 

vejen kortere og sjovere. 

Lav eventuelt et par 

sangblade, hvis I ikke har 

sangbøger. 

t 

Uldsokker varmer 

– også når de er 

våde. 

Sy sliklomme 

indvendig i 

bålkappen. 

Lav en drikkestafet, 

så alle får rigeligt at 

drikke. 

Lær spejderne at gå i 

den rigtige side af vejen 

(venstre side). 

Sultne børn er gnavne, 

mætte børn er glade 

– et mellemmåltid 

formiddag, eftermiddag 

og aftensnack gør 

underværker (det kan blot 

være en enkelt kiks). 

Medbring altid 

gaffatape og strips, 

så kan det meste 

repareres. 

i Danmark 


7

Få nye 

ledere med 

om bord 

AF CHRISTIAN BLOM-BLOCH 

Mange grupper er dygtige til at få nye spejdere i gruppen, men 

når man pludselig får en masse spejdere, så kan man ende 

med at få ledermangel. Læs med her, og hør hvilke tanker en 

distriktsaften gav Anders Boe Rayce fra Bispebjergspejderne, 

og få også et simpelt rekrutteringsværktøj. 


POTENTIELLE LEDERE 

Hvilke kvaliteter har 

Hvilken opgave bør 

Hvem kontakter og 

Status 

personen? 

personen spørges til? 

hvornår? 

Status afspejler de forskellige veje ind i foreningen. 

Navn på potentiel 

leder 

(Uddannelse, erhverv, 

kompetencer) 

Indsæt selv andre eksempler på opgaver i de tomme felter 

Nuværende 

spejder 

Er blevet fortalt om 

lederrollen 

Har deltaget i planlægning 

af et møde 

Har hjulpet på en lejr 

Har deltaget på 

ledermøde 

Tidligere spejder 

Er blevet kontaktet 


spejdermøde 

Har deltaget på en lejr 


ledermøde 

Tidligere leder 



spejdermøde 

Har deltaget på en lejr 


ledermøde 

Forælder til 

spejder 

Har hjulpet med konkret 

praktisk opgave 

Har deltaget på et 

forældremøde 

Har været involveret i en 

aktivitet 


lederrollen 

Har deltaget som 

medhjælper på en lejr 

Andre potentielle 

ledere 



gruppen og lederrollen 

Har besøgt gruppen 


spejdermøde 

Plakaten kan downloades på 

www.spejdernet.dk/ 

vaerktoejer/onboardingplan 

Behov for flere ledere kan ofte være på grund 

af medlemsfremgang, som skaber et øget behov, 

eller det kan være på grund af, at lederne 

forsvinder. For at komme ledermangel til livs 

kan man derfor forsøge at finde nye ledere, 

eller skabe øget trivsel og fællesskab for at 

holde på lederne. Denne artikel handler om at 

få nye ledere, mens næste nummer af Ildhu vil 

have en artikel om trivsel. 

Anders Boe Rayce fra Bispebjergspejderne fortæller, 

at et simpelt tip til rekruttering er at 

spørge potentielle ledere, hvad de har lyst til at 

bidrage med. Det er også vigtigt at tænke på, at 

potentielle ledere kan være f.eks. tidligere medlemmer 

og forældre. Der er ofte en stor kreds af 

voksne, som har været tæt på arbejdet i gruppen, 

men bare lige mangler det sidste skub gennem 

det at blive spurgt direkte. 

Et andet godt råd er at være i god tid med lederrekruttering, 

så man ikke får travlt, lige når 

behovet opstår. Man kan f.eks. ofte spotte, om 

man vil mangle ledere ved at holde ledersamtaler, 

hvor lederne kan fortælle, om de forventer 

at stoppe eller holde pause inden for det 

kommende år. 

Her på siden kan du se en plakat, som I kan 

udfylde på et ledermøde. Den viser forskellige 

typer af potentielle leder, og giver mulighed 

for at udfylde, hvad den person kan bidrage 

med, samt hvilken opgave de kan tage. Plakaten 

har ligeledes nogle forslag til, hvilke skridt 

personen kan tage for at blive en del af ledergruppen. 

■ 

i Danmark 


9

Klimaaktiviteter lokalt 

kan gøre en forskel globalt 

AF CELINE LILIENHOFF JAGD OG SUS LYNGE DAHL 

Hvis vi i fællesskab handler nu, er der stadig håb for klimaet og kloden. I projektet Håb 

til handling sætter KFUM-Spejderne i Danmark, Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp 

fokus på Verdensmål 12 og 13, og hvad vi helt konkret kan gøre for klimaet og miljøet. 

Det sker blandt andet gennem aktivitetsmateriale til spejdergrupper, KlimaEvent på 

Ungdomsøen og et globalt indblik fra det østafrikanske land Uganda. 


De lokale spejdere i Uganda løber rundt og griner. Hvis 

ikke det var for den høje temperatur og det tørre orange 

sand, kunne det være beskrivelsen af børn og unge ved 

en spejderhytte i Danmark. Forskellen er, at de i Uganda 

af nød planter træer, laver vandingssystemer og genbruger 

plastikflasker til vandtanke, fordi klimaforandringerne 

påvirker deres hverdag. Uganda oplever tørke og vilde 

oversvømmelser, da klimaforandringerne har skabt uforudsigelige 

årstider. Danmark svedte sidste sommer på 

grund af høj varme, hvor afbrændingsforbuddet betød, 

at spejdere måtte lave lejrbål uden levende ild. Klimaforandringerne 

er derfor et globalt problem, og det er vigtigt, 

at vi sammen gør noget. Projektet Håb til handling 

ønsker gennem aktiviteter, indsigt og debat at skabe håb 

hos børn og unge, så de i fællesskab oplever at kunne 

gøre en forskel. Hvis vi handler nu og gør en indsats for 

et bedre klima, er der håb for fremtiden – i Danmark, 

Uganda og resten af verden. › 

i Danmark 


11

HVORDAN KAN VI VÆRE MED I 

SPEJDERGRUPPEN? 

