Ildhu 04 2019

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 04 2019 

Ledermagasin 

JULENS 

GLÆDE KOM 

RUNDT PÅ 

CYKEL 

spejdernet.dk/ildhu 

spejdernet.dk/ildhu 

FRA ALLE 

OS TIL 

ALLE JER 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

#04 DECEMBER 2019 

FRA ALLE OS TIL ALLE JER 

“Fra alle os til alle jer” er ikke som sådan et tema, som vi normalt 

kører med her i Ildhu. Det er mere noget, vi alle har hørt et 

par gange igennem vores liv, især hvis man har set Disneys jul. 

Men i virkeligheden er alle lldhu fra alle (altså alle spejdere) til 

alle jer (altså alle spejdere). Ildhu er til for spejderledere og fra 

spejderledere. I året, der er gået, er der rigtig mange af jer, der 

har været med til at byde ind med gode historier til magasinet. 

Det er vi virkelig glade for. Vi har også haft “Den gode historie” 

med i årets magasiner, hvor vi har fortalt en god historie ude fra 

spejderlandet. Det har været rigtig spændende for os i redaktionen 

at skrive, og vi håber, I alle har nydt at læse med. 

I dette Ildhu kan I læse lidt om bæredygtigt julepynt på side 

24-25, hvad der kommer til at ske i det nye år f.eks. en ny Spejderliv 

side 12 samt aktivitetsdatabasen side 6-8, og inspiration 

til årets nytårsforsæt side 9. I kan selvfølgelig også læse meget 

mere, så sæt jer godt til rette og nyd at læse det sidste nummer 

at Ildhu i 2019. 

God læselyst og godt nytår! 

Hilsen redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.050 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Lisette Lykke Leth-Andersen 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom-Bloch 

Redaktør Sofie Lindgaard Nielsen 

Skribent Karoline Lundegaard Mandrup 

Skribent Malene Koefoed Bielefeldt 

Grafisk design Anne-Marie Krogh 

Forsidefoto 

Malene Koefoed Bielefeldt 

Fotos og illustration 

Dan Henrik Møller s. 4 

Anne-Marie Krogh s. 6, 9, 26 

Nexø gruppe s. 11 

Katja-Lund Rasmussen s. 12 

Christian Bruun s.15 

Johny Kristensen s.14,15 

Christian Blom-Bloch s. 16 

Privatfotos s. 17, 18, 19 

Rita Osório s. 20 

Jeppe Madsen s. 22, 23 

Rosenvænget gruppe s. 24, 25 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/gengives 

når kildeangivelse »KFUM-Spejderne i Danmark – 

Ildhu« er angivet sammen med nr. og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Wagnersvej 33 / 2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgaver 

Nr. 1 2020 udkommer 12. marts 

Nr. 2 2020 udkommer 26. maj 

Linea Blom-Bloch 

Sofie Lindgaard 

Nielsen 

Malene Koefoed 

Bielefeldt 

Karoline Lundegaard 

Mandrup

INDHOLD 

JULENS GLÆDE 

KOM RUNDT PÅ 

CYKEL 

REFLEKSION 

PÅ EVENTYR LANGT 

VÆK HJEMMEFRA 

4 22 

DEN GODE HISTORIE 

4 Refleksion: Julens glæde kom rundt på cykel 

6 Lån de andres bedste idéer – og del dine egne 

9 Syv bæredygtige nytårsforsætter 

10 Ø-spejd: Den østligste gruppe i Danmark 

12 En ny Spejderliv er på vej 

14 Fotosiderne: Landstræf 2019 

16 Formandskabets klumme 

17 De gode historier: Spejderlivet i andre lande (s.17-23) 

18 Tag på international lejr som leder 

20 Sammen holder vi drømmen om den permanente mini-Jamboree i live 

22 På eventyr langt væk hjemmefra 

24 Planlæg en grøn juletur 

26 Og det skete i de dage … 

ILDHU 04 2019 Ledermagasin 

3

REFLEKSION 

JULENS 

GLÆDE KOM 

RUNDT PÅ 

CYKEL 

Birgitte Stoklund Larsen 

Er uddannet teolog og journalist og arbejder 

som generalsekretær i Bibelselskabet. Birgitte 

bor i Smørum med sin mand og katten Willy og 

er mor til to voksne børn. 

Hun har skrevet bøger om kærlighed og krise 

hos Grundtvig og senest ”Når Bibelen oversættes”. 

Glæder sig til jul – men også til 20. marts 

næste år, hvor Bibelen 2020 udkommer. 

4 ILDHU 04 2019 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

AF BIRGITTE STOKLUND LARSEN 

Når den sorte damecykel stod lænet op ad den hvidkalkede væg ved 

malkerummet, vidste man, at Julens Glæde var på besøg. 

Egentlig hed hun Katrine, og hun så ud, som kvinder på 

landet så ud i 1960’erne. Tørklæde om det hårdtpermanentede, 

kommunefarvede hår, fornuftige sko og brun cottoncoat 

bundet en anelse for tæt til, at det var helt smart. 

Hun kom hver 14. dag, sad ved køkkenbordet og skrev 

omhyggeligt beløbet ind i den linjerede regnskabsbog og 

cyklede efter endt rute til sparekassen med de indsamlede 

midler. Det var min farmor, der gav hende penge. Min farmor 

var landmandskone, og hendes eneste indtægtskilde 

var æggepengene. Dem indbetalte hun til Julens Glæde. 

Da jeg var lille, troede jeg, at vi hjalp damen med cottoncoaten; 

hun måtte jo være fattig, når hun cyklede fra gård 

til gård for at samle penge ind. Men min farmor sparede 

op. Julens Glæde var en spareforening. Det lyder ikke særlig 

festligt, men på en måde er det jo en smuk tanke sådan 

at lægge til side til glæden, også selv om det er ens egen 

glæde, man lægger til side til. I hvert fald hvis man husker 

også at glæde sig her og nu. Det gjorde min farmor. Hun 

var født i 1896, altså barn af en anden verden, længe før 

forbrugssamfundet. 

Af de kristne højtider er det julen, vi forbinder med størst 

generøsitet. Et barn er født os; Guds søn kommer til os, for 

at vi skal have liv og have i overflod, som det formuleres 

i Johannesevangeliet. Også i de andre højtider er kernen 

denne guddommelige generøsitet, men julen er den højtid, 

som står stærkest for de fleste, og her er det tydeligst, 

at liv i overflod er idealet. Her skal ikke mangle. 

Sådan er det stadig. Men koblingen af højtid og forbrug har 

kastet et mistænksomt skær over et udtryk som liv i overflod. 

