28.02.2020 Views

Flies & Coffee Yumpu

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NR 2

2020



køb abonnement til flies & coffee

i dag og modtag en emaljekop og

en bøtte med lækker kaffe

gå på hjemmesiden

fliescoffee.dk

og find grej tips

og tilmeld dig

Vi drikker den selv når

vi er ude og svinge

med fluekæppen


We’re in business to

save our home planet


Indhold

6

Pladsskifte gav storlaks

ved Gudenåen

7

Hektisk fiskeri ved geddepremiere

8

Lær dine børn at fiske

14

Ny bog Et liv i fisk

16

Laksekvoter for 2019

20

Fiskerman

24

Er lystfiskeri noget for kvinder?

28

Hvor må jeg færdes som

lystfisker?

CHEFREDAKTØR

Filip Jantzen

GRAFIKER

Filip Jantzen

REPRO

Filip Jantzen

ILLUSTRATIONER

Filip Jantzen

SOCIAL MEDIA

Filip Jantzen

TEKSTER

Alle artikler er skrevet

og er ejet af Danmarks

sportsfiskerforbund

TRYK

Jantzen Grafisk


Foto af Dansk Sportsfiskerforbund

Pladsskifteskifte gav storlaks ved Gudenåen

Gudenåen har givet mange laks de seneste uger, så Lasse Vigen fra

Rødkærsbro tænkte, at det var tid til en tur til åen, da han sluttede

sit natarbejde om morgenen. Det kom han ikke til at fortryde, for

turen gav ham hans hidtil største laks fra åen.

Med sønnen i institution og konen på arbejde

tænkte Lasse, at det var tid til at prøve lykken

ved åen den 1. november, men på den

første plads var der nu ingen fisk, der viste sig. Vandstanden

i åen var næsten en meter over normal, så

det var svære forhold, og efter tre timer uden fisk

valgte Lasse at skifte plads.

Skiftede til ny plads

Fremme på den helt nye plads i zone 5 mellem

Bjerringbro og Ulstrup skete der hurtigt noget. Lasse

hørte en plask nedstrøms og kunne overvære, at

en anden fisker fangede og genudsatte en hunlaks

på 83 cm. Det gav fornyet blod på tanden, men efter

endnu en time, hvor der ikke var sket noget, begyndte

øjenlågene at blive tunge, så han valgte at

give det 10 minutter mere, inden han skulle hjem og

se dyner.

Men der skulle kun bruges fem minutter, og så var

kæppen satme spændt for. Den startede meget roligt,

og jeg tænkte det ville blive en kort fight men

så stak den ellers af nedstrøms, med flere udløb og

spring. Efter noget sejt og tungt tovtrækkeri kunne

jeg håndlande en prægtig camo-farvet hankønnet

kampvogn med anhængertræk på 107 cm og 11,4

kg, beretter Lasse.

Lasses femte laks

Laksen huggede hårdt på en sort Flying Condom

spinner og var Lasses femte laks ved Gudenåen.

Han begyndte at fiske ved åen for 2½ år siden, da

familien bosatte sig i nærheden. Tidligere fiskede

han mest kyst men det nye vand blev nød til og blive

fisket af.

6

Foto af Dansk Sportsfiskerforbund


Nyd din kaffe på fisketuren

eller ved fluestikket

IKke i sofaen!!!!!


Lær dine børn at fiske

Mange lystfiskere drømmer om at dele lystfiskeriet med deres

børn, men det er ikke altid lige let at få ungerne til at gribe

fiskestangen. Her får du her en række tips til at komme godt

fra start med at introducere din hobby for familiens

yngre medlemmer.

Foto af Adobe Stock


Foto af Unsplash

Far, far, jeg har bid! Ud af øjenkrogen kan jeg

se Anton stå med en fiskestang spændt til bristepunktet

og et meget koncentreret udtryk i

øjnene.

Det er helt sikkert en gedde, der har hugget, siger

jeg til ham, mens stangspidsen endnu engang blive

suget mod vandoverfladen. Vi slækker lidt på bremsen

og lader fisken arbejde, og efter flere stærke

udløb kommer den langsomt mod land. En enorm

aborre dukker pludselig op i overfladen, og med rystende

hænder lykkes det at få den nettet. Jubelskrig,

high fives og begejstring flyver gennem luften,

mens vi hurtigt får gjort aborren klar til et trofæfoto.

Målebåndet strækker sig til 45 cm, og jeg må med

et smil på læben erkende, at jeg ikke længere har

familierekorden i aborre. Det har jeg det egentlig ret

godt med, at fanen er givet videre, hvad både angår

rekord-aborren, men også glæden ved at fiske. Her

får du en række tips til, hvordan du får en lignende

oplevelse med dine børn.

Altid på barnets præmisser

Regel nummer ét er, at barnet skal have en god

oplevelse ved at tage på fisketur med sin far eller mor.

Derfor bør du parkere de forventninger og rutiner, du

har, når du selv tager på fisketur. Succeskriteriet er

ikke nødvendigvis at fange en fisk, men at være på

fisketur sammen som familie. Selvom I ender med

ikke at fange en eneste fisk eller knap nok når at

Komme ud at fiske, så kan turen sagtens være en

oplevelse for dit barn. Alene det at være sammen

med sin mor eller far om noget så konkret som en

fisketur, vil for mange børn føles som et lille eventyr,

hvor man kommer væk fra hjemmets daglige rutiner

og har sin forælder helt for sig selv.

Nemme fisk og let grej

Fisketure er oftest sjovest, når man fanger noget.

Start derfor med at gå efter fisk, som er forholdsvis

nemme at fange. Tænk på, at børn grundlæggende

er meget enormt nemme at begejstre og slet ikke

har præferencer for bestemte arter, størrelser eller

fiskemetoder. Indtil dit barn er blevet fortrolig med at

kaste, så start med arter, hvor der kan fiskes passivt

med for eksempel bundforfang eller prop og orm der

kan barnet kaste ud, og barnet så trækker ind, når

der er bid, eller når barnet selv er motiveret for det.

Her er det vigtigt, at stang og hjul er så tilpas let, at

dit barn kan håndtere det. En let stang på 6-7 fod og

et lille fastspolehjul vil ofte være helt perfekt for selv

de mindste poder.

Sofafiskeri derhjemme

Inden I tager på tur, så tag en snak om, hvad det er,

I skal fiske efter.

Hvad kendetegner fisken?

Hvad spiser den?

Hvordan fanger man den?

Kan den spises, eller skal den sættes ud igen?

Børn er helt fantastiske til at huske detaljer, når det

foreksempel kommer til dyr og naturen, snakken

hjemmefra bliver lagret i dit barns hukommelse inden

turen. Det kan også være et stort hit at google

billeder af andre, der har fanget den fisk, i går efter.

I kan prøve at finde en god YouTube-video og se, hvor

folk fanger det som i vil fange på turen.

