Leopold Leonora Christine. Leopold 1. (Belg.) af Toscana, gennemførte her vidtgående reformer. Fulgte 1790 sin broder Josef 2. på kejsertronen, skaffede ro ved at opgive en del af Josefs reformforsøg og centralisering. 'Leopold, Carl Gustav af (1756-1829), sv. forfatter. 1 fl. år Gustav d. 3.s litt. sekretær. Skrev i tidens genrer: ode, læredigt bl. a. Predikaren (1794) idyl, Eglé och Annett (1800). Som oplysningens sidste repr., lærd, formsikker og fantasiløs, forfulgtes han af romantikerne. 'Leopold [-pDl'],5vffirf(1874-1942),da.forf. Af hans store produktion nævnes <strong>kultur</strong>hist. romaner som Prinsesse Charlotte (1897) og Enevold Brandt (1900) og litt.hist. romaner som Goethes Kat (1906) og Ludvig Holberg (1922-24). Både her og i essays samt i sine Memoirer (1927-28) ironiker og selvironiker. Leopolds-ordenen, 1) belg. orden stiftet 1832. 5klasser; 2) Leopold 2.s
lesbisk kærlighed i sine romaner Le diable boiteux (1707; da. Haltefanden 1917) og GU Bias 1-4 (1715-35; da. 1749-50. 1896) (inspireret af de sp. gavtyveromaner) og komedier som Turcaret (1709) (mod finansverdenen). 'lesbisk kærlighed, homoseksuelt forhold ml. kvinder, skal i oldtiden have været særlig udbredt på Lesbos (deraf navnet). 'Lesbos, gr. 'Lesvos (gr. folkesprog: Mytiléné [miti'lini]), bjergrig gr. ø ved Lilleasiens V-kyst; 1630 km 2 ; 177 000 indb. (1938). Hovedstad: MytilSné. I oldtiden centrum for æolerne. På L fødtes digterne Alkaios og Sapfo (6. årh. f. Kr.). L var 1354-1642 under Genua; 1642- 1912 under Tyrkiet; derefter gr. Lescot [læ'sko], Pierre (ca. 1510-78), fr. bygningskyndig, der f. kongehuset overvågede opf. bl. a. af den ældste del af Louvre. Egl. arkitekt var han næppe, optræder altid s. m. Goujon. les extrémes se touchent [lezæks'træm sa'tuj] (fr.), yderlighederne berører hinanden, modsætningerne mødes. Findes i lign. form i Pascals »Pensées« (1670). lesghiere [læs'gi'srs], et antal folk i Daghestan, Ø-Kaukasus, sammenknyttet ved deres muhamedanske tro, men med forsk, sprog, der samles i den lesghiske sprogæt. Vigtigste folk: avarer og kjuriner. Lesina ['læzina], ital. navn på den jugosl. ø Hvar. Lesjaskogsvatn ['læJasko:gs-J, no. sø, Opland, nordl. Gudbrandsdal; 5 km 2 . 2 afløb, Rauma mod NV og Gudbrandsdalslågen mod SØ. Leskien [læs'ki:n], August (1840-1916), ty. sprogforsker. Beskæftigede sig især med slavisk og baltisk, spec. oldslavisk. Udgav Handbuch der altbulgarischen Sprache. Le'skov [-af], Nikolaj, pseud. for Stebnitskij (1831-95), russ. novelle- og romanforfatter. Var som forf. længe miskendt p. gr. af sin reaktionære indstilling. Gav i sine værker et realistisk billede af sin tids samfundsforhold. Leslie ['tæzli], Shane (f. 1885), eng. romanforfatter. Katolik. The Anglo-Catho- //c (1929), TheOppidan (1922) om Eton. Lesmian ['lejmjan], Boieslaw (f. 1878), po. lyriker, fornyer af den po. ballade; repr. f. den po. symbolisme. Lesniewski [-'njæf-], Stanislaw (1886- 1939), russ.-polsk logiker. Har i en række afh. ydet fremragende bidrag til logisk semantik og mat. grundlagsforskning. lespe, d. s. s. sletskrubbe. Lesse [læs], biflod til Maas i SØ-Belg.; har dannet Han-grotten. Lesseps [læ'sæps], Ferdinand (1805-94), fr. ingeniør. Offentliggjorde 1856 plan om Suezkanal, som han gennemførte m. fr. og ægypt. hjælp. Rejste fra 1879 pengemidler for at bygge en Panamakanal, men arbejdet brød sammen 1889,og en undersøgelse, der påviste slet ledelse og bestikkelse af fr. politikere, førte til en (ikke fuldbyrdet) fængselsdom over L 1893. (Portræt). 