Ildhu 03 2018

KFUM-SPEJDERNE 

i Danmark 

ILDHU 03 2018 

Ledermagasin 

Folkemødet 

Spejderne 

og kirken 

spejdernet.dk/ildhu 

TEMA 

ENGAGEMENT 

spejdernet.dk/ildhu 

KFUM-SPEJDERNE I DANMARK

LEDER 

#03 OKTOBER 2018 

ENGAGEMENT 

Det nye spejderår er godt i gang, og det summer ude i alle 

spejdergrupperne. Vi har fået valgt en ny hovedbestyrelse, 

og de skal nu i gang med et stykke arbejde, der er til gavn 

for os alle. Vi, i Ildhu redaktionen, vil sige “God arbejdslyst”. 

Dette nummer af Ildhu handler om Engagement. Engagement 

er mange ting, for hvis ikke vi spejderledere er 

engageret i spejderarbejdet, så bliver det hurtigt lidt rutinepræget 

og for nogen kedeligt. Det er bestemt ikke meningen 

med spejderarbejde. Det skal derimod være givende, 

spændende samt give energi til den enkeltes hverdag. 

Du kan blive klogere på, præcis hvad det er i det frivillige 

arbejde, der gør at vi engagerer os i denne udgave af Refleksion, 

som er skrevet af chefkonsulent i Kirkens Korshær, Michael 

Wulff. Og så kan du finde ud af, hvor KFUM-Spejderne 

som korps engagerer sig andre steder. Vi har talt med Anna 

Lindqvist, som er formand for Landssamrådet. 

Nogle gange kan engagementet være svært at opretholde, 

og specielt hvis forældrene i gruppen ikke hjælper til. Derfor 

har Ildhu også spurgt Tuse Bjerg Gruppe om, hvad de 

gør for at engagere deres spejder-forældrene. 

Rigtig god læselyst. 

Redaktionen 

Udgiver 

KFUM-Spejderne i Danmark 

Oplag: 6.200 eksemplarer. ISSN 1904-1950 

Ansvarshavende redaktør 

Lisette Lykke Leth-Andersen 

kommunikationskonsulent 

Redaktør Linea Blom-Bloch 

Skribent Sofie Lindgaard Nielsen 

Grafisk design Juliane Holmstrøm 

Forsidefoto 

Mads Anders Jensen 

Fotos 

Lisbeth Simonsen s. 4-5 

Privat foto s. 5 

Johny Kristensen s. 6, 14-15, 16 

Matthew Smith - Unsplash s. 8-9 

Christian Blom-Bloch s. 9 

Andreas Larsen s. 10 

Margrete Grønvold Friis s. 12-13 

Frederik Heller s. 14-15 

Andrea G. Overbye s. 15 

Mads Anders Jensen s. 14 

Pernille Bille Tvedt s. 17 

Mette Lundegaard s. 22-23 

Helle Kyril Jensen s. 24 

Ungdomsøen s. 26-27 

Foto, artikler og andet indhold må citeres/ 

gengives når kildeangivelse »KFUM-Spejderne 

i Danmark – Ildhu« er angivet sammen med nr. 

og årgang 

Tryk 

proffset.dk 

Ris, ros og forslag til indhold 

ildhu@kfumspejderne.dk 


Wagnersvej 33 

2450 København SV 

Tlf.: 70 10 26 66 / info@kfumspejderne.dk 

Yderligere oplysninger 

www.spejdernet.dk/ildhu 

Næste udgave 

December 2018 

Linea Blom-Bloch 

Sofie Lindgaard Nielsen

INDHOLD 

HVOR GODT KENDER 

20 8 

DU REGLERNE 

ENGAGEREDE SPEJDER-REPRÆSENTANTER I 

I NATUREN? ANDRE ORGANISATIONER 

4 Frivillige motiveres af sagen og fællesskabet 

6 Kom godt i gang med MobilePay 

8 Engagerede spejder-repræsentanter i andre organisationer 

10 Mentor og 4-ugers udfordringen 

12 Vær rollemodel for verdensmålene 

14 Folkemøde 

16 Tillykke - du er engageret 

17 Ta´på centerlejr i Danmark 

20 Hvor godt kender du reglerne i naturen? 

22 Spejderne og kirken 

24 Forældresamarbejde er en guldgrube af ekstra hænder 

26 Hver anden tirsdag rykker åbningen af Ungdomsøen et skridt nærmere 

ILDHU 03 2018 Ledermagasin 

3

REFLEKSION 

FRIVILLIGE 

MOTIVERES AF 

SAGEN OG STÆRKE 

FÆLLESSKABER 

AF MICHAEL WOLFF 

Uanset, om man er frivillig besøgsven for ældre Fru Hansen, står ved 

disken i den lokale genbrugsbutik, hjælper flygtninge med sprogtræning 

eller er leder for en flok ulveunger hver tirsdag aften, er engagement 

fælles for alle typer af frivillig indsats. 

Engagement spiller faktisk så stor en rolle i 

danskernes hverdag, at ca. 40 procent udfører 

en eller anden form for frivillig indsats, viser en 

nylig undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt 

Arbejde. 

Min egen erfaring i forskellige foreninger i 

henholdsvis England og Danmark er, at frivillige 

først og fremmest motiveres ved at få mulighed 

for kunne gøre en forskel for en sag eller andre 

mennesker. Dernæst er det en stor drivkraft for 

mange, at man som frivillig indgår i et fællesskab 

med andre – og ikke mindst, hvor man kan have 

det sjovt med andre. Det gælder for frivillige 

uanset alder. 

Ser vi specifikt på de unge, kan vi tilføje, at de 

også motiveres af frivillige opgaver, hvor de kan 

udvikle sig personligt, prøve sig selv af i nye sammenhænge 

– både socialt og fagligt, og også kan 

engagere sig i foreninger, der kan styrke deres 

CV. For nogle unge er det også vigtigt, at de kan 

engagere sig i frivilligt arbejde, hvor opgaverne 

passer med deres travle skole- og sociale liv. 