Er det stadig et ideal i en tid, hvor vi har opdaget, at 

vores livsform har en udløbstid, fordi klimaet ikke kan klare 

det? Er julen set i det perspektiv blot ”en kapitalistisk lorteopfindelse”, 

som man kan læse i graffiti med grøn spraymaling 

ved et busstoppested på Nørrebro i København? 

Man kan se det på ønskesedlerne. Enten er der ikke rigtig 

nogen ønsker, eller også ligner ønskesedlerne bestillingssedler, 

hvor der som en service er anført produktnummer 

og pris. De får lysten til at give til at sive lige så stille ud af 

en. Den amerikanske kunstner Jenny Holzer lavede for 

nogle år siden en videoinstallation: Protect me from what I 

want, skrev hun med store lysende bogstaver på en facade 

i Las Vegas. Beskyt mig fra det, jeg ønsker. Det lyder som 

en mærkelig bøn; de fleste vil gerne have deres ønsker opfyldt. 

Men ved man egentlig selv, hvad man ønsker sig? Og 

hvad giver mest glæde? At få præcis, hvad man har bedt 

om – eller at øve sig i taknemmelighed over det, man får, 

som min farmor og farfar i sin tid? 

Når man spurgte min farfar, hvad han ønskede sig, var 

svaret altid og uden undtagelse ”et kys og et rødt æble”. Et 

tåbeligt ikke-ønske, syntes jeg dengang. Men det var jo et 

fantastisk ønske, et ønske om kærlighed og påskønnelse, 

om liv i overflod på den gode måde. 

I Det Nye Testamente handler liv i overflod ikke om forbrug 

eller overforbrug. Det handler om et liv, hvor mennesker 

har mulighed for at folde sig ud, i kærlighed og påskønnelse, 

i fællesskaber. Det mest værdifulde har ikke noget med 

penge at gøre, så banalt er det. Her kunne de fleste af os 

lære af ideen om at spare op til julens glæde og løbende 

sætte ind på kontoen for det, der virkelig betyder noget. 

Det vil også være en glimrende øvelse i at tænke ud over 

egen næsetip og så at give til mennesker, der har behov 

for en økonomisk håndsrækning - eller støtte, nærvær og 

opmærksomhed. 

Og Julens Glæde, hvad blev der af den? For min farmor var 

det et højdepunkt, når det blev meddelt i Østfyns Avis, at 

Julens Glæde kunne hentes i forsamlingshuset. Så havde 

hun noget at gøre godt med. ■ 

Julens Glæde var en forening, som var opstået i et mangelsamfund. 

I dag har de fleste, hvad de behøver – og mere til. 

i Danmark 


5

del dine 

aktiviteter 

jule 

aktivitet 

god ide 

Spejdernet.dk/ 

spejderliv/ 

aktivitetsdatabase 


Lån de andres 

bedste idéer 

- OG DEL DINE EGNE 

AF LONE HANSEN 

Som spejdere er vi gode til at få idéer og udvikle dem. Det er sjovt at prøve 

noget nyt – nogle gange lykkes det, og andre gange finder vi ud af, at 

idéen ikke er så vellykket, når den først bliver sluppet ud i virkeligheden. 

Det kan nu også være rart ind imellem at låne en 

god idé, der allerede er afprøvet. Man kan bruge 

idéen uændret, eller man kan udvikle den og tilpasse 

aktiviteten til en anden aldersgruppe eller til den 

idéramme, som spejderne lige nu arbejder med. 

I aktivitetsdatabasen på Spejdernet gemmer der sig 

rigtigt mange gode idéer. Nogle stammer fra tidligere 

distriktsturneringer eller korpsarrangementer. 

Andre er samlet fra spejdere landet over gennem 

tiden. Og andre igen er udviklet til Palettens mærker 

for at gøre det lettere for ledere at komme i gang 

med at arbejde med et mærke. 

Det er helt legalt at låne en idé. Når vi bygger videre 

på andres idéer, kan der opstå varianter, som gør 

en aktivitet til en ny oplevelse, også for de spejdere, 

der tidligere har prøvet noget, der lignede. Det kan 

være en leg, der får et twist, bålmad med anderledes 

ingredienser eller et løb med en ny type kort. Det er 

her, vi som ledere fortsat skal bruge fantasien. 

Har I allerede en masse gode idéer og aktiviteter i 

din spejdergruppe, så del gerne aktiviteterne med 

andre. På den måde er vi allesammen med til at lave 

godt spejderarbejde i hele Danmark. → 

Aktiviteterne er alle mærket med en anbefalet aldersgruppe 

og et anslået tidsforbrug. Men det er vigtigt, 

at du også bruger din erfaring med de spejdere, 

du er leder for, når du vælger aktiviteter ud. 

i Danmark 


7

Nyt mærke havde premiere på Landstræf 

Når vi som spejdere tager på tur til et sted, vi ikke kender 

godt i forvejen, går vi ofte på opdagelse. 

Som spejdere kan vi få meget mere indhold i det, vi 

foretager os på et kendt eller mindre kendt sted. Det 

kræver kun, at vi tænker aktiviteter på samme måde, 

som hvis vi planlægger et møde derhjemme. Det lægger 

det ny mærke ‘Ridder af …’ op til. 

Grundidéen er, at man laver nogle aktiviteter inden 

for de tre hovedtemaer: Mennesker, natur og miljø 

samt historie og kultur. Det kan være aktiviteter, hvor 

man lærer noget om stedet og prøver noget nyt, men 

der lægges også op til, at man gør noget for det sted, 

man besøger. 

Når I har taget mærket ‘Ridder af …’ kan der købes 

sekskantede aktivitetsmærker i 55°Nord. Det kan I 

supplere med et ekstra, måske hjemmelavet mærke, 

der fortæller, hvilket sted, I har taget riddermærket. ■ 

del dine 

aktiviteter 


SYV 

BÆREDYGTIGE 

NYTÅRSFORSÆTTER 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 

Efter jul kommer nytårsaften, og efter nytårsaften kommer 2020. Læs med 

her, hvis du gerne vil være mere bæredygtig til næste år. 

1. 

En spork i tasken 

Hav altid en spork i tasken, når du er på 

farten, så du kan takke nej til plastikbestik. 

Man kan få nogle mindre sporks 

end den almindelige. Light My Fire’s 

sporks fås også i bioplast og kan købes 

på 55nord.dk 

4. 

Ruskomsnusk 

Få brugt resterne i køleskabet i stedet for 

at lade det stå, til der gror mug på. Nogle 

gange kan man med fordel hælde det 

hele sammen i en gryde til en ordentlig 

omgang ruskomsnusk for at få tømt 

køleskabet. I samme omgang får man 

måske også prøvet grænserne for sine 

smagsløg af. 

2. 

