Registrering af bygninger i Krudtværksområdet - Industrimuseet ...

Bygningsregistrering Krudtværksområdet
En stolt historie
Frederiksværk er en ung by med en stolt historie og
et velbevaret kulturmiljø. Den er kongens, industrialisternes
og arbejdernes by. Den er Danmarks
første fabriksby, med produktion af krudt, kugler og
kanoner til landets forsvar – et enestående eksempel
på dansk industrihistorie, hvor kobber, jern og
stål har været omdrejningspunktet. Frederiksværk
rummer med andre ord en bemærkelsesværdig
industriel kulturarv og et tilsvarende kulturmiljø,
hvis kvaliteter rækker langt ud over den nationale
horisont.
Frederiksværks industrihistorie knytter sig tæt til kanalerne,
som løber igennem byen fra udspringet ved
Arresø til Roskilde Fjord. Beslutningen om at grave
kanalen blev truffet af Frederik den 4. i 1717. Hermed
skabtes den energikilde, som byens mange fabrikker
og industrielle etablissementer skylder deres
eksistens.
Frederiksværk har lige siden grundlæggelsen været
karakteriseret ved en særlig sammensætning af lokal
arbejdskraft og indkaldt udenlandsk ekspertise. Den
blanding skabte grobund for innovationer og en produktion,
der fandt kunder over hele verden. Arbejderbyen
repræsenterer en lang, ubrudt industrihistorie,
der stadig er levende. Endnu i dag præges byen
stadig af sine store stålværker og af metalindustri.
I 2007 blev Frederiksværk udpeget til et af Danmarks
25 nationale industriminder. Det skete først og fremmest
på baggrund af historien som fabriks- og in-
6
dustriby, og fordi mange af de bevarede bygninger
og maskiner på Krudtