PORTFOLIO 2022 Johan Klejs

PORTFOLIO / Johan Klejs

2
01 I MODERNISTERNES FODSPOR
Seniorbofællesskab
02 EFTER ALLE KUNSTENS REGLER
Enfamiliehus i Bedre Byggeskik-stil
03 STAMPET LERJORDSHUS
Enfamiliehus i naturmaterialer
04 STUDSGADE 33
Arbejdsfællesskab og bolig
05 RIBE MUSIKHØJSKOLE
Omdannelse fra kloster til højskole
06 INTERSPECIES CAMPUS
Kunstinstallation til Roskilde Universitet
INDEX

3
ARBEJDE
Johan Klejs
cand.arch
1995
+4529379995
johanklejs@live.dk
HÅNDVÆRKER OG MEDSTIFTER
én jord
PRAKTIKANT
Superflex
RAMMED EARTH CONSTRUCTION
Lehm Ton Erde Baukunst (Martin Rauch)
UDSTILLINGSASSISTENT
Arkitektskolen Aarhus
GALLERIASSISTENT
Pakhus 64
UDDANNELSE
MA RESTAURERINGSARKITEKT
Arkitektskolen Aarhus
BA ARKITEKT
Arkitektskolen Aarhus
UDVEKSLINGSPROGRAM
Bezalel Academy of Arts and Design
BA KUNSTHISTORIE
Aarhus Universitet
RUMLIGE STUDIER
Rødding Højskole
STUDENTEREKSAMEN
Favrskov Gymnasium
2022
2020
2019
2017-20
2015-16
2020-22
2016-19
2018
2015-16
2015
2011-14
LEGATER
STUDIEREJSELEGAT - JORDARKITEKTUR
Henrik Frode Obels Fond
UDVEKSLINGSLEGAT
Dreyers Fond
SPIREKASSELEGATET
Boligfonden Kuben
2018
2018
2019
WORKSHOPS
LER- OG BAMBUSKONSTRUKTION
Basehabitat Summer School
ADOBE- OG STAMPEJORDSSKOLE
Stamping Ground Vocational School
2018
2018
CV

4
Mit afgangsprojekt bygger på et skitseforslag til et seniorbofællesskab i Lystrup udviklet
på baggrund af studier af tegnestuen Friis og Moltkes arkitektoniske arv. Med afsæt i en
blandt andet tektonisk analyse af tre værker fra perioden 1958-73 vil jeg forsøge at danne et
byggesystem, som tolker videre på tegnestuens guldalder.
[1]
Med udgangspunkt i tre værker fra Friis og Moltkes virke i 1958-73 redegøres for den østjyske
tegnestues modernistiske arkitektur og de parametre, som definerede den.
[2]
En analyse af tektonik, materialer og konstruktionsdetaljer hjælper til at anskueliggøre de
arkitektoniske virkemidler, som gjorde deres bygningskunst helt særlig.
De tre case studies, som udføres, undersøger:
Knud Friis’ eget hus,
boligbebyggelsen Vestervang og
Skjoldhøjkollegiet.
Hvert af disse aarhusianske byggerier har sin egen fortælling, som er med til at forme forståelsen
af, hvad Friis og Moltkes bygningskunst er. Hvor Knud Friis’ hus anviser nogle byggeprincipper
i en mindre skala, er de to andre byggerier skabt efter nogle programmeringsprincipper, som
gør sig gældende i en større skala. Hvert byggeri har dog nogle individuelle principper, som
her iagttages og kortlægges.
[3]
Som en videretolkning af disse iagttagelser udformes et forslag til ni nye seniorboliger på en
grund i Lystrup, som led i en af Friis og Moltkes aktuelle byggesager.
Case studies:
Skjoldhøjkollegiet Vestervang Knud Friis’ eget hus
PORTFOLIO Johan Klejs

BYGNINGSKOMPLEKS
Aksonometri fra nordvest
Bygningerne omkranser et gårdrum og danner ryg mod letbanesporene.
C:C, uden skala
5
01 I modernisternes fodspor

6
Petanque.
Blik mod nord-nordvest.
Fælles
orangeri.
Ethvert velfungerende
seniorbofællesskab har
naturligvis en
petanquebane. Den
fylder ikke meget, men
den kan fylde meget i
hverdagen. Det er
vigtigt at holde sig
rask, og selv dem, som
er mobilitetshæmmede
kan være med.
Herfra vil den
hyggelige atmosfære
lokke resten af
Lystruplunds beboere
til. Således får man via
sitets potentiale som
gatekeeper kædet
bebyggelsen og
beboerene sammen i et
fælles knudepunkt.
Fælles værksted.
Fællesvaskeri.
Højtligge
PORTFOLIO Johan Klejs

