07.02.2013 Views

Anebog for Grete Fog - Thorborg - Liisberg Hjemmeside - mono

Anebog for Grete Fog - Thorborg - Liisberg Hjemmeside - mono

Anebog for Grete Fog - Thorborg - Liisberg Hjemmeside - mono

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Aner til <strong>Grete</strong> <strong>Fog</strong> 31<br />

han var stukken af begyndte Slægten at indfinde sig og op paa Formiddagen myldrede det saa ind af Honoratiores og<br />

menigt Folk, saa et stort Anker Portvin som jeg Aaret <strong>for</strong>ud havde med fra Lissabon gjorde udmærket Tjeneste, men<br />

jeg tror nok at den opholdt Gjæsterne ud over den reglementerede Tid <strong>for</strong> Gratulanter, og pakkede Stuerne fulde. Blot<br />

et Exempel. Vor gemytlige Toldinspecteur, den eenarmede, (den anden Arm blev i Lijngair) Capt Dickmann mødte Kl<br />

10 Fmdg og holdt ud til Sengetid. Han fandt saadan en Fornøielse i at være sammen med Fader at han blev til Middag<br />

og meente han det var lige saa godt at tage Aftensmaden med. Dickmann og min Svigerfader vare fine Venner og da<br />

Alle tre var glade og lystige, blev Dagen dem endda næsten <strong>for</strong> kort.<br />

En Maanedstid efter Brylluppet skulde jeg afseile og tog saa min lille Mutter med. Paa denne Reise besøgte vi Danzig,<br />

Bergen og Newcastle <strong>for</strong>uden en Søndagstour pr. Jernbane til Sunderland.<br />

Naar jeg var hjemme om Vinteren tog jeg Haand i med i Forretningen, den jeg snart satte mig ind i, lærte tillige<br />

Bønderne at kjende og udfinde hvorledes der skulde tages paa hver især. Petrine fik andet at bestille end at føide om<br />

med mig, de smaa vrælende Unger optog hende Nat og Dag, og jeg maatte fahre uden Bedstemand ombord. Saaledes<br />

gik det hen til 1847. Om efteraaret da jeg kom hjem og fik høre af Svigerfader at han nu var træt af det evige Kævl<br />

med Bønder og at jeg til næste Aar skulde overtage Arbeidet <strong>for</strong> egen Regning."<br />

Petrine blev gift med Christen Barfoed den 25 Feb. 1842 i St. Nicolai, Svendborg.<br />

14. Poul Wiggers, søn af Johann Georg Wiggers og Sara Marie Lund,<br />

blev født den 11 Maj 1829 i Rødby sogn, Fuglse herred, blev døbt den 1 Jul. 1829 i<br />

hjemmet, fremstillet i kirken 4 Aug, døde den 18 Dec. 1904 i Svendborg i en alder af<br />

75 år, og blev begravet den 22 Dec. 1904 i Svendborg.<br />

Biografi: I årene omk. 1850 ville tilfældet, at Svendborg skulle blive mødestedet<br />

<strong>for</strong> dem der senere skulle blive min mors bedste<strong>for</strong>ældre. Slægtsnavnene var<br />

Barfoed, Carre, <strong>Fog</strong> og Wiggers. Det var en økonomisk opgangstid efter den<br />

lange depression efter napoleonskrigene, og mormors bedste<strong>for</strong>ældre etablerede<br />

sig som handelsfolk i den driftige søfartsby. 1850 var det år Christen Barfoed fik<br />

købmandsgården i Gerritsgade overdraget af sin svigerfar, Andreas Carre. For<br />

<strong>Fog</strong>'erne var Rudolph <strong>Fog</strong> den der banede vejen. Han var søn af gods<strong>for</strong>valteren,<br />

Jørgen David <strong>Fog</strong> i Tjørnelunde på Sjælland. I 1843 havde han giftet sig med en<br />

fynsk pige, og de havde slået sig ned som købmandsfolk i Svendborg. Efter<br />

Jørgen David <strong>Fog</strong>s død i 1850 kom flere til. Det gjaldt en anden søn, Jørgen<br />