Sluk lyskæden 

Det er SÅ hyggeligt at nyde samvær med 

lyskæder i de mørke vintermåneder. 

Vær dog gerne opmærksom på at slukke 

lyskæden, når du ikke kigger på den for 

at spare på strømmen. Man kan få en 

timer til lyskæder, så man for eksempel 

kan indstille lyskæder til kun at lyse fra 

17 til 22. 

5. 

Længere ferier 

Flyrejser er ikke gode venner med den 

øgede opmærksomhed på bæredygtighed. 

Derfor kan man med fordel tage på 

ferie i længere tid ad gangen i stedet for 

flere kortere ferier. På den måde flyver 

man ikke nær så mange gange, og måske 

når man endda også at komme helt 

ned i tempo på de længere ferier. 

3. 

Kødfri dag 

Hvis du synes, det er for overvældende 

lige pludselig at stoppe med at spise 

kød, kan du starte med at lade være med 

at spise kød om tirsdagen - måske endda 

bare til aftensmad. Der findes mange 

lækre vegetaropskrifter på nettet. 

6. 

Beskidt tøj til vask 

Nogen har en vane med at smide tøj til 

vask efter to til tre dage uanset hvad. 

Tjek lige om tøjet virkelig er beskidt, eller 

om det godt kan bruges en dag mere 

inden vask. 

7. 

Korte bade med musik 

Det kan være svært at komme ud af 

badet. For at hjælpe, kan man man finde 

en sang på en bestemt længde, og så ved 

man, at man skal til at blive færdig, når 

omkvædet gentages for sidste gang. 

i Danmark 


9

Ø-spejd 

DEN 

ØSTLIGSTE GRUPPE 

I DANMARK 

AF NEXØ GRUPPE 

I denne artikel kan du få et indblik i, hvordan det er at være spejder på Bornholm. Her 

fortæller Nexø gruppe nemlig, hvordan de organiserer deres spejdergruppe og hvilke 

skønne aktiviteter, der findes i spejderregi på øen. 

BORNHOLM 

Velkommen til 

sidste afsnit i serien 

“Ø-spejd”. Her har vi 

sat fokus på særlige 

fortællinger fra vores 

spejdere omkring udfordringer 

og glæder 

ved at leve på en ø. 

Nexø 

Nexø Gruppe er en KFUM-spejdergruppe, som også kaldes 

Albret Wolfsens gruppe og er en lille gruppe på syv spejdere 

med to-tre ledere. Spejderne mødes hver onsdag fra 16:30 til 

18:00. Aldersmæssigt ligger spejderne fra 6 år og op til 17 år, 

så det kan nogle gange være lidt af et puslespil at planlægge 

et møde, hvor alle bliver udfordret og synes, det har været 

sjovt. Gruppen arbejder meget ud fra arbejdspaletten og laver 

opgaver, så spejderne kan få mærker. Mærkerne bliver 

uddelt til gruppens juleafslutning eller sommerafslutningen. 

Fra omkring april, når vejret er varmt nok, holder gruppen 

sine møder udendørs. Bag kirkegården har kommunen bygget 

et shelter med bålplads og udenomsarealer, så man kan 

lege spejderlege eller tage en rask omgang "sild i en tønde", 

hvis det er det, man finder på. Man går først ind i spejderhuset 

igen, når man starter op efter skolernes sommerferie, altså 

engang i august/september måned. 

Ledelsen i gruppen er lidt af et familieforetagende. Gruppeleder 

er Laila, som er gift med Michael, der er kasserer for gruppen. 

Laila har været spejder i ca. 40 år - heraf 20 år som leder. 


Nicklas, som er 22 år, er søn af Laila og Michael og har været 

leder i 5-6 år og startede selv som bæver som 6-årig. Samarbejdet 

i gruppen er godt, både mellem ledere, spejdere og 

forældre. Gruppen har dog en stor udfordring. Det er svært at 

få nye spejdere. Der er så mange tilbud til de unge i fritiden: 

Tablets, computere, fritidsarbejde, sport og andet. Men der 

er nok også andre grupper med samme udfordring. 

Gruppen holder møder i et ældre hus, der ejes af en forening, 

som hedder Nexø Ungdomsborg. Den blev stiftet lige efter 2. 

Verdenskrig, for at de unge mennesker i Nexø og omegn havde 

noget at foretage sig i fritiden, og som havde noget med 

kristendom at gøre. 

Små grupper samarbejder 

Spejderkorpsene på Bornholm har et godt tværkorpsligt 

samarbejde. Både de blå, gule og grønne korps. Derved kan 

der faktisk laves nogle gode lejre og turneringer med mange 

spejdere samlet på vores lille ø. Som man siger: "Mange 

bække små, gør en stor å". Der er to store tværkorpslige 

arrangementer, der er tilbagevendende hvert år. Det ene er 

spejdermarchen "Bornholm Rundt", hvor Nexø gruppe er repræsenteret. 

Her har gruppeleder Laila en meget vigtig post. 

Hun er nemlig "madmor" for marchen. Den anden tilbagevendende 

aktivitet er Burgundia-Lejr. Det er en weekendlejr 

for både de små og store spejdere og er et samarbejde mellem 

alle korpsene på Bornholm samt Sct. Georgsgilderne. 

Nexø Gruppe har et godt samarbejde med Nexø by. Spejderne 

deltager i diverse arrangementer, hvor der tjenes penge 

ind til gruppen. Dér skal nævnes Sankt Hans arrangement og 

juletræstænding på Nexø Torv. Ved arrangementerne sælger 

spejderne æbleskiver og diverse med god hjælp fra forældre. 

Mangler du at opleve Bornholm? 

Til slut en opfordring. Kom og oplev Bornholm - det er en 

skøn ø med en fantastisk natur og frisk luft. Tag spejderne 

med. I kan altid låne vores spejderhus til overnatning, eller I 

kan cykle rundt og opleve øen og overnatte i de sheltere, der 

findes rundt om på Bornholm. ■ 

Kontakt gruppen: 

Laila Stange Elleby, mail: raksha1972@icloud.com, 

Mobil: 21 63 67 57 

i Danmark 


11

En ny Spejderliv 

er på vej 

AF KATRINE THØRRING BASTRUP 

På Landsmødet i 2018 blev der vedtaget et resolutionsforslag, som pålagde hovedbestyrelsen 

at udgive en ny Spejderliv. Derfor nedsatte hovedbestyrelsen i foråret 2019 en 

arbejdsgruppe, som skal stå for at udgive en ny Spejderliv. Planen er, at bogen senest er i 

handlen til Landstræf i 2021. 