7
nde vindue.
Nabobygning.
Adgang til baghaver.
Petanquebane.
Lille allé.
Parkeringsplads.
01 I modernisternes fodspor

8
Knæk
1:50 Snit gennem seniorboliger
Weekenda
Sort kaffe
Etageadskillelse terrasse
Terrazzo
Beton
Dampspærre
Hård isolering, mineraluld
Dampspærre
Pap
Træfiberplade / betonplade
Lerplade
Lerpuds, fin
200 mm
20 mm
45-54 mm
---
100 mm
---
4 mm
24 mm
16 mm
5 mm
Indbygget lift
1°
PORTFOLIO Johan Klejs
Højtliggende vindue

9
visen
til tebakker
Reolsystem
01 I modernisternes fodspor

TRAPPEN SOM SOCIALT RUM
Længdesnit gennem udendørs trappeopgang
Trappen danner et socialt afslappet rum mellem lejlighederne
og åbner op for kig i både vestlig og østlig retning.
Snit L:L, 1:20
10
Detaljetegning af indfarvet betonsokkel. 1:10.
Detaljetegning af højtliggende vindue. 1:10.
Elefantrist, 25mm
Romersk beton, indstampet
Inddækning, kobber
Drypnæse
Hård belægning, SF-sten
Stabilgrus 0-32mm, 150mm
Betonsokkel, indfarvet, 500mm
Nødderal, kapillærbrydende
Hård isolering, 2x50mm
Kapillarbrydende lag i terrændæk, muslingeskaller, 750mm
Sokkelisolering, XPS, 150mm
2-lags vindue i træramme
CLT-bjælke, 200x400mm
Teglliste, 20x80x12
Varmeledning
Overkarm
Bræddedør i ceder, ubehandlet
Sokkelisolering, multipor, 300mm
Jord
Tag, pandeplader
22mm
Indstampet teglliste, kalkuleret erosion
20x80x120mm
Stampejordsvæg
500mm
Elevator
Hørisolering
Hørisolering
Hård isolering
2x200mm
2x50mm
2x50mm
CLT bindbjælke
200x400mm
Ringanker, træbjælke
100x200mm
Plantekasse
Vindue
Brystningspanel
Trappe, elefantrist
25mm
PORTFOLIO Johan Klejs
Etageadskillelse
Bræddegulv fer og not
Trinlydsisolering
Undergulv, træfiberplade
Træfiberisolering
Dampbremse, kraftpapir
Indskudsler
Pap
Træfiberplade
Puds
Lerplade
Lerpuds, fin
200 mm
5/4", 32mm
20 mm
22 mm
50 mm
---
50 mm
2 mm
24 mm
16 mm
5 mm

11
ETAGEPLANER
Stueplan
Seks lejemål samt fællesfunktioner.
Plan D:D, 1:100
HOVEDSNIT
Knækket snit gennem bygningskomplekset
Terrassehusene trapper ned mod gårdrummet
og iscenesætter forbindelsen mellem det private
og det fælles. Elmetræet får en central placering.
Snit G:G, 1:50
I modernisternes fodspor
1°
01