9


Find en video hvor de fortæller om fiskeriet eller måske

viser en fiskefight. Skal I fiske med orm, så kan I

også gøre dette til en del af oplevelsen ved at gå ud

i den mørke have og lyse dem sammen. Det er som

regel til stor morskab for både børn og voksne at liste

sig rundt i aftenmørket med en pandelampe i jagten

på græssets slanger. Kastetræning kan også snildt

foregå hjemme i haven. Brug et lille blink og fjern

krogen, inden I går i gang med at øve at slå bøjlen

over, holde på linen med pegefingeren, balancere

agnen og så sende den afsted mod horisonten. I kan

også øve jer i at ramme fodboldmålet eller måske op

i badebassinet, eller noget der er endnu sværere.

Ikke bare fiskeri

Fisketure med børn går sjældent, som du havde

drømt om. Måske er fiskene ikke i hugget. Måske

driller vejret. Eller måske er det bare ikke lige i dag, at

dit barn har overskud til at koncentrere sig om at lære

noget nyt. Sørg derfor for at have en backup-plan

klar, så I stadig kan være aktive sammen, men hvor

det bare ikke foregår med en fiskestang i hånden.

Jeg har selv haft stor glæde af at have et par rejenet

med på ture til både sø, mose og strand. Med disse

kan man for eksempel fange rejer, krabber, insekter

eller haletudser. Fangsten kan I putte ned i en gennemsigtig

spand eller et lille plastakvarie, og så er

der pludselig en hel masse at se på, tale om og røre

ved. Mange fiskearter kan i øvrigt sagtens klare sig

noget tid i et lille plastakvarie, og det er altid et hit at

have nogle fisk gående til nærmere undersøgelse,

hvis man lige trænger til abræk. Fisk der er nemme at

fange og oplagte til at studere i et akvarie, er aborre,

skalle, karusse og små fladfisk som der godt kan tåle

og ligge i et akvarie i lidt tid. Et 20-liters akvarie eller

terrarie i plast kan typisk fås for 100-200 kr. i de store

havecentre, og så kan det også bruges, når I skal på

stranden til sommer.

Små belønninger og slappe tøjler

Nogle af mine bedste fiskeminder har jeg fra

fisketure med min dejlige morfar. Her blev regler og

gode manerer oftest parkeret derhjemme, så der

kunne være plads til mandehørm og lidt ekstra sjov

og ballade. Det har næppe gjort mig til et dårligere

menneske, men det har utvivlsomt givet mig minder

for livet.

Hjemme hos os må det derfor gerne være noget særligt

at tage på fisketur. Det er i virkeligheden ikke så

meget anderledes, end når jeg selv tager afsted med

kammeraterne. Det kan sagtens være, at der lige

ryger en ekstra stor pose slik, en pakke chips eller et

par sodavand ned i tasken. Eller at man lige stopper

på grillbaren på vej hjem for at spise en burger eller

en is med både kugler og softice.Hvis dit barn så

småt bliver grebet af fiskeriet, så kan det også være

en god motivation at udlodde en lille præmie for ny

personlig rekord, ny art eller ved fangst af et bestemt

antal fisk på den pågældende fisketur

Fiskegrej er legetøj

Meget af fiskegrejet er temmeligt farvestrålende og

er i de fleste børns øjne bare en avanceret form for

legetøj. Så går du på opdagelse i dit fiskegrej sammen

med dit barn, er det oftest en stor succes.

Forær dit barn en rummelig grejkasse eller to, og lad

barnet starte sin egen samling med blink, wobler,

fladfiske forfang små kroge og andet de kan prøve.

Foto af Adobe Stock


Til en begyndelse kan det være rigeligt bare at lade

barnet vælge noget af det grej, du alligevel ikke bruger

så ofte. Så kan man altid supplere op, når behovet

er der. At sidde sammen og sortere spinnere,

blink, woblere og kroge kan der hurtigt gå lang tid

med. Så kan man samtidig fortælle lidt om, hvad de

forskellige slags agn kan bruges til.

Tag fiskestangen med på ferie

Skal du at rejse, så er det oplagt at snige en fiskestang

eller to med i bagagen. Lystfiskeri er en populær

hobby mange steder i verden, og her kan man

støde på spændende og anderledes former for fiskeri.

Specielt på de mere eksotiske destinationer er

fiskemulighederne store og ofte nemt tilgængelige.

På en ferie er der ofte også tid og ro til at gå på opdagelse

ved de lokale fiskevande, således at I kan

prioritere en fisketur, når det passer ind i familiens

øvrige program.

Find ligesindede i juniorklubberne

Er dit barn først blevet grebet af fiskeriet, så vil det

være oplagt at finde jævnaldrende pige eller dreng

at dele sin hobby med. Mange af landets lokale lystfiskerforeninger

har juniorklubber, hvor der tilbydes

et væld af aktiviteter og fisketure for børn og

unge. Her kan blandt andet juniorafdelingen i både

Hadsten Lystfiskeriforening og Holstebro og Omegns

Fiskeriforening nævnes, som begge er populære

blandt de unge lystfiskere. Oftest er det meget

billigt eller endda gratis at melde en junior ind i foreningerne,

og finder dit barn en makker, så kan du

være sikker på, at der bliver skruet gevaldigt op for

fisketurene i fremtiden.

5 TIPS TIL BØRNEVENLIGT FISKERI

Aborrer og skaller i sø og mose

Med prop og regnorm kan og er der næsten altid

garanti for bid. Mange steder i landet er der gratis

fiskeri i kommunens og statens søer og moser.

Fladfisk fra molen

Mange havne og moler er nemme at komme til,

og der kan nemt kastes ud over dybt vand. Her

er der gode chancer for især fladfisk.

Hornfisk og makrel fra småbåd

Fra småbåd har man gode forudsætninger for

at komme så tæt på fiskene, at lange kast ikke

er nødvendige. Her kan man fiske fladfisk med

bundforfang og børsteorm eller sejle afsted med

et par blink hængende bag båden efter makrel

og hornfisk. Husk redningsvest.

Hornfisk fra kysten

Foto af Dansk Sportsfiskerforbund

I maj og juni kan det kystnære vand være levende

af hornfisk. Her er det oplagte at øve sig i kast,

fight og landing, når junior er blevet fortrolig med

fiskeriet.

Sild og makrel fra havnen

Når kasteteknikken er på plads, er det oplagt at

besøge en af landets havne, hvor enorme stimer

af sild og makrel ofte trækker ind. Har I ikke selv

held med fiskeriet, er der garanteret andre, der

har, så der er noget at kigge på.

Foto af Dansk Sportsfiskerforbund

11


Hvis der er nogen der har skrevet historie er det absolut Sage’s

saltvandsstænger. Legendariske serier som RPLX, RPLXi og Xi2 og 3

har udkæmpet drabelige søslag med havets torpedoer verdenover.

Ingeniørerne på fabrikken på Bainbridge Island har med den aller seneste

Konnetic teknologi skabt den nye MAVERICK. Sage tilbyder en serie som

spænder fra #6 og helt op til #16 som kan håndtere selv det mest sindsyge

bluewater fiskeri.