'Lessing, Gotthold Ephraim (1729-1781), ty. forfatter, præstesøn fra Sachsen, levede et frit liv som digter, kritiker og journalist, især i Leipzig og Berlin, under Syvårskrigen mest i Schlesien, de sidste år bibliotekar i Wolfenbuttel. Miss Sara Sampson (1755) er den første ty. borgerlige tragedie, Minna von Barnhelm (1767) det første betydelige lystspil. Emilia Galotti (1772) rummer social anklage, Nathan der Weise (1779) er et indlæg for tolerancetanken. Som kritiker var L udpræget polemiker; Hamburgische Dramaturgie (1767-69) er vendt mod det høje, uborgerlige drama. Som dialektiker satte han skarpe skel, Laokoon oder iiber die Grenzen der Malere i und Poesie (1766). Som tænker nåede Lud over oplysningen, Erziehung des Menschengeschlechts (1780). (Portræt). Lessing, Karl Friedrich (1808-80), ty. maler. Virksom i Dusseldorf, indtil han blev galleridir. i Karlsruhe. Har malet historiebilleder, bl. a. Luthers Disput med Eck og storladne, stemningsrige landskaber. Lessing, Theodor (1872-1933), ty: filosof. Ifø Leopold 3. (Belg.). Mihail J. Lermontov. Hævdede i Philosophie als Tat (1914) og Geschichte als Sinngebung des Sinnlosen (1930) den personlige inderligheds værdi over for intellektualisme og begejstring over for teknik. Nazisternes mord på L i Praha vakte opsigt. Lester ['læsts], Sean (f. 1889), irsk politiker, journalist. Permanent delegeret i Folkeforb. 1929-34, 1934-37 dettes højkommissær i Danzig. Vice-generalsekr. f. Folkeforb. 1937-40, afløste derpå Avenol som generalsekr. til 1947. le style est I'homme méme [Is 'stil æ 'lom 'mæ:m] (fr.), stilen er mennesket. Citat (ofte ukorrekt gengivet) af naturforskeren Ledere de Buflbn (1707-1788). Lesueur [ls'sud.'r], Eustache (1617-55), fr. maler. Elev af S. Vouet. Har malet rel. billeder i en ædel og harmonisk stil. Scener af den Heil. Brunos Liv (Louvre). Lesueur [ls'sq6:r], Jean -Francois (1760 -1837), fr. komponist. Efter Restaurationen kgl. operakapelmester og prof. v. konservatoriet. Bl. hans værker kan nævnes operaer, messer og lejlighedsarbejder. Lærer for Berlioz, Thomas og Gounod. Leszczyriski [læl'tlinjski], po. højadelsslægt. Stanislaw L, konge af Polen, se Stanislaw. Leszno ['ljæjno], ty. 'Lissa, polsk by SSV f. Poznan; 21 000 indb. (1946). Jernindustri, jernbanecentrum. - 1 16. årh. hovedsæde for De Bøhmiske Brødre i Polen. let, søv., skibet er 1, når det ikke er fortøjet el. forankret. Ankeret er 1, når det er løftet fri af grunden. le'ta'1-gén (lat. letalis dødbringende), arvefaktor, der kan medføre organismens død, dog oftest, når den er til stede i dobbelt dosis. letar'gi' (gr.), dødlignende søvn, søvnlignende tilstand, optræder særlig ved hysteri, undertiden ved hjernebetændelse. l'Etat c'est moi [le'ta sæ'mwa] (fr: staren, det er mig), replik, der (med tvivlsom ret) tilskrives Ludvig 14., og som skal udtrykke hans opfattelse af den enevældige hersker. letbentyl (sv. Idttbentyl), sv. motorbrændstof bestående af 75 % benzin og 25 % alkohol. letbeton, beton, hvis rumvægt er nedsat, som regel for at øge betonens varmeisolationsevne. Den ringe rumvægt kan opnås ved at anvende en kitmasse, der indeholder mange luftblærer el. ved at anv. porøse gruskorn (pimpsten, slagger, murstensskærver, betonklinker m. m.). Letchworth ['lætjws/i], eng. haveby N f. London, anlagt efter moderne byplan 1903; indb.antallet må ikke overstige 35 000. 20 000 indb. (1948). Leth, Andreas (1822-1905), da. grundtvigsk præst, 1870-95 Middelfart, ivrig for de kirk. frihedskravs gennemførelse. Leth, Harald (f. 1899), da. maler; medl. af »Koloristerne«; især landskabsmaler, af den moderne skole; afh. om kunst. 