Der er mange muligheder, hvis I vil være med i projektet. 

Klik ind på www.spejdernet.dk/haab hvor I 

kan læse meget mere om Håb til handling, hvad der 

sker i projektet, og hvordan I kan være med til at 

gøre en forskel i jeres gruppe. 

Aktivitetshæfte målrettet junior og trop 

I juni udkommer et hæfte med sjove og udfordrende 

klimaaktiviteter for spejdere i alderen 11-14 år. Gennem 

aktiviteterne kan de større spejdere tage et sejt 

mærke til uniformen og vise omverdenen, at de som 

spejdere også arbejder med klima og Verdensmål. 

BØRN OG UNGE SKAL 

OPLEVE HÅB TRODS 

KLIMAFORANDRINGER 

KFUM-Spejderne, Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp 

er alle organisationer, der vil beskytte naturen 

og er sat i verden for at tage vare på den fælles klode. 

Alle tre organisationer ønsker, at børn og unge – individuelt 

og i fællesskab – er med til at skabe forandringer. 

Derfor er børn og unge et særligt fokus, når 

der første lørdag i oktober afholdes KlimaEvent på 

Ungdomsøen. 

Klima, miljø og bæredygtighed er omdrejningspunktet, 

når Danmarks ungdom samles med fokus på, 

hvordan unge kan være med til at gøre en konkret 

forskel for at skabe positive forandringer. En række 

organisationer vil finde vej til Ungdomsøen og give 

deres bud på, hvad unge konkret kan gøre. Til KlimaEvent 

vil der også blive vist videooptagelser fra 

Uganda for at inspirere unge i Danmark og for at understrege 

det globale engagement, som er vigtigt for 

projektet. Videoerne viser handlekraftige ugandiske 

børn og unge, som hver dag gør en stor indsats for 

at skabe bæredygtige forandringer i lokalmiljøet. De 

ved om nogen, at det er nu, vi i fællesskab skal handle 

for at skabe håb. ■ 

Spejdergruppen som lokalt kraftcenter med kirken 

I KFUM-Spejderne har vi fokus på ‘Spejdergruppen 

som et lokalt kraftcenter’. Det handler om at samarbejde 

med andre uden for spejdergruppen og indgå i 

meningsfulde partnerskaber med andre. Det har I mulighed 

for gennem Håb til handling, hvor I kan samarbejde 

med den lokale kirke om at lave aktiviteter med 

fokus på klimaforandringerne. 

Video fra Uganda 

Det er et fælles ansvar, hvis vi skal løse klimaudfordringerne. 

Derfor har vi produceret videoer fra Uganda, der 

viser, hvordan unge tager initiativ og laver aktiviteter 

som armbånd af genbrugsmaterialer, bordskånere af 

skrald, brændebesparende komfurer og herigennem 

gør en forskel i deres dagligdag. 

100+ aktiviteter 

KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase vil løbende blive 

opdateret med klimaaktiviteter til alle aldersgrupper. 

Aktiviteter der nemt og konkret gør spejderne i stand 

til at handle aktivt og skabe positive forandringer. 

KlimaEvent for unge 

Lørdag den 5. oktober 2019 samles Danmarks ungdom 

til KlimaEvent på Ungdomsøen, hvor oplæg, workshops 

og dialog skal gøre unge i stand til at gøre en 

konkret forskel i dagligdagen og skabe håb for klimaet 

i fremtiden. 


UDELIV MED 

SPEJDER-REJSER 

AF LISBETH DAMKJÆR CHRISTENSEN 

Udeliv. Ordet vækker nok for de fleste spejdere en del gode associationer og minder til 

live. Minder om den første hike på egen hånd på sommerlejre, en kold nat i en lettere 

utæt bivuak, om selskabet om maden der blev tilberedt over Trangiaens blus og måske 

om rørende smukke udsigter i en uberørt, stor og overvældende natur. 

En fællesnævner og et trækplaster for 

oplevelser i udelivet må være det simple. 

Uanset hvor meget outdoor-grej, man 

anskaffer sig og uanset, om det drejer sig 

om den canadiske vildmark eller den lokale 

skov, står udelivet som en befriende 

simpel kontrast til et måske komplekst liv. 

Spejderlivet byder på masser af lejligheder 

til at nyde det simple udeliv. Udeliv er 

en central del af spejderarbejdet og skaber 

mulighed for utallige gode oplevelser 

i et spejderliv. En rejse med Spejder-Rejser 

er ingen undtagelse. Spejder-Rejsers 

ture er igennem de sidste 30 år gået til 

knap 40 forskellige destinationer, men 

naturoplevelser i udlandet har igennem 

alle årene været helt essentielle. Spejdere 

på tur har siddet til lejrbål i Sahara, 

vandret i dagevis for til sidst at overnatte 

på Indlandsisen, kæmpet sig til tops på 

Ben Nevis i Skotland, tabt kæben ved synet 

af fantastiske udsigter over de norske 

fjorde, blevet lidt betænkelige ved tanken 

om brune bjørne på vandreture i det 

nordlige Albanien og nydt en dukkert fra 

kanoerne i Skåne. Naturen – i alle dens 

former, temperaturer og farver – sætter 

rammen for oplevelser, hvor både den 

enkelte og fællesskabet ikke efterlades 

upåvirket. 

