in momentum Atlantic Airways Atlantic Airways in momentum Livline mellem Vestdanmark og Færøerne Steffen Riiskjær er ene mand på posten hos Atlantic Airways i Billund Lufthavn. Passagertallet er stigende og det bliver ved trods krisen, forudser han. D et er et alsidigt job, Steffen Riiskjær har i Billund Lufthavn. Titlen er stationmanager for Atlantic Airways, det nationale færøske flyselskab, som er børsnoteret i både København og Reykjavik. Og som ene mand på posten, agerer han alt fra problemknuser for passagererne, lokalt færøsk turistbureau og alt muligt andet. ”Mit job er at være altmuligmand for Atlantic Airways her i Billund. Min primære opgave er, at få Vestdanmark til Færøerne, og det betyder, at jeg skal tage mig af alle de opgaver, der skal løses, for at det kan lade sig gøre,” fortæller han. Og det er lidt af hvert, en dag som stationmanager byder på. Er flyet forsinket – og det sker jævnligt, når destinationen i den anden ende af ruten ligger midt i Atlanterhavet omgivet af vand og tåge – er det Steffen Riiskjær, der skal sørge for at tage sig af de kunder, der får et ufrivilligt ophold i Billund Lufthavn. De skal have spisebilletter og opdateringer på seneste nyt mindst én gang i timen. ”Vores strategi er, at det er bedre at give dårlig information end slet ingen, forstået på den måde, at hellere gentage en information, hvis der ikke er noget nyt, end slet ikke sige noget. 06 Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard samt Purestock ”Vi skal huske på, at FæRØERNE faktisk er en del af vores kongerige.” Der er ikke noget værre for passagererne end tavshed,” fastslår han. Lokal turistagent Steffen Riiskjær begyndte sin karriere i lufthavnen for 17 år siden. Dengang var han ansat hos Mærsk. I 2004 indstillede selskabet dets flyvninger, men stationmanageren fortsatte i stedet hos Atlantic Airways. Hvor mange gange, han har været på Færøerne, har han ikke tal på, men det er mange. ”Vores hovedkontor ligger jo på Færøerne, så jeg er der minimum én gang om måneden. Og det er ikke svært for mig at agere lokal turistkontor her i Billund, for efter så mange år, hvor jeg har arbejdet med Færøerne, er der efterhånden langt mellem de spørgsmål, jeg ikke kan svare på,” griner han. Atlantic Airways har to ugentlige afgange fra Billund i vinterperioden. I sommerperioden flyves der hver dag. Når Steffen Riiskjær er nødt til at lægge sine egne ture til øerne på dage med afgange til og fra Billund, kommer en kollega fra kontoret i København for at passe Billund-afdelingen. I København sidder der seks medarbejdere, og det er også der, reservationsafdelingen har hjemme. Atlantic Airways Atlantic Airways er Færøernes nationale flyselskab Selskabet er børsnoteret på fondsbørserne i København og i Reykjavik I vinterperioden flyver Atlantic Airways to gange om ugen mellem Færøerne og Billund. Fra København er der afgange hver dag. I sommerperioden er der daglige afgange fra Billund Steffen Riiskjær, Stationmanager, Atlantic Airways Flere passagerer Selv om det kniber med finanserne for mange mennesker i disse år, oplever Atlantic Airways alligevel en fremgang i passagertallet. De seneste tre år har stigningen ligget støt på 10-15 procent, og selv om det nok ikke bliver helt samme tal, som selskabet kommer ud med i 2009, er Steffen Riiskjær sikker på, at fremgangen fortsætter i årene der kommer: ”For færingerne er Billund en stor lufthavn, og færingerne er generelt glade for jyder, fordi mentaliteten ligner meget deres egen. Ferieland nummer ét for færingerne er Danmark. De kan sproget, de har Dankort og de føler sig generelt trygge her. Og så er de jo sikre på godt vejr i Danmark i modsætning til hjemme på Færøerne. Nu da vi har fået Lalandia er jeg overbevist om, at vi kommer til at flyve flere færinger til Billund på weekendophold. Men vi vil også gerne have flere danskere til Færøerne. Et weekendophold inklusiv flybillet, alle afgifter og tre hotelovernatninger på et virkeligt godt hotel deroppe kan fås for 3.640 kroner. De bruger danske kroner deroppe, og Færøerne er af National Geografic Travel udpeget som nogle af verdens mest uspolerede øer. Vi skal huske på, at Færøerne faktisk er en del af vores kongerige, så det bør alle da opleve.” 07