'Lethe (gr: glemsel), i gr. rel. glemselens gudinde, senere opfattet som den flod i underverdenen, hvoraf de døde tildrak sig glemsel. Leth Hansen, Frederik (1841-1922), da. forfatter. Hans tidstypiske anonyme skuespil udg. samlet af plejesønnen Robert Schyberg 1933. Letland, lett. 'Latvija, unionsrep. i Sovj., ved Østersøen; 64 630 km 2 (L afgav i jan. 1945 sit nordøstl. hjørne tilRSFSR); 1765 000 indb. (1939). Største byer: Riga (hovedstad), Liepåja ogDaugavpils. 27 indb. pr. km 2 . 1939: ca. 75% letter, letsværvægt Ferdinand Lesseps. G. E. Lessing. 10% russere, 5% jøder og 3,7% tyskere. 56% var lutheranere, 24% kat. - L har et stærkt vekslende istidsterran inden for en lav kystslette; mest bakket og søfyldt mod 0 (Baltiske Ryg). Den største flod er V-Dvina, der har bet. for transport bl. a. af tømmer. Klimaet er temp. fastlandsklima. L ligger på overgangen ml. nåle- og løvskovsområdet og har 26% skov, 26% vedvarende græs og 30% agerjord. - Mønt: 1922-40: 1 lat = 100 santims. - Næringsliv. Over 3/4 af befolkn. er bønder. Høstudbyttet pr. ha er lille, og kvægavl er vigtigere end kornavl. I 1938 fandtes 1,3 mil,, stk. hornkvæg, 1,5 mill. får, 0,9 mill. svin og 4,7 mill. stk. fjerkræ. 1 den korte, fugtige sommer dyrkes havre, rug, byg, hvede, kartofler, roer, hør og græs. Skovbruget er af stor bet. 1938 produceredes 3,4 mill. m 5 tømmer og 2,2 mill. m 3 brænde. -Minedriften leverer kun tørv og bygningssten. Industrien beskæftiger 15% af befolkn. og prod. smør, ost, mel, øl, sprit, hørgarn, læder, skind, skotøj, tømmer, papir, cellulose og møbler og finér. Ved Østersøen ligger de for Sovj. vigtige, næsten altid isfrie havne Ventspils og Liepåja. Jernbanenettet (3100 km) er veludv. og rettet mod havnene. Der eksporteres især tømmer og smør. - Historie. Under ty.-sovj. kamp gennemførte lettisk nationalbevægelse nov. 1918 uafhængighedserklæring for tidl. Kurlands og sydl. Livlands område; sovj. tropper fordreves 1919 m. støtte af ty. styrker, fred m. Sovj. 1920. 1922 gennemførtes demokratisk republikansk forfatn.; ty. storgodser udstykkedes efter 1920. Over for kommunistisk arbejderbevægelse og nationalsocialisme bl. ty. befolkn. gennemførte Ulmanis fra 1934 diktatur m. ensrettet presse og forbud mod polit. partier. 5. 10. 1939 indrømmede L Sovj. flyve- og flådebaser; juli 1940 omdannedes L til sovjetrepublik, optaget i Sovj. aug. s. å. Under ty. besættelse fra 1941, delvis generobret af Sovj. sept.-okt. 1944; ty. styrker holdt nordl. Kurland til kapitulationen maj 1945. (Kort se Rusland). letmatros, sømand på 3. uddannelsesår. letmetaller, de lette elektropositive metaller lithium, natrium, kalium, beryllium, magnium, kalcium og aluminium. Kun aluminium og magnium har stor teknisk bet. Da de rene metaller er for bløde og svage, benyttes deres ælte- og støbelegeringer, der forener ringe vægtfylde med stor styrke; blandt ælteleg. er duraluminium den vigtigste. Til støbelige, ikke hærdelige leg. hører siliciumlegeringer (silumin, alpax o. a.), til kobberleg. den såk. arner, legering (med 8 el. 12% Cu), der egner sig til sprøjtestøbning. Magnium-leg. betegn, i alm. elektcon. 1 anv. fremfor alt i flyvemaskineog elektroindustrien til finmek. apparater, maskindele o. 1. 'Leto (gr. Lé'to), i gr. mytol. en titandatter; vakte Zeus' kærlighed og blev moder til Apollon og Artemis. Le Tréport [la tre'p3:r], fr. badested ved Kanalen. letsmeltelige legeringer, legeringer, der smelter under tinnets smp. 232° C. Det er i reglen legeringer indeholdende vismut, bly og tin, hyppigt også cadmium og evt. kviksølv, f. eks. Newton's metal (smp. 94° C), Rose's metal (smp. 94° C). letsværvægt, vægtklasse; i boksning 73 -80 kg, i brydning 87-97 kg, i vægtløftning 75-82,5 kg. 2719 2720 2721
Change language