REFLEKSION JAKOB
REFLEKSION JAKOB SVENDSEN ER: KLOG SJOV HURTIG 4 ILDHU 04 2018 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE
AF JAKOB SVENDSEN Da jeg gik i 6. klasse, var jeg god til at løbe. Hurtigt! Men selvom jeg kunne løbe utroligt hurtigt, var der ikke mange fra min klasse, der vidste det. En dag begynder drengene at snakke om, hvem i klassen der egentlig er den hurtigste. Så ved jeg: Det her er mit “moment to shine”. Drengene fra klassen kører hinanden op. De påstår alle, at de er den hurtigste. Men min taktik er klar fra starten. Jeg siger ikke noget. Jeg lader dem puste sig op overfor hinanden, og så er jeg som David mod Goliat. Jeg er ham, som ingen regner med, men som mod alles forventning vinder og nedlægger kæmpen. Pigerne i klassen er begyndt at snakke om, om det mon er Lasse eller Lars, der er hurtigst, og da siger Lars: “Lad os få det afgjort! Vi løber om kap.” Perfekt! “Jeg vil gerne være med”, siger jeg stille, og lidt efter står vi syv drenge klar på fodboldbanen. “Ned til målet og tilbage igen!”. God distance. De fleste andre er større end mig, men jeg ved, hvor godt jeg løber. Jeg er slet ikke nervøs. “Det er helt som en film”, tænker jeg, mens Cecilie fra klassen begynder at tælle ned: “3.. 2.. 1.. LØB!” Vi løber, alt hvad vi kan. Allerede da jeg når 20 meter ud, er Lars og Lasse 40 meter ude. De løber absurd hurtigt. Det gør alle fra min klasse. Jeg er decideret sidst. Ved 30 meter stopper jeg op. Jeg ville ikke bare “ikke vinde”, jeg ville komme pinligt sidst. Der, 30 meter inde på en fodboldbane, mens resten af klassen kigger og hepper på Lars og Lasse, fandt jeg ud af, at jeg ikke er “en der løber rigtig godt”. Sådan havde jeg set mig selv. En del af min identitet var at være “en, der løber godt”. Senere i mit liv har jeg set mig selv som mange ting: En der er klog, en der er sjov, en der synger rigtig godt, en der ikke er bange for at tisse på et stød-hegn (don’t ask). Adskillige gange har jeg fundet ud af, at jeg tog fejl i større eller mindre grad. Og hvad gør man så, når man får sagt noget dumt eller usjovt eller står på en mark og har ondt i skridtet? Så begynder jeg at tvivle: Hvem er jeg så, hvis jeg ikke er klog? Når jeg ikke har de egenskaber, som jeg var overbevist om, var en del af min identitet. Så skal jeg minde mig selv om, at egenskaberne er netop det: Egenskaber. Ingen af de ting, jeg gerne vil være, er en del af min identitet. Det er egenskaber, jeg kan besidde i større eller mindre grad. Men det er ikke det, der gør mig, til den jeg er. Men hvad er din identitet så? Når alt bliver skrællet væk, og der kun er “dig” tilbage, hvad er det så? Så er din identitet det: Du er.. DIG. Unik. Der er kun én af dig. Derfor er du værdifuld. Din identitet er, at du er værdifuld. Med den identitet som kernen, kan du bygge alle mulige egenskaber udenpå: Klog, flot, hurtig og immun overfor elektricitet. Du kan endda bygge titler udenpå: Advokat, tømrer, komiker, leder. Nogle gange vil der blive rokket ved det, du har bygget udenpå. Du er ikke måske ikke længere hurtig eller flot eller tømrer. Når det sker, behøver du ikke spørge dig selv “Hvad er jeg så?”, for det rokker ikke ved din identitet: Du er værdifuld. Det er kernen. Byg endelig udenpå. Men lad intet, hverken gode eller dårlige egenskaber, blive en del af din identitet. For så sker der intet, hvis dine egenskaber rykkes. Din identitet rykkes aldrig. “Dårlig til at løbe” er heller ikke en del af min identitet. Jeg har siden løbet marathon to gange. Lars og Lasse dog har løbet marathon hhv. 4 og 7 gange - så muligvis er “dårligere end Lars og Lasse”, det nærmeste, jeg kommer på en egenskab, som er en del af min identitet. ■ JAKOB SVENDSEN Jakob Svendsen er en kristen stand up-komiker. Han har tidligere været matematiklærer på Gladsaxe Gymnasium, men nu arbejder han udelukkende som komiker. Han har bl.a. lavet de to shows “Kristen i krise”, “Næste(n)kærlig” og senest showet “Selvtillid”. i Danmark ILDHU 04 2018 Ledermagasin 5