Saltvands fiskeri handler oftere om hurtige kast

end lange kast. At lægge en flue perfekt foran

næsen på en Giant Travally, kan blive forskellen

mellem om fisken vil tage fluen eller om den svømmer

videre. Det meste saltvands fiskeri handler om

og få lagt fluen hurtigt ud til fisken. Mange forskellige

tropiske fisk er utroligt hurtige, så det gælder

om og få lagt den flue ud i en fart. Sage´s nye fiskestang

MAVERICK er designet til at du, kan lave de

hurtige og perfekte kast til fisken, selvom du har

gået rundt på flatsne en hel dag.

Spidsen af stangen er mere robust end bunden

af stangen for at du bruger dine krafter mere effektivt.

Med denne speciel designede MAVERICK

stang er du klar til og tæmme den mest vandvittige

fisk du skulle finde på de tropiske kyster.

Se illustration nedenunder.

MATERIALE

GRAFIT GENERATION 5 KONNETIC KONNETIC HD

DISTANCE

TÆT MELLEM LANGT EXTRA LANGT

SPIDS AKTION

BLØD MEDIUM KRAFTIG

MIDTER AKTION

BLØD MEDIUM KRAFTIG

BUND AKTION

BLØD MEDIUM KRAFTIG

FLUER

MYG TØRFLUE NYMFER STREAMERE XL FLUER

KASTE EGENSKABER

BLØD MEDIUM KRAFTIG


Foto af Megalops.dk

Ny bog Et liv i fisk

Den passionerede lystfisker og radio- og TV-vært Gordon P. Henriksen

er på vej med en ny bog. Et liv i fisk handler om lystfiskeri som passion,

og hvorfor det er så fantastisk at bruge timevis på søen og ved havet.

Gordon P. Henriksen har arbejdet med formidling

af lystfiskeri hele sit liv. Hans passion

for lystfiskeri har spredt sig til danskerne via

fjernsynet, internettet, radio, podcasts og fiskemagasiner

og nu debuterer han som forfatter. Bogen Et

liv i fisk er planlagt til at udkomme på Gads Forlag i

foråret 2020. Gordons bog vil ikke være en teknisk

bog om, hvordan man fanger fiskene, men snarere

en masse perspektiver og tanker om, hvorfor vi fisker,

og om alt det, der er så fantastisk ved fiskeri.

Bogen vil også indeholde

mange af de af Gordons

filosofiske betragtninger

om blandt andet det lystfiskeri

som et bindeled til

naturen, tanker om at slå

ihjel, glæden ved at sætte

en fisk ud igen, lystfiskeri

som kur mod vinterdepression,

kammeratskaberne

og sammenholdet,

som lystfiskeri kan skabe og meget mere. Der er

blandt andet afsnit om kutterture på Øresund med

gutterne, storbyens streetfishing, afhængigheden

af vertikalfiskeriets kontante fix, om at give fiskeglæden

videre til andre, ikke mindst sine egne børn,

samt en masse andre perspektiver og eventyr om lidt

af alt det som moderne lystfiskeri har at byde på. For

Bogen bliver en stærk visuel oplevelse, hvor

billederne får plads til at supplere teksterne og

fortælle historier i sig selv. Billederne til bogen

leveres af Columbus Leth, der ud over at være

passioneret lystfisker og outdoor-fotograf

også er kendt som en af Danmarks dygtigste

madfotografer.

mange er en af de vigtigste glæder ved lystfiskeriet

det at spise sin fangst, og bogen er også spækket

med en masse opskrifter, primært på fiskeretter,

på alle de arter, Gordon ynder at fiske efter: torsk,

fladfisk, sandart, makrel og havørred, men også på

ultimative ”madpakker” til fisketuren, den perfekte

kogekaffe, honningsyp, strandcocktails og andre

lækkerier. Gordon betragter sig selv som en passioneret

og dygtig hverdagskok, og han har længe drømt

om at dele sine mange retter med flere end bare de

kunder, venner og familie

han normalt serverer dem

for. Bogen byder dog ikke

kun på Gordons egne retter

og perspektiver. Gordon

har et stort netværk

af fiskekammerater og

kokke, og flere af disse

venner deltager i bogen

med deres bud på lækre

og simple fiskeopskrifter.

Således vil Nikolaj Kirk, Thomas Rode, Francis Cardenau,

Simon Jul, Jan Gildam og flere andre byde

ind med opskrifter samt deres perspektiver på fisk,

natur, fødevarer og madlavning. Bogen udkommer

i foråret 2020 og vi er mange på redaktionen der

glæder sig til og læse bogen, og finde ny inspiration

til madlavningen hjemme i vores egen køkken.

14


Fiskeri er ikke kun

for gamle mænd med

piber og gule tænder


Laksekvoter for 2020

Laksekvoterne for de otte store vestjyske laksevandløb er nu fastlagt. I

seks vandløb er kvoten for 2020 den samme som i 2019, men i Skjern Å

og Varde Å er kvoten højere end sidste år.


Sammenslutningernes fiskepleje giver kvoter

For at lystfiskersammenslutninger kan få tildelt laksekvoter er det en forudsætning,

at de deltager aktivt i restaureringsprojekter, hvilket er fastsat i de bekendtgørelser,

der gælder for lakseforvaltningen. Bestandene er stadig i høj grad baseret på

udsætninger af opdrættede ½-års og 1-års laks, så derfor er det meget vigtigt at

fortsætte og udbygge indsatser, der giver fiskene bedre gyde- og opvækstområder.

Der skal være mange gydefisk, som sikrer en stor genetisk variation i bestandene,

for at de kan tilpasse sig de udfordringer, som laksen står overfor, herunder

klimatiske ændringer.

Foto af Hooke.ca


Foto af Wherewisemenfish.com

For de otte vestjyske vandløb Storå, Skjern Å,

Varde Å, Sneum Å, Ribe Å, Kongeå, Brede Å

og Vidå udarbejder DTU Aqua hvert år den

biologiske rådgivning, der er grundlaget for de laksekvoter,

som Fiskeristyrelsen fastsætter. Og nu er

kvoterne for fiskesæsonen 2020 klar.

Storå

Bestanden og fangsterne har i Storå stabiliseret sig

på et meget relativt højt niveau. En undersøgelse af

lakseopgangen i 2018 viste dog en mindre opgang

af laks end ved undersøgelsen i 2015. Da udsætningen

af laks i Storå-systemet ophørte i 2017, er laksebestanden

nu udelukkende afhængig af naturlig

reproduktion og gode passageforhold for laksens

vandringer. Derfor er det vigtigt, at kvoten sikrer en

stor mængde gydelaks til at udnytte produktionspotentialet.

I 2020 er laksekvoten for Storå den samme

som i 2019.

Skjern Å

I 2018 var fangsterne forholdsvis høj, og lakse

opgangen er vurderet til at være på samme niveau

som i 2017. Bestanden af laks i Skjern Å består fortsat

af en stor andel af opdrættede laks. Med henblik

på at øge den naturlige produktion, så andelen af

vilde laks stiger, er det centralt at sikre en stor naturlig

gydebestand i åen. I forbindelse med hjemtagning

af laks fra Skjern Å systemet skal der tages en

skælprøve af laks som bliver fanget

med henblik på at samle viden

om fiskenes livsstrategi og genetik.

Metode og retningslinjer for prøvetagningen er

beskrevet her. I 2020 er laksekvoten for Skjern Å

forhøjet i forhold til 2019.