Det betyder, at mange foretrækker at være løst 

tilknyttet en forening, hvor de kun deltager i et 

enkelt projekt, et halvt år, en enkelt måned eller 

måske kun en enkelt dag. Samtidig vil ca. halvdelen 

af de unge også gerne tage fat på opgaver, 

der strækker sig over længere tid. Som forening 

må man derfor kunne rumme forskellige typer 

engagement. 

Førstehåndsindtrykket er vigtigt 

Det er derfor afgørende for en frivillig forening, 

der ønsker at trække nye frivillige til, at man er 

skarp på, hvordan foreningen præsenterer sig. 

Frivilliges engagement afhænger i høj grad af det 

første møde med foreningen og de andre frivillige, 

samtidig med at den frivilligeS “hverdag” 

er præget af meningsfulde opgaver, som løses i 

fællesskab med andre, og hvor der er plads til at 

have det sjovt. 

Det værste der kan ske for en frivillig, er, at 

man har en dårlig oplevelse i foreningen. Hvis 

man som frivillig eksempelvis ikke føler, at det 

frivillige arbejde virker meningsfuldt eller man 

4 ILDHU 03 2018 Ledermagasin 

KFUM-SPEJDERNE

MICHAEL WULFF 

Michael Wulff har gennem 20 år arbejdet med 

frivillige foreninger bl.a. i London, i Frivilligrådet 

i Danmark og Dansk Flygtningehjælp. I 

dag er han chefkonsulent i Kirkens Korshær 

og har udgivet debatbogen ’Den nødvendige 

frivillighed – frivilligt arbejde og frivillige 

sociale organisationer i det 21. århundrede’ 

samt redskabsbogen ’Strategi og frivilligt engagement 

– bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling’. 

føler sig overflødig, vil man ikke have lyst til at 

komme igen. Hvis en frivillig har oplevelsen af, 

at vedkommende ikke passer ind med de andre 

frivillige, ikke føler sig velkommen, eller bare 

ikke har følelsen af fællesskab, vil han eller hun 

ligeledes trække sig. Har man først haft en dårlig 

oplevelse med frivilligt arbejde, vil man med stor 

sandsynligt ikke stille sig til rådighed igen lige 

foreløbig – eller måske aldrig nogensinde igen. 

Derfor er det vigtigt, at man i den enkelte forening 

gør sig en række overvejelser om, hvorfor 

man vil have frivillige, og hvordan engagementet 

skal kunne fastholdes. Når man skal engagere 

frivillige i en forening, kan man med fordel bruge 

tid på at tydeliggøre: 

· Hvad foreningen står for og arbejder med 

· Hvilke opgaver der er 

· Forventninger til hvor lang tid opgaverne 

strækker sig over 

Derudover er det min erfaring i arbejdet med 

mange forskellige typer foreninger, at de foreninger 

der klarer sig bedst, overvejer, hvordan 

de vil holde fast i de frivilliges engagement, før 

de begynder at rekruttere. Det betyder, at man 

overvejer, hvordan den nye frivillige bliver mødt 

første gang, afstemmer forventninger til opgaver 

og tidshorisont og hvordan man skaber et sundt 

frivilligmiljø med fællesskab og plads til sociale 

aktiviteter mellem de frivillige. Kort sagt, hvem 

vil ikke gerne engagere sig i en forening, hvor 

netop ’engagement’ er gennemtænkt? 

Fakta 

· 75 procent motiveres af at kunne gøre en 

forskel og hjælpe andre 

· 60 procent ser fællesskabet og det sociale 

samvær som et vigtigt motiv for at fortsætte 

med det frivillige arbejde 

· 40 procent vægter deres personlige udvikling 

som afgørende for deres motivation 

· 10 procent ønsker at styrke deres CV eller job 

muligheder, dette er dog 42 procent for de 

unge. ■ 

i Danmark 


5

ARTIKEL 

KOM GODT I GANG 

MED MOBILEPAY 

6 ILDHU 03 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Sådan opretter du MyShop 

· Gå ind på mobilepay.dk/myshop og klik på ’tilmeld min virksomhed’ 

· Opret login med e-mail og en adgangskode. 

· Herefter kommer du til en side, hvor du skal udfylde oplysninger om 

foreningen inkl. CVR-nummer. I vælger selv, hvilken bankkonto, pengene 

skal overføres til. 

· Normalt koster det et gebyr pr. overførsel, men da KFUM-Spejderne i 

Danmark står på listen over velgørende organisationer, er I fritaget. 

Men I skal gøre MobilPay opmærksomme på det. 

· Inden MyShop bliver aktiv, skal gruppens bestyrelsen 

underskrive nogle papirer. 

MobilePay har en 

supportafdeling, som 

kan hjælpe og vejlede på 

telefon 45 14 14 40 

AF LISETTE LYKKE LETH-ANDERSEN 

Uanset om det er til salg af vafler til byfesten, lopper på årets loppemarked 

eller lodsedler, er MobilePay en god og nem løsning. 

En undersøgelse af KFUM-Spejdernes salg af 

lodsedler, som blev gennemført i 2017, viste, at 

hos mange grupper er det efterhånden mellem 

20 og 30 procent af deres salg, der nu sker gennem 

MobilePay - og efterspørgslen stiger hvert 

år. I undersøgelsen var det også erfaringen, at 

muligheden for at betale med MobilePay gav et 

større salg ved dørene. 

For i takt med at småmønterne i lommen og 

sedlerne i pungen efterhånden er blevet afløst 

af elektronisk betaling, er det blevet endnu vigtigere 

også at kunne modtage penge på anden 

vis. Et MobilePay-nummer til gruppen er en god 

mulighed. 

