Opstandelsen er lige her

forstå musikken bag salmer…
…Opstandelsen er lige her
Musik: Helene Blum, Tekst: Iben Krogsdal
Forord
Jeg hørte „Opstandelsen er lige her“ for første gang på YouTube. Det var ved en tilfældighed, jeg
stødte på salmen. Den fængede mig straks og jeg kan ikke få den ud af hovedet. Det er som om
salmen har kidnappet et område i mit sind. Salmens helt særlige stemning rører mig hver gang fra
første til sidste tone. Min kære kollega Regitze indstuderede salmen med Junior- og Ungdomskoret i
vores kirke i Herlev til dette års påsketjeneste. Jeg spurgte pigerne, hvad de syntes om sangen. De
elskede den. Jeg har også to konfirmander som har ønsket sig salmen til deres konfirmation. Men
hvorfor har og skaber salmen så stort et indtryk? Jeg vil gerne uddybe de vigtigste punkter af mit
egen svar:
Melodiens hoved
Salmen står i mol (toneart; bliver tit associeret med tristhed). Melodien begynder med molskalaens 5. tone,
bøjer sig ned til den 4. tone og kommer tilbage til den 5.
I kristendommen bliver tallet 5 forbundet med Jesu 5 sår betinget af hans korsfæstelse.
Melodiens krydshenvisning til korsfæstelsen står dermed i kontrast til ordet Opstandelsen.
Døden (musik) møder livet (tekst). Det lille skridt ned ved melodiens tredje tone forstærker
en resigneret fornemmelse og skærper kontrasten mellem melodi og tekst.
I anden takt følger et ret stort spring. Intervallet (afstand mellem to toner) er en septim. Begge toner
ligger dermed 7 trin fra hinanden.
!1

7 forståes i kristendommen som union mellem treenighed (3, fader, søn og helligånden) og de fire
jordiske elementer (4, ild, vand, jord og luft). Kort sagt er tallet 7 et symbol på forbindelsen mellem
himmel og jord. Melodien fortæller os dermed at Jesu korsfæstelse, død og Opstandelse er
forbindelsen mellem Gud og menneske. Teksten siger: Opstandelsen er lige her. Dette er en
konstatering om at opstandelsen er hos os, ikke noget abstrakt, den er lige her. Dette spejles
også i tonehøjden: ordet „lige“ ligger meget højere end ordet „her“ (her, verden - lige, himlen). Under
hele melodiens forløb findes der 3 septimer.
Golgata.
I hele melodiens forløb bliver der tre gange brugt et kryds (# - ophøjelse af en tone). Disse tre
krydser kan fortolkes som de 3 kors som står ved Golgata (bjerg hvor Jesu var korsfæstet i midten af to
andre). Krydser minder rent optisk om et kors (i det tyske sprog bruger man f. eks. det samme ord til kryds og kors
„Kreuz“). Fra takt 8 rejser melodien sig op og falder igen. Hvis man følger tonernes bevægelse
så viser der sig et bjerg som kan fortolkes som Golgata. (Forbinder man alle tre krydser viser der sig også et
bjerg, men dette er selvfølgelig et spørgsmål om salmens layout)
Se vi går op til Jerusalem
Fra takt 9 til 10 er tonerne opbygget som et trappe. Dette kunne fremvise Jesu gang op til
Golgata i Jerusalem. Opgangens besværlige virkning bliver forstærket gennem
tonerepetitioner (gentagelse af en tone) og harmonierne (omgivende toner som sætter melodien i kontekst, en salgs
farve): Alle brugte toner danner en dominantseptimakkord (treklang med septimen, opbygget på
toneskalaens 5. tone). En dominantseptimakkord virker altid ustabil, bærer en spænding i sig selv og
kalder på en afspænding.
!2

Taktar t
Komponisten bruger 2 forskellige taktarter: 3/4-takt (3 slager per takt) og en 2/4-takt. (2 slag per
takt). Som sagt før henviser tallet 3 til treenighed. Tallet 2 kan fortolkes enten som et symbol
for mennesker (vores krop er bygget symmetrisk., vi har to af hver kropsdel undtagen kropsdelene som ligger ved kroppens
symmetriakse) eller dualitetsteorien som referer mere specifikt til kristendommen (døden bærer
opstandelsen i sig. Theodicé spørgsmålet). Teksten udvikler sig på samme måde til at fortælle os om den
konkrete plads hvor Opstandelsen findes. Den er kommet ned fra Gud til mennesker og har
en konkret plads i vores verden.
Harmonisk analyse
(En analyse af et musikstykkets akkorder (harmonier))
Salmen står i mol. Takt 1 til 3 bevæger sig mellem en tonika (treklang opbygget ved mol skalaens første
tone) og en dominantakkord (treklang opbygget op fra molskalaens femte tone). Takt 4 til 7 består af f-dur, d-
mol, c-dur og g-dur. Dette betyder at salmens harmoni bevæger sig her i molskalaens parallel
skala (hver molskala er forbundet med en durskala og omvendt, de deler det samme tonemateriale). Takt 8 til 11 vender
tilbage til tonika og dominantakkord i mol.
Takt 3 (treenighed) til takt 4 (jorden)
Harmonien skifter mellem takt 3 og 4 fra dominantakkorden til paralleltoneartens
subdominant (treklangen opbygget på skalaens 4. tone). Dette er udtryksfulde harmoniske skift. I
sammenhang med melodiens bevægelse opstår der i sig selv en musikalsk proces som i den
klassiske kompositionsmusik er forbudt (kvint- og oktavparallel), fordi alle stemmer går i samme
retning. I dette tilfælde opad. Det kunne igen fortolkes som Jesu opstandelse. Det er også
muligt at forstå harmoniens opadgående bevægelse som Jesu ophøjelse:
Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have
evigt liv i ham. Johannes, 3, vers 14-15
Fremover sker bevægelsen lige præcis i den takt hvor taktarten skifter fra 3/4 til 2/4.
!3

I takt 6 bevæger harmonien sig henimod toneartens parallel dur tonika og havner i
toneartens paralleldominant i takt 7. Hvis man beregner den gyldne snit (lat.: sectio aurea,
proportio divina, handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste
stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største for hele salmen, forholdet ligger på 61,8% (Major) til
32,8% (Minor)) til hele salmen (11 takter) ligger det gyldne snit lige ved overgangen mellem takt 6
og 7. I uropførelsen varierer Helene Blum dette sted i hvert vers med forskellige
udsmykninger. Hvis man beregner det gyldne snit fra salmens bagside så havner man i Takt 4
hvor der, som tidligere beskrevet, sker et taktskifte og en udtryksfulde harmonisk skift.
Citat fra Johann Sebastian Bach?
Melodiens 3 sidste toner består af ledetonen efterfulgt af grundtonen. Et af Johann Sebastian
Bachs mest kendte værker, Matthæuspassionen BWV 244, afslutter på samme måde. I
Matthæauspassionen er teksten: „Hvil nu roligt, hvil i fred!“ Har man salmens kontekst og
opstandelsestematik i mente, kan det måske antages, at melodiens afslutning er et citat fra
Johann Sebastian Bach.
Slutord
En gang snakkede jeg med en veninde om salmen. Hun bemærkede fravær af Jesus og Gud i
teksten. Der har hun ret i. Men faktisk er Jesu korsfæstelse og opstandelse og Guds nye pagt mellem
ham/hende og skabning til stede så ganske tydeligt endda. Ikke i teksten, men i salmens musikalske
univers.
København d. 12. april, 2018
Marcel Gaul, organist i Præstebro Kirke, Herlev
!4