Lemvig <strong>Fog</strong>, og to børn af andet ægteskab, Christian <strong>Fog</strong> og Julie Gøtzsche/<strong>Fog</strong>.<br />

Senere kom også hans enke, Hermandine <strong>Fog</strong> f. Borgen. Endelig var der<br />

Wiggersbrødrene fra Rødby. Deres far, Johan Georg Wiggers, var toldbetjent<br />

med skiftende tjenestesteder rundt om i landet. Efterhånden som drengene i 40erne var blevet konfirmeret og skulle i<br />

lære, valgte <strong>for</strong>ældrene Svendborg hvor en morbror var ansat som tolder. Den ældste, Christian, og den yngste,<br />

Vilhelm, kom i lære hos farver Kisbye, mens Poul skulle være købmand. Ved FT 1855 boede han endnu hos sin<br />

principal, Jørgen Lemvig <strong>Fog</strong>, i Gerritsgade. Denne var iøvrigt gift med en søster til Christen Barfoed. Samme år<br />

finder vi Julie <strong>Fog</strong> som hun kalder sig i en nærliggende købmandsgård. Hun var sammen med en ældre søster der var<br />

præsteenke med tre små børn, så hun har sikkert hjulpet hende. Poul Wiggers og Julie har selvfølgelig mødt hinanden<br />

hos Jørgen Lemvig. Poul var 27 år og udlært købmand, hun 23. De giftede sig i 1855. Forlovere var købmand Rudolph<br />

<strong>Fog</strong> og farver Christian Wiggers. Med indtoget af <strong>Fog</strong>'erne fra Tjørnelunde og Wiggers'erne fra Rødby og<br />

Barfoed'erne fra Jordløse var <strong>for</strong> en tid min mors slægt samlet i Svendborg. Jørgen Lemvig <strong>Fog</strong> og Christian <strong>Fog</strong><br />

flyttede senere til Horsens og blev betydelige <strong>for</strong>retningsfolk der. Men scenen <strong>for</strong> min mormor, Karen Barfoed, var<br />

sat. Hun var barn af handelshusene Barfoed, Wiggers og <strong>Fog</strong>. Det hører med til historien, at hun skulle blive gift med<br />

Christian <strong>Fog</strong>s søn fra Horsens, Lauritz. Ved Jørgen Lemvig <strong>Fog</strong>s afrejse til Horsens 1860 solgte han<br />

købmandsgården i Gerritsgade 28 til Poul Wiggers. (Nedrevet 1960 og erstattet af en uheldig pastichebygning i<br />

bindingsværk som jeg så omk. 2000 med et prangende skilt: "Wiggers Købmandsgaard").<br />

Poul Wiggers har været en hårdtarbejdende og praktisk mand uden mange udenomsord. Det samme gjaldt hans<br />

storebror, Christian. Om ham findes en beskrivelse, idet hans datter Sara efterlod sig nogle erindringer om sin barndom<br />

i Farvergården på Torvet i Svendborg nær ved Poul Wiggers købmandsgård. De giver et levende indtryk af<br />

Wiggersfamilien og af livet i den tids nøjsomme handelsvirksomheder.<br />

Begivenheder i hans liv:<br />

• Han blev konfirmeret 1845 i Ebeltoft.<br />

• Han findes i folketællingen 1855 som købmand, logerende hos Jørgen Lemvig <strong>Fog</strong> i Svendborg.<br />

• Han ejede købmandsgården, Gerritsgade 28 1860 i Svendborg.<br />

• Han blev valgt som byrådsmedlem og <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Handels<strong>for</strong>eningen i Svendborg.<br />

• Dekoration: Rider af Dannebrog.<br />

Udarbejdet af: Karsten <strong>Thorborg</strong>, Nybyvej 56, 3720 Aakirkeby, www.kt.<strong>mono</strong>.net : 27 Okt. 2010<br />

Udskrift fra Legacy

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!