12
Letbaneoverskæringen.
Blik mod øst.
Bygningsanlægget
søger at skærme sig fra
sine nordlige
omgivelser. Støj og
blikke bliver delvist
lukket ude af den
lukkede facade og
halvmuren, som er
170cm høj.
Støjen er dog tålelig og
letbanens nærvær kan
også være en hyggelig
tilføjelse til et ellers
roligt liv som senior.
Stien fra letbanestoppet
Derfor til Lystruplund. er der stadig en
delvis Blik mod visuel sydvest. forbindelse
- til gode for begge
sider Bygningen af muren. præsenterer
sig for stigængeren,
blidt dækket af træer
og buske.
Facaden mod nord
holdes bevidst lukket
for indblik, men
højtliggende vinduer
tillader dog det bløde
nordlige lys at sive ind.
Boliger. Ni seniorboliger
fordelt på tre boligenheder.
Høj halvmur.
Udhæng. 1,4 meter.
Nordfacade.
Tre af sitets træer
transplanteres hertil. Fælles værksted
Primær nordlig adgang.
Lystrupvej.
Primær indgang
ved værksted.
Baghaver tilbyder lidt
privathed til stueetagen.
Området, som i dag er lidt
bart, begrønnes.
Ankomst fra sti
Gårdrummet mellem
lejlighedsblokkene og
fælleshusene.
Vinterhave.
Udendørs terrasse.
Fælles
orangeri.
Blik mod nordøst.
PORTFOLIO Johan Klejs
Gårdrummet Letbaneoverskæringen. er det
vigtigste Blik mod sociale øst. rum.
Her er man fælles om
aktiviteterne, Bygningsanlægget og der
opstår søger at en skærme forbindelse sig fra til
terrasserne. sine nordligeHer er der
plads omgivelser. til fællesmiddage,
Støj og
tørring blikke bliver af vasketøj, delvist
havearbejde, lukket ude af osv. den
lukkede facade og
Trapperummene halvmuren, som er
bevidst 170cm placeret høj. mellem
lejlighederne for at
sikre Støjen gennemlysning.
er dog tålelig og
letbanens nærvær kan
Plantekasserne også være en hyggelig tilføjer
en tilføjelse ekstra til dimension et ellers af
privathed roligt liv som mellem senior.
gårdrummet og
forhaverne. Derfor der stadig en
delvis visuel forbindelse
Gårdrummets - til gode for begge solitære
træ sider trækker af muren. tråde til
klosterhaven.
Gårdhaveanlæg
Fællesmiddag i det åbne.
Boliger. Ni seniorboliger
fordelt på tre boligenheder.
Udendørs trappe.
Udhæng. 1,4 meter.
Elmetræ.
Høj halvmur.
Plantekasser.
Fælles værksted
Primær nordlig adgang.
Petanque.

13
Forhave til stueplansog
førsteetages
lejlighederne.
Blik mod øst-nordøst.
Forhaven til er stueplansog
førsteetages element, fordi
et stærkt
socialt
den lejlighederne. tilbyder en uformel
grænse mellem det
private Blik mod og øst-nordøst. det fælles.
Herfra kan livet i
gårdrummet Forhaven er nydes et stærkt og
betragtes socialt element, med ro fordi og en
delvist den tilbyder aktiv en uformel
tilstedeværelse grænse mellem i det
sociale private rum. og det fælles.
Morgenkaffen Herfra kan livet kan, i på
en gårdrummet solrig dag, nydes indtages og
her betragtes samtidig med med ro at og en
dagens delvist aktiv begivenheder
diskuteres. tilstedeværelse i det
sociale rum.
Beplantningen Morgenkaffen afgør kan, på
rummets en solrig sociale dag, indtages
virkning. her samtidig med at
dagens begivenheder
diskuteres.
Trappe til første sal.
Trappe til første sal.
Skydedør.
Altankasser.
Altankasser.
Køkken alrum.
Nabolejlighed.
Nabolejlighed.
Blodbøg.
Beplantningen afgør
rummets sociale
virkning.
Skydedør.
Køkken alrum.
Blodbøg.
Forhave
Stampejord. 300 mm dyb.
Trapperum.
Trapperum
Blik mod vest-sydvest.
Med en dybde på 3
meter tilbyder trappen
et Trapperum. socialt rum, hvor
også uformelle sociale
situationer Blik mod vest-sydvest. kan opstå.
Her kommer man helt
tæt Med på en jorden dybde som på 3
byggeelement. meter tilbyder trappen De
horisontale et socialt rum, bånd hvor består
af også tegllister, uformelle somsociale
fungerer situationer somkan opstå.
erosionsbremse. Her kommer man De helt vil
i tæt virkeligheden på jorden som ikke stå
specielt byggeelement. stærkt ud, De
eftersom horisontale de bånd er brændt består
med af tegllister, samme tone som som
jorden. fungerer Trappetrinene
som
består erosionsbremse. af elefantriste, De vil
som i virkeligheden giver et luftigt ikke stå
modspil specielt til stærkt den ud, visuelt
(og eftersom fysisk) de tunge er brændt jord.
Samtidig med samme tillader tone de som
mere jorden. lys Trappetrinene
ned gennem
rummet. består af elefantriste,
som giver et luftigt
modspil til den visuelt
(og fysisk) tunge jord.
Samtidig tillader de
mere lys ned gennem
rummet.
CLT-bjælker.
Stampejord. 300 mm dyb.
CLT-bjælker.
Repos.
Repos.
Teglliste.
Dobbelt ligeløbstrappe.
Elefantrist 25 mm.
Teglliste.
Indgang til første sal.
Dobbelt ligeløbstrappe.
Elefantrist 25 mm.
Indgang til første sal.
Spirea.
Altankasse.
Spirea.
Altankasse.
01 I modernisternes fodspor