Idéerne er mange og begejstringen stor, 

når man som arbejdsgruppe får lov til 

at kaste sig over et projekt som dette, at 

skrive en ny udgave af Spejderliv. En bog 

som mange spejdere gennem tiden har 

bladret i for at finde idéer og inspiration 

til det daglige spejderarbejde. Men at 

skrive en ny version af Spejderliv er ikke 

noget, man lige klarer på en weekend, 

desværre. 

På Landsmødet blev det klart, at den 

sidste version af Spejderliv fra 1999 ikke 

længere afspejler nutidens spejderarbejde. 

Derfor blev KFUM-Spejdernes 

medlemmer budt indenfor til en works- 


hop, hvor interesserede kunne komme 

med input til bogens indhold. Samtidig 

gik jagten ind efter inspiration i gamle 

spejderbøger fra ind- og udland, som 

blev vendt fra ende til anden på vores 

arbejdsweekender. 

De inputs, vi fik på workshoppen og ved 

at læse gennem de gamle spejderbøger, 

har vi samlet til en bruttoliste med kapitler, 

som vi i arbejdsgruppen tænker skal 

have en plads i den nye bog. Du kan se 

listen til højre. Med bruttolisten på plads 

gik vi i gang med at samle viden og skrive 

på de første kapitler, som blev fremvist 

på Landstræf. 

Det bæredygtige aspekt 

I arbejdsgruppen har vi en vision om at 

skabe et stærkt og bæredygtigt produkt, 

som kan holde i mange år og stadig være 

relevant. For os er det utrolig vigtigt, at vi 

får fremstillet en bog, som spejderne er 

SÅDAN KAN DU BIDRAGE 

vilde med og har lyst til at bruge, samtidig 

med at vi sørger for, at produktionen 

af bogen har så lav en omkostning for 

vores miljø som muligt. Derfor er vi sideløbende 

med skriveriet i gang med at 

undersøge de forskellige muligheder for 

miljøvenlige tryksager. 

Hvor er vi nu? 

På nuværende tidspunkt er tre kapitler 

skrevet færdig, og du har måske mødt 

nogen fra arbejdsgruppen på Landstræf 

i september. Her var det muligt at få fingrene 

i de første kapitler. Hvis du ikke var 

på Landstræf, kan du finde en digital version 

af kapitlerne her: http://bit.ly/download-spejderliv. 

Vi vil rigtig gerne høre feedback 

fra jer, når I læst kapitlerne, men 

vi har meget mere oppe i ærmet frem til, 

at vi sender bogen i trykken. For eksempel 

kan du finde vores podcast “Spejderliv” 

dér, hvor du hører podcasts. ■ 

Vi har brug for din erfaring for at kunne lave den bedst mulige udgave af 

Spejderliv! Hvis du har kompetencer eller viden indenfor et eller flere af emnerne, 

vil vi meget gerne høre fra dig! 

KAPITLER I STØBESKEEN 

Bål 

Find vej 

Førstehjælp 

Hike & eventyr 

Håndarbejde 

Indretning af lejrplads 

Kirken 

Knob 

Koder og hemmeligheder 

Kroppen 

Lejrbål 

Madlavning 

Musik og Sang 

Naturkendskab 

Pionering 

Planlægning af møder & lejre 

Praktiske færdigheder 

På vandet 

Sketches og Taler 

Spejder i Danmark 

Spejder i verden 

Spejder online 

Spejderpædagogik 

Spis naturen 

Tovarbejde 

Turneringer/Konkurrencer 

Universet, Verden og Videnskaben 

Du kan f.eks. hjælpe med: 

· Gennemlæsning af bogens tekster 

· Tips, tricks og fif – du kender f.eks. en remse, som gør det lidt nemmere at 

huske, hvordan man binder et bestemt knob eller kender træets brændværdi 

· Noget tredje 

Du behøver ikke nødvendigvis selv at være klar på at skrive om dit emne. Vi 

kan også interviewe dig og skrive ud fra dine erfaringer. 

Sådan gør du: 

Send en mail til spejderliv@kfumspejderne.dk med overskriften FAGHJÆLP. 

I mailen skriver du: Navn, telefonnr. og distrikt samt hvilket emne, du kan 

hjælpe os med at skrive om. Så kontakter vi dig, når vi kan bruge din hjælp. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

i Danmark 


13


LANDSTRÆF 

Dette års sidste billedsider er et tilbageblik 

på årets landstræf på Gram Slot, hvor 

lederpleje var i højsædet. Næste år bliver 

billedsiderne til opslagstavle med både 

billeder og små tekster. 

i Danmark 


15

FORMANDSKABETS KLUMME 

Kære KFUM-spejder! 

JULEHILSEN AF STINE KIRK JENSEN 

Så er julen over os med alt sit stress og jag, 

men også med sin hygge, nærhed, tradition 

og fællesskab. 

I gruppen og distriktet mødes vi fra nær og 

fjern til julemarkeder, juleweekender og julegudstjenester, 

hvor vi bliver mindet om, 

at vi som spejdere aldrig er alene. Vi er en 

del af en stor (global) familie, som tager sig 

af hinanden og andre, der ikke måtte have 

nogen at glædes med i julen. Og det er det 

fantastiske ved spejderlivet. For det er jo 

ikke kun i julen, at vi er noget for hinanden. 

Hver eneste dag bliver der skabt tusindvis 

af spejderoplevelser på tværs af alder, køn, 

kultur, kompetencer, politisk overbevisning 

og uddannelse. Det er ganske unikt og 

en de vigtigste grunde til, at vi som spejderbevægelse 

til stadighed rykker verden med 

vilje for og med børn og unge. 

Ud over de mange lokale spejderoplevelser 

i år har vi også haft oplevelser sammen 

med vores venner i Spejderne. Blandt 

andet har vi åbnet og overgivet Ungdomsøen 

til hele Danmarks ungdom; vi 

har fejret 100 års og andre jubilæer for 

De grønne pigespejdere, Dansk Spejderkorps 

Sydslesvig, Gilwell-kurset og for 

mange KFUM-spejdergrupper. Derudover 

har vi været på Landstræf og blev riddere 

af Gram Slot - og i løbet af den weekend 

fandt vi ud af, at der er en masse spejdergrupper, 

der allerede er godt i gang med 

at spille en større og større rolle som lokalt 

kraftcenter i deres lokalområde. Fedt! 

Vi i hovedbestyrelsen glæder os til at opleve 

og høre om en masse nye spændende 

spejderoplevelser i 2020, hvor vi jo blandt 

andet mødes til landsmøde i september. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige 

tak til dig og dine lederkammerater, der i 

jeres sparsomme fritid finder overskuddet 

til at gøre en forskel for børn og unge i gruppen, 

distriktet, kursusstaben, centret eller 

hvor man nu vælger at lægge sine kræfter. 

Tak for indsatsen! Du gør en forskel! 

