2023 - Nr. 02 - Bredballe IF - SGI Fodbold - 310323

SÆSON 4 KAMPPROGRAMMET BREDBALLE IF NUMMER 2
Kæmpe interview
havde jeg en hel dag foran mig. Der
var mere tid dengang. Vi var 52 børn
på Højderyggen. Hver dag spillede vi
fodbold på “Bønne”, som vi kaldte
fodboldbanen ved skolehjemmet.
Tit blev det aften, inden vi vendte
hjem. Dengang kunne man ikke lige
ringe til sin mor og spørge, om man
lige måtte blive en time mere ude.
Nej, man måtte løbe hjem og spørge.
Efter skolen tog jeg HH, som det hed
dengang på Vejle Handelsskole.
Hver sommerferie arbejdede jeg på
slagteriet i Sjællandsgade for at tjene
skejser. Jeg arbejdede sammen
med en kammerat, og vi sprængte
alle lønakkorder. Det blev de gamle
slagteriarbejdere med rette sure
over. Det gik selvfølgelig galt en dag,
hvor de låste os inde i lynfryseren. Vi
måtte slå alarm og indkasserede
selvfølgelig en skideballe af vores
mester efterfølgende. Det var en fed
tid. Dengang var Rocky filmene stadig
fremme, og vi gik og tævede løs
på svinene, som hang på krogene.
Akkurat som Rocky gjorde i det frysehus,
hvor han var ansat. Jeg husker
at jeg flere gange ikke kunne få
gang i mine hænder om morgenen,
efter at have arbejdet for vildt. Dengang
troede man jo, at man var
udødelig. Derefter var jeg i Prinsens
Livregiment som gruppefører. Jeg
skrev efterfølgende under på en
kontrakt som løjtnant, men måtte
bryde den aftale, da min far blev
ramt af en blodprop i hjernen. Vi
troede alle, at han skulle dø. Han
klarede den dog imod alle odds, og
han lever heldigvis stadig den dag i
dag. Min far kunne intet huske, al
hukommelse var væk, han kunne
ikke gå og mistede sit arbejde. Det
var derfor, jeg måtte bryde min
kontrakt. Jeg var 20 år dengang.
Sammen startede min bror Michael
og jeg firmaet Lumiere, og formålet
var at få vores far tilbage igen, og
give ham et arbejde og en tro på
livet. Vores far var dengang med i
firmaet, og vores lillesøster Trine
blev også ansat. Året var 1987, og
det skulle blive starten på en god
solid familievirksomhed. Dengang
havde jeg sagt til min bror, at jeg
ville være i firmaet i 3 år. Det blev så
til 35 år i stedet. Vores mission, om
at få vores far i gang igen, lykkedes. I
2018 blev jeg desværre selv ramt af
stress. Jeg havde presset mig selv i
alt for mange år. Dårlig søvn og for
mange spekulationer. Flere gange
mistede jeg synet. Jeg kunne mærke,
at jeg var ved at være udkørt. Jeg
blev samme år sygemeldt for at
komme til hægterne igen.
35