WC
Dagligstue
Entré
WC
Spisestue
Køkken
Dagligstue
Entré
Spisestue
Køkken
1000 1000 1000
1000
1000 1000
4140
Dagligstue
Entré
1000
1000
9000
1000
4140
Dagligstue
Entré
1000
4140
Spisestue
Køkken
9000
1000
1000
1000 1000 1000 1000 1000
1000
4140
Spisestue
Køkken
spisekammer
køkken
spisestue
WC/bad
entré
dagligstue
Kontor
Dagligstue
1070
Entré
Fadebur
Køkken
Spisestue
970 1070
WC
WC
970
Spisestue
Køkken
Fadebur
Dagligstue
Entré
14
Efter alle kunstens regler - et praktisk studie af bygningskunsten i perioden fra 1900-
1930, bedre kendt som Bedre Byggeskik.
Projektets omdrejningspunkt er den klassiske husbygningskunst. Ved et klassisk hus forstås et
dansk muret enfamiliehus fra perioden 1900-1930, tegnet efter alle kunstens regler.
Det vil sige, at huset bl.a. er tegnet efter strenge proportionale og geometriske forlæg, hvor
planløsning, facade, fenestrering, funktion osv. går op i en højere enhed.
Studiet oscillerede mellem helhed og detalje, fra 1:100 helt ned til 1:5, og mundede ud i en
detailprojektering af et selvtegnet Bedre Byggeskik-hus. Sideløbende med skitsering forløb
værkanalyser og arkivalske studier i periodens eksemplariske bygningsarv.
Skitseprojektet gav mig udover praktisk viden om datidens byggeskik et kritisk æstetisk blik på
nutidens arkitektur og de idealer, der ligger til grund for den.
Kan vi lære af datiden og bygge skønnere, bedre og mere holdbare huse?
4000
2000 1875
2140
5015
3140
4015
5000
1000 1875
4015
1000
2140
4000
5015
1875
3140
5000
7875
1875
2000
Skitseringsproces. Forhold mellem grundplan og facade.
PORTFOLIO Johan Klejs

15
02
Efter alle kunstens regler

16
Blik fra havens sydøstlige hjørne.
PORTFOLIO Johan Klejs

17
Skitse af buegang i haven.
Efter alle kunstens regler
02

18
PORTFOLIO Johan Klejs
Stueplansvindue.

19
Snit A:A. Direkte forbindelse fra fordøren i nord til havens trappenedgang i syd.
Efter alle kunstens regler
02

20
Stampet lerjordshus er et projekt, hvor jeg har forsøgt at sammenflette brugen af
naturmaterialer med en moderne livssførelse. Det primære bærende element er stampet
lerjord omgivet af et skelet af træ. Disse elementer holder et stråtag oppe. Terrænisolering
udgøres af muslingeskaller. Jeg har samtidig brugt projektet som medium for at undersøge
forskellige repræsentationsteknikker.
Skitse af det primære snit.
PORTFOLIO Johan Klejs

21
Boligens grundplan.
Stampet lerjordshus
03

22
PORTFOLIO Johan Klejs
Perspektivisk snit gennem stue, atrium og værelse.

23
03
Stampet lerjordshus

24
PORTFOLIO Johan Klejs
Aksonometrisk overblik.

25
03
Stampet lerjordshus

26
Studsgade 33 er et restaureringsfagligt projekt med udgangspunkt i den bevaringsværdige
købmandsgård på Studsgade 33 i Aarhus. Opgaven lød på at indrette et arbejdsfællesskab
og en bolig til en bagerfamilie, som bestyrer et bageri i baghuset. Svære etisk-arkitektoniske
valg kunne understøttes af en solid værdisætning og restaureringsholdning.
I
Som når kroppen heler efter et sår og efterlader et ar, ligeledes præges bygninger af ar.
Ar er vidnesbyrd om levet liv.
II
Som når kroppen ældes og danner rynker, ligeledes får bygninger rynker.
Rynker er vidnesbyrd om levet liv.
III
Som når kroppen forfalder og mister forskellige evner, ligeledes mister bygninger deres evner
og bliver tvære. Gamle bygninger udøver en resistens overfor deres indbyggere, indtil indbyggerne
giver efter for deres charme.
De små misforhold bliver vidnesbyrd om en tilpasning.
IV
Som når kroppen bliver for gammel til at gå og må have krykker, ligeledes skal bygninger
have krykker, hvor de falder sammen.
Krykker er vidnesbyrd om vores resistens over for døden.
V
Som når kroppen dør og formuldes, ligeledes skal døde bygninger genoptages i kredsløbet.
Således kan materialerne bruges i nye sammenhænge.
Døden er et vidnesbyrd om, at livet blot er til låns.
Hvor punkt I-IV forholder sig til de værdisatte bygningsdele, adresserer punkt V de dele, der
ikke er værdisat.
PORTFOLIO Johan Klejs