Laksekvote i Varde Å

Fangsterne i 2018 var de højeste, der er registreret

i Varde Å-systemet, og fangsterne repræsenterer

også den største stigning blandt samtlige

laksevandløb i 2018. DTU Aqua laver i samarbejde

med lystfiskerne et catch & release-forsøg med

mærkning og genudsætning af fangne laks i Varde

Å. Her skal lystfiskerne være opmærksomme

på også at indrapportere om den fangne laks var

mærket med et spaghetti-mærke. Den hidtidige

høst-rate har været relativt lav, og fangsterne har

været stigende. Da andelen af grilse desuden var

høj i 2018, er der er således grundlag for at antage

at bestanden er stigende og i en positiv udvikling. I

2020 er laksekvoten forhøjet i forhold til 2019.

Sneum Å

I Sneum Å var laksefangsterne i 2018 lavere end i

de foregående år, men fangsterne har været relativ

stabile igennem de sidste 4 år som jo er gode

tegn i forhold til det rekreative fiskeri, som vi er stolte

af og have i Danmark. Passageforholdene, især i

Holsted Å, er stadig dårlige og laksene er derfor hindret

fri adgang til egnede gyde områder.

18


I 2019 er laksekvoten for Sneum Å den samme som

i 2018 ligesom i andre vandløb.

Konge å

Fangsterne er relativ stabile på trods af, at bestanden

er forholdsvis lille. I 2017 blev opstemningen

ved Jedsted Mølle fjernet. I flere hundrede år har

denne opstemning hindret, at fisk kunne vandre frit

mellem havet og de mange gyde og opvækstområder

i Kongeå systemet. Potentialet i Kongeå er

stort, fordi hovedløbet stort set er ureguleret og har

mange naturlige levesteder for fisk som laks, ørred

og stalling. Den genskabte fri passage til gydeområderne

betyder, at laksen får bedre gydesucces,

men afkom fra gydningen i 2017 får tidligst effekt på

opgangen i 2020/21. Forholdene kan mange steder

optimeres, for at sikre laksenes gydning og forbedre

opvækstbetingelserne for yngel og ungfisk. Kongeåen

er altså i en fase, hvor større kvoter kan realiseres,

når der ses en tydelig fremgang i bestanden.

Tiden må vise, hvornår bestanden responderer på

de tiltag, der er sket til gavn for fiskebestandene. På

den baggrund er kvoten for Kongeå uændret i 2019.

Laksekvoten for Kongeå i 2019 er den samme som

i året 2018.

Ribe Å

Lystfiskernes fangster var lavere i 2018 end i 2017,

hvilket kan indikere en reduceret opgang. Andelen

af grilse i 2018 var høj, så der kan forventes en relativ

stor opgang af mellemlaks i 2019. I Ribe Å-systemet

er der sket en række forbedringer, som har skabt

passage til flere gyde- og opvækstområder. Effekten

af disse tiltag forventes at føre til en fortsat fremgang

i den naturlige bestand. Der udsættes stadig

både ½-års og 1-års laks i Ribe Å, men laks

fra naturlig gydning udgør en større andel

af opgangen end tidligere. I 2019 er

laksekvoten for Ribe Å den samme

som i 2018.

understøttet af udsætninger af ½-laks finansieret

af Fiskeplejen. I 2019 er laksekvoten for Brede Å den

samme som i året 2018.

Vidå

Fangst af laks i 2018 var forholdsvis lille i forhold til

2017, dvs. en tilsvarende nedgang i sæsonen 2018

som i Brede Å. Opgangen er relativt lille, og det er

vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med gydelaks

til at udnytte de tilgængelige gydeområder. Bestanden

er fra og med 2018 understøttet af udsætninger

finansieret af Fiskeplejen. Laksekvoten for Vidå

i 2019 er uændret i forhold til 2018.

Sygdom i vildlaks

I den seneste tid er der fundet eller fanget flere vildlaks

med betydelige skader i form af sår, bl.a. i Norge,

Sverige, Skotland, Irland og Danmark. I Danmark er

der kun registreret en laks med særlige sygdoms

symptomer fra Gudenå, dvs. ikke i andre vandløb.

DTU Aqua arbejder i øjeblikket sammen med kolleger

i de andre lande for at finde ud af, om de samme

symptomer kan observeres på forskellige lokaliteter,

samt om der er tale om en egentlig smitsom

sygdom eller om sekundære infektioner efter mekaniske

skader fra net, spærringer, lus m.v. I første

omgang handler det om at få taget prøver af syge fisk

og undersøge dem med forskellige mikrobiologiske

metoder. Dermed håber vi på, at vi kan få en nærmere

forståelse af situationen, fortæller professor

Niels Jørgen Olesen fra DTU Aqua, Enhed for Fiske

og Skaldyrsygdomme. Bortset fra Gudenå, hvor

man må hjemtage alle

fangne laks over

mindstemålet,

husk der er særlige

regler for de

vestjyske vandløb

vedr. laks som der

tages hjem.

Brede Å

I Brede Å har

fangsterne været

stigende og nåede sit

hidtil højeste niveau 2017.

I 2018 faldt fangsterne til

samme niveau som de tidligere.

Og nu sker der noget igen med

fangesterne. Der bliver løbende

restaureret i dele af vandsystemet

med hen blik på at øge den naturlige

reproduktion af laks og ørred. Laksebestanden

bør være på et stabilt niveau,

før der sker væsentlige ændringer i kvoten.

Lakse bestanden er fra og med 2018

Foto af Adobe Stock


Foto af Vice.com


Fiskerman

Dwayne McFarlane, eller bedre kendt som Eaggerman fra

dancehall-gruppen Bikstok, fordyber sig i ting og nørder igennem.

To af dem har han altid nørdet med. Musik og lystfiskeri.

Makkeren Toke bander en smule, da han ankommer

med båden. Dwayne har skrevet,

at han er forsinket. Man kan lige så godt

vænne sig til det. Sådan er det at have en aftale med

Dwayne, sukker Toke med et grin. Den forsinkede

lystfisker ankommer i en støvsky i en gammel kasse

af en bil. Dwayne, som er kendt under kunstnernavne

Eagger eller Eaggerman, har fundet noget

nyt at nørde med. En motorcykel. Jeg stod i værkstedet

på Refshaleøen og sandblæste forskærmen.

Den bliver bare så flot. Jeg havde fuldstændig glemt

tiden. Hjemme havde han opdaget, at nøglen til fiskeskabet

var væk, der var kun en stang og et hjul, der

ikke var gemt væk. Forsinkelsen skyldtes, at Dwayne

var nødt til at besøge en forhandler på vejen for at

have noget endegrej.

Toke ryster grinende på hovedet, alt er, som det plejer.

De giver hinanden et kram, det er længe siden,

de har fisket sammen.

Speedspin i hovedet

Da båden er sat ned i vandet, driver Dwayne

og hans makker Toke stille hen over revet ved

Mannehoved på Stevns. Der er store mængder alger

i vandet, og de prøver at undgå de steder, hvor det

ligger tættest. Agnene er lange, tynde og hurtigtsynkende

gennemløbsblink som for eksempel Sømmet.