Det, I skal bruge, for at komme i gang, er 

gruppens CVR-nummer. Med et CVR-nummer 

har I nemlig mulighed for at bruge MobilePay 

MyShop, som er målrettet erhverv. Det er Danske 

Bank, som udbyder betalingstjenesten, men I 

behøver ikke at være kunde i Danske Bank for at 

få MyShop. 

privat konto, hvor man skal taste et otte-cifret 

nummer, når man overfører penge. 

Oprettelse koster – brugen er gratis 

Det koster p.t. 499 kroner at oprette MyShop, 

men efterfølgende er det gratis at bruge kontoen, 

og der er ikke gebyr på transaktionerne. Det 

skyldes, at KFUM-Spejderne i Danmark er på 

listen over velgørende organisationer, som er 

fritaget for betaling for transaktioner. Det skal I 

dog selv huske at ringe og sige til MobilePay, når 

I tilmelder jer. 

Efter tilmelding får I tilsendt nogle klistermærker 

med jeres nye MobilePay nummer på. Dem kan 

I bruge på pengekassen, salgsskiltet eller andre 

steder, hvor det kan være godt, at folk kan se, 

at de betaler til en forenings-konto og ikke en 

privat konto. Hvis I har brug for forskellige numre 

til forskellige indsamlingsområder, er der også 

mulighed for det. 

God fornøjelse! ■ 

MobilePay Myshop giver jer mulighed for at få 

et femcifret MobilePay nummer – modsat en 

i Danmark 


7

Engagerede spejderrepræsentanter 

i 

andre organisationer 

AF CHRISTIAN BLOM-BLOCH 

En spejdergerning, som ikke er så kendt, er at være repræsentant 

for KFUM-Spejderne i en anden organisation. Her varetager 

repræsentanterne spejdernes interesser, så spejderarbejdet bliver 

styrket lokalt. I denne artikel kan du læse om KFUM-Spejdernes 

repræsentant hos Landssamrådet. 


KFUM-SPEJDERNE

Læs mere i næste nummer 

Denne artikel er den første af 

en række på tre artikler om 

spejdere, der er engagerede i 

andre organisationer. I næste 

nummer af Ildhu, kan du læse 

om Svend-Erik Fangel Pedersen 

som sidder i Friluftsrådet 

København. 

ANNA LINDQVIST, 

FORMAND FOR 

LANDSSAMRÅDET 

Kan du sætte nogle ord på, hvad Landssamrådet 

er? 

Landssamrådet er et politisk samarbejde 

og netværk mellem syv organisationer: 

KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps, 

De grønne pigespejdere, Danske Baptisters 

Spejderkorps, FDF, KFUM og KFUK samt DUI 

Leg & Virke. 

Vi samarbejder politisk i forhold til Dansk 

Ungdoms Fællesråd (DUF), og så samarbejder 

vi lokalt i forbindelse med folkeoplysningsudvalg 

og børne- og ungdomsarbejde 

i kommunerne samt i Friluftsrådets kredse. I 

Landssamrådet diskuterer vi, hvordan vi kan 

sætte en samråds-dagsorden i DUF, og hvad 

vi kan gøre for at styrke det lokale samrådsarbejde. 

Hvad går dit arbejde og engagement hos 

Landssamrådet helt konkret ud på? 

Landssamrådet mødes ca. hver anden måned, 

og som formand og repræsentant for 

KFUM-Spejderne har jeg til opgave at sætte 

dagsordenen og sikre progression mellem 

møderne. 

Hvad får KFUM-Spejderne ud af, at have 

en repræsentant hos Landssamrådet? 

Samarbejdet mellem organisationerne er 

utrolig vigtigt for KFUM-Spejderne, da det er 

en platform for diskussioner om emner, som 

der ellers ikke altid er fokus på. 

Hvad har du personligt fået ud af at være 

repræsentant hos Landssamrådet? 

For mig er det virkelig fedt at have mulighed 

for at lave spejderarbejde på flere niveauer. 

I Landssamrådet lærer jeg om den større organisation 

og samarbejdet på tværs, som jeg 

ellers ikke ville have del i. Det er spændende 

at komme længere ind i vores korps politiske 

maskinrum, og være med til at sætte en 

dagsorden for, hvordan vi kan påvirke det 

politiske landskab lokalt og nationalt. 

Jeg synes også, det er enormt givende at arbejde 

på tværs af de syv organisationer. Der 

er emner, vi er forskelligt indstillede på som 

eksempelvis kristendom eller friluftsliv, men 

fælles for os alle er, at vi arbejder med børn 

og unge og for at skabe stærke fællesskaber, 

og det synes jeg er fedt. ■ 

i Danmark 


9

Mentor og 4-ugers 

udfordring 

Hjælpemidler til den gode onboarding 

AF KRISTIAN ROSTGAARD 

I sidste nummer af Ildhu, skrev udviklingskonsulent Kristian Rostgaard om kunsten at lave den 

gode introduktion til den nye leder. I denne artiklen kan du læse, hvordan en mentor og 4-ugers 

udfordringen kan hjælpe med den gode onboarding. 

En mentor kan lette opstarten 

Derfor kan det være en god ide at have en 

mentor tilknyttet, som en del af onboarding-pakken 

- den introduktion, der skal give 

den nye leder de bedste muligheder for at 

finde sig godt til rette i jobbet. 

Mentorens rolle er ikke at være ekspert på 

alting, en særligt god ven eller den, der skal 

introducere til alt i spejdergruppen. Mentorens 

rolle er at være den, man går til og som 

sender den nye leder videre til det rigtige 

sted. Bare det at have en gennemgående 

person man kan gå til, kan gøre det nemmere 

for mange at komme godt i gang med 

lederopgaven. 

Noget af det vigtigste at få afklaret er, hvor 

meget mentoren skal tilbyde sig og hvor 

afventende mentoren skal være. Her kan det 

være en god ide, at man fra starten tager en 

snak med den nye spejderleder. Skal mentoren 

ringe/sms’e ind imellem for at høre, hvordan 

det går, eller skal det være helt op til den 

nye leder, hvornår der er brug for en snak. 

