Knud Juel og Martin Døssing - Statens Institut for Folkesundhed

16
DRG (Diagnose Relaterede Grupper) er et system
til takstfastsættelse af standardpatientforløb. Der
anvendtes i 2001 495 DRG, der er dannet ved at
gruppere patientforløb med nogenlunde ensartet
ressourceforbrug. DRG-grupperingen foretages på
baggrund af de til Landspatientregisteret indberettede
diagnoser og operationer.
I DRG er der knyttet en omkostningsvægt, dvs. en
relativ prisfastsættelse for det pågældende standardpatientforløb.
Omkostningsvægten er beregnet
via delvægte for de enkelte omkostningskomponenter
(fx undersøgelser, sengedage) og giver
forventet totalomkostning for patientforløbet i den
enkelte DRG, set i relation til den samlede gennemsnitsomkostning
for et patientforløb i hele
landet, hvis vægt sættes lig 1. Den øgede fokusering
på DRG som afregningsenhed mellem amterne
er forårsaget af gennemførelse af det frie sygehusvalg,
hvor den enkelte patient frit og efter eget
ønske kan vælge at lade sig behandle på et sygehus
uden for hjemamtet. Hermed øges den økonomiske
betydning af en korrekt registrering af
diagnoser og udførte behandlinger og procedurer.
For KOL var der i 2001 fastsat en pris på 22.663
kroner for en udskrivning/indlæggelse (Sundhedsministeriet,
2000).
En norsk undersøgelse har specielt for KOL behandlet
problemet om diagnosekodning og tilhørende
DRG-takst, og fandt at kodningen var
ufuldstændig, og en rekodning resulterede i en
øget DRG-takst (Stavem, 2002).
Svarende til DRG-systemet grupperes de ambulante
patienter på baggrund af den information,
der findes i de enkelte sygehuses patientadministrative
systemer. Der grupperes på baggrund af
data om den behandling som den enkelte patient
har fået. Dette grupperingssystem kaldes Dansk
Ambulant Grupperingssystem (DAGS).
I 2001 var taksten for en ambulant kontrol 1.202
kroner og for et skadestuebesøg 604 kroner.
Dødsårsagsregisteret
Til beskrivelse af KOL-dødeligheden i Danmark
anvendes samme definitioner som ved indlæggelserne,
dvs. inkluderende kronisk bronkitis og emfysem.
Danmark har anvendt fire forskellige versioner af
den internationale sygdomsklassifikation siden
1951. Fra 1951 til 1957 anvendtes den 6. version,
fra 1958 til 1968 den 7. version, fra 1969 til 1993
den 8. version og fra 1994 den 10. version.
I perioden med ICD 6-7 anvendtes for KOL diagnoserne
501-502 og 526-527. I perioden med ICD
8 anvendtes diagnoserne 490-492 og 518 og i
perioden med ICD 10 diagnoserne J40-J44 og J47.
I perioden 1951-1968, hvor ICD 6 og ICD 7 anvendtes,
blev 2 /3 af KOL-dødsfaldene kodet som
”kronisk bronkit” og ¼ som ”udvidelse af bronkier”,
tabel 5. Inklusionen af hele gruppen ”Andre
lungesygdomme” med 7% af dødsfaldene giver en
lille overvurdering af KOL-dødsfaldene, idet kun
527.1 ”udvidelse af lunger” burde indgå. Før 1961
er det imidlertid ikke muligt at underopdele gruppen
527. Men det betyder kun få ekstra dødsfald,
idet ”udvidelse af lunger” udgjorde næsten 2/3 af
hele gruppen ”Andre lungesygdomme” i perioden
1961-1968.
Der har som tidligere bemærket været nogle
spring mellem og uden for de forskellige sygdomsklassifikationer.
Et af disse spring, som indtraf
mellem 1961 og 1962, har betydning for registreringen
af KOL-dødeligheden. Fra 1962 blev
tilfælde af kronisk bronkitis med cor pulmonale
kodet som bronkitis - kode 502 - modsat tidligere,
hvor de henførtes til uspecificeret hjertesygdom -
kode 434.4 (Sundhedsstyrelsen, 1965).
Tabel 5. KOL-gruppen fordelt på undergrupper.
Alle KOL-dødsfald 1951-1968
Kode Indhold Andel (%)
501 Uspecificeret bronkit 1,7
502 Kronisk bronkit 66,1
526 Udvidelse af bronkier 24,8
527 Andre lungesygdomme 7,4
I alt KOL 100,0