De eneste lyde er hjulene og elmotorens stille

summen, vind er der stort set ingen af. Hjulene kører

som kaffemøller på speed for derefter at lave et kort

spinstop. Havørrederne ved Stevns vil have fuld gas.

Det er lidt det samme med Dwaynes liv.

Om Eaggerman

41-årige gamle Dwayne Eaggerman McFarlane

er en dansk rapper og reggaemusiker. Navnet

Eagger stammer fra hans onkel og er ordet reggae

stavet bagfra. Eagger er født i Værløse og flyttede

til København i 1997, hvor han siden har frekventeret

det københavnske musikmiljø. Han har blandt

andet været med til at starte Rub A Dub Sundays

på Stengade 30, og sammen med Pharfar og Blæs

Bukki er han en del af Bikstok, som tidligere havde

navnet Bikstok Røgsystem, men det hedder de

ikke mere den dag i dag. Sammen med multikunstneren

Stunn Gunn indgik han et samarbejde under

navnet EaggerStunn. I 2008 udgav de sammen

deres første single, Morder dem, og i 2012 deres

debutalbum, Armagedion, som de har fået en guldplade

for. Dwayne er netop i gang med at færdiggøre

flere musikprojekter som soloartist, hvoraf det

første forventes at ramme gaden i år.


Foto af Flemming Bo Jensen

Ti år gammel er Dwayne vild med basketball. Han

har en ven, der kan kaste med en fluestang. Dwayne

bliver betaget af linens bløde buer i luften. De enes

om at lære hinanden det, den anden kan. Basketballen

bliver hurtigt smidt til hjørne, for Dwayne bliver

vild med at fiske. Han tænker kun på den næste tur

til vandet og ikke kun, når han binder fluer, men også

på alle andre tidspunkter. De starter i nogle søer,

men efter få fisketure vil de til havet. Fra vennens

forældres sommerhus på Sjællands nordkyst kravler

de igennem nogle hække med de stænger i hænderne,

de har bygget i ungdomsskolen. Vi låner lige

Ankers waders, siger vennen og spørger manden,

der sidder på terrassen foran sommerhuset, om det

er ok. Den tidligere statsminister nikker smilende ja

til drengene. Dwayne McFarlanes første fisketur på

kysten foregik i Anker Jørgensens waders, og det er

han ret stolt af.

Konverteret fluefisker

Fluestangen bliver Dwaynes trofaste følgesvend.

Havørrederne, på de fleste af Sjællands kyster, bliver

præsenteret for hans fluer. Der har vi rappellet

ned engang iført waders. Jeg gør det aldrig mere.

Dwayne udpeger en fuldstændig lodret væg på klinten.

Da jeg hang der, kom jeg til at tænke på, at et fald

ville betyde døden. Der er et sted, hvor folk klatrer

ned ad sammenbundne stiger og fortsætter ad et

tykt tov. Det er helt sindssygt. Han fortæller om fiskere,

der kravler ned ad sammenbundne stiger for

at komme først til de bedste pladser. Den drivende

båd er meget mere attraktiv end at udsætte sig selv

for livsfare. Fiskeriet på Stevns har fået Dwayne til at

se, at havørreder kan med andet end en fluestang

så spinnestangen kan bruges.

Lange slanke blink, der bliver høvlet ind i højt tempo,

er simpelthen bare effektive. Det gør heller ikke noget,

at fiskeriet er godt i højt solskin på de varmeste

sommerdage. Når vi er her, er jeg konverteret til spinnefiskeri.

Fisk og musik

Nu vil jeg gerne snart se nogle rygge, siger Dwayne,

mens hjulet roterer i fuld fart. Han har før oplevet

vandet koge af jagende havørreder rundt om båden.

De jagtede tobiser, og der var nogle ordentlige svin

imellem. Det var en vild dag med stænger, der bøjede

som spændte flitsbuer. Han har ladet fiskeriet glide

en smule ind i sin anden passion, og det han egentlig

lever af, musik. Det går ikke ubemærket hen. De

sociale medier kogte over, da han på et tidspunkt gik

på scenen, sammen med de to andre i bandet Bikstok,

iført fisketøj. De spiller den jamaicanske udgave af

rap, dancehall. For de uindviede kan det beskrives

som reggaerytmer tilsat melodisk rap. Teksterne

er som regel mere end skrupskøre og tempoet så

højt som speedspin. Man skal virkelig holde ørerne

stive for at få det hele med. Fiskeriet sniger sig også

ind i teksterne. I sangen Kugledans lavet i duoen

EaggerStunn synger Dwayne, at politiet tager din

ganja og din fiskekniv og konfiskerer den. Et hip til da

knivloven gjorde det bøvlet at være lystfisker.

Havørreder er trofæfisk

Dwayne fanger ikke kun fisk på stang. Nogle gange

tager han på uv-jagt med harpun. Dwayne elsker

det, fordi man zoomer verden ind til det handler kun

om at handle om instinkter ikke andre forstyrrelser.

Der er ikke noget med telefoner, der ringer og børn,

der kræver opmærksomhed eller børn der råber

22


fordi der er noget de ikke kan finde ud af med fiskestangen.

Han dykker efter fladfisk, multer og torsk,

men ikke havørreder. Dem nøjes han med at nyde synet

af. Havørreder er trofæfisk, der skal fanges med

stang. Det føles helt forkert at skyde dem. Hjemme i

køkkenet bliver fiskene renset og fileteret. Blodsprøjt

og hørm af fiskerester kan godt gøre Dwaynes kone

småsur, da hun er vegetar. Det bliver dog opvejet ved

at kunne servere friskfanget fisk for vennerne. Det

er blær, men det er så fedt. Især når den er stegt på

en grill, jeg selv har lavet.

Jamaicanske rødder

Stav reggae bagfra, så har du Dwaynes kunstner

navn, Eagger. Når man er halv jamaicaner og musiker,

skal man hedde noget i den stil. Dwayne fortæller,

at det er hårdt at være på besøg hos den

jamaicanske del af sin familie. Det koster en formue i

gaver til dem. Jamaica er et virkeligt hårdt samfund.

Voldskriminaliteten, og især mordraten, er helt vild,

Nørrebro er det rene paradis i forhold til. Alligevel

drømmer han om at tage sine to piger med til østaten

en dag, de skal kende deres rødder. Dwayne har været

andre steder i Caribien, og han har fisket tropiske

fisk på Trinidad/Tobago med fluestangen. Trinidad

er en industriø og Tobago er det rene bountyland.

Den sidste kan virkelig anbefales, folk er enormt

søde, og der er knald på fiskeriet.

og beslutter, at den skal genudsættes meget hurtigt

igen. Et par sekunder senere har fisken selv klaret

det. Det er den bedste måde at genudsætte på, griner

Dwayne. Derefter mærker de ingenting under

vandoverfladen. De kaster et blik mod horisonten,

mens solen forsvinder ude i det fjerne. Det er tid til

at finde havn. Natfiskerne er begyndt at dukke op

under klinten, og et par stykker af dem har tændt bål.

Alt er som det plejer på Stevns.

