KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
3 years ago

Ildhu 02 2020

  • Text
  • Spejder
  • Spejderne
  • Natur
  • Ledermagasin
  • Ildhu
  • Danmark
KFUM-Spejdernes ledermagasin #2 2020

GEÅ-spejdernes

GEÅ-spejdernes 2020-projekter AF ANNEMETTE MEJLVANG GULDBÆK Af Caroline Damsgaard Schioldann, GEÅ-aktivitet på Houens Odde Spejdercenter KFUM-Spejderne ansætter hvert år fire giv et år-spejdere. To ansættes på Houens Odde Spejdercenter og to på Spejdercenter CPH, og alle får de den opgave at finde på og skabe deres eget projekt. I denne artikel præsenterer dette års GEÅ-spejdere deres fire projekter. Det, jeg har valgt som mit projekt, er at lave trækasser til opbevaring af Houens Oddes Spejdercenters nyindkøbte trangiasæt. Derved bliver det nemmere for centret at leje trangiasæt ud til grupper, der er på lejr eller til kurser, der bliver afholdt på Houens Odde. Det har været en sværere og længere proces, end jeg havde regnet med. Jeg havde ikke overvejet, hvor mange valg der skulle træffes i forhold til byggematerialer, mål på kassen, ruminddeling og indhold. De materialer, kasserne endte med at blive bygget af, skaber også udfordringer for mig håndværksmæssigt, fordi jeg valgte det tyndeste og letteste træ. Men det er helt perfekt, fordi det var dét, jeg personligt ville med projektet; jeg ville udfordre mig selv håndværksmæssigt, blive bedre til at fremstille ting af træ og bruge forskellige stykker værktøj. Af Sofie-Amalie Dissing Sorth, GEÅ-CPH og projekt på Spejdercenter CPH Jeg har altid vidst, at jeg skulle bruge mit år som giv et år-spejder på at lave noget, hvor friluftsprofilen var omdrejningspunktet. Så derfor endte det med at omhandle knivsikkerhed og knive generelt med en vinkel, der er ment til de yngre spejdere i korpset. Mit projekt er blevet til en produktion af tre videoer, som juniorerne i Vestamager Gruppe har hjulpet med. Hver video er et lille supplement til det eksisterende materiale, der hører til KFUM-Spejdernes Knivbevis. Meningen med videoerne er, at spejderne selv kan se dem med deres forældre derhjemme eller med spejderlederne nede i gruppen. Jeg har arbejdet under overskrifterne: ”Hvem og hvor må man bruge en kniv?”, ”Hvad anvendes en kniv til?” og ”Udstyr, rengøring og pleje af knive”. Af Amalie Kirstine Steffensen Jensen, GEÅ-udvikling på Houens Odde Spejdercenter Noget af det, der gør Houens Odde til noget helt særligt, er den omgivende natur. Der er noget magisk ved suset i trækronerne og udsigten over fjorden på en klar dag. Derfor er mit projekt en aktivitet, hvor man bliver sendt ud af mødelokalerne og ind i skoven – mit projekt er en skattejagt. Det er dog ikke helt den klassiske skattejagt fra børnefødselsdagen. Deltagerne er detektiver, hvis hjælp vi har brug for til at løse mysteriet om nogle forsvundne penge. For at finde pengene skal de løse opgaver, der tager afsæt i klassiske spejderaktiviteter som f.eks. minipionering og kodeløsning. Og så er det jo, som de siger; en gang spejder, altid pyroman. Så selvfølgelig får de også lov til at lege lidt med ild. Det er en aktivitet, der indeholder nogle af mine yndlingsting fra spejderlivet, men som måske også kan appellere lidt til Hr. og Fru Danmark, som holder af et afsnit Barnaby lørdag aften. Af Annemette Mejlvang Guldbæk, GEÅ-kommunikation på Spejdercenter CPH Da jeg blev giv et år-spejder, åbnede en helt ny verden sig for mig. For selvom jeg havde været spejder i mere end 10 år, vidste jeg intet om spejderlivet uden for min egen gruppe. Da jeg så kom ind på korpskontoret, hørte jeg om styregrupper, projekter, WOSM og meget andet, og det var alt sammen nyt og ærligt talt forvirrende. Men det var også virkelig interessant – og vigtigt. Derfor ønskede jeg at gøre det lettere for andre spejdere rundt omkring i landet at forstå vores korps og dermed se alle de muligheder, der er som KFUM-spejder. Dét valgte jeg at gøre gennem tre korte videoer, der har forskellige fokusser lige fra KFUM-Spejderne internt og helt til det internationale plan. Alle videoer indeholder forklarende illustrationer. Jeg har altså fået mulighed for at arbejde med to ting, som jeg holder meget af; nemlig at skrive og formidle samt at være kreativ med tegninger og illustrationer. ■ 6 ILDHU 02 2020 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE i Danmark ILDHU 02 2020 Ledermagasin 7

© 2018 by Yumpu