Udelivet er jo heldigvis ikke længere væk 

end uden for hoveddøren, og bøgeskovene, 

der står smukke og grønne, har 

potentiale til at vække selv den trætteste 

vintersjæl til live. Spejder-Rejser vil dog 

– forhåbentlig også de næste 30 år – give 

spejdere mulighed for at opleve naturens 

mangfoldighed og udelivets magi 

uden for Danmarks grænser. ■ 

SPEJDER-REJSER 

Er KFUM-Spejdernes eget rejsebureau og 

arrangerer hvert år ture til flere spændende 

destinationer. Hold øje med de kommende 

ture på www.spejder-rejser.dk og følg Spejder-Rejser 

på både Facebook og Instagram. 

i Danmark 


13

UDELIV 

Dette nummer af Ildhu har temaet “udeliv” 

og derfor har vi spurgt nogle spejdere om de 

ville komme med billeder, der symboliserer 

udeliv. Vi håber, I vil nyde billederne. 


i Danmark 


15

FORMANDSKABETS KLUMME 

Ude er godt, 

men hjemme bedst … 

AF STINE KIRK JENSEN 

… sådan lader det til, at mange børn synes 

for tiden. Som spejdere har vi en vigtig opgave 

at tage på os i disse år, så vi får flere 

børn og unge ud i naturen i stedet for kun 

at opholde sig derhjemme. Heldigvis er 

der rigtig mange KFUM-Spejdergrupper 

rundt om i det ganske land, der uge efter 

uge trodser vind og vejr og holder fast i, at 

vi er altså udenfor til spejder, med mindre 

det giver mening at være indenfor. Der er 

sikkert mange spejderledere, der kan nikke 

genkendende til at modtage spejdere 

til møder, hvor de tropper op uden jakke, 

med balletsko eller yndlingskjolen, selvom 

de ved, at man skal på tur i regnvåde danske 

skove. I de tilfælde får spejderne ofte 

gennem vores metode ‘learning by doing’ 

en erfaring med sig videre, nemlig at vi tager 

på tur alligevel, og så må du klare dig 

med det tøj, du har på. 

Det er jo netop det, vi som spejdere kan. Vi 

gør os erfaringer, og vi kaster os ud i ting i 

naturen, som hverken børnene, de unge 

eller for den sags skyld forældrene selv 

ville drømme om at gøre. Mulighederne i 

naturen er mangfoldige. Alt lige fra at nyde 

lyden af fuglene i en stille stund, iagttage 

dyr og planter, samle affald, lave miljøaktiviteter, 

nyde lejrlivet, primitiv madlavning, 

adventureløb i skoven, hikes og shelterture 

og meget mere. 

En af gevinsterne ved at vi bruger udelivet 

som en del af vores DNA, er at vi får skabt 

mere robuste børn og unge, der får en tro 

på sig selv i et samfund, hvor der stilles flere 

og flere krav, og hvor præstationskulturen 

hersker i blandt andet skolen. Den robusthed 

kan være svær at opbygge selv i familien 

derhjemme. 

Hvis man som gruppe ønsker at bruge udelivet 

mere, så er der rige muligheder for at 

deltage i arrangementer, ture og aktiviteter 

sammen med andre. Følg med på Spejdernet 

i kalenderen og hold også øje med 

sov-ude-arrangementer, mærker man kan 

tage osv. Hvis man har lyst til en anderledes 

oplevelse i det fri, så kunne man også passende 

besøge Ungdomsøen, som åbner i 

august, men som man allerede kan booke 

sig ind på. 

Jeg vil ønske alle en god sommer med en 

masse oplevelser i det fri! ■ 

Stine Kirk Jensen og Peter 

Stubkjær har været henholdsvis 

næstformand og formand siden 

landsmødet 2018. De skriver på 

skift formandskabets klumme. 


KFUM-SPEJDERNE

Hvordan 

får vi lavet 

samværsregler? 

AF LINEA BLOM-BLOCH 

Samværsregler er vigtige for at passe på hinanden og skabe et trygt spejderliv. 

Derfor skal vi sammen arbejde med at udforme regler, der kan være med til at 

undgå eventuelle misforståelser. Ildhu har snakket med Vigar Stamme, som 

fortæller, hvordan de fik udformet samværsregler. 

Hvad gjorde I helt konkret for at komme 

i gang med processen? 

Lederne hos Vigar Stamme fortæller, at 

tre ledere havde deltaget i landsmødet 

og inden da haft møde med udviklingskonsulent 

Jakob Frost for at få viden omkring 

samværsreglerne. Det blev derfor 

naturligt de tre ledere, som stod for processen 

med at lave samværsreglerne til 

et ledermøde. 

Hvordan greb I processen an? 

De startede med at finde en dag, hvor alle 

lederne kunne deltage. De mente, det var 

meget vigtigt for processen at alle lederne 

deltog, fordi alle ville blive hørt og 

kunne være med i dialogen. De tog fat i 

'Trivsel og trygheds'-materialet , hvor der 

er tolv samtalekort, der kan være med til 

at danne ramme om dialogen. Lederne 

fortæller, det er godt med konkrete eksempler, 

men at nogle scenarier måtte 

tilpasses deres gruppes virkelighed. 

Processen hos Vigar Stamme 

• Fik alle lederne til at deltage. 

• Diskuterede samværsreglerne ud 

fra Trivsel og trygheds-materiale. 

• Inddragede ikke forældrene i processen 

om udarbejdelsen af samværsreglerne, 

men tydeliggjorde 

for dem, at de var blevet udarbejdet 

og viste dem frem. 

• Samværsreglerne blev godkendt 

af gruppebestyrelsen, som også 

består af forældrene, så herved 

blev forældrene inddraget. 

• Efter samværsreglerne blev udarbejdet 

vil de gerne lade sig inspirere 

af andre spejdergruppers 

samværsregler, og søge sparring 

i distriktet. 

Afslutningsvis fortalte den ene leder, at 

alle skal huske på, at samværsregler ikke 

blot skal laves, fordi det er besluttet på 

landsmødet 2018, men at de bør laves 

for at beskytte gruppens medlemmer og 

ledere. ■ 

TRIVSEL OG 

TRYGHED 

I FORENINGEN 

EN VEJLEDNING TIL FOREBYGGELSE 

AF KRÆNKENDE ADFÆRD I 

FORENINGEN 

UDARBEJDET AF: KFUM OG KFUK I DANMARK, FRIVILLIGT DRENGE- OG PIGEFORBUND FDF, 

DE GRØNNE PIGESPEJDERE, DET DANSKE SPEJDERKORPS OG KFUM-SPEJDERNE I DANMARK, 

DANSKE BAPTISTERS SPEJDERKORPS, DUI – LEG OG VIRKE 

Trivsel og tryghed i foreningen 1 

Hvis din spejdergruppe 

har brug for hjælp til at 

komme i gang med at 

udarbejde samværsregler, 

så kan du få mere 

inspiration på www. 

spejdernet.dk/samvaer 

TRIVSEL OG 

TRYGHED 

I FORENINGEN 

12 SAMTALEKORT TIL FOREBYGGELSE 

AF KRÆNKENDE ADFÆRD 

I FORENINGEN 

i Danmark ILDHU 02 2019 Ledermagasin 

17

DEN GODE HISTORIE 

Forkyndelse på 

sommerlejren 

AF ANNA SIMONSEN JENSEN 

Som leder er du ved at få styr på din enheds sommerlejr, men har du også 

fået styr på forkyndelsen? Måske har I sat tid af hver dag i lejrens program 

til en morgen- eller aftenandagt, eller måske har I valgt at bruge en hel 

aktivitetsperiode? Her får du et par tips med på vejen. 


KFUM-SPEJDERNE

1. VÆLG METODE 

Tænk over, hvad du gerne vil opnå med din 

forkyndelse. Skal forkyndelsen være en stille 

andagt, hvor spejderne falder til ro en stund 

og tænker over livets store spørgsmål? Skal 

forkyndelsen være bundet sammen med en 

aktivitet, så det, vi har reflekteret over i en 

andagt, bliver til konkrete handlinger? Skal 

forkyndelsen give spejderne konkret viden 

om Biblen, vores tro, vores måde at være kirke 

på eller lignende? 

2. TEMA 

Er der et tema for lejren, kan det være en 

god ide at lade forkyndelsen følge lejrens 

tema. Er temaet Astrid Lindgren kan alle andagter 

handle om Pippis og Emils eventyr. 

Er temaet superhelte, kan andagten tage 

afsæt i nogle bibelske superhelte. Er temaet 

venskab, kan forkyndelsen udspringe af 

Paulus’ breve til sine venner osv. Man kan 

også vælge ikke at lade forkyndelsen følge 

lejrens tema, men have helt sit eget tema 

som gentages ugen igennem. 

3. GUDSTJENESTE 

Har man god tid på lejren, kan man sætte en 

time af til en gudstjeneste. Måske kan man 

aftale med den lokale præst, at man kommer 

med til sognets gudstjeneste. Tjek app’en 

‘Kirkekalender’ for at se, om der er en gudstjeneste 

nær jeres sommerlejr. Det er altid en 

god ide at fortælle præsten, hvis I kommer 

med f.eks. 30 ulveunger, så præsten har en 

chance for at tilrettelægge gudstjenesten 

med henblik på spejderne. I kan også invitere 

en præst ud på jeres lejrplads og holde en 

friluftsgudstjeneste, eller hvad med en soveposegudstjeneste, 

som kan afholdes en sen 

aften, hvor spejderne ligger i deres soveposer 

rundt om bålet? Eller en solopgangsgudstjeneste 

kl. 5 om morgenen? 

4. FÆRDIG ANDAGT 

Bespisningen af de fem tusind 

Intro: 

Det er godt at komme på sommerlejr. 

Godt at være ude og at bruge sin krop, 

men hvor bliver vi da sultne. Jeg tror, 

vi spiser dobbelt så meget til frokost, 

som vi gør, når vi er derhjemme. I går 

spiste vi fem rugbrød! Brød er nemt at 

spise. Når først det er bagt, skal der 

ikke så meget tilberedning til. Hvis vi 

skal have pasta, skal vi først lave bål, 

koge vand og så pasta. Brødet kan 

spises fra posen, eller vi kan putte 

smør og pålæg på. Andagterne her på 

sommerlejren kommer til at handle 

om brød. Ikke kun om det brød, vi 

putter i munden, men også om Jesus 

som livets brød, som vi kan kalde 

åndelig føde. 

Sang 

Se hvilket menneske 

(Imellem venner nr. 47) 

Fortælling 

Genfortæl ”bespisningen af de fem 

tusind” fra Joh. 6,1-15. Teksten kan 

evt. læses fra Bibelen på hverdagsdansk 

her: www.bibelweb.dk/ 

johannes-kapitel-6 

eller du kan også vælge at læse fra 

en børnebibel f.eks. Sigurd fortæller 

bibelhistorier s. 217. 

Samtale 

Hvad har vi brug for for at kunne leve? 

Brød, vand, andet? Hjem, omsorg, 

kærlighed? 

Næste dag kom folkene igen og ville 

have Jesus til at lave et brød-under. 

Men det ville han ikke. Han sagde: “I 

kommer ikke til mig, fordi I fik et tegn 

på Gud at se, men fordi I fik brød. 

Arbejd ikke for den mad som forgår, 

men for den som består til evig liv. Jeg 

er livets brød.” 

Reflektér eller diskuter hvad Jesus 

mener med: Jeg er livets brød. 

Bøn 

Gud vi takker dig for det brød, vi kan 

spise sammen. Tak for rugbrød og 

hvedebrød, tak for kage og chokoladekiks. 

Tak for at vi har venner at 

spise sammen med. Hjælp os til at 

række brødet videre og invitere nye 

venner med ind i vores fællesskab. 

Fadervor. 

Sang 

Sanctus (Du er hellig – Imellem 

venner nr. 37) 

Alternativt kan følgende taizevers 

synges: 

Jeg er livets brød. 


Den der kommer til mig skal aldrig 

sulte. 


(Hør melodien her: www.youtube. 

com/watch?v=r93x-90Oq4g) ■ 

På spejdernet.dk kan du finde yderligere 

tre andagter, samt forslag til gudstjeneste, 

der er skrevet til samme tema. Find dem i 

aktivitets-databasen eller scan QR-koden 

til højre. 

i Danmark 


19

DEN GODE HISTORIE 

Forældrene løber 

tur, når ungerne 

er til spejder 

AF STEFFEN FALCK 

I vores løbeklub i Rosenvænget Gruppe blomstrer relationer og 

engagement. Lokale idéer springer ud af fællesskabsfølelser og 

samarbejde, når forældre knytter bånd via fællesløb. 

Under planlægningen af årets aktiviteter talte vi i ledergruppen 

om, hvordan vi kunne skabe et fundament for en stærk forældreinvolvering. 

Grundidéen var at give forældrene en lille bonus 

ved medlemskabet i form af et frivilligt motionssamvær, når 

ungerne er til spejder. Måske ville forældrene være interesseret 

i løbetræning og 1,5 times motion hver tirsdag – helt gratis, i selskab 

med jævnaldrende og ligesindede. 

Løbeklubbens mål blev at styrke flere elementer i familiernes liv: 

• At skabe motionsforbilleder (forældrene) for spejderne 

• Danne grobund for lokalt netværk blandt forældrene 

• Styrke båndet mellem forældre og spejdergruppen 

Efter sommerferien præsenterede vi idéen om en løbeklub for 

forældrene, og den blev godt modtaget. Ca. 80 procent af forældrene 

ville benytte sig af muligheden for at løbe en tur, når 

ungerne var til spejder. 


Et godt forbillede for spejderne 

Som forældre er vi et forbillede for vores børn og 

hvorfor ikke lære dem sunde vaner ved at vise vejen. 

Alle ved at motion er sundt, men folkesundheden 

falder, fordi vi spiser og drikker sødt og forholder 

os passive i fritiden. Alt det ser vores børn og kopierer, 

med det resultat at de starter en usund livsstil, 

endnu tidligere end os. 

”Det var dig der begyndte, men mig som slutter lortet”, 

synger Anders Matthesen i tegnefilmen Ternet 

Ninja, og sådan er det også hos forældrene i løbeklubben. 

Vi tager løbeturen og får så meget mere 

igen i form af positivt samvær, lokalt netværk, velvære, 

sunde vaner og lidt ekstra selvglæde. ■ 

Løbeturen i praksis 

– opvarmning er obligatorisk 

Løbeklubben sender en SMS til forældrene om, at der 

er ”spejderløb” for forældrene. 

Hver tirsdag mødes vi foran spejderhytten. Inden vi 

løber, varmer vi grundigt op. Hele kroppen svinges 

igennem til vi bliver let forpustet af de sidste 10 englehop. 

Det er lidt uvant at varme op sammen, men 

samtidig med at barriererne nedbrydes, styrkes den 

personlige relation. 

Løb, leg og latter 

Det første korte løb er hen til en legeplads, hvor vi 

gennemfører en improviseret agilitybane. Efter legepladsens 

strabadser er vi rystet endnu mere sammen, 

og vi løber som flok et par kilometer til en offentlig 

træningsplads. 

Før vi startede løbeklubben 

kontaktede vi Hans Søndergaard, som 

tilfældigvis er i forældregruppens 

netværk. Han er godt nok ekspert i 

eliteidræt, men han ville gerne hjælpe 

os spejdere med følgende gode råd: 

Guide for begyndere 

1. Anskaf et par løbesko, som sidder godt 

på dine fødder. 

2. Vælg i begyndelsen en kort rute. 

3. Lav gerne en aftale med andre om at 

løbe sammen, det forpligter på den 

gode måde. 

4. Løb i svedtransporterende let tøj som 

inderste lag dvs. kunststof ikke bomuld. 

5. Lav en klar målsætning ud fra din form 

og dine muligheder og skriv den ned. 