Med Ingemanns ord vil jeg på hovedbestyrelsens 

vegne ønske dig og dine en rigtig 

glædelig jul og et velsignet og lykkebringende 

nyt spejderår: 

“Fred over jorden. Menneske fryd dig! Os er 

en evig frelser fød!” 

De bedste julespejderhilsner 

Stine Kirk 

Stine Kirk Jensen og Peter 

Stubkjær har været henholdsvis 

næstformand og formand siden 

landsmødet 2018. De skriver på 

skift formandskabets klumme. 


DE GODE HISTORIER 

Spejderlivet 

i andre 

lande 

Denne gang har vi hele tre ‘Den gode historie’ til jer! 

At opleve spejderlivet i nye sammenhænge og blandt andre kulturer giver 

oplevelser, perspektiv og energi. I dette nummer kan du derfor læse om hele 

tre måder, du eller dine spejdere kan opleve spejderlivet i andre lande på: Ved 

at tage på international lejr som leder, arbejde på et spejdercenter eller søge 

udveksling med andre spejdere. God læselyst - fra alle os til alle jer. 

i Danmark 


17


Tag på international 

lejr som leder 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Mange spejdere verden over var denne sommer på verdensjamboree (WSJ) i 

Nordamerika. At deltage i en jamboree er ofte noget vi forbinder med trop- og 

seniorspejderne, men der er rig mulighed for at deltage også som voksen. Både 

som leder for en trop, men også som International Service Team (IST). I denne 

artikel har Ildhu snakket med fem ledere, der har været afsted. 

CHRISTIAN ASBJØRN ANDERNSEN 

Deltaget i WSJ: 2007 som forpioneer, 

2011 som forpioneer, i 2015 som 

leder og 2019 som leder. 

Hvordan er det at være leder for 

en trop på verdensjamboreen? 

“Helt generelt, så er det at deltage 

i en jamboree en fantastisk oplevelse, 

og det er der mange årsager 

til. En af de største årsager er, at 

det virkelig er dér, man mærker 

at spejderbevægelsen er en stærk 

international bevægelse med et 

fantastisk fællesskab. Det kan man 

godt gå hen at blive en smule afhængig 

af. Jeg kan i hvert fald ikke 

forestille mig, ikke at skulle deltage 

i de næste mange jamboreer. 

For det andet vil jeg nævne det, 

at ens trop er tværkorpslig med 

medlemmer fra 3-4 forskellige 

korps. Det giver en anderledes dynamik 

og et indblik i, hvordan de 

andre korps gør tingene. Der skal 

nogen gange slibes lidt kanter af, 

f.eks. når man skal vælge flagsang 

eller synge bordvers eller når en 

baptistspejder spørger "Hvor lang 

tid har du været FØRER"? 

En tredje årsag til at det er fedt at 

være leder på en jamboree er, at 

de spejdere der indgår i ens trop 

ofte er meget motiverede og ofte 

er dem der "kan" og "vil". Jeg ved 

ikke om det skyldes, at tilmeldingsfristen 

ligger ca. 1,5 år før 

lejren, eller at det ofte er forbundet 

med en vis økonomisk udgift 

at deltage, så der er en overvægt 

af dem der er flittigst til opsparing 

og fundraising.” 

NICKLAS BERN SØRENSEN 

Deltager i WSJ 2019 som IST i 

Nordamerika! 

Hvordan var det at være IST på 

en international lejr? 

”Det var en kæmpe oplevelse at 

være med, da jeg ikke selv havde 

været med som deltager i Japan, 

og den første rigtige gang at komme 

ud og lave noget større internationalt 

spejderarbejde. Det var 

ret luksus at være afsted som IST, 

blandt andet fordi at vores telte allerede 

stod rejst, da vi kom frem, maden 

blev lavet til os, og der var busser 

til at køre os rundt på hele lejren, 

når man skulle på arbejde.” 


ANDERS PETERSON 

Deltaget i WSJ 2019 som leder. 

Hvordan var det at møde den trop, 

du skulle afsted med første gang? 

“Jeg endte med at blive tropleder 

for en trop, og fik dermed ansvaret 

for alle 40 spejdere og ledere under 

hele rejsen, og at samle troppen 

forud for rejsen på to weekender. 

Da jeg kom hjem efter 1. weekend 

i september var jeg helt oppe og 

køre... 

Den indlevelse og engagement, 

som de mange spejder havde, har 

jeg ikke mødt længe, hos så mange 

mennesker. 

Men det er noget af en anderledes 

oplevelse at skulle ud og møde 36 

spejdere, som man ikke kender, og 

så skulle samle op på dem, og gerne 

lære mange navne at kende, og 

parre dem med deres ansigter” 

STEFFEN TOLSTRUP 

Deltaget i WSJ i 2019 som leder. 

Hvad var din største oplevelse på 

lejren? 

“Den største lejroplevelse var afslutningsshowet, 

hvor amerikanerne 

viste, at de har helt styr på den 

slags. Ban-Ki-Moon talte, Pentatonix 

sang, og showet sluttede af med 

det vildeste lys- og fyrværkerishow, 

jeg nogensinde har oplevet. Det var 

den perfekte afslutning, hvor man 

kunne tænke tilbage på alle de fede 

oplevelser, lejren havde budt på. 

Jeg havde personligt en meget 

stor oplevelse, da en af spejderne i 

troppen blev alvorligt syg og skulle 

indlægges på lejrhospitalet. På 

hospitalet var der en politik om, at 

der altid skulle være en leder hos 

spejderen, og vi var to ledere i troppen, 

der på skift sad hos hende. Jeg 

havde glædet mig rigtig meget til at 

opleve shows, aktiviteter og kulturmøder. 

Men pludselig var det hele 

ligegyldigt, fordi der var en, der havde 

brug for, at jeg var ved hende. Og 

jeg havde det fint, og har det stadig 

fint, med at være gået glip af et par 

dages aktiviteter. Den oplevelse af 

at glemme mine egne behov, har 

jeg aldrig prøvet før. Det modnede 

mig som leder og som menneske 

at finde ud af, at jeg magtede det 

ansvar.” 

NADIA RAVNDAL HØJSTING 

Deltaget i WSJ 2011, 2015 som IST og 

2019 som IST i Nordamerika! 

Hvem vil du anbefale at tage afsted? 

“Alle der er gamle nok overhovedet. 

