KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 03 2018

  • Text
  • Danmark
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Frivillige
  • Godt
  • Gruppen
  • Danske
  • Spejderkorps
  • Ledere
  • Spejderne
  • Yumpu

24 ILDHU

24 ILDHU 03 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

FORÆLDRESAMARBEJDE ER EN GULDGRUBE AF EKSTRA HÆNDER AF HELLE KYRIL JENSEN Endnu en opgave i gruppen. Lederne kigger på hinanden. Hvem tager den oven i de andre? Hurtigt kommer tanken: Hvis bare vi var flere voksne … … og der er flere voksne i gruppen, for spejderforældre hjælper gerne, hvis de bliver spurgt om det rigtige. Det kræver indsigt i forældrenes evner, så man ikke spørger en bogholder om at skifte et vindue, men hjælp til regnskab. Sandsynligheden for et “ja” bliver meget større. Tuse Bjerg gruppe har de seneste år fokuseret på forældresamarbejdet i erkendelse af, at ledere fremover skal findes blandt forældre. Ikke mange spejdere flytter til provinsen, og de unge rejser væk for at studere. De seneste fem ledere er kommet fra forældregruppen, og i det kommende år er fire nye forældre med som hjælpere. Tørklædet inddrager Nøglen til opbakningen ligger i kommunikation og inddragelse af forældre i aktiviteter, på weekender og lejre. Forældre, der deltager i aktiviteter, låner spejdertørklæder, så alle kan se, at de er Tuse Bjerg-spejdere. Resultatet er, at de føler sig som del af gruppen og ikke bare iagttagere. Spejderstart, fællesspisning, jule- og sommerafslutning er aktiviteter med forældre. Fællesspisning i august/september er vigtigst, for den har til formål at byde nye forældre ind i fællesskabet. Når først vi har spist sammen, er der ikke langt til hjælpende hænder på arbejdsdage eller weekender. Information om aktiviteter sker i 5-6 årlige nyhedsbreve, så forældrene i god tid kan sætte kryds i kalenderen og ved, hvornår de skal hjælpe til. Spejderne får sedler med hjem. Facebook bruges til at minde om de kommende aktiviteter og SMS til sidste-øjebliks-informationer, så alle er informeret. Informationer gentages mellem nyhedsbrev, sedler og facebook i erkendelse af, at alle ikke får læst det hele. Vigtigst af alt er positiv dialog med og anerkendelse af forældrenes indsats - uanset modgang og manglende opbakning. Fokuser på den positive oplevelse, frem for at flere kunne have hjulpet. Den mindste positive oplevelse bliver slået stort op i gruppen for at vise, at det er sjovt at yde en frivillig indsats i sit barns spejdergruppe. Sig tak for hjælpen, når forældre hjælper i gruppen, for alle kan lide at blive anerkendt for deres indsats - også forældre. Derfor: Spørg om hjælp. Forældre hjælper gerne, når børnene får fantastiske, forrygende og udfordrende oplevelser - og det giver vi dem hver uge. ■ ILDHU 03 2018 Ledermagasin 25

© 2018 by Yumpu