6. Prioriter din løbetræning. Sæt 2 til 3 

faste dage ind i kalenderen hver uge. 

7. Er du helst fri for faste programmer, så 

sæt tid og hastighed gradvist op 

8. Er du helt ude af form, så begynd med 

et mix af gang og løb de første uger. 

9. Er du øm, når du står op, og er ømheden 

ikke væk efter ca. 1. time, så spring 

træningen over, eller træn ganske let. 

10. Kom ud af døren og løb nogle minutter 

før du beslutter, om du er for træt til at 

løbe. Det er du næsten aldrig. 

Vælg de sjove øvelser 

På træningspladsen er kvaliteten i øvelsen vigtig, 

ikke antal, for dét er individuelt. Blandt favoritterne 

er englehop, wall-sit, planke. Brug de øvelser, I synes 

er sjovest. 

Når vi er nået halvvejs stopper vi altid ved den samme 

skulptur og tager et gruppe-selfie for lige at dokumentere, 

hvem der var ude at løbe. Derefter når vi 

sjældent det sidste træningspas, da spejderne allerede 

skal hentes. 

Udstrækning giver nul ømhed dagen efter 

Efter løbet strækker vi grundigt ud. Hvis du strækker 

grundigt ud i 5 minutter, har du ingen muskelømhed 

dagen efter og kan allerede løbe næste gang ungerne 

igen er til fritidsaktiviteter. 

i Danmark 


21

Bruger I 

patruljesystemet? 

AF LONE HANSEN, MEDLEM AF ARBEJDSGRUPPEN FOR ARBEJDSPROGRAM 

At arbejde i patruljer er et af de grundlæggende elementer i spejdermetoden. 

Den enkelte spejder lærer at samarbejde, men også selv at tage ansvar for, at 

opgaverne bliver løst. Patruljesystemet er en praktisk øvelse i demokrati. 

Uanset om du er leder for bævere, ulve 

eller seniorspejdere, kan du bruge patruljesystemet. 

Rigtig mange spejderaktiviteter 

forudsætter, at der er et hold, der arbejder 

sammen. Hvis deltagerne kender 

hinandens styrker og svagheder, når de 

hurtigst og bedst et godt resultat. 

Der er selvfølgelig forskel på, hvad du 

som leder kan forvente, at en bæverfamilie 

og en juniorpatrulje kan klare selv, 

men ved at give spejderne ansvaret for 

at løse opgaver selvstændigt, bliver de 

stadigt bedre til at nå i mål med et fælles 

resultat. 

Tag mærker med udgangspunkt i 

patruljen 

Har I svært ved at komme i gang med 

patruljearbejde, eller vil I gerne gøre patruljerne 

bedre? Så kan I hente masser 

af inspiration i Palettens mærker. Der er 

mærker med udgangspunkt i patruljesamarbejde 

til alle aldersgrupper. Her 

får du en oversigt over nogle af dem. Alle 

mærker og aktivitetsforslag til dem er 

beskrevet på www.spejdernet.dk/aktiviteter. 

Bæverfamilien 

Mærket ‘Min familie’ handler både om familierne 

derhjemme og familierne i bæverflokken. 

De 6-7 årige bævere skal blive 

i stand til at tage ansvar og samarbejde. 

Det er egenskaber, som er vigtige både til 

bævermøderne og sammen med mor, far 

og søskende. 

Gennem aktiviteter går bæverne på opdagelse 

i, hvad en menneske-familie er, 

de lærer om bæveren som dyr, og de finder 

ud af, at familieliv og børneliv forandrer 

sig fra generation til generation. 

Ulvebanden 

Ved at arbejde med mærket ‘Flokken’ får 

de 8-9 årige ulve indblik i, hvad samarbejde 

i en bande betyder, og hvordan man 

udnytter, at alle kan noget forskelligt. Det 

betyder, at ulvene udvikler sig både enkeltvis 

og som et hold. 

Patruljen hedder: 

Familie hos bæverne 

Bande hos ulvene 

Patrulje hos junior-, trop- og seniorspejdere 

Sjak hos roverne 


Brug Mærkeluppen og 

find gode idéer 

I KFUM-Spejdernes nyhedsbrev 

kan du holde øje med 

Mærkeluppen, der giver en 

gennemgang af et mærke fra 

formål til konkrete aktiviteter. 

Find tidligere udgaver 

ved at søge på “mærkeluppen” 

blandt nyhederne på 

Spejdernet.dk. 

Mangler du idéer til spejderarbejdet, 

kan du også søge 

i Aktivitetsdatabasen, som 

indeholder sjove, udfordrende 

og lærerige opgaver, som 

kan bruges i arbejdet med 

mærker eller andre projekter. 

Find aktivitetsdatabasen 

på Spejdernet.dk/aktiviteter. 

Juniortroppen 

Mange af de 10-12 årige juniorspejdere 

har både som bævere og ulve lært at 

samarbejde i små grupper. For dem er 

mærket ‘Styrk patruljen’ en fortsat træning 

i patruljearbejdet, samtidig med at 

juniorspejderne har nået en alder, hvor 

de kan arbejde mere selvstændigt end 

bæverne og ulvene. 

Patruljens medlemmer skal tage beslutninger 

om aktiviteter i fællesskab, også 

når det er udfordringer, som kun kan løses 

ved at hjælpes ad. Dem, der har mest 

styr på en aktivitet, instruerer de øvrige i, 

hvordan opgaven kan løses. 

Spejdertroppen 

Som 12-14 årige i spejdertroppen har de 

fleste spejdere godt styr på patruljearbejdet. 