Hvis du er 14-18 år er det oplagt, da 

du er målgruppen, men lejren er efterhånden 

også blevet en lejr for de 

voksne, og IST-oplevelsen har været 

rigtig sjov begge gange.” ■ 

KOMMENDE 

INTERNATIONALE LEJRE 

· World Scout Jamboree 

2023, deltageralder: 14-17 

år - leder 18+ 

· European Scout Jamboree 

2020, deltageralder 14-18 

år - leder 18+ 

· World Scout Moot 2021, 

deltageralder 18-25 år - 

leder 18+ 

· Roverway 2022, deltageralder 

16-22 år - leder 18+ 

i Danmark 


19

DEN GODE HISTORIE 

Sammen holder vi drømmen 

om den permanente mini- 

Jamboree i live 



AF KATRINE THØRRING BASTRUP 

I september 2019 kom Katrine hjem til Danmark efter tre en halv måned i de 

schweiziske alper, hvor hun havde arbejdet som frivillig på verdensspejdercentret, 

Kandersteg International Scout Center. Og det var en oplevelse uden lige! 

Det var en halvvarm juni-dag, da vi alle mødtes på græsset foran 

centeret. 33 spejdere fra intet mindre end 30 lande. Nogen 

kom fra Tyskland, andre fra Skandinavien. Nogen kom så langt 

væk fra som Sri Lanka, Columbia og New Zealand. 

Om sommeren er der travlt på centeret, så de sædvanlige ti 

korttidsfrivillige bliver forøget til 33, og gamle Pinkies (centerets 

navn for de frivillige) kommer tilbage fra nær og fjern, for at 

give et nap med som hjælpere. Grundet travlheden bliver alle 

de korttidsfrivillige inddelt i teams: Chalet Services, Campsite 

og Program. Chalet Services arbejder med at lave mad, forberede 

værelser, tjekke gæster ind og passe butikken på centeret. 

Campsite passer på lejrpladsen, gør rent, slår græs og sørger for 

at centerets genbrugsstationen er åben. Det sidste hold, Program, 

står for aktiviteter på centeret, guider grupper på hikes 

rundt i området og laver klatreaktiviteter i bjergene. Sammen 

med 18 andre var jeg en del af Chalet Services. 

To mærkedage på samme tid 

Den 1. august, var det for alvor om at sætte det lange ben foran. 

Det er både Schweiz’ nationaldag og fødselsdagen for spejderbevægelsen, 

så der måtte intet mindre end 110 frivillige til, for 

at dagens program kunne afholdes. 

Dagen startede tidligt med at køkkenholdet serverede morgenmad 

og smurte madpakker til 400 personer. Det kan dog 

godt tage lidt tid, så mens folk stod i kø, underholdt nogle af 

de andre frivillige. Da alle havde spist, blev centeret omdannet 

til et stort karneval. Her kunne spejderne prøve kræfter med alt 

lige fra at poppe popcorn i solovn hos Scout Go Solar til at kaste 

bolde efter en skydeskive i håb om at vælte en spand vand 

ned over deres leder. Sidst på eftermiddagen fik de besøgende 

spejdergrupper mulighed for at vise deres land frem ved en 

international markedsplads, som gled over i fællesspisning for 

1.000 spejdere. 

Dagen sluttede med et stort fakkeloptog ned i byen, hvor turister 

og byens borgere så på fra sidelinjen. Optoget sluttede 

nede i byen med alpehornsmusik, tale fra borgmesteren og 

stort festfyrværkeri. 

Samarbejde trods forskelligheder 

Selvom vi alle kom fra vidt forskellige baggrunde og med meget 

forskellige erfaringer, fungerede samarbejdet godt allerede efter 

vores indledende træningsuger. Grunden til at det fungerede 

så godt er egentlig meget simpel. For selvom vi ikke kendte 

hinanden på forhånd, ikke har det samme modersmål og at alle 

kom med hver deres tilgang til spejderarbejdet, så arbejdede vi 

alle for det samme mål i sidste ende; at holde Baden-Powells 

drøm om den permanente mini-jamboree i live. Og det kan helt 

sikkert mærkes. 

Samarbejdet er fantastisk på de forskellige hold, og sammenholdet 

uden for arbejdstiden er også utroligt stærkt. Vi spiller 

minigolf, holder filmaften, klatrer sammen, og mit hold vandt 

endda den ”Den Store KISC Bagedyst 2019”. En sæson som frivillig 

på Kandersteg International Scout Center er svær at beskrive 

med ord. Men denne sommer har jeg mødt nogle helt 

fantastiske mennesker fra alle verdens hjørner, som jeg er glad 

for ikke kun at kalde mine venner – men også min familie. 

Afsted igen 

Drømmen er ikke slut. For mens du sidder og læser dette, er jeg 

tilbage i de schweiziske alper endnu en gang. Denne gang har 

jeg fået lov til at være en del af det team, som arbejder i centerets 

reception. Hvad sådan et år kommer til at byde på, kan kun 

tiden vise. Men en ting er sikkert. Jeg glæder mig utroligt meget 

til endnu en gang at skulle være en del af det fantastiske team 

på den permanente mini-jamboree! ■ 

VIDSTE DU AT ... 

· Hver år modtager KISC cirka 15.000 spejdere fra 

hele verden. 

· Den travleste dag på centeret er 1. august, som er 

spejdernes fødselsdag og Nationaldagen i Schweiz. 

· Danske spejdere er de 4 mest besøgende spejdere 

på centeret. 

· De sidste 5 år har 15 danske spejdere været frivillige 

på KISC. 

i Danmark 


21


På eventyr langt væk 

hjemmefra 

AF JEPPE MADSEN 

I dette rejsebrev fortæller Jeppe om sine oplevelser under et fem ugers 

langt udvekslingsprogram i Australien gennem SISEP 

(Scout International Student Exchange Program). 

Jeg hedder Jeppe, er 17 år gammel og i sommeren 2019 

var jeg en af de heldige spejdere, som fik mulighed for at 

tilbringe fem uger som udvekslingsstudent i Australien 

i min sommerferie. Herhjemme i Danmark er jeg spejder 

og spejderleder hos KFUM-Spejderne Ikast, og det var 

gennem spejderne, at jeg fandt programmet SISEP (Scout 

International Student Exchange Program), som arrangerer 

udvekslingsophold mellem danske og australske spejdere. 

I København mødtes jeg med 19 spejdere fra forskellige 

korps. Vi rejste sammen mod Australien, hvor vi blev 

spredt over hele det store land. I Brisbane blev jeg taget 

imod med åbne arme af en fantastisk venlig familie, som 

bestod af en mor og to drenge på 13 og 17 år. De to første 

uger havde de vinterferie, og vi var både på spejderlejr, 

ude at campere, på bjergbestigning, ude at dykke og på 

gåtur gennem regnskoven. 

på den private, katolske high school for drenge, hvor jeg 

gik, hvilket var super spændende og anderledes. Jeg skulle 

bl.a. gå i skoleuniform og tiltale mine lærere ved deres 

efternavn. Derudover havde vi alle den samme type skoletaske, 

hvilket hurtigt viste sig at være upraktisk. Forestil jer 

lige 50 elever, der smider deres ens skoletasker i en bunke 

i skolegården. Alle de 1.700 elever på skolen var inddelt i 8 

”huse”, som kæmpede mod hinanden. De hed bl.a. Gilroy 

og Slattery, så man var næsten i Harry Potters univers. 