Endelig kan I i gruppen overveje, om der 

også skal tilknyttes en mentor, når en erfaren 

leder får en ny funktion. Mange steder er det 

naturligt, at man bliver sin afløsers mentor, 

når man stopper med f.eks.at være kasserer, 

gruppeleder eller distriktschef. Det kan være 

en rigtig god hjælp for den, der overtager 

opgaven, men kan også være en god måde at 


forlade en stor og vigtig opgave på. 

Når en opgave har fyldt meget i ens 

spejderliv, kan det være fint at trappe 

lidt ned, inden man siger helt farvel til 

opgaven. Igen er det rigtig vigtigt, at 

man får lavet en forventningsafstemning 

mellem den, der overtager og 

den afgående leder om, hvad mentorrollen 

i netop det tilfælde indebærer. 

Onboarding til en ny funktion 

Mange er opmærksomme på at introducere 

nye ledere, men hvad sker der 

når en enhedsassistent bliver gruppeleder 

eller kommer med i hytteudvalget. 

Det er ofte en overset opgave at få 

dem sat godt ind i den nye funktion, 

de har fået. Her kan en detaljeret 

onboardingplan være en hjælp. 

Tag udgangspunkt i den generelle 

plan, I bruger til nye ledere, og tag 

en snak om, hvilke dele der kun er 

relevante for helt nye ledere, og hvad 

der måske kunne være fint at komme 

omkring ved funktionsskift. I samme 

omgang kan I også tage en snak om, 

hvad der skal med i en overgang, hvor 

jeres store spejdere begynder at hjælpe 

til som ledere i gruppen. Det kan 

være, der i begge tilfælde er nogle 

elementer, der helt mangler. 

Tjekliste for onboarding-planer 

• nye voksne uden ledererfaring 

• ledere fra andre grupper/korps 

• unge spejdere der bliver ledere 

• når man skifter funktion 

Aftal planen med den nye leder 

Inden I går i gang med at rulle jeres 

fine onboardingprogram ud, så tag en 

snak med hver enkelt - det kan være, 

de selv har en mening om, hvad de 

har brug for. Præsenter jeres bud på 

en pakke, og hvis der er tilføjelser, så 

byg det ind i jeres koncept. Men lav 

i hvert enkelt tilfælde en aftale med 

den der skal introduceres om, hvilke 

elementer I skal bruge, og hvilke I skal 

springe over. Det viser, at I tager den 

nye leders introduktion alvorligt. 

4-ugers udfordring 

Koblingen mellem rekruttering og 

onboarding er ret oplagt. Alligevel 

forledes man nemt til at tro, at onboarding 

først sker i det øjeblik, den 

nye leder har sagt ja til at være med. 

Men i virkeligheden onboarder man 

de nye ledere, fra man begynder 

at snakke om, at de måske kunne 

have lyst til at være med. En rigtig 

god måde at kombinere de to på, 

er, ved at give nye ledere en 4-ugers 

udfordring. 

Basalt set går det ud på at give forældre 

og andre nye ledere mulighed 

for at se, hvor sjovt og interessant 

spejderarbejdet kan være for voksne, 

og hvor lidt der kræves, for at de kan 

være med. 

Uge 3 

Der er et par ting, som er vigtige i den 

forbindelse: 

• Det skal være uforpligtende. 

• I skal tage jer tid til at gøre det 

ordentligt. 

• Det koster lidt energi og planlægning. 

• Det giver ofte afkast i form af nye 

ledere. 

En af de indvendinger, mange forældre 

har i forhold til at gå ind i spejderarbejdet, 

er, at de ikke føler, de kan 

“finde ud af det der med spejder”. 

Hvis man har været spejderleder, så 

ved man, at der ikke er noget magisk, 

som man ikke nemt kan lære. Ikke 

desto mindre er det en reel barriere, 

mange forældre oplever. Ved at tilrettelægge 

et forløb som helt praktisk 

viser forældrene, at de sagtens kan 

bidrage med en masse, hjælper I med 

at sænke den barriere. Samtidig får 

I lejlighed til at introducere dem til 

jeres fællesskab, således at de kender 

nogen i gruppen, hvis de vælger at 

fortsætte med at være leder. ■ 

Uge 4 

Snak med lederne i 

gruppen om, om spejder 

er noget for dig 

Uge 2 

Hjælp lidt mere til, stå 

evt. for en lille aktivitet 

Uge 1 

Hjælp lidt til sammen 

med en af de erfarne 

ledere 

Kom og se, hvad vi 

laver og hvordan vi 

arbejder 

Værktøjer 

Læs mere om rekruttering og en god start for nye 

ledere, forældre og spejdere på spejdernet.dk/ 

vaerktoejer/bliv flere spejdere. På spejdernet. 

dk/vaerktoejer/onboardingplan kan du finde et 

skema, I kan bruge, når I skal planlægge den gode 

introduktion. 

i Danmark ILDHU 03 2018 Ledermagasin 

11

ARTIKEL 

VÆR ROLLEMODEL 

FOR VERDENSMÅLENE 


ARTIKEL 

AF RIKKE THOMASBERG 

Som spejdere er det vores pligt at være rollemodeller. 

Det kan vi også være i forhold til FN’s 17 verdensmål, 

som vi har udvidet med ét mere. 

FN udviklede i 2015, i samarbejde med alle 

verdens regeringsledere, 17 mål og 169 delmål, 

der frem mod 2030 skal være med til at sætte 

kurs imod en mere bæredygtig udvikling for både 

menneskene og jorden. 

Målene handler bl.a. om at bekæmpe sult og 

fattigdom, aftrappe ulighed og være med til 

at sikre gode forhold for alle og dermed højne 

sikkerheden i alle afkroge af verden. Målene skal 

også garantere og styrke uddannelse og partnerskaber. 

