Katalog 2018

I SKYGGEN
AF ET EVENTYR
Det har jo ikke været nogen hemmelighed at jeg,
sammen med Corner, har flirtet med kinesisk
billedkunst og kultur de senere år. Og for mit
vedkommende er det blevet til adskillige udstillinger
og undervisningsjob til følge. Altid med
værker skabt i Danmark og bragt til Kina.
På dette års Cornerudstilling er det blevet tid
til, at billeder går den anden vej. Jeg har valgt at
udstille nogle mindre malerier, der er blevet til
over et par gange i forskellige værksteder, hvor
kinesiske kunstnere har budt mig indenfor i deres
atelier og givet mig et hjørne, hvor jeg kunne
male mine “tutu” – kaniner. Kong Longzhen er
en af dem og en af hans venner, Chen Jun, en
anden.
Denne flirt med Kina er efterhånden nået
til et punkt, der kræver nogle maleriske svar
fra min side. Min oplevelse af nye muligheder
i tilværelsen, livet og kunsten kræver nogle nye
maleriske udsagn.
Kina er en imponerende, mangfoldig og
uoverskuelig størrelse. Jeg indså tidligt, at et
direkte svar på det jeg oplevede, var jeg ikke i
stand til at give her og nu. Noget andet skulle der
til end blot en skildring af de bebyggede broer,
jeg så i Chengdu. Skovklædte bjerge i højlandet
på vej til Serda. Mødet mellem nyt og gammelt,
der dagligt udspiller et drama i Kina. Den ensomme
fisker og det sparsomt dekorerede hotelværelse.
Dialog og omskrivninger af mine kinesiske
indtryk er blevet det første maleriske bud på
min nye inspiration og fascination.
H. C. Andersen har altid optaget mig. Kineserne
er også vilde med “An tu sheng”, som hans
navn lyder i kinesisk udtale og litterær omtale.
Hans eventyr læses stadig i mange skoler spredt
ud over det store rige. Hans billedkunst derimod
er fortsat “en by i Rusland” for kinesere.
Den schweiziske billedkunstner, teoretiker og
pædagog Poul Klee er kun kendt af meget få billedkunstnere
i Kina. Den udvikling i europæisk
kunst, han repræsenterer, nåede ikke til Kina
i første omgang. Den nåede i og for sig heller
ikke til Corner, der som udgangspunkt valgte
en hjemlig, figurativ tradition for udviklingen
af deres maleriske synspunkter.
Jeg selv er så sandelig også særdeles ukendt i
Kina – endnu. Så set fra et kinesisk synspunkt
har jeg tre ukendte faktorer til brug for yderligere
nysgerrighed og undersøgelse. Og for mit
eget vedkommende tre velkendte elementer at
arbejde med: H. C. Andersens billedkunst, især
rejsetegningerne, kaldte på min opmærksomhed,
Poul Klees malerier samt min egen leg og
humor.
Tre områder jeg følte, at jeg kunne blive optaget
af en stund og lægge min “sjæl” i helt og
holdent. At lave et spil, en leg med regler, hvor
Bjerghytten
de tre elementer hver skulle bære sin tredje part
af det endelige maleriske udtryk, blev den opgave
jeg satte mig for.
Uden at sammenligne er der elementer, vi
alle tre glædes ved. Det umiddelbare udtryk eller
udsagn, ofte med afsæt i en logik der kunne
tilhøre et barn. H. C. Andersen og Poul Klee har
desuden det til fælles, at de fra barnsben og livet
igennem har delt glæden og fascinationen ved
dukketeatret. Jeg selv havde en kort flirt med
Barbiedukker, inden LEGO for alvor tog over
og for mig og mine legekammerater blev stedet,
hvor livets store spørgsmål blev afprøvet i leg for
alvor.
Jeg oplever, at jeg stadig leger, ikke med Barbiedukker
og LEGO, men med lærred, pensel
og farver. Med blyant, former og rytmer. Med
fortællinger, overraskelser og humor. Med historie,
holdninger og nytænkning.
H. C. Andersens landskabsskitser er gode at
tage fat i. Det er altid godt at lære af de bedste.
I mine øjne er han en fremragende kunstner –
også hans billedkunst. Jeg har til denne selvvalgte
opgave taget udgangspunkt i hans tegninger,
en disciplin han lærte sig selv. De fleste
af dem er fulde af meget fine iagttagelser, en
Kælderkanin
slags snapshots til brug for senere bearbejdning
og fremkaldelse i de malende, litterære, landskabelige
beskrivelser i hans fortællinger. Åbne
skitser til brug for erindringen, når øjeblikke af
stemning og sansning skulle fremmanes i litterær
form og beskrives for et sultent, opmærksomt
publikum. Jeg har brugt dem (næsten),
som var de mine egne. Forstørret dem til de
valgte lærreder og “fremkaldt” skitsen ved hjælp
af inspiration – tyverier fra konkrete værker af
Poul Klee. I denne del af processen har jeg vel
bare været en slags selvvalgt medie til at parre
to fremragende kunstnere. Og i processen huske
et stænk af malurt i form af kanin(er).
Måske byder fremtiden på en udfordring og
leg med H. C. Andersens øvrige billedkunstneriske
udfoldelser. Børne- og ungdomstegninger,
papirklip eller collager fra datidens hjemmelavede
børnebilledbøger. Måske byder den på
mod nok til, at jeg lader mig inspirere af andre
fremragende kunstnere fra begyndelsen af det
20. århundrede.
Livet er fortsat smukt og skal konstant udfordres
i sin fortælling.
Lars Ravn
105705_corner 2018_2k.indd 22-23 13/11/2017 13.17.05