Med mærket ‘Trop op’” skal patruljen 

gøre noget godt for andre. Det kan 

være en aktivitet for børn, unge, voksne 

eller ældre i lokalområdet, som patruljemedlemmerne 

i fællesskab skal planlægge, 

gennemføre og evaluere. Det giver 

erfaring med at instruere og lede andre, 

men kan også styrke patruljens samarbejde, 

når nye opgaver skal løses. 

Seniortroppen 

En patrulje hos seniorerne ligner mange 

af de teams, som 14-16 årige arbejder 

i, når skoleopgaver eller fritidsjob skal 

klares. Beslutninger træffes demokratisk 

i et team, og alle har ansvar for, at teamet 

fungerer. 

Mærket ‘Team Play’ handler om demokrati 

og om, hvordan medlemmerne af 

et team har forskellige roller. Seniorspejderne 

får indblik i egne og hinandens 

roller og i, hvordan demokrati fungerer i 

praksis. ■ 

i Danmark 


23

Verdens første 

Ungdomsø åbner til 

august! 

AF FREDRIK LODBERG OLSEN, AMBASSADØR FOR UNGDOMSØEN 

Ja, det er rigtigt nok! Den 24. august 2019 åbner Middelgrundsfortet op 

som helt nyetableret og nyrenoveret Ungdomsø. 

I februar 2015 købte Spejderne fortet, der ligger midt 

i Øresund, med økonomisk støtte fra Nordea-fonden 

og A.P. Møller Fonden, og siden da er mere end 50.000 

frivillige timer blevet lagt i projektets udvikling. Timer, 

som er blevet lagt i alt fra aktivitetsudvikling til 

renoveringen af det gamle militære fort fra 1890. 

Den 1. maj åbnede øen op for en prøveperiode, hvor 

grupper af både spejdere og ikke-spejdere begynder 

at bringe liv og glæde ude på øen, når de sejles derud 

og overnatter. Om de så skal overnatte inden for på 

fortet på de nyetablerede lejrpladser eller i et af shelterne 

under de gamle raketplatforme, så er jeg slet 

ikke i tvivl om, at det bliver skønt! 

Den allerførste tur ud til Ungdomsøen burde ALLE 

danske unge glæde sig til. 

Ja, godt nok blev øen for fire år siden skænket til 

Spejderne. Men det er så meget mere end en spejder-ø. 

Det er en ungdomsø. 


Vil du vide mere? 

• Synes godt om Ungdomsøen på Facebook, og 

følg den på Instagram 

• Meld dig ind i Facebook-siden “Ungdomsøens 

Fællesskab” 

• Tag et smut forbi Ungdomsøens hjemmeside 

‘ungdomsoen.dk’ 

• Få alle dine seje unge spejdere, og deres 

venner, til at tilmelde sig ø-arrangementerne. 

Jo flere, jo sjovere! 

#Danmarksstærkestefællesskab kan altid blive 

stærkere, og det bliver det, når der også er plads til 

alle dem, der ikke nødvendigvis er spejdere. 

De fem dogmer: 

Doing > Learning 

Dogmet er en modvægt til tidens fokus på læring 

som det primære. Handling er værdifuldt i sig selv, og 

erfaring skaber læring. 

Ung for ung 

Reel indflydelse. En ø for, af og med unge. Unik 

organisatorisk tillid til unges evner. 

Forstyrrelse 

Øen skal udfordre, forstyrre eksisterende tankemønstre 

og give nye perspektiver. Vi skal gøre noget andet, 

end det vi plejer. 

Række ud, Ægte åbent 

Der skal være mange døre ind, så alle har lyst til at 

være med. Øen skal samle individer – der ikke naturligt 

finder sammen – i nye forpligtende fællesskaber. 

Ø-land 

Ungdomsøen er ikke bare noget, vi leger. Den vil 

forandre og skabe sammenhængskraft ud over sine 

fysiske rammer. Man behøver ikke være på øen for at 

lave Ungdomsø-aktiviteter. 

Men, hvad skal det lige betyde? 

Ungdomsøens vision er, på papiret, at “være platformen 

for de næste generationers vigtigste samfundsbevægelser. 

Den skal styrke generationer af unge i at blive aktive, 

engagerede og nysgerrige mennesker, som tager ansvar 

for hinanden, fællesskabet og udviklingen af vores samfund”. 

Det lyder måske farligt kompliceret, men det går i al sin 

enkelthed ud på, at Ungdomsøen vil bidrage til at give 

den danske ungdom en fælles stemme og en forstærket 

følelse af et sammenhold, der rækker langt ud over øens 

rammer. Når ungdommen kan stå sammen som én fælles 

stemme, er der større mulighed for, at de unge kan 

føre samfundet i den retning, som de ønsker. Dette sker 

blandt andet gennem kurser og andre samfundsengagerede 

events. 

Ungdomsøen vil bidrage med et fællesskab, hvor de 

“voksne” bliver tilbage på fastlandet, og de unge kan tage 

ansvar for sig selv og det samfund, de lever i, og hvor de 

tør handle, før der læres. På Ungdomsøen har alle unge 

noget at byde på, og alle unge kan byde Ungdomsøen på 

noget. Godt nok åbner øen snart, men den bliver forhåbentligt 

aldrig færdig med at udvikle sig. 