27
04
Studsgade 33

28
PORTFOLIO Johan Klejs
Grundplan.

29
04
Studsgade 33

30
Visualisering fra forbindelsesbygning ud i gårdrummet.
PORTFOLIO Johan Klejs
rehabilitering
reparation, restaurering
reparation, konsolidering
forebyggelse

31
Snit gennem forbindelsesbygning.
Studsgade 33
04

32
Snit B:B gennem bolig, gårdrum og baghus.
PORTFOLIO
Johan Klejs

33
04
Studsgade 33

1:500
1:1
34
Omdannelse fra kloster til musikhøjskole
Omdannelse:
Fra kloster til musikhøjskole
Skolen skal rumme 40-50 elever og tilbyde et halvårligt undervisningsforløb i både elektronisk
og klassisk musik afhængigt af tilmeldingsforhold.
Bosætningen lægger sig på linje med traditionelle højskoler, som typisk baserer sig på
mindre bofællesskaber Restaurering af á Ribe 2-4 personer. Kloster Til højskolen hører en forstanderbolig og et moderne
storkøkken, Johan som Neve faciliterer Klejs alle måltider. Undervisningsmæssigt skal skolen facilitere samspil,
Proces musikproduktion, 3. sem Kandidat læsning samt performance. Skolen skaber et fordybelsesrum for alt fra
samspil til Studio produktion 1B, Arkitektskolen til selvstudie. Aarhus
Musikhusets facade med udgangspunkt i den klassicistiske sydfacade
1:200
7
10
1
4
Prog
Skol
halv
og k
Bosæ
tradi
mind
højsk
mod
Und
sams
perf
for a
2
5
8 11
3
6
9
12
Klosterets udvikling gennem mere end 800 år.
PORTFOLIO Johan Klejs
Situationssnit C:C
Kloster, musikhus og have
1:200
Den særligt bevaringsværdige klostergård.

35
C:C
C:C
Ribe Musikhøjskole
Situationsplan
Kloster, musikhus og have
1:500
05

36
Det nye musikhus.
PORTFOLIO Johan Klejs

rundede væg fungerer således som det andet
makro-formgivningsprincip - gården på den konkave
side og undervisningsrummene på den konvekse.
37
Højskole i det tidligere kloster.
Sct. Catharinæ Kirke.
05
Ribe Musikhøjskole

38
PORTFOLIO Johan Klejs
Fra oven: Klassicistisk sydfacade. Visualisering af det nye musikhus.
Visualisering
Fra oven: Foto af klassicistisk sydfacade, visualisering af musikhus
Visualisering
Fra oven: Foto af klassicistisk sydfacade, visualisering af musikhus

39
Den nye facades formgivning er baseret på klostergårdens.
Ribe Musikhøjskole
05

40
PORTFOLIO Johan Klejs

41
Snit A:A
Musikhus
1:100
Sn
M
1:
B:B
øvelokale
lærerværelse
fællesrum
elevator
studio
studio
toiletter
indre gård
studio
underv. lokale
underv. lokale
gang
A:A
Stueplan
Musikhus
1:100
gård
B:B
adm.
A:A
Ribe Musikhøjskole
Fø
M
1:
05

42
PORTFOLIO Johan Klejs

43
05
Ribe Musikhøjskole

44
Interspecies Campus er en serie af kunstværker, jeg udviklede med SUPERFLEX (i
samarbejde med Adam Hermansen og Bjørnstjerne Christiansen) for RUC.
Under konceptet Deep Sea Minding udviklede vi sammen med Petersen Tegl buede, lyserøde
mursten, som mures op i vildtforbandt: et forbandt som skaber dybe recesser. En dag i
fremtiden, når land er blevet til hav, bliver disse skulpturer boliger for koraller og fisk - for nu
er de en påmindelse om vandstandsstigningerne og vores forgængelighed. Samtidig tjener de
funktionen som fortolkningsfrie møbler.
Bjørnstjerne Christiansen og Thomas Bo Jensen i samtale om skulpturerne.
PORTFOLIO Johan Klejs

45
06
Interspecies Campus / SUPERFLEX

46

47
De lyserøde skulpturer står som fremmedartede fragmenter rundt omkring campus.
The Right Angle Is The Wrong Angle! Værkerne står i stærk kontrast til de rigide universitetsbygninger.
06
Interspecies Campus / SUPERFLEX

Johan Klejs
cand.arch
1995
+4529379995
johanklejs@live.dk