SPEJDERNE OG KIRKEN AF
SPEJDERNE OG KIRKEN AF METTE LUNDEGAARD Mange spejdergrupper har et naturligt tilhørsforhold til den lokale kirke. Her kan du læse, hvordan to forskellige grupper samarbejder med deres kirke. Vi er nærmest smeltet sammen Filip Gruppe har i generationer haft lokaler i Filip Kirke og har derfor et helt naturligt samarbejde med den lokale kirke. Navnet deler de, men lokalerne råder spejderne over alene. Gruppeleder Mette Aaskilde fortæller, at det er et forhold, gruppen ikke tænker så meget over, for sådan har det altid været. ”Der er ikke nogen krav til os, fordi vi har vores lokaler her, men selvfølgelig hjælper vi hinanden, når vi kan”. Gruppen deltager således naturligt i kirkens årlige fødselsdagsfejring, der sidder spejdere i menighedsrådet og præsten spørger gerne om hjælp til en konfirmandlejr. Gruppen har aldrig oplevet, at de er blevet valgt hverken til eller fra grundet deres tætte tilhørsforhold til kirken, for som Mette siger, “så er de nærmest smeltet sammen med kirken”. Filip Gruppe Ligger på Amager i tæt byområde og har til huse i Filip Kirke. Gruppen har 84 medlemmer, og har endda venteliste til ulveflokken. Gruppen har et lokale i tårnet i kirken - lige under klokkerne. Og så har Luciaoptoget røde tørklæder på. 22 ILDHU 03 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE
Præsten er et velkendt ansigt Morten Brosbøl Vibert er præst i Rise Kirke ved Rødekro. Han fortæller følgende om samarbejdet med den lokale gruppe. “Som præst er jeg enormt taknemmelig for det naturlige samarbejde, vi har med spejderne. Vi taler løbende sammen om, hvornår vi kan bruge hinanden. Jeg holder jævnligt andagter eller dukker op i spejdergården, og spejderne er med til gudstjenester og hjælper f.eks med at lave bålmad til kirkefrokost. Vi giver hinanden plads til at være og gøre det, vi er bedst til; udstiller hinandens styrker og hjælper, hvor der er brug for det”. Rødekro Gruppe Er en typisk provinsby-gruppe med egen spejdergård, masser af udeplads og aldrig udfordringer med at finde steder at samles eller grave huller. Gruppen har godt 70 medlemmer, der har gule tørklæder på som resten af Sønderjylland - og de har selvfølgelig uniformen i bukserne. “Jeg er opmærksom på ikke at lave ting som ”stjæler” spejdere, men i stedet tænke os som et fælles hele, der arbejder mod det samme mål - på hver vores måde. Jeg har stor respekt for de frivilliges indsats og glæder mig over det engagement, de også viser i byen f.eks. ved byfest og skt. Hans.Og så har spejderne givet mig et fantastisk netværk, så jeg rundt i byen møder de mange rare mennesker, der har base i spejdergården”. ■ i Danmark ILDHU 03 2018 Ledermagasin 23