Alle FN’s 193 medlemslande har lovet at 

arbejde på at opnå disse mål inden 2030. 

Vi har på tværs af kloden allerede set mange 

eksempler i spejderverdenen på, hvordan vi kan 

hjælpe med at opfylde de 17 mål. Ved at gå foran, 

er vi allerede godt i gang. Et af vores formål i 

spejderregi er at gøre børn og unge beredte på 

livet og dermed tage medmenneskeligt ansvar 

- det gælder både i Danmark, men bestemt 

også på verdensplan. Og lad os ikke glemme 

KFUM-Spejdernes vision om at rykke verden med 

vilje. Det kan vi bestemt også gøre, ved at lade 

vores unge spejdere gå forrest i kampen for at nå 

verdensmålene. 

Spejdernes 18. mål 

De fem danske spejderkorps er medlem af interesseorganisationen 

Dansk Ungdoms Fællesråd 

(DUF), som arbejder for at fremme unges deltagelse 

i foreningslivet og i demokratiet. 

Som en del af arbejdet hos DUF, har Spejderne 

udviklet et uformelt 18. verdensmål, som går ud 

på at styrke, inddrage og engagere unge. Målet 

er blevet overrakt til den daværende udenrigsminister 

Kristian Jensen, som en påmindelse 

om, at unge bør spille en central rolle i Danmarks 

fremtidige udvikling. 

DUF tror på, at hvis de unge styrkes, inddrages og 

engageres i fremtiden, vil vi have bedre muligheder 

for at nå verdensmålene inden 2030. Det 

samme tror på vi hos Spejderne. Vi tror på, at de 

unge bliver mere påvirket af de ting, fremtiden 

truer med, men også at de udgør en stor og vigtig 

ressource i kampen mod de 18 mål. 

Bruge verdensmålene aktivt. 

En projektgruppe under Spejderne har i forbindelse 

med Spejderdagen 2018 udviklet et aktivitetsmateriale 

med 16 forskellige aktiviteter, der 

alle omhandler de 18 mål. Der er materialelister, 

aktivitetsbeskrivelser, refleksioner om aktiviteten 

og skaleringsmuligheder, sådan at aktiviteten 

kan bruges til alle aldersgrupper, og I kan bruge 

den tid, I har til rådighed, på aktiviteten. 

Hver aktivitet vedrører flere forskellige verdensmål. 

Det gør det let og overskueligt at 

arbejde med verdensmålene, og viser hvordan 

man til de ugentlige spejdermøder kan inddrage 

materialet. Aktiviteterne er nemlig udviklet af 

unge spejdere til unge spejdere. ■ 

Arbejd med verdensmålene 

Du kan hente materialet om 

verdensmålene på Spejdernes 

hjemmeside: 

www.spejderne.dk/projekter/ 

spejderdagen-2018 

i Danmark 


13

FOLKEMØDE 

På folkemødet i juni var Spejderne i kontakt 

med mange politikere gennem både debatter 

og spejderdysten. Selv kronprinsen 

kiggede forbi. 


i Danmark 


15

KLUMME 

Tillykke – 

du er engageret 

AF MORTEN TRAMPEDACH JUNGET 

FORMANDSKABETS KLUMME 

Vores formandskab for KFUM-Spejdernes 

bestyrelse oplever mangt og meget i 

spejderland og har meget på hjerte. I Ildhu 

bringer vi hver gang en klumme skrevet af 

en af formændene. 

Klummen er grundet deadline skrevet 

før landsmødet og er derfor skrevet af 

daværende formand Morten Trampedach 

Junget. Ny formand, konstitueret efter 

landsmødet 2018, er Peter Stubkjær Andersen. 

Stine Kirk Jensen er ny næstformand. 

Du sidder med KFUM-Spejdernes 

magasin for ledere i hånden og 

allerede ved at åbne det, har du 

engageret dig. Måske har du bare 

engageret dig i spejderbevægelsens 

værdier om medmenneskelighed 

og demokrati eller måske 

er du endnu dybere engageret 

i arbejdet med at skabe hele, 

robuste mennesker som leder i en 

spejdergruppe. 

Som spejdere er vi naturligt 

engagerede, men der er mange 

niveauer at engagere sig på. Man 

kan engagere sig i det enkelte 

menneske og gøre en forskel for 

den ene ulveunge, der ikke kan 

få bugt med hjemveen eller den 

medleder, der har brug for hjælp til 

at finde ud af, hvor det er bedst at 

engagere sig. 

Som spejdergruppe engagerer vi 

os naturligt i lokalsamfundet, når 

vi inviterer til ‘Danmark Spiser 

Sammen’ eller hænger røgalarmer 

op hos områdets ældre. Når vi 

sammen tager på Landstræf og 

bidrager til dette, engagerer vi os 

i et større spejderfællesskab og er 

medskabere på en weekend for en 

masse engagerede ledere. 

Mange undersøgelser viser, at der 

er direkte sammenhæng mellem 

frivillighed og hvor lykkelig man 

er. Som spejderledere ved vi godt, 

at det er rigtigt. At se smilene på 

juniorpatruljens ansigter, når de 

endelig er færdige med pioneringsprojektet 

eller seniorspejderne, 

der sammen har overvundet et hav 

af udfordringer på et adventurespejd-løb, 

er ubeskriveligt. Men 

effekten varer ved. Når man mange 

år senere møder en fra patruljen, 

og de fortæller om deres spejdertid, 

så ved man, at man har hjulpet 

dem til gode oplevelser, og de har 

fået spejderværdierne ind under 

huden. 

Så tillykke med dit engagement. 

Ikke bare tillykke til dig, men tillykke 

til os. ■ 


ARTIKEL 

TA’ PÅ 

CENTERLEJR 

I DANMARK 

AF SOFIE LINDGAARD NIELSEN 

Spejdersæsonen er i fuld gang og sommerens lejr er forlængst 

overstået. Men har I lagt planer for næste sommers 

eventyr? Hvis ikke, kommer der her en oversigt over spejdercentrene 

i Danmark, hvor næste års lejr kan gå hen. 