Hvis visionen stadig ikke helt forklarer, hvad øen er, og 

hvad den skal kunne , er visionen også blevet yderligere 

beskrevet i fem dogmer, som sætter ord på, hvad det er, 

Ungdomsøen er søsat for at opnå. Se ovenfor. ■ 

i Danmark 


25

Ø-spejd 

Frihed, 

fællesskab 

og fornyelse 

på Fanø 

AF FENJA GRUPPE 

Hvordan er det at være spejder på en ø, hvor naturen får frit løb, og 

hvor der er dybe rødder i søfartshistoriens mangeårige kultur? Hvordan 

sikrer vi, at spejderarbejdet følger med tiden? 

Velkommen til første afsnit i serien 

“Ø-spejd”. Her sætter vi fokus på 

særlige for tæl linger fra vores spejdere 

omkring udfordringer og glæder ved 

at leve på en ø. 

I 1935 aflagde seks unge herrer spejderløftet med det formål 

at føre en patrulje på Fanø, og hermed blev Fenja Gruppe en 

realitet. Navnet Fenja kendes også fra den nordiske mytologi, 

hvor Fenja og Menja var jættekvinder, der arbejdede som 

trælle med at grutte salt på havets bund. 


I Fenja Gruppe ligger stoltheden omkring 

handlekraft, selvstændighed og 

håndværk dybt forankret i kulturen, hvilket 

går langt tilbage. I 1741 købte øens 

beboere, Fannikerne, Fanø fri af den 

enevældige Christian VI og fik dermed 

retten til at bygge og eje skibe. Trods det 

var en lille ø med få tusinde beboere, 

lykkedes det den nu selvstændige ø at 

opbygge en stor sejlskibsflåde. Rejsende 

kom og gik, og der var stor udskiftning 

blandt beboerne på øen. 

Det er denne historie, der er med til at 

præge mentaliteten på Fanø – og i særdeleshed 

også spejdergruppen. Der er 

en lang tradition for at tage imod – tage 

imod fremmede kulturer, støtte op om 

de muligheder der skabes, tage imod tilflyttere 

etc. På Fanø ved man, at hvis ikke 

vi løfter i flok og støtter hinanden, så sker 

der ingenting. 

Det er også denne indstilling der kendetegner 

Fenja Gruppe – det er handlekraften, 

det åbne sind og fællesskabet, der 

er kernen i spejderarbejdet på Fanø. 

Naturen og det hele menneske 

Fanø (Vadehavet) er udpeget til UNES- 

COs Verdensarvsliste og er den kommune 

i Danmark med mest natur, og det er 

vi meget bevidste om og stolte af. Spejderne 

bruger aktivt klitterne til at snige 

og lege i, og på de skyfrie aftener kigges 

der på stjerner og øves morsetegn på 

tværs af klitternes toppe. Midt på Fanø 

finder man 8 kilometer med ubrudt klitplantage 

og en skovstrækning, hvori 

både shelters og Fenja Hytten gemmer 

sig. Det er her spejderne forenes med 

naturen. 

På en ø som Fanø er det vigtigt, at der 

sikres gode tilbud til øens unge. Som 

mange andre steder er det, som spejderarbejdet 

kan tilbyde de unge, yderst 

vigtigt. Her handler det ikke om at score 

mål som i fodbold eller at blive udtaget 

til stævner som i badminton. Derimod 

handler det om kammeratskab og om 

at udfordre sig selv personligt i en tryg 

ramme, hvor det er forståelsen af fællesskabet, 

der skaber det individuelle mod. 

Der er i samfundet en stigende tendens 

til at italesætte alle de kompetencer, 

børn får ved at beskæftige sig med diverse 

fritidsinteresser. Den rumlige intelligens 

øges markant, når der klatres i 

træer, den musikalske forståelse styrkes, 

når de gynger osv. Det gør vi ikke et stort 

nummer ud af – her er man spejder. Vi 

tænder bål for at tænde bål. Vi færdes 

i naturen for at færdes i naturen. Vi er 

gode kammerater for at være gode kammerater. 

Vi er ikke nærværende for at blive gode 

til at være et andet sted. Vi konstaterer 

blot, at vi stille og roligt bliver hele mennesker. 

Generationsskifte 

Det lyder jo som den rene idyl på Fanø, 

men som enhver anden spejdergruppe 

har denne også udfordringer. Lederhverning, 

konkurrence blandt andre 

foreninger og udvikling. Fenja Gruppe 

står over for et generationsskifte. Flere 

ældre ledere tager snart et skridt tilbage 

fra at trække det store læs, og det er 

op til de nye ledere at overtage på bedste 

vis med respekt for traditionerne og fornemmelser 

for det nye. I den forbindelse 

bad gruppen KFUM-Spejdernes udviklingskonsulent 

Sus Lynge om at besøge 

gruppen for at hjælpe skiftet på vej og 

sikre den gode udvikling blandt lederne. 

Indtil videre har gruppen kun været for 

drenge, men med nye kvindelige ledere 

er det nu muligt for gruppen at åbne op 

for piger. Familiespejder startes også op 

en gang om måneden i håbet om at engagere 

forældre og børn tidligt. Gruppen 

arbejder også på at være mere synlige i 

gadebilledet og online bl.a. ved en ny 

hjemmeside og sociale medier. Der er 

en kæmpe stor lokal opbakning til Fenja 

Gruppe, så lederne håber på, at disse 

nye skridt vil være med til at revitalisere 

og fremtidssikre den. 

Fanø er bestemt et besøg værd, så tøv 

ikke med at tage en tur ud i vadehavet 

og blive blæst omkuld. 

Vi tager gerne imod! ■ 

FANØ 

i Danmark 


27

Ildhu 02 2019

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?