Bounty venter ved broen - Frederiksværk motorbådsklub

Rejsegilde på Frederiksværk Lystbådehavn.
Den 10. juni var der rejsegilde på huset, der skal rumme café og butik, der vil
stå klar den 1. juli i år. Arkitekten byggeriet sagde blandt andet i sin tale:
”Et rejsegilde er en af de ældste håndværkerskikke, der i Danmark kan spores
helt tilbage til ca. år 1550, hvor det var skik og brug, at tømrerne skulle
have en stor tønde øl af god og stærk kvalitet, når huset var rejst. Et rejsegilde
dengang skulle altid holdes på den sidste arbejdsdag på ugen, så
tømrerne og de andre håndværkere havde dagen ”derpå” til at sove den
rus ud, der fulgte med et ordentligt rejsegilde. Det er herfra man har hentet
udtrykket ”tømmermænd”.
Der er mange traditioner omkring et rejsegilde – kransene er en vigtig del
heraf. På Sjælland og Fyn er det almindeligt, at man anbringer 3 vandrette
kranse i forskellige størrelser på en lodret lægte, og øverst til lægten er Dannebrog
fastgjort. Traditionen er, at det er mureren, der binder kransene, og
det er tømreren, der leverer flaget og monterer kransene på spærfaget.
Når kransene var fastgjort til spærene, takkede bygherren for arbejdet og
ønskede, at huset måtte stå længe og sikkert i vejr og vind. Bygherren takkede
herefter bygmesteren, og fra ham skulle der også lyde en tak til håndværkerne
for godt arbejde, og der skule skåles og råbes hurra flere gange.
Der var meget overtro forbundet med afholdelse af et rejsegilde. Blæste
kransene ned, var det for eksempel et dårligt varsel. Andre steder sagde
man, at hvis bygherren undlod at holde rejsegilde, ville huset brænde, blive
hjemsøgt af spøgelser eller bygherren ville hænge sig. En nærig bygherre,
der undlod at holde rejsegilde, kunne risikere at se en fuldvoksen dukke i
murerarbejdstøj hænge og duve i vinden fra en galge oven på sit hus. Det er
herfra man har hentet udtrykket ”en død murer”. Der fandtes også mere raffinerede
metoder, hvor håndværkerne kunne hævne sig mod smålige bygherrer.
Håndværkerne kunne med vilje sjuske med færdiggørelsen af byggeriet
og kunne i gavlen af byggeriet indmure ølflasker, der ved bestemte
vindretninger tudede og i al fremtid ville minde husejeren om, at smålighed
også har sin pris.”
Heldigvis for byggeriet holdt bygherren rejsegilde og der var både mad og
drikke, men mig bekendt var der dog ingen, der dagen efter havde tømmermænd!
Lone