Katalog 2019 u plakat

TILLYKKE TIL
HANNE VARMING
I maj 2019 fylder Hanne Varming 80 år. Det er
en mærkedag som opfordrer til at stoppe op og
se på et langt livs omfattende produktion – og
måske også at se den i et perspektiv, som vi ikke
traditionelt forbinder med Hannes Varmings
værker.
Da Hanne Varming i 1964 afsluttede akademiet
og flyttede til Midtsjælland sammen
med sin mand, billedhuggeren Erik Varming,
var samfundet under radikal forandring. Både
i Danmark og ude i verden kogte det. Ungdomsoprøret
var i gang, kvindebevægelsen var stærkt
på vej og krigen i Vietnam trak internationale
overskrifter. Men hverken dengang eller nu har
politiske holdninger spillet en rolle for Hanne
Varmings kunstneriske virke. “Alle de forandringer
så jeg slet ikke dengang. Jeg så hverken
aviser eller andet. Jeg fik lynhurtigt fire børn.
Og egentlig er det mærkeligt, men det blev en
af mine mest produktive perioder. Jeg modellerede,
mens børnene var der,” forklarer hun i
et portrætinterview.
Selv om Hanne Varmings produktion altså
ikke har et politisk eller kønspolitisk afsæt, udstråler
hendes motivkreds og formsprog alligevel
den særlige kvindelige blikvinkel, som har
dannet grundtone for store dele af de kønspolitiske
strømninger på kunstscenen.
Et gennemgående træk ved Hanne Varmings
blikvinkel er således, at hun giver det nære, intime
og private den dominerende plads i valget
af motiv og skildring af modellerne uanset,
om det er et lille barn, en ung mand, en frodig
gammel kone eller det repræsentative portræt af
en mand. Også brugen af nærmest karikerende
træk indgår i blikvinklen. Bagdelen bliver måske
lige nummeret større, brysterne lidt tungere
eller næsen mere kroget. Uden at det bliver grotesk,
understreger den lille overdrivelse de konkrete
fysiske træk og formidler samtidig facetter
af modellens personlighed og karaktertræk.
Det er nærliggende at trække en parallel mellem
skulpturerne og den feministiske strategi om
at gøre det private politisk, også selv om Hanne
Varming slet ikke har haft det som mål: “Jeg har
ikke tænkt i de baner. Jeg mener, at jeg gør det
almengyldigt”, påpeger Hanne Varming i vores
samtale.
Hanne Varming har heller aldrig betragtet
sig som kvindelig kunstner, svarer hun direkte
adspurgt. Men der er da stor forskel mellem de
to køns måde at arbejde og se på, når hun frem
til, mens vi taler sammen. Klassisk billedhuggerarbejde
og modellering i ler kræver muskelkraft.
Derfor vil der ofte være forskel på, hvor mange
kræfter en mand og en kvinde kan lægge bag.
Det påvirker, hvordan de arbejder med materialerne,
og i sidste ende præger det udtrykket,
uddyber Hanne Varming, der ikke kan ikke
forestille sig, at en mandlig billedhugger kunne
have lavet hendes skulpturer: “Han vil slet ikke
udtrykke sig sådan. Det er så kvindeligt”.
Baseret på interview med Hanne Varming,
foråret 2017.
Jørgen Poulsen
109298_Corner_2019_5k.indd 10-11 20-11-2018 10:02:33