2003 1 marts Side 1-80 - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Lene Otto Lægemidler og kvaksalveri På trods af den pessimistiske vurdering af behandlingsmulighederne i det tidligere omtalte foredrag af Victor Scheel, var tiden lige efter 1900 præ- 20 Fig. 9-10. »I gamle � Dage var det Tilfæl- � det, der førte Lægen til ved Sygesengen at konstatere et nyt Lægemiddels virkning, nu konstruerer Kemikeren efter bestemte Formler Lægemidlerne, eftersom de skulle virke enten temperaturnedsættende,søvngivende eller nervestyrkende. Naar Lægemidlet er færdigt, søges der Patent herpaa, og det sendes derpaa til Hospitalslæger, for at disse kunne konstatere dets Godhed og lade Pressen udbasunere dets Ry. Hvilke Summer, der er tjent paa saadanne Patent- Lægemidler, afgiver Antipyrin, Salipyrin, Veronal og Aspirin Exempler paa. Paa Antipyrin er der tjent mange Millioner, som Influenza- Patienterne har betalt« (Citeret fra H. P. Madsen: Om Værdien og Sammensætningen af nogle Lægemidler og Arkana, Ugeskrift for Læger 1909, nr. 22, s. 599. Annoncerne er fra Nordisk Tidsskrift for Terapi, nr. 22, 1909, s. 599). get af en usædvanlig optimisme hos medicinerne med hensyn til deres behandlingsmuligheder, og dermed også deres mulighed for at opnå anerkendelse på lige fod med kirurgerne, hvis metoder virker mere umiddelbart
overbevisende. Optimismen var baseret på den nye bakteriologiske forståelse af infektion og de i sammenhæng hermed udviklede nye laboratorieproducerede kemoterapier, vacciner og forskellige former for serum. Victor Scheel var en af de læger, der anvendte alle de nye midler og metoder på sin afdeling på Bispebjerg Hospital. Han nævner dem i det tidligere omtalte foredrag: intravenøs injektion af antibakterielle midler, indgift af parafinium liquidum og indgnidning af huden med samme, indånding af adrenalin samt hydroterapeutisk behandling, hvor patienten blev indpakket i våde lagner samtidig med at han/hun skulle drikke te, cognac eller calomel, som virker sved- og urindrivende. 36 Der blev også forsøgt serumbehandling og vaccination med dræbte kulturer af streptokokker og sidst men ikke mindst den nævnte styrkelse af kroppen ved indtagelse af stimulerende midler som kam- Sygdommen kom som en Explosion fer, koffein, digitalis og strophantus. Feberen kunne holdes lige under 40 grader ved injektioner hver anden time kombineret med kolde afvaskninger. Det ville være let at ironisere over disse behandlingsmetoder, men de var faktisk i nøje overensstemmelse med den lægevidenskabelige viden på det tidspunkt. Calomel kunne åbne tarmene, digitalis skulle »styrke hjertemusklen«, kloralmikstur eller bromid kunne anvendes til at dulme og falde i søvn på. Spiritus og i ekstreme tilfælde stryknin kunne stimulere. 37 Således kunne kampen mod lungebetændelse vare adskillige dage indtil en »krise« blev nået, hvor feberen kulminerede, symptomer forsvandt og rekonvalescensen kunne begynde – hvis patienten stadig var i live. Nu som da behøvede man dog ikke at lægge alle lod i videnskabens vægtskål. Man kunne beskytte sig med forebyggende midler eller søge alternative be- 21
Page 1 and 2: Fortid og Nutid 2003 1 marts Side 1
Page 3: Fortid og Nutid Tidsskrift for kult
Page 6 and 7: Lene Otto ge patienter døde af tra
Page 8 and 9: Lene Otto Fig. 2-3. Bispebjerg Hosp
Page 10 and 11: Lene Otto Bispebjerg Hospital ikke
Page 12 and 13: Lene Otto hedsstyrelsen og den 30.
Page 14 and 15: Lene Otto Fig. 5. OddFellow-palæet
Page 16 and 17: Lene Otto Fig. 6. Bakteriologien va
Page 18 and 19: Lene Otto møde eller en gymnastiko
Page 20 and 21: Lene Otto efter Juleugen. Paa Lande
Page 24 and 25: Lene Otto handlinger. Der var mulig
Page 26 and 27: Lene Otto sens arkivalier, for at k
Page 28 and 29: Den danske bondeungdoms mobilitet i
Page 30 and 31: Jens Holmgaard kunne vælge mellem
Page 32 and 33: Jens Holmgaard skulle afklare sagen
Page 34 and 35: Jens Holmgaard også tilstanden i l
Page 36 and 37: Jens Holmgaard er fra godserne i Ma
Page 38 and 39: Jens Holmgaard som amtmand Oertz i
Page 40 and 41: Jens Holmgaard Fig. 4. En kendt flu
Page 42 and 43: Jens Holmgaard Fra Skivehus Amt bek
Page 44 and 45: Jens Holmgaard gamle og oprettelsen
Page 46 and 47: Jens Holmgaard Fig. 6. Fra godserne
Page 48 and 49: Jens Holmgaard vilkår for landbrug
Page 50 and 51: Jens Holmgaard regel ingen kontrolm
Page 52 and 53: Henrik Gjøde Nielsen Lund, 3 som i
Page 54 and 55: Henrik Gjøde Nielsen Frem til sin
Page 56 and 57: Henrik Gjøde Nielsen um,« 13 tog
Page 58 and 59: Henrik Gjøde Nielsen af nogle af f
Page 60 and 61: Henrik Gjøde Nielsen Fig. 3. Da en
Page 62 and 63: Henrik Gjøde Nielsen sit historisk
Page 64 and 65: Henrik Gjøde Nielsen Svaret lader
Page 66 and 67: Henrik Gjøde Nielsen verdens bekve
Page 68 and 69: Henrik Gjøde Nielsen ne afhandling
Page 70 and 71: Anmeldelser Rasmus Dahlberg (red.):
Page 72 and 73:
Anmeldelser Kirsten Lindberg: I sky
Page 74 and 75:
Anmeldelser holm ved Næstved, hvis
Page 76 and 77:
Anmeldelser situationen afbalancere
Page 78 and 79:
Anmeldelser artikel om sandflugten
Page 80 and 81:
Anmeldelser Undersøgelsen førte t
Page 82 and 83:
Medvirkende ved dette hefte Anders
Page 84:
Indhold Lene Otto: »Sygdommen kom
show all

2003 1 marts Side 1-80 - Kulturstudier

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?