KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 03 2018

  • Text
  • Danmark
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Frivillige
  • Godt
  • Gruppen
  • Danske
  • Spejderkorps
  • Ledere
  • Spejderne
  • Yumpu

REFLEKSION FRIVILLIGE

REFLEKSION FRIVILLIGE MOTIVERES AF SAGEN OG STÆRKE FÆLLESSKABER AF MICHAEL WOLFF Uanset, om man er frivillig besøgsven for ældre Fru Hansen, står ved disken i den lokale genbrugsbutik, hjælper flygtninge med sprogtræning eller er leder for en flok ulveunger hver tirsdag aften, er engagement fælles for alle typer af frivillig indsats. Engagement spiller faktisk så stor en rolle i danskernes hverdag, at ca. 40 procent udfører en eller anden form for frivillig indsats, viser en nylig undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Min egen erfaring i forskellige foreninger i henholdsvis England og Danmark er, at frivillige først og fremmest motiveres ved at få mulighed for kunne gøre en forskel for en sag eller andre mennesker. Dernæst er det en stor drivkraft for mange, at man som frivillig indgår i et fællesskab med andre – og ikke mindst, hvor man kan have det sjovt med andre. Det gælder for frivillige uanset alder. Ser vi specifikt på de unge, kan vi tilføje, at de også motiveres af frivillige opgaver, hvor de kan udvikle sig personligt, prøve sig selv af i nye sammenhænge – både socialt og fagligt, og også kan engagere sig i foreninger, der kan styrke deres CV. For nogle unge er det også vigtigt, at de kan engagere sig i frivilligt arbejde, hvor opgaverne passer med deres travle skole- og sociale liv. Det betyder, at mange foretrækker at være løst tilknyttet en forening, hvor de kun deltager i et enkelt projekt, et halvt år, en enkelt måned eller måske kun en enkelt dag. Samtidig vil ca. halvdelen af de unge også gerne tage fat på opgaver, der strækker sig over længere tid. Som forening må man derfor kunne rumme forskellige typer engagement. Førstehåndsindtrykket er vigtigt Det er derfor afgørende for en frivillig forening, der ønsker at trække nye frivillige til, at man er skarp på, hvordan foreningen præsenterer sig. Frivilliges engagement afhænger i høj grad af det første møde med foreningen og de andre frivillige, samtidig med at den frivilligeS “hverdag” er præget af meningsfulde opgaver, som løses i fællesskab med andre, og hvor der er plads til at have det sjovt. Det værste der kan ske for en frivillig, er, at man har en dårlig oplevelse i foreningen. Hvis man som frivillig eksempelvis ikke føler, at det frivillige arbejde virker meningsfuldt eller man 4 ILDHU 03 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

MICHAEL WULFF Michael Wulff har gennem 20 år arbejdet med frivillige foreninger bl.a. i London, i Frivilligrådet i Danmark og Dansk Flygtningehjælp. I dag er han chefkonsulent i Kirkens Korshær og har udgivet debatbogen ’Den nødvendige frivillighed – frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. århundrede’ samt redskabsbogen ’Strategi og frivilligt engagement – bestyrelsens drejebog i foreningsudvikling’. føler sig overflødig, vil man ikke have lyst til at komme igen. Hvis en frivillig har oplevelsen af, at vedkommende ikke passer ind med de andre frivillige, ikke føler sig velkommen, eller bare ikke har følelsen af fællesskab, vil han eller hun ligeledes trække sig. Har man først haft en dårlig oplevelse med frivilligt arbejde, vil man med stor sandsynligt ikke stille sig til rådighed igen lige foreløbig – eller måske aldrig nogensinde igen. Derfor er det vigtigt, at man i den enkelte forening gør sig en række overvejelser om, hvorfor man vil have frivillige, og hvordan engagementet skal kunne fastholdes. Når man skal engagere frivillige i en forening, kan man med fordel bruge tid på at tydeliggøre: · Hvad foreningen står for og arbejder med · Hvilke opgaver der er · Forventninger til hvor lang tid opgaverne strækker sig over Derudover er det min erfaring i arbejdet med mange forskellige typer foreninger, at de foreninger der klarer sig bedst, overvejer, hvordan de vil holde fast i de frivilliges engagement, før de begynder at rekruttere. Det betyder, at man overvejer, hvordan den nye frivillige bliver mødt første gang, afstemmer forventninger til opgaver og tidshorisont og hvordan man skaber et sundt frivilligmiljø med fællesskab og plads til sociale aktiviteter mellem de frivillige. Kort sagt, hvem vil ikke gerne engagere sig i en forening, hvor netop ’engagement’ er gennemtænkt? Fakta · 75 procent motiveres af at kunne gøre en forskel og hjælpe andre · 60 procent ser fællesskabet og det sociale samvær som et vigtigt motiv for at fortsætte med det frivillige arbejde · 40 procent vægter deres personlige udvikling som afgørende for deres motivation · 10 procent ønsker at styrke deres CV eller job muligheder, dette er dog 42 procent for de unge. ■ i Danmark ILDHU 03 2018 Ledermagasin 5

© 2018 by Yumpu