18.12.2019 Views

Minikatalog 2020

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NYHED!

Oplev det ægte Bali

Det vestlige Bali er en skjult perle på

Gudernes Ø, og her ligger vores destination

Pemuteran - en fiskerlandsby, der

udvikles på beboernes præmisser og vilje

til at bevare og beskytte miljøet. Der er

ingen store kædehoteller og resorts,

ingen jetski og andre støjende aktiviteter

på stranden. Alt foregår i en afslappet

atmosfære med en imødekommende

lokalbefolkning, hvis daglige liv er en

blanding af fiskeri, turisme og en fælles

beslutning om at bevare deres landsby så

autentisk som muligt.

I Pemuteran får I indblik i en hverdag, der

har et bæredygtigt miljø som sit hovedmål,

og der vil være rig mulighed for at

interagere med lokalsamfundet.

På turen fra lufthavnen i Denpasar til

Pemuteran har vi inkluderet en række

spændende oplevelser. I vil besøge

søer, templer, to smukke vandfald og en

bæredygtig kaffeplantage. Alt dette er

inkluderet i grundprisen.

Udover grundpakken vil det være muligt

at tilkøbe flere forskellige spændende

udflugter, blandt andet:

• Templerne i Pemuteran

• Dyrkning af ris på risterrasser

• Besøg på perlefarm / vingård

• Varme kilder i junglen

• Fiskeri med de lokale

• Den ubeboede Menjangang Island

• Sekumpul-vandfaldene

• Besøg på lokal skole

• Introduktion til og undervisning i

• BIOROCK-projektet med genoprettelse

• af koralrev, herunder snorkling

PRISEN INKLUDERER

Flyrejse København - Bali t/r inkl.

bagage

Transfer til hotel i Denpasar

1 overnatning i 3-sengsværelse inkl.

morgenmad i Denpasar

Transfer til Pemuteran med frokost

og udflugter undervejs

5 overnatninger i 3-sengs bungalows

inkl. morgenmad i Pemuteran

Afgift til Rejsegarantifonden samt

obligatorisk ansvarsforsikring

Prisen afhænger af den aktuelle pladssituation på

fly og indkvartering, gruppens størrelse samt den

ønskede rejseperiode. Rejsen kan afkortes eller forlænges,

og turens indhold kan tilpasses jeres ønsker.

Vær med til at bevare lokalmiljøet

Genoprettelse af koralrev

På jeres rejse til Bali har I en unik mulighed

for at deltage i det prisbelønnede

BIOROCK-projekt, som går ud på at genoprette

og beskytte koralrevene.

I vil blive introduceret til teknologien, der

booster korallernes vækst og sundhed ti

gange hurtigere, end naturen selv formår.

Udover undervisning i basis-teknologien

vil I også få demonstreret selve processen

og se, hvordan det virker. Endvidere

vil I deltage i omplantning af koraller, og I

får en guidet snorkling-tur ud på de områder,

som er blevet genoprettet.

I har ligeledes mulighed for at ”donere” et

koralrev, som I kan besøge år efter år som

jeres skoles helt eget projekt.

Hjælp havskildpadderne

Hvert år slagtes op mod 30.000 havskildpadder.

En lille del bliver brugt til

ceremonielle formål, mens resten bliver

slået ihjel for at få fat i deres kød. Deres

æg er også truede, da de anses som en

delikatesse på Bali.

Formålet med havskildpaddebevarelses-projektet

er først og fremmest at

beskytte voksne havskildpadder og

dernæst at øge chancerne for, at deres

afkom kan nå voksenstadiet. Samtidigt

beskytter man skildpaddernes æg, så de

har chancen for at blive udklækket fremfor

at blive spist.

Bæredygtigt landbrug i skoven

Få indsigt i en mosaikagtig biodiversitet,

der i langt højere grad sikrer bæredygtighed

end den monokultur, der er fremherskende

i de fleste af verdens landbrug.

I kan være med til at plante afgrøder og

følge deres vækst via fotos, når I kommer

hjem.

4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!