At nørde igennem

På vejen tilbage til Bøgeskov Havn taler Dwayne

om at nørde igennem. Han har gjort det med alt

fra motorcyklen til et større projekt med at svejse

den perfekte grill. Til sit nye musikprojekt ville han

lære at spille bas. Det tog kun halvanden måneds

koncentreret indsats. Folk grinede af mig, men holdt

ret hurtigt op, da jeg begyndte at spille. Sådan er

det også med fiskeriet. Han satte sig for at lære det

og elsker at nørde med det. Hvis nogen taler om

fluebinding, får han lyst til at sætte sig til fluestikket.

Gammel nørdekærlighed forgår ikke, selv basketball

rumler altid et sted i hans baghoved. Inde i land giver

Dwayne Toke et bjørnekram til farvel. Okay, 1-0 til dig,

men det er kun til næste gang.

Kapelmester

Se der, der må være rovfisk under dem. Dwayne peger

i retning af tobiser, der springer ud af vandet.

Adskillige kast senere i retning af de flygtende småfisk

er der ikke sket noget. Ikke den mindste form

for kontakt. Dwayne nyder at være ude, men det

skal helst krydres med et hug. Der går altid konkurrence

i den. Vi kan ikke lade være med at forsøge

at overgå hinanden. Sådan er det også i musikkens

verden. Lidt for ofte har andre taget æren for Dwaynes

arbejde. Derfor er han nu blevet kapelmester.

Jeg har skrevet 14 nye numre og inviteret musikere

til at være med til at indspille dem i et studie i Sverige.

Der var ingen, der sagde nej, og det var jeg meget

beæret over og glad for. Numrene har også været

en tur på Jamaica, og nogle af de tunge og kendte

jamaicanske musikere har endda sagt ja til at spille

med, og kommer med deres eget indput til musikken

både med hensyn til tekst og instrumenter. og det har

jeg det ret vildt over.

Endelig fisk

Endelig sker der noget. En havørred sætter fart i

finnerne og knalder hårdt på Tokes hjemme mallede

gennemløbs blink. På trods af sin størrelse omkring

de 45 centimeter yder den imponerende modstand.

Inde under stangtoppen kaster Toke et blik på den

Foto af:

Dansk Sportsfiskerforbund


Er lystfiskeri noget for

kvinder?

Møder du en dansk lystfisker, er der højst sandsynligt tale om

en moden mand. Dermed adskiller Danmark sig fra andre lande,

hvor lystfiskeri er mere ligeligt fordelt på kønnene.

Foto af In Waders Media


Ved fiskevandet, i fiskegrejsbutikkerne, foreningslokalerne

og i fiskemagasiner og i

film vælter det ikke ligefrem med kvindelige

lystfiskere. Tværtimod. Det er nemlig noget nær et

særsyn at se en kvinde med en fiskestang i hånden

i Danmark. Måske fordi lystfiskeri historisk set altid

har været forbeholdt mænd? Vi har talt med de

kvindelige lystfiskere, mændene ved fiskevandet,

foreningen og eksperten i kønsroller for at finde ud

af, hvorfor der er så få kvinder blandt de danske lystfiskere.

Derudover kigger vi på, hvad der kan få flere

kvinder i gang, og hvad der findes af tilbud allerede.

Danmark halter efter andre lande

Ifølge en undersøgelse fra Center for Regionalog

Turismeforskning udgør kvinder blot 9% af de

danskere, der fisker rekreativt regelmæssigt. Ser

man for eksempel på USA, så udgør kvinderne

26,9% af lystfiskerne i landet. Ligeledes i Sverige

er tallet betydeligt højere, hvor 33% af lystfiskerne

er kvinder. Der er flere bud på den store tilslutning af

kvinder i disse lande, men én af grundene kan være,

at det er nemt tilgængeligt at komme ud at fiske,

men det kan også skyldes, at flere fædre, familier

eller grupper tager på fisketur sammen, hvor kvinderne

er inviteret med. Netop sidstnævnte teori kan

Christina Gjertsen, som oprindeligt er fra Lakselv

i Nordnorge, nikke genkendende til. Hun startede

nemlig selv sin lystfiskerkarriere i familiens skød,

hvor fiskeriet var et samlingspunkt. Jeg begyndte

med at fiske sammen med min familie, da jeg var

helt lille, og netop fordi jeg voksede op med at se min

bedstemor fiske, så blev det sikkert også mere naturligt

for mig, da jeg kunne spejle mig i kvinder og

piger omkring mig, siger den 27-årige nordmand,

der i dag er bosat i Vejle. Hun mærker også en stor

forskel på Danmark og Norge, for i hjemlandet er

det at fiske også for kvinder. I Norge er der en helt

anden kultur for, at kvinder fisker. I en by som Lakselv

er der ikke ligeså mange kultur- og sportstilbud

som for eksempel i en by som Vejle, og det betød

også, at mine veninder og jeg ofte tog på fisketur eller

vandretur i stedet for at tage på cafe eller lignende.

Lystfiskeri som hobby i Danmark drukner hurtigt i

et hav af andre tilbud, og det er en skam, siger den

27-årige nordmand.

Kønsforsker: Vi lever et kønsopdelt liv

Kvindelige forbilleder med fiskestænger er der ikke

mange af i Danmark set i forhold til i USA. Her har man

eksempelvis April Vokey, som svinger sin fluestang

langs Skeenas breder og fanger store steelheads

på flue eller Maddie Brenneman, der er fiskeguide

ved Rocky Mountains. Begge to er passionerede

lystfiskere, som brander sig selv og lystfiskeriet på

sociale medier.

9% af lystfiskerne i

Danmark er kvinder

Kilde: Udenrigsministeriet 2018

Og de manglende forbilleder af kvinder er én af

grundene til, at kvindelige lystfiskere er en sjælden

race ved de danske fiskevande, og andre fiske steder

forklarer kønsforsker ved Roskilde Universitet,

Steen Baagøe Nielsen. Vi lever et kønsopdelt liv. Det

vænner vi os til i en meget tidlig alder, og det er ét at

svarene på, hvorfor så få kvinder er lystfiskere her i

Danmark i forhold til andre steder. Denne kønsopdeling

gør også, at der bliver begrænset adgang for

kvinder i lystfiskeri, fordi man netop ikke ser andre

kvinder eller forestiller sig, at det kun er noget for

mænd, siger han. Men der er også andre årsager.

Steen Baagøe Nielsen forklarer, at vores fritidsliv er

ekstremt opdelt.

25


Mænd laver ting med andre mænd, og det samme

gør kvinder. Vi søger de hobbyer, som netop får os

til at fremstå maskuline eller feminine. På den måde

bliver det at være maskulin lig med at fiske, og derfor

vil mænd være mere draget af det end kvinder.

Men maskulinitetsidealer er ikke de samme verden

over, så derfor kan kvindelige lystfiskere godt være

mere udbredt i eksempelvis Norge eller USA end i

Danmark. Det er altså ikke noget genetisk i os, som

bestemmer, at vi kaster os over fiskeriet, nærmere

det samfund, vi befinder os i.