Det var tydeligt, at der er mange forskelle mellem Danmark 

og Australien. For eksempel var distancerne i helt andre 

dimensioner og skolesystemet var meget 50´er-agtigt 


SISEP - SCOUT INTERNATIONAL 

STUDENT EXCHANGE PROGRAM 

SISEP er et internationalt samarbejde 

med spejderkorpset i 

Australien, som hvert år giver 

danske og australske spejdere 

mulighed for at opleve et andet 

land på tæt hold. 

For at komme på udveksling skal 

spejderen være 15-17 år og aktivt 

medlem i et spejderkorps under 

The Danish Scout Council (DSC). 

Ansøgningsfristen ligger typisk i 

begyndelse af januar. 

Hvis du vil vide mere om udvekslingsprogrammet 

SISEP eller 

ønsker at få et ansøgningsskema 

tilsendt, kan du kontakte Martin 

Drews på martindrews@spejdernet.dk 

Var leder for australske spejdere 

Jeg var også en del af Scouts of Australia under mit 

udvekslingsophold, hvor jeg både var hjælpeleder 

på en spejderlejr, deltog i en masse spejdermøder 

og var på et natløb sammen med min værtsbror. 

Det var meget interessant at opleve, hvordan de er 

spejdere, og også her fik jeg lov til at fortælle om 

Danmark og spejderliv i Danmark. Jeg blev altid 

taget godt imod af spejderlederne og spejderne, 

som var meget nysgerrige og interesserede i Danmark. 

Det førte til mange spændende samtaler og 

oplevelser, hvis udfald altid var uforudsigeligt. Jeg 

oplevede bl.a. pludselig at blive en del af en Lazer 

Magic kamp, som udfoldede sig i regnskoven og en 

bueskydningskamp. Derudover endte jeg med at 

blive sendt på natløb i regnskoven som hjælpeleder 

for en flok spejdere, jeg aldrig før havde mødt. Det 

var fantastisk at opleve, hvordan de samarbejdede, 

støttede hinanden og løste opgaverne, hvilket man 

aldrig bliver træt af at se som spejderleder. 

De fem uger fløj afsted og på hjemrejsen, hvor vi 

tyve unge danskere igen fulgtes ad, gik snakken 

lystigt om alle vores oplevelser, som inkluderede 

alt fra pingviner og skiture til vilde kænguruer og 

koalabjørne. Nu hvor jeg sidder hjemme i kedelige 

Ikast, som hverken har vilde pukkelhvaler, ananasplantager 

eller en vild, ufremkommelig regnskov, 

kommer jeg til at tænke på, hvad jeg konkret har 

lært ved at være udvekslingsstudent ”down under”. 

Det første og mest indlysende er, at jeg er blevet 

meget bedre til engelsk, eller rettere sagt australsk 

engelsk. Derudover er jeg blevet mere udadvendt 

samt bedre til at starte en samtale, slappe af i det 

jeg laver, give mig tid og acceptere, at der er ting, jeg 

ikke selv har kontrol over. Jeg er også blevet klogere 

på Danmark, og jeg føler mig utrolig taknemmelig 

over at have mødt så mange søde mennesker på 

min rejse. 

Herfra skal der lyde en opfordring til alle jer spejderledere! 

Fortæl jeres unge spejdere om alle de 

muligheder, man har som spejder for at komme 

ud i verden, f.eks gennem Spejder Rejser, Verdensjamboree, 

European Jamboree og ikke mindst med 

SISEP. Det er fantastiske muligheder, for personlig 

udvikling og uforglemmelige oplevelser. Jeg vil i 

hvert fald huske mit ophold i Australien resten af 

livet. ■ 

i Danmark 


23

Planlæg en grøn 

juletur 

AF MALENE KOEFOED BIELEFELDT 

Planlægger du gruppens årlige juletur? Her er syv råd, 

der kan gøre turen mere bæredygtig. 

Stjernen placeres i toppen af det 

hjemmebyggede og klimavenlig 

juletræ 

Byg et grønt juletræ 

I stedet for at købe et juletræ, som I kan danse rundt om på juleturen, 

kan I med fordel bygge jeres eget. Spejderne skal ud i 

naturen og finde grene i mange forskellige størrelser. Sørg for 

at der er en stor gren, som bliver stammen på juletræet. Brug 

evt. et pælebor, for at fæstne den i jorden. Derefter kan pinde 

i forskellige størrelser bindes på stammen, hvormed spejderne 

kan øve deres besnøringer. Start med de lange pinde for neden 

og brug de korte ved toppen. Hæng julepynt på juletræet og en 

stjerne på toppen. Et voilà! Husk at smide grenene tilbage i naturen, 

så de kan forfalde med resten af skovbunden. 

Lav genbrugsjulepynt 

Hvis I har juleværksteder på turen, kan I lave genbrugsjulepynt. 

Bed spejderne om på forhånd at medbringe gamle aviser, blade, 

dåser og glas (som er rengjort). Der findes masser af søde 

julepynt-designs, hvis I googler “genbrugsjulepynt”. Hav nogle 

prototyper klar, som I kan vise spejderne. Ellers skal I huske at 

have en masse krea-ting med, såsom gavebånd, tape, lim, tuscher 

osv. Lav f.eks. naturlysestager, fyrfadsholder, avisklip - kun 

fantasien sætter grænser. 

Form en fyrfadsholder ud af 

en dåse. 


Byg jeres eget naturalter 

Forbered grøn mad 

Er I klar til at udfordre spejderne med larver eller tang? I kan 

bestille frosne melorme, som I kan stege og bruge som knas 

på maden. Brug dem evt. som drys på risengrøden. Prøv også 

at lave tang-chips, som kan bruges som eftermiddagssnack 

eller til hygge om aftenen. Benyt endelig også muligheden for 

at købe økologisk, lave plantebaseret mad og genbruge jeres 

rester. 

Brug melorme, for at introducere 

spejderne til insektmad. 

Leg med klima i fokus 

På spejderture plejer man at lave mange lege. Prøv derfor at 

lave dem til lege med klima i fokus. I kan lege “jorden er giftig” 

og lade som om, I er isbjørne, der hopper fra isflage til isflage. I 

kan også lege stoledans, hvor stolene, der fjernes, symboliserer 

øer, som bliver oversvømmet. Det skal selvfølgelig ikke være for 

trist, så husk at gøre det sjovt, og tal evt. med spejderne efter 

legen om, hvad klimaudfordringen går ud på. 

