Oksbøl - Bent Jessen's Hjemmeside

More documents

Recommendations

Info

18 Rytterskolen i Broballe. Efter udgivelsen af sidste Sogne-Nyt, ringede en venlig læser af bladet og fortalte at der også fandtes en rytterskole på hendes hjemegn og at skolerne ifølge et leksikon var oprettet af Frederik IV i 1721. Det fik mig til at grave lidt i sagen. Var det sådan en skole vi havde haft her i Broballe? Men hvor kommer navnet Rytterskolen fra? Efter krigen i 1660 havde Danmark en hvervet hær på omkring 12.000 mand, men det havde landet ganske enkelt ikke råd til, og da man ikke kunne undvære soldaterne blev landet i 1661 inddelt i ”lægd” efter bøndergods, og sammen med en ny hartkornsmatrikulering blev et lægd fastsat til 60 tdr. hartkorn bøndergods, som så skulle stille en såkaldt fodsoldat, og på den måde udskrev man ca. 5000 mand inddelt i 4 regimenter. I fredstid skulle disse soldater tjene i lægdet. Da Christian V blev konge i 1670 var de hvervede tropper stadig en stor økonomisk belastning for landet og i 1670 blev lægderne omordnet, så de blev på 70 tdr. hartkorn. Samtidig besluttede man at oprette et nationalt rytteri. Store dele af det såkaldte krongods blev derfor udlagt til ryttergods, som så skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og lignende afgifter. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller de måtte stille en lejet mand med „hest, gevær og klæder“. I 1680 blev reglerne ændret, så der blev bygget rytterhuse til soldaterne og deres familie, men under den store nordiske krig i 1700 til 1720 mente kong Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715 til 1718 samlede han ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet, i København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Koldinghus, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje den nødvendige jord, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagt land til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistriktet bestod derfor overvejende af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev så afkrævet penge og foder til at underholde en soldat med. Frederik IV bestemte desuden at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt ”De kongelige Skoler”, eller bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskole for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og langtfra alle børn på landet fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler. 29/1 - Juni 2005 Oksbøl Sogne-Nyt
Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den 28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle skoler blev bygget efter samme anvisning, og de sidste stod færdige i 1727. Rytterdistrikterne fungerede indtil sidst i 1700-tallet, hvor de blev ophævet og jorden solgt. Kong Frederik IV fik udarbejdet en fælles forordning for opbygningen af de mange skoler der skulle opføres efter denne forordning: Skolernes ydermur, skorsten og bageovn skulle være af Flensborg mursten, skillerummene af tørrede mursten og alle gulve af brændte mursten. I forstuen skulle gulv være af kampesten og murene skulle udvendig have rene fuger, fod og gesims. Indvendig var alle stuerne hvidtede. Taget skulle være af røde Flensborg sten, og uden om hele huset og i stalden skulle der være brolægning. Tagværket, loftet og de indvendige dørkarme skulle være af Norsk tømmer, og karmene til yderdørene og til vinduerne ligesom rammer og poster skulle være af eg. Der skulle være 3 yder- og 5 inder døre, nogle med lås og andre med krog og krampe. Der skulle være 17 vinduer hvert med 24 blyindfattede ruder, og indvendig skulle vinduerne males røde, medens de udvendig skulle være perlegrå ligesom de lemme der lukkede for dem om natten. Alle rytterskolerne var ens og opført efter samme grundplan. Længden var 21 alen (ca. 14 meter), bredden 12 alen (ca. 8 meter) og højden 4½ alen (ca. 3 meter) fra det murstensbelagte gulv til bjælkeloftet. Over hoveddøren på hver skole var desuden indmuret en stor sandstenstavle med Frederik IV´s monogram og en latinsk tekst, som i oversættelse lyder: Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner. Der blev altså ikke oprettet noget rytterdistrikt her i det sønderjyske område, og der er heller intet der tyder på at ”Rytterskolen” i Broballe har været opført som ovenfor anført med det materialevalg, idet taget jo her ifølge billederne var stråtækket. Man kunne godt forestille sig at skolen på et tidspunkt er opført og efterfølgende styret efter de samme skoleprincipper man havde dengang, og at navnet Rytterskolen så derved er kommet her til sognet. Hvem ved? Et spørgsmål der ikke får noget svar. Bent Jessen “Rytterskolen” påbegyndt nedbrudt sidst i 1920-erne 29/1 - Juni 2005 Oksbøl Sogne-Nyt 19
Page 1 and 2: Oksbøl 29. Årgang - Juni 2005 Oks
Page 3 and 4: MURERMESTER Urban Jensen . . . Aut.
Page 5 and 6: Er interessen for Sogneforeningen o
Page 7 and 8: Formandens beretning ved Sogneforen
Page 9 and 10: Gudstjenester i Oksbøl Kirke Juni
Page 11 and 12: I den forløbne vinter har vi igen
Page 13 and 14: Den luksus de ind for: At klokken d
Page 15 and 16: DGI skal bruge 6000 frivillige hjæ
Page 17: etales en regning eller sendes peng
Page 21 and 22: HUSK! Oksbøl Sogns Forskønnelsesp
Page 23 and 24: Tidligere var der rundt omkring i O
Page 25 and 26: Steffen Petersen døde som aftægts
Page 27 and 28: HILDA SPOTTAG Lægeeksamineret fodp

Oksbøl - Bent Jessen's Hjemmeside

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?