Stor taktil alle sponsorer. - Gambias Venner

og krydderier. De prøvede at lokke med alle midler for at sælge noget.
Jeg lærte hurtig at prutte om prisen.
I min anden uge blev jeg frivillig på en privat skole, der gik op til 6
klasse. Her observerede jeg undervisningen og hjalp til hvor jeg kunne,
bl.a. rettede jeg opgaver og hjalp til ved gruppearbejde. Efter et par
dage begyndte de små børn at komme og læne sig op ad mig og ville
holde mig i hånden.
Taxa systemet i Gambia kan virke kompliceret, men jeg fandt hurtig ud
ad hvordan det fungerede, så jeg vovede mig ud i en af de gule billige 7
Dalasis taxaer, på en strækning fandtes der flere endestationer, og
skulle man videre måtte man over i en anden taxa.
Jeg havde en enkel dårlig oplevelse dernede med en ”bumster”, der
ikke ville lade mig være i fred. Han gik så vidt at han opsøgte mig på
hotellet i Bakau. Han var meget ubehagelig, men det var den eneste
gang jeg følte mig utryg. Ellers blev jeg mødt med smil og glæde af
Gambianerne, der på trods af stor fattigdom udstråler kærlighed.
Den sidste dag mødte jeg mit
sponsorbarn, Awa. Jeg genkendte
hende straks, fra billedet jeg havde.
Vi kiggede hinanden i øjnene og mit
hjerte smeltede. Vi havde den mest
fantastiske dag sammen.
Rejsen til Gambia har givet mig
mange oplevelser i bagagen og jeg
er overbevist om at tage dertil igen.
Medlem og sponsor. Ida Egdalen