Centerlejrens muligheder 

For at give spejderne en storslået 

sommerlejr behøver man hverken rejse 

jorden rundt eller betale i dyre domme. 

Hvis I ønsker at tage afsted på sommerlejr 

og give spejderne mulighed for at 

lære andre spejdere at kende, samtidig 

med at I ledere bliver hjulpet på vej i 

forhold til aktiviteter til jeres spejdere, 

er en centerlejr en oplagt mulighed. 

Det varierer selvfølgelig fra center til 

center, hvordan en centerlejr er opbygget, 

men karakteristisk er, at centeret 

har et udvalg af aktiviteter, der passer 

til omgivelserne og mulighederne ved 

netop dette center. Som leder skal man 

altså ikke planlægge et helt ugeprogram 

alene. Det kan være med til at skabe 

overskud hos lederne, så man kan være 

fuldt tilstede, når man er på aktiviteter 

sammen med spejderne. 

Hvad skal man tænke over? 

Når man overvejer, hvor sommerens 

lejr går hen, skal der selvfølgelig tænkes 

over transport og logistik forbundet 

hermed. Alt efter hvilken oplevelse, man 

ønsker at give spejderne, kan man overveje, 

om man skal besøge et af de grønne 

centre, eller om det skal være et center 

med tilknytning til et andet korps. 

Det kan også være værd at undersøge, 

hvilke typer aktiviteter centeret har, da 

nogle centre specialiserer sig inden for 

særlige aktiviteter såsom vandaktiviteter. 

Der er ingen af centrene der kræver, 

at man er medlem af det spejderkorps, 

som centeret er tilknyttet, for at man 

kan deltage på deres centerlejr. > 

i Danmark ILDHU 03 2018 Ledermagasin 

17

Få kortet over centerlejre på tavlen. 

Find en printvenlig udgave på spejdernet.dk/centerlejr 

Spejderklinten 

De grønne pigespejdere 

www.spejderklinten.dk 

Spejdercenter Thorup Hede 


www.thoruphede.dk 

Hummelmosen 


www.hummelmosen.dk 

Trevældcentret 

KFUM-Spejderne i Danmark og 

De grønne pigespejdere 

www.trevaeld.dk 

Forlev 

Det Danske Spejderkorps 

www.forlev.dk 

Moselund Spejdercenter 


www.moselundspejdercenter.dk 

Assenbækmølle Spejdercenter 

KFUM-Spejderne i Danmark, 

De grønne pigespejdere og 


www.assenbaek.dk 

Terp Spejdercenter 


www.terp-spejdercenter.dk 

Kulsø Spejdercenter 


www.kulso.bookhus.dk 

Houens Odde Spejdercenter 


www.houensodde.dk 

Port Arthur Spejdercenter 


www.portarthur.dk 

Stevninghus Spejdercenter 


www.stevninghus.dk 

Thurøbund Spejdercenter 


www.tsc.dk

HER KAN I KOMME 

PÅ CENTERLEJR 

Toggerbo 


www.toggerbo.dk 

Nekselø Spejdercenter 


www.nexer.dk 

Arresøcentret 


www.arresoe.dk 

Spejdercentret Gurredam 


www.gurredam.dk 

Egemose centret 


www.egemosen.dk 

Næsbycenteret 


www.naesbycentret.dk 

Rømeregård Spejdercenter 


www.roemeregaard.dk 

Ovstrup Spejdercenter 

KFUM-Spejderne i Danmark, 

De grønne pigespejdere og Det 

Danske Spejderkorps m.fl. 

www.spejdercenter.nu 

19

HVOR GODT 

KENDER DU 

REGLERNE 

I NATUREN? 

AF LOUISE SKOU GRINDSTED 

KOMMUNIKATIONSKONSULENT I FRILUFTSRÅDET 

Må du og din spejdergruppe overnatte på stranden? Må I 

gå uden for veje og stier i en privatejet skov eller være der 

om natten? De spørgsmål er slet ikke så lette at besvare. Vi 

må dog mere i naturen, end de fleste tror. Det er budskabet i 

Friluftsrådets kampagne: Oplev Mere – Brug Naturen. 

Læs mere på 

www.oplevmere.nu 

Reglerne for, hvad vi må i naturen er ikke altid 

helt lette at forstå. Og det er faktisk kun få 

af os, der kender de muligheder, vi har for at 

opleve naturen. Det viser en undersøgelse fra 

Friluftsrådet. 

Som spejderleder er det godt at kende reglerne. 

De åbner nemlig op for mange oplevelser 

i naturen og guider os til, hvor vi skal vise 

hensyn til naturen og dens ejere. Hvis du ikke 

allerede er ekspert, eller hvis du mangler 

ideer og værktøjer til at formidle reglerne til 

din spejdergruppe, så er der hjælp at hente i 

Friluftsrådets kampagne. 

Kampagnen ‘Oplev Mere - Brug Naturen’ er 

en gratis platform til jer, som I kan bruge til at 

få styr på alt det, vi må i naturen og samtidig 

lære børn om reglerne på en sjov og involverende 

måde. 

Vi må mere i naturen, end vi tror. 

Selvom vi ikke har så meget fri natur i Danmark, 

har vi mange steder gode muligheder for at 

opleve naturen i skove, på strande, markveje, 

stier og udyrkede arealer. Og vi må færdes langt 

de fleste steder. Der er dog nogle undtagelser, 

som du skal være opmærksom på. 

Som spejderleder skal du især vide, at reglerne 

er forskellige fra naturtype til naturtype, ligesom 

de afhænger af, hvem ejeren er. Er det 

for eksempel staten eller kommunen der ejer 

skoven - det vil sige en offentligt ejet skov - eller 

der det en privatejet skov? Derudover skal 

du også vide, at der er forskel på reglerne, alt 

efter om du er alene eller en hel gruppe. 