Se mit bytte

Tilbage i tiden har der været tradition for, at manden

fiskede for at skaffe mad til hjemmet. Selvom det ikke

er sådan længere, så er det en ret sejlivet tradition,

som blot fortsætter på anden vis. Før i tiden var det at

fiske noget, den funktionelle far gjorde, fordi han på

den måde kunne bidrage til husholdningen med mad.

I dag opnår mænd noget lignende gennem de sociale

medier, hvor man viser sin fisk frem og siger se mit bytte.

Dette er stadigvæk en mandlig måde at håndtere det

på, som ikke handler om forsørgelse, men nærmere

en præstation, som manden kan blive anerkendt for.

Og selvom man kunne forestille sig, at kønsrollerne

var meget mere udvaskede end førhen, så lever vi i

høj grad stadigvæk efter mange af de samme normer

som vi gjorde for mange år siden. Den dag i dag

lever vi fortsat i et samfund med traditionelt opdelte

kønsroller, hvor størstedelen af de danske kvinder

står for opgaverne i hjemmet og omsorgen for børnene,

mens manden derimod er forsørgeren, som er

mere ude af hjemmet og har tid til at dyrke fritidsinteresser

i højere grad.

Flere kvinder i waders, tak

Flies & Coffee ser også gerne, at flere kvinder får

lyst til at gribe fiskestangen. Vi håber selvfølgelig

på, at flere og flere kvinder får øjnene op for lystfiskeri

som en sund og spændende fritidsbeskæftigelse,

hvor det ikke er nogen naturlov, at det skal

være forbeholdt hverken en bestemt aldersgruppe,

etnicitet eller køn. Det kan jo ses i andre lande, hvor

både unge og kvinder i langt højere grad oplever

glæden ved lystfiskeri, siger Lars Rasmussen, direktør

i Danmarks Sportsfiskerforbund, der også

gerne så flere kvinder ude i lystfiskerforeningerne.

Enkelte foreninger har tidligere haft succes med at

oprette fælleskaber eller underafdelinger for kvinder,

og derfor kan en målrettet indsats her også


give rigtig god mening for at få endnu flere kvinder

i gang. Derudover ville kvinder også kunne bidrage

positivt i foreningsarbejdet og muligvis kunne tiltrække

andre kvinder, som gerne vil i gang, slutter

han med.

Tiltag for kvindelige lystfiskere

Med kun 26 kvindelige medlemmer ud af 577 medlemmer

er Vejle Sportsfiskerforening netop én af de

foreninger, som prøver at bejle til kvinderne. Derfor

har foreningen søsat en kvindeafdeling i foreningen

med Christina Gjertsen som én af frontfigurerne.

Da jeg startede i foreningen, gik der ikke længe,

før ét af de mandlige medlemmer

spurgte mig, om det ikke

var på tide at starte en kvindeafdeling.

Jeg tænkte, at her

kunne jeg bidrage med min viden

og oplevelser fra Norge, og

Danmark byder jo også på verdensklasse

fiskeri. Der er bare

flere, som skal få øjnene op for

det, siger hun og påpeger, at

de store fangster ikke behøver

være trækplastret.

For at sætte meget mere fokus

på kvinder i lystfiskeri er der i

Strategi for Lystfiskeri, som er

den første strategi for lystfiskeri

i Danmark nogensinde, afsat 2

millioner kroner til en 3-årig brandingplan,

der skal markedsføre

Danmarks bedste fiskeområder

for blandt andet kvinder og unge.

Jeg tror, det er vigtigt, at fisken ikke er i centrum,

men derimod helhedsoplevelsen ved at være i naturen.

Det at være i naturen er godt mod stress, og

mange kvinder er jo stressede med karriere og børn.

På samme tid tror jeg også, at mange kvinder tror, at

fiskeri er svært og kræver meget. Det er det jo ikke,

og det skal der også laves om på med det her fællesskab

for kvinder, hvor alle kan være med, siger

hun. Christina Gjertsen opfordrer derfor alle interesserede

kvinder til at komme forbi til opstart til oktober

i Vejle Sportsfiskerforening. Du kan følge med

på foreningens hjemmeside eller Facebook-side

for mere information omkring start og tilmelding af

foreningens nye kvindeafdeling.

Jeg ser gerne, der var flere

kvinder, der fiskede. Det kunne

da være hyggeligt. Jeg tror ikke,

mænd har noget imod at møde

flere kvinder ved fiskevandet.

Jeg er også fuglekigger, og der

møder jeg mange flere kvinder,

end når jeg fisker. Fuglekiggeri

er nok måske mindre barskt i forhold

til fiskeriet som jeg jo holder

meget af.

Foto af Adobe Stock


Hvor må jeg færdes som

lystfisker?

En fisketur kan bringe dig vidt omkring, men hvor må du færdes

på vej til fiskevandet, og hvor må du holde hvil og pause?

Flies & Coffee giver dig her overblik over, hvad der er op

og ned i naturens færdselsregler.

Foto af Marcus Andreas Nielsen


Må jeg gå i 2 meter bræmmen? Må jeg opholde

mig på kysten, selvom den er privat? Må

jeg lægge min båd på land hvor som helst?

Spørgsmålene kan hurtigt hobe sig op, når det handler

om regler omkring færdsel på din fisketur. Fortvivl

ikke! Flies & Coffee har opstillet 10 lystfisker senarier

for chefkonsulent i Friluftsrådet, Anker Madsen, for

at blive lidt klogere på, hvad vi må og ikke må, når vi

færdes i naturen.

10 lystfisker-scenarier

1) Jeg har rigget min stang til og skal nu ned

til fiskevandet gennem en skov via en

skovsti. Må jeg gå med min til riggede stang

her?

Reglerne i Naturbeskyttelsesloven giver ikke

tilladelse til at færdes i skove og på udyrkede

arealer med fangstklare fiskeredskaber, hvilket

vil sige en fiskestang, som er rigget til. Er dit fiskegrej

i stedet i rygsækken eller blot ikke fiskeklar,

er det ikke noget problem. Lovgiverne har indsat

bestemmelsen for at dæmme op for tyvfiskeri.

2) Jeg er på vej til fiskepladsen, men der opsat

et Adgang forbudt for uvedkommende skilt

ved indgangen til vejen. Hvad gør jeg?

Du går med ro i sindet videre ad vejen, da du ikke

er uvedkommende, og loven siger jo, at færdsel

til fods er tilladt. Næsten alle veje og stier i det

åbne land er åbne for færdsel til fods og på cykel,

også selvom de er private.

3) Jeg fisker på kysten, hvor der på et skilt står

Privat. Hvad skal jeg være opmærksom på

her?

Der er adgang for færdsel til fods på strande og

klitfredede arealer, også selv om de er ejet af

private. Strandbredder og kyststrækninger ved

vandet skal forstås som:

1) Den ubevoksede strandbred.

2) De arealer, som er bevokset med klitvegetation

som marehalm, hjelme mv.

3) Arealer, som er domineret af salttålende planter,

for eksempel strandenge. Hvis der er græs

på arealet, er det ikke omfattet af reglerne om

adgang til strande, men det kan godt være, at du

alligevel må gå der, da der kan være tale om et

udyrket areal eller et areal indenfor klitfredningslinjen.