Sortér 

Få nogle af spejderne til at opstille en genbrugsstation, hvor 

I kan sortere i så mange segmenter som muligt: Metal, papir, 

pap, plastik, glas, restaffald og bio. I kan lave sjove tegninger, 

som viser, hvad der skal i hver affaldspose. Vær kreative og husk 

at gøre det sjovt og nemt for alle at forstå. 

Lav post-its 

Hvis I er i en spejderhytte på jeres juletur, kan I lave små post-it 

mærkater, for at huske hinanden på at slukke for vandet eller 

lyset. Sæt dem på de steder, som forbruger vand eller strøm 

f.eks. på vandhanen i køkkenet og på toilettet, ved skyllet på 

toiletkummen og på lyskontakten i alle rum. 

Her leger vi isbjørne, som 

mister is at stå på pga. 

klimaforandringer. 

Post-it idéer på kontakter: 

Er du også 

lyseslukker? 

Vidste du, at 

slukke lyset, 

er det nye 

sort 

Sluk mig!”, 

Post-it idéer på vandhaner eller toilet: 

Luk mig 

Tænk grønt, 

gå i sort 

Spar på 

vandet!”, 

Lav en friluftsgudstjeneste 

Kom ud i den friske luft og lav en andagt under åben himmel. 

I kan bygge jeres eget alter ud af grene, blade, sne, eller hvad 

der findes i omegnen. Fordelen ved en friluftsgudstjeneste er, at 

spejderne kan føle sig i ét med naturen, de tager ejerskab over 

deres selvbyggede alter, og de har genbrugt naturens materialer. 

Reflektér evt. over, hvad det er, naturen giver os, og spørg 

spejderne om, hvad de sætter pris på ved at være i naturen. Det 

er nemlig, når vi værdsætter naturen, at vi passer på den. I kan 

også referere til spejderloven. Husk at smide de fundne materialer 

tilbage i naturen. 

Lille skyl 

i Danmark 


25

Og det skete i 

de dage … 

… at vi brugte mere tid på at høre de samme 14 bibelvers, end vi brugte på 

at spise pebernødder. De fantastiske og skelsættende ord fra juleevangeliet 

får hurtigt samme tone, som når vejrpigerne proklamerer storm og sjap og 

slud hver eneste decemberdag. Her har juleevangeliet fået et boost, men 

sandheden er stadig lige så sand, som den har været de sidste 2019 år. 

AF KAROLINE LUNDEGAARD MANDRUP 


Jeg sad på en sten og var ved at pille en halv tjørnebusk 

ud af pelsen på en af de mere kække lam. 

Jeg var virkelig træt, og mine tanker fløj afsted til 

tørre sko, kjortler uden hullede lapper og et hus 

med et ægte tag. Alle disse ting forekom mig helt og 

aldeles maje stætiske, da jeg sad på den kolde sten 

i tusmørket med et får, der dog opvarmede min gåsehud 

et par grader. 

Et misfornøjet mæh afbrød mine sorgløse tankebaner, 

og jeg opdagede, at mine hænders nænsomme 

bevægelser var blevet erstattet af nådesløs 

opsprætning af fårets tykke uld. Efter at jeg igen 

havde fundet min snilde frem, fortsatte jeg det kedsommelige 

arbejde med at redde lammets dyrebare 

vinterjakke. Mine trætte øjne havde svært ved at 

fokusere i mørkningen. 

Endelig tumlede tjørnegrenen og filtbolden ud af 

mit tag og fortsatte ned ad bakken. Lammet smilede 

nervøst til mig og sagde ikke specielt overbevisende 

tak, inden dets små ben listigt bar det ud 

af min synsvidde i det efterhånden tættere mørke. 

Mine øjenlåg begyndte at falde i, ligesom byporten 

også havde gjort det for længst. Igen i nat skulle jeg 

sove her ude på marken med fårene. 

Da jeg havde tvunget min før skælvende krop i ro, 

faldt jeg i søvn i kulden. Jeg kan huske, at jeg kiggede 

længe på stjernerne, inden jeg faldt i søvn. Når 

det er koldt, er det stjerneklart, og når det er lidt 

mindre koldt, er himlen tæt af skyer lidt ligesom et 

får, der trænger til at blive klippet. Denne nat drømte 

jeg videre på dagens drømme, men de var mere 

virkelige end noget, min underbevidsthed hidtil 

havde kunnet frembringe. Der var lys og varme, og 

så var der en ting mere. Jeg ved ikke helt, hvad det 

var, men det var kilden til lyset og varmen. Og lyset 

og varmen sang. 

Sangen vækkede mig. Sangen, der aldrig havde været 

en drøm, vækkede mig og viste mig, at lyset og 

varmen heller ikke var en drøm. Foran mig var det 

blevet morgen, selvom det var midt om natten. En 

solopgang af engle sang alt det sorte på flugt, og de 

smilede med hele deres krop, ja, selv deres vinger 

smilede. Næsten lige over dem var en stor stjerne. 

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. Det var bare 

det, den var. Stor. Stor og skinnende. 

Tonerne fortsatte med at vælte ind i mine øregange, 

og jeg begyndte at danse. Jeg kunne slet ikke lade 

være. Sangen og dansen førte mig til stedet præcis 

under stjernen, og der var jeg ikke længere alene. 

Min krop stoppede med at danse, men mit hjerte 

startede med at danse. Det, jeg så, har jeg aldrig 

glemt, det, jeg mærkede, har jeg aldrig glemt. 

Det var et barn. Barnet skinnede så kraftigt og varmede 

hele min krop. Jeg blev blændet, og jeg lagde 

ikke mærke til andet end barnet, men mere var heller 

ikke nødvendigt, og aldrig siden har noget andet 

været nødvendigt. Den morgen, midt om natten, 

sang jeg: 

Fred over jorden! 

Menneske, fryd dig, 

os er en evig frelser fød! 

i Danmark 


27

Melodi: Højt fra træets grønne top 

Se, nu er det blevet jul, 

og vi skal på ferie. 

Ildhu lægger sig i skjul, 

ser en tv-serie. 

Men frygt ej, vi er tilbag’ 

når det snart bli’r lyser’ dage. 

Alt imens kan I jo, 

se en gammel video. 

... EN RIGTIG 

GLÆDELIG 

JUL. 

Tro nu ej, at vi kun vil, 

sidde foran skærmen. 

Vi vil også gerne spil’, 

og på spejderfærden. 

Husk at nyde frost og sol, 

kom nu op af denne stol. 

Nyd din tid med venner, 

kram os’ dem, du kender.

Ildhu 04 2019

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?