KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Grazat 01 2020

  • Text
  • Digital
  • Mobning
  • Regler
  • Internettet
  • Grazat
  • Dine
  • Medier
  • Sociale
Dette nummer af Grazat handler om Internettet og sociale medier. Du kan blive klogere på udviklingen af det internet vi kender i dag. Du kan også læse om trafikreglerne for brugen af sociale medier. Målgruppen for Grazat er ulve og bævere hos KFUM-Spejderne i Danmark.

VI KAN PRØVE AT DELE

VI KAN PRØVE AT DELE BETEGNELSEN OP. VI STARTER MED ORDET ‘MEDIER’. Et medie er en måde at kommunikere på. Det kan både være gennem tekst, lyd, grafik, video og billeder. Det kan bruges til underholdning, til nyheder eller til at være sociale sammen. Når du spiller et online spil med dine venner, er du også på et medie. Det kan være fodboldspillet Fifa eller Mindcraft, hvor du kan bygge huse i forskellige landskaber. Hvis du læser en nyhed, er det også gennem et medie, nemlig en avis eller et nyhedssite på nettet. Sociale medier er kendetegnet ved, at du kan skrive eller snakke med andre eller dele forskellige opslag, som du kan på Facebook eller Twitter. Så et medie er sådan set bare der, hvor du får din information, og hvor du kan komme i kontakt med andre. SÅ KOMMER VI TIL ORDET ‘SOCIALE’. Man er social, så snart man har kontakt med andre mennesker. Det betyder nemlig bare, at du på en eller anden måde er sammen eller kommunikerer med andre. Så i frikvarteret, når du leger med dine venner, er du social. Når du taler i telefon, er du social. Og når du skriver med dine kammerater på Facebook, er du social. Hvis vi så sætter de to betydninger af ordene sammen, betyder det, at man skal kunne være social gennem et socialt medie. Det kan være online på Facebook i en chat, eller hvis man deler deler et billede på Snapchat, som ens venner kan se. På den måde kan man hurtigt komme i kontakt med hinanden. Så længe du har en smartphone, tablet eller en computer, kan du jo alle steder dele indhold eller starte en samtale. 4

AF ANJA SØNDERGÅRD MANGE SOCIALE MEDIER HAR EN ALDERSGRÆNSE PÅ 13 ÅR, MEN DU HAR SIKKERT HØRT OM FLERE AF DEM ALLIGEVEL. HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN NOGLE AF DE STØRSTE SOCIALE MEDIER FUNGERER. FACEBOOK De fleste kender til Facebook, for omkring 3,5 millioner danskere har en Facebookprofil. Her kan man lægge op, hvad man har lyst til og chatte med sine venner og bekendte. Man kan synes godt om hinandens opslag, dele dem og kommentere på dem. Det kan være billeder, hjemmesider eller personlige opdateringer. INSTAGRAM Her kan man dele billeder eller videoer, så andre på Instagram kan se det. De fleste lægger personlige billeder op, så man kan følge med i hinandens liv. På den måde er man opdateret på, hvad ens venner laver. TWITTER Er et socialt medie, hvor man lægger statusopdateringer (kaldet tweets) op, som er korte og præcise, og som andre kan se med det samme, men som hurtigt forsvinder i mængden af opdateringer. Man kan dele sine meninger, stille spørgsmål eller skrive med andre mennesker. YOUTUBE Det er det største sociale medie inden for video. Her kan man med en brugerprofil uploade forskellige videoklip, som alle kan gå ind og se - uanset om de har en brugerprofil eller ej. Det kan være personlige videoer, sjove videoer eller guide-videoer. Her kan man også kommentere på hinandens videoer eller følge hinanden. Der findes en særlig version for børn som hedder youtubekids. SNAPCHAT Det fungerer som et hurtigt medie, hvor man kan sende billeder eller videoer til hinanden, der kun varer i kort tid, før de forsvinder igen. Så kan man skrive noget til sine venner på billedet eller bare vise, hvad man bruger tiden på. 5

© 2018 by Yumpu