Hvor er der viden? 

På www.oplevmere.nu kan du læse om, hvilke 

regler der gælder for forskellige naturtyper 

og forskellige aktiviteter, som overnatning, 

badning og bål, og du kan teste din viden i 

forskellige quizzer. Du kan samtidig downloade 

et grydeklart opgaveløb, som lærer børn 

om alt, hvad man må og ikke må i naturen. 

Løbet kan også bestilles på vandafvisende 

print ved at kontakte Louise Skou Grindsted 

fra Friluftsrådet på lsg@friluftsraadet.dk ■ 


KFUM-SPEJDERNE

ARTIKEL 

Her står døren altid åben 

I en offentlig ejet skov må du færdes til 

fods, cykle og gøre ophold døgnet rundt. 

Du må også gå uden for veje og stier og 

ind i skovbunden, men parker cyklen 

først. Bliver du til middag, må du lave 

bål ved bålpladser. Du må også overnatte 

på jorden, i shelter eller hængekøje. 

Har du telt med, må du slå det op på 

lejrpladser eller i friteltningsskove. 

Selvom skolen er privat, 

må du godt fortsætte 

Du må nemlig færdes til fods og cykle på 

veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. Du må 

gå i skovbunden, tænde bål og overnatte, 

hvis du har fået lov af ejeren. 

Selvom stranden er privat, 

må du godt fortsætte 

Du må nemlig færdes til fods langs stort 

set alle strande. Også selvom stranden er 

privatejet. På private strande skal der være 

mindst 50 meter til beboelse, før end du må 

slå dig ned eller bade. 

Selvom kragerne vender, 

må du godt fortstætte 

Markveje fører ofte ud til skov, sø og strand. Og 

du må gerne færdes til fods og cykle på markveje 

hele døgnet. Også selvom de er private. 

Fakta fra undersøgelsen 

• 40 pct. ved, at det er tilladt at færdes til fods og cykle på 

veje og stier i privatejede skove 

• 43 pct. ved, at det er tilladt at cykle på markveje 

• 41 pct. ved, at det er tilladt at færdes til fods på privatejede 

strande 

• 26 pct. ved, at det er tilladt at gøre ophold og bade på 

privatejede strande, hvis der er mere end 50 meter til 

beboelse. 

• 53 pct. ved, at det er tilladt at færdes i skovbunden i 

offentlig ejede skove. 

• 48 pct. ved, at det er tilladt at færdes i offentlig ejede 

skove om natten. 

Kilde: Friluftsrådet 

i Danmark 


21

SPEJDERNE 

OG KIRKEN 

AF METTE LUNDEGAARD 

Mange spejdergrupper har et naturligt tilhørsforhold 

til den lokale kirke. Her kan du læse, hvordan to 

forskellige grupper samarbejder med deres kirke. 

Vi er nærmest smeltet sammen 

Filip Gruppe har i generationer haft 

lokaler i Filip Kirke og har derfor et helt 

naturligt samarbejde med den lokale 

kirke. Navnet deler de, men lokalerne 

råder spejderne over alene. Gruppeleder 

Mette Aaskilde fortæller, at det er et 

forhold, gruppen ikke tænker så meget 

over, for sådan har det altid været. 

”Der er ikke nogen krav til os, fordi vi 

har vores lokaler her, men selvfølgelig 

hjælper vi hinanden, når vi kan”. 

Gruppen deltager således naturligt i 

kirkens årlige fødselsdagsfejring, der 

sidder spejdere i menighedsrådet og 

præsten spørger gerne om hjælp til 

en konfirmandlejr. Gruppen har aldrig 

oplevet, at de er blevet valgt hverken til 

eller fra grundet deres tætte tilhørsforhold 

til kirken, for som Mette siger, “så 

er de nærmest smeltet sammen med 

kirken”. 

Filip Gruppe 

Ligger på Amager i tæt byområde 

og har til huse i Filip Kirke. Gruppen 

har 84 medlemmer, og har 

endda venteliste til ulveflokken. 

Gruppen har et lokale i tårnet 

i kirken - lige under klokkerne. 

Og så har Luciaoptoget røde 

tørklæder på. 


Præsten er et velkendt ansigt 

Morten Brosbøl Vibert er præst i Rise Kirke 

ved Rødekro. Han fortæller følgende om 

samarbejdet med den lokale gruppe. 

“Som præst er jeg enormt taknemmelig for 

det naturlige samarbejde, vi har med spejderne. 

Vi taler løbende sammen om, hvornår 

vi kan bruge hinanden. Jeg holder jævnligt 

andagter eller dukker op i spejdergården, og 

spejderne er med til gudstjenester og hjælper 

f.eks med at lave bålmad til kirkefrokost. 

Vi giver hinanden plads til at være og gøre 

det, vi er bedst til; udstiller hinandens styrker 

og hjælper, hvor der er brug for det”. 

Rødekro Gruppe 

Er en typisk provinsby-gruppe 

med egen spejdergård, masser 

af udeplads og aldrig udfordringer 

med at finde steder 

at samles eller grave huller. 

Gruppen har godt 70 medlemmer, 

der har gule tørklæder 

på som resten af Sønderjylland 

- og de har selvfølgelig 

uniformen i bukserne. 

“Jeg er opmærksom på ikke at lave ting 

som ”stjæler” spejdere, men i stedet tænke 

os som et fælles hele, der arbejder mod det 

samme mål - på hver vores måde. Jeg har 

stor respekt for de frivilliges indsats og glæder 

mig over det engagement, de også viser i 

byen f.eks. ved byfest og skt. Hans.Og så har 

spejderne givet mig et fantastisk netværk, så 

jeg rundt i byen møder de mange rare mennesker, 

der har base i spejdergården”. ■ 

i Danmark 


23


FORÆLDRESAMARBEJDE 

ER EN GULDGRUBE 

AF EKSTRA HÆNDER 

AF HELLE KYRIL JENSEN 

Endnu en opgave i gruppen. Lederne kigger på hinanden. 