Dog må man ikke færdes på stranden,

hvis arealet inden den 1. januar 1916 var udlagt

som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed,

der drives på ejendommen. Man må

heller ikke gå på stranden, hvis den indgår i et

forsvarsanlæg eller et havneanlæg. Så det kan

eksempelvis være svært at færdes langs Øresundskysten

nord for København og ved fjorden

langs visse af de gamle østjyske købstæder

som f.eks. Kolding Fjord og Horsens Fjord. Det

er alene kommunen, som kan afgøre, om et areal

er omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Der er

tale om en konkret afgørelse, og der findes ikke

kort eller registre, hvor man kan slå op og finde

de arealer, hvor det ikke er tilladt at færdes for offentligheden.

Retten til færdsel, ophold og badning

gælder kun langs strandbredder ved hav

og fjord. Til bredder langs ferskvandsområder

er der kun offentlig adgang, hvis der er ret hertil

i medfør af andre retsregler, for eksempel hvis

bredden er et udyrket areal.

4) Må jeg også opholde mig på den private

strand i længere tid og eventuelt overnatte

her?

Strandbredder og andre kyststrækninger er

åbne for kortvarigt ophold og badning på arealer

mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende

landvegetation, der ikke er domineret

af salttålende planter eller anden vegetation

på strandbredden. Ved varigt ophold forstås i

praksis almindelig et ophold, der ikke varer mere

Foto af In Waders Media


Foto af Unsplash

end en meget længere dag, aften, og nat,

det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne

men der er også regler Mht. det. Det

er ikke tilladt at opstille telt og lignende, men

det er tilladt at etablere et beskedent ly, hvor

under der kan overnattes. Et ly kan og må ikke

have en fremtræden og eller størrelse, der gør

det naturligt at kunne sammenligne det med

foreksempel telt. På privatejede strandbredder,

kyststrækninger og lignende.

5) Jeg går ned ad en privat vejmark, som jeg

jo gerne må gå på, men jeg bliver mødt af en

lodsejer, som mener, at jeg ikke må færdes

her. Hvad skal jeg gøre i sådan en situation?

Du må gerne gå eller cykle på en privat markvej

i det åbne land, men alle, der færdes i naturen,

skal rette sig efter de anvisninger, der gives

af ejeren eller dennes repræsentant eller som

fremgår af skiltning eller på anden måde. Du skal

altså rette dig efter ejerens anvisning og efterfølgende

rette henvendelse til kommunen og bede

kommunen om at tage stilling til, om det var i

overensstemmelse med loven.

6) Jeg er på vej til min yndlingsfiskeplads, men

det er et år siden, at jeg har været der sidst,

og i mellemtiden er der opsat et Adgang forbudt

skilt ved indgangen til vejen. Hvad gør

jeg?

Du går ikke videre, da du selvfølgelig retter dig

efter skiltets anvisning. Du tager et foto af skiltet

og noterer dig dets placering, og efterfølgende

retter du henvendelse til kommunen og beder

dem om at tage stilling til, om det var i overensstemmelse

med loven, at der er opsat et Adgang

forbudt-skilt. Så vil de formegentlig starte en undersøgelse.

7) Jeg er på vej ned ad en sti på gåben og møder

et skilt, hvor der står Privat ingen adgang.

Skiltet er tydeligvis hjemmelavet, og jeg ved

jo, at jeg må færdes til fods på stier og veje

i det åbne land. Må jeg fortsætte på trods af

skiltet?

Alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter

anvisningerne som nævnt tidligere. Der er ikke

krav til, hvordan et skilt skal se ud for at være

lovligt. Så et skilt skrevet på bagsiden af en papkasse

kan udmærket være lovligt. Selvom skiltet

tydeligvis er et skræmmeskilt, der alene er sat op

for at holde færdslen ude, skal du rette henvendelse

til kommunen. Hverken du eller ejeren kan

afgøre, om skiltet er lovligt eller ej, det kan kun

kommunen. Det gælder også, selvom teksten på

skiltet lyder helt absurd a la Løsgående hunde vil

angribe gående og cyklende på stien.

8) Jeg er på fisketur ved åen, og for at jeg kan

komme op til en nærliggende bro, skal jeg

krydse jord, hvor jeg ikke har fiskeret. Må

jeg alligevel gå i 2 meter bræmmen nede ved

åen for at komme videre?

Selv om naturbeskyttelsesloven giver ret til at

færdes på udyrkede arealer, så er netop 2 meter

bræmmen undtaget. Forbuddet gælder dog ikke

30


i de tilfælde, hvor der i medfør af andre bestemmelser

er adgang til bræmmen. Det vil typisk

være tilfældet, hvor bræmmen er en del af et

større udyrket areal, hvortil der er offentlig adgang.

Det er ikke sådan, at du fra den offentlige

vej må gå ind på bræmmen med henvisning til,

at det jo er en vej/bro, som er offentlig. Du må

heller ikke forsøge at være smart og sige, at den

bræmme, du står på, er offentlig tilgængelig, og

den støder op til resten af bræmmen, og derfor

må du gå på den også. Det går således ikke

at argumentere med, at du blot følger 2 meter

bræmmen bag om.

9) Jeg fisker fra min båd ved kysten (fjord eller

hav), og jeg vil gerne nyde min frokost på

land. Må jeg trække min båd på land, hvor jeg

vil? Og når jeg kommer i land, må jeg så tage

et hvil på bredden, inden jeg sejler videre?

Det er tilladt at have en båd uden motor liggende

på stranden i et kortvarigt stykke tid. Også på en

privatejet strand. Der tillades ikke længerevarende

bådeoplæg uden ejerens tilladelse heller

ikke på offentlige strandbredder, så det skal der

til først. Man accepterer også, at visse bådtyper

kortvarigt kan ligge på strandbredden, selvom

båden har motor. Det drejer sig om både med

støjsvag motor, som ankommer fra søsiden til

strandbredden og stikker kølen ind på stranden

med henblik på, at de ombordværende kan stige

i land og foretage et kortvarigt ophold som der

tolkes som et døgn. Så det er okay, at du spiser

din madpakke og tager en lille morfar på stranden,

inden du sejler videre på din tur.

10) Jeg er på vej til et nyt fiskespot, men for at

komme dertil skal jeg krydse en eng med

elhegn omkring for at komme videre.

Udyrkede arealer uanset om det er ejerforholdet

er åbne for ophold og færdsel til fods, hvis der er

lovlig adgang til arealerne. Her må du færdes

overalt også uden for stier og veje som ikke er

asfalteret. Der er dog ikke lovlig adgang til færdsel

på udyrkede arealer, som ligger i privatejede

skove, da de udyrkede arealerne udgør en del af

heden og skoven.

Foto af Unsplash


FLUEFISKER SLANG

Et årnli´

sug i kæppen!!

(Når en stor fisk bider på)

en grønlænder er

også en sjov fisk og fange

(Hvis du ikke kan fange fisk over 35 cm)

(Waders + patagonia DUNJAKKE + TOPHUE DER

IKKE DÆKKER ørene)

FLUEfisker habitten

Jeg havde en mindst

6+ på krogen

(Jeg fangede ikke en skid)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!