KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Ildhu 02 2019

  • Text
  • Ledere
  • Naturen
  • Godt
  • Spejdere
  • Danmark
  • Unge
  • Ledermagasin
  • Ildhu
Tema: udeliv

DEN GODE HISTORIE

DEN GODE HISTORIE Forkyndelse på sommerlejren AF ANNA SIMONSEN JENSEN Som leder er du ved at få styr på din enheds sommerlejr, men har du også fået styr på forkyndelsen? Måske har I sat tid af hver dag i lejrens program til en morgen- eller aftenandagt, eller måske har I valgt at bruge en hel aktivitetsperiode? Her får du et par tips med på vejen. 18 ILDHU 02 2019 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

1. VÆLG METODE Tænk over, hvad du gerne vil opnå med din forkyndelse. Skal forkyndelsen være en stille andagt, hvor spejderne falder til ro en stund og tænker over livets store spørgsmål? Skal forkyndelsen være bundet sammen med en aktivitet, så det, vi har reflekteret over i en andagt, bliver til konkrete handlinger? Skal forkyndelsen give spejderne konkret viden om Biblen, vores tro, vores måde at være kirke på eller lignende? 2. TEMA Er der et tema for lejren, kan det være en god ide at lade forkyndelsen følge lejrens tema. Er temaet Astrid Lindgren kan alle andagter handle om Pippis og Emils eventyr. Er temaet superhelte, kan andagten tage afsæt i nogle bibelske superhelte. Er temaet venskab, kan forkyndelsen udspringe af Paulus’ breve til sine venner osv. Man kan også vælge ikke at lade forkyndelsen følge lejrens tema, men have helt sit eget tema som gentages ugen igennem. 3. GUDSTJENESTE Har man god tid på lejren, kan man sætte en time af til en gudstjeneste. Måske kan man aftale med den lokale præst, at man kommer med til sognets gudstjeneste. Tjek app’en ‘Kirkekalender’ for at se, om der er en gudstjeneste nær jeres sommerlejr. Det er altid en god ide at fortælle præsten, hvis I kommer med f.eks. 30 ulveunger, så præsten har en chance for at tilrettelægge gudstjenesten med henblik på spejderne. I kan også invitere en præst ud på jeres lejrplads og holde en friluftsgudstjeneste, eller hvad med en soveposegudstjeneste, som kan afholdes en sen aften, hvor spejderne ligger i deres soveposer rundt om bålet? Eller en solopgangsgudstjeneste kl. 5 om morgenen? 4. FÆRDIG ANDAGT Bespisningen af de fem tusind Intro: Det er godt at komme på sommerlejr. Godt at være ude og at bruge sin krop, men hvor bliver vi da sultne. Jeg tror, vi spiser dobbelt så meget til frokost, som vi gør, når vi er derhjemme. I går spiste vi fem rugbrød! Brød er nemt at spise. Når først det er bagt, skal der ikke så meget tilberedning til. Hvis vi skal have pasta, skal vi først lave bål, koge vand og så pasta. Brødet kan spises fra posen, eller vi kan putte smør og pålæg på. Andagterne her på sommerlejren kommer til at handle om brød. Ikke kun om det brød, vi putter i munden, men også om Jesus som livets brød, som vi kan kalde åndelig føde. Sang Se hvilket menneske (Imellem venner nr. 47) Fortælling Genfortæl ”bespisningen af de fem tusind” fra Joh. 6,1-15. Teksten kan evt. læses fra Bibelen på hverdagsdansk her: www.bibelweb.dk/ johannes-kapitel-6 eller du kan også vælge at læse fra en børnebibel f.eks. Sigurd fortæller bibelhistorier s. 217. Samtale Hvad har vi brug for for at kunne leve? Brød, vand, andet? Hjem, omsorg, kærlighed? Næste dag kom folkene igen og ville have Jesus til at lave et brød-under. Men det ville han ikke. Han sagde: “I kommer ikke til mig, fordi I fik et tegn på Gud at se, men fordi I fik brød. Arbejd ikke for den mad som forgår, men for den som består til evig liv. Jeg er livets brød.” Reflektér eller diskuter hvad Jesus mener med: Jeg er livets brød. Bøn Gud vi takker dig for det brød, vi kan spise sammen. Tak for rugbrød og hvedebrød, tak for kage og chokoladekiks. Tak for at vi har venner at spise sammen med. Hjælp os til at række brødet videre og invitere nye venner med ind i vores fællesskab. Fadervor. Sang Sanctus (Du er hellig – Imellem venner nr. 37) Alternativt kan følgende taizevers synges: Jeg er livets brød. Jeg er livets brød. Den der kommer til mig skal aldrig sulte. Jeg er livets brød. (Hør melodien her: www.youtube. com/watch?v=r93x-90Oq4g) ■ På spejdernet.dk kan du finde yderligere tre andagter, samt forslag til gudstjeneste, der er skrevet til samme tema. Find dem i aktivitets-databasen eller scan QR-koden til højre. i Danmark ILDHU 02 2019 Ledermagasin 19

© 2018 by Yumpu