Hvem tager den oven i de andre? Hurtigt kommer tanken: 

Hvis bare vi var flere voksne … 

… og der er flere voksne i gruppen, for spejderforældre 

hjælper gerne, hvis de bliver spurgt 

om det rigtige. Det kræver indsigt i forældrenes 

evner, så man ikke spørger en bogholder om at 

skifte et vindue, men hjælp til regnskab. Sandsynligheden 

for et “ja” bliver meget større. 

Tuse Bjerg gruppe har de seneste år fokuseret på 

forældresamarbejdet i erkendelse af, at ledere 

fremover skal findes blandt forældre. Ikke mange 

spejdere flytter til provinsen, og de unge rejser 

væk for at studere. De seneste fem ledere er kommet 

fra forældregruppen, og i det kommende år 

er fire nye forældre med som hjælpere. 

Tørklædet inddrager 

Nøglen til opbakningen ligger i kommunikation 

og inddragelse af forældre i aktiviteter, på weekender 

og lejre. Forældre, der deltager i aktiviteter, 

låner spejdertørklæder, så alle kan se, at de er 

Tuse Bjerg-spejdere. Resultatet er, at de føler sig 

som del af gruppen og ikke bare iagttagere. 

Spejderstart, fællesspisning, jule- og sommerafslutning 

er aktiviteter med forældre. Fællesspisning 

i august/september er vigtigst, for den har 

til formål at byde nye forældre ind i fællesskabet. 

Når først vi har spist sammen, er der ikke langt 

til hjælpende hænder på arbejdsdage eller 

weekender. 

Information om aktiviteter sker i 5-6 årlige 

nyhedsbreve, så forældrene i god tid kan sætte 

kryds i kalenderen og ved, hvornår de skal hjælpe 

til. Spejderne får sedler med hjem. Facebook 

bruges til at minde om de kommende aktiviteter 

og SMS til sidste-øjebliks-informationer, så alle er 

informeret. 

Informationer gentages mellem nyhedsbrev, 

sedler og facebook i erkendelse af, at alle ikke får 

læst det hele. 

Vigtigst af alt er positiv dialog med og anerkendelse 

af forældrenes indsats - uanset modgang 

og manglende opbakning. Fokuser på den positive 

oplevelse, frem for at flere kunne have hjulpet. 

Den mindste positive oplevelse bliver slået stort 

op i gruppen for at vise, at det er sjovt at yde en 

frivillig indsats i sit barns spejdergruppe. Sig tak 

for hjælpen, når forældre hjælper i gruppen, for 

alle kan lide at blive anerkendt for deres indsats - 

også forældre. 

Derfor: Spørg om hjælp. Forældre hjælper gerne, 

når børnene får fantastiske, forrygende og 

udfordrende oplevelser - og det giver vi dem hver 

uge. ■ 


25

HVER ANDEN 

TIRSDAG RYKKER 

ÅBNINGEN AF 

UNGDOMSØEN ET 

SKRIDT NÆRMERE 

AF ANNE HELLERUP PEDERSEN 

I forsommeren 2019 åbner Ungdomsøen. Siden øen 

blev doneret til spejderne i 2015, har frivillige knoklet 

for at gøre det gamle fort klar til brug. 


I øjeblikket er det hovedsageligt entreprenører, 

der arbejder med renovationen og 

klargørelsen af øen. Selvom entreprenørerne 

står for en stor del af renoveringen 

af fortet, har de frivillige også haft vigtige 

opgaver i forbindelse med klargørelsen af 

fortet. I løbet af de sidste tre år er der brugt 

over 40.000 frivillige timer på at gøre øen 

klar til at åbne. Hver anden tirsdag er der 

arbejdsdag. De frivillige hjælper f.eks. med 

at rydde op, så entreprenørerne kan udføre 

deres arbejde. De frivillige på øen har desuden 

istandsat lokaler, der kan bruges som 

mødelokaler og til arrangementer. 

Man er en del af et fedt fællesskab 

Peter Gelsbo, der er frivillig på øen og til 

dagligt læser på DTU, siger ”man skal være 

frivillig på øen, fordi man bliver en del af 

et fedt fællesskab, og man ser en masse 

afkroge af fortet, der måske bliver lukket for 

besøgende”. 

Som frivillig på Ungdomsøen får man lov 

til at påvirke øens fremtid, samtidig med 

at man har det sjovt sammen med andre 

frivillige. Peter Gelsbo påpeger desuden, at 

man ikke behøver at være håndværker for 

at hjælpe på Ungdomsøen. Man lærer at 

bruge værktøjet, når man arbejder. 

Giv en hjælpende hånd 

Hvis du er interesseret i at hjælpe med at 

klargøre ungdomsøen til åbningen i 2019, er 

det stadig muligt at være frivillig. Hver anden 

tirsdag er der arbejdsaften på øen, hvor 

det er muligt at give en hjælpende hånd. 

Hvis du ønsker at tilmelde dig en eller flere 

arbejdsaftener, kan du melde dig ind i Facebook-gruppen 

Ungdomsøen Fælleskab. ■ 

Ungdomsøen 

Den 1. april 2015 blev Middelgrundsfortet doneret til de 

fem spejderkorps i Danmark af A.P. Møller Fonden og 

Nordea-Fonden. Det blev startskuddet til fællesorganisationen 

Spejderne. Fortet ligger i Øresund og har tidligere 

været underlagt Søværnet, men skal nu være en ø for hele 

Danmarks ungdom. For at kunne renovere og klargøre 

øen til hele Danmarks ungdom har Nordea-Fonden doneret 

yderligere 120 millioner til istandsættelsen af øen. 

i Danmark 


27

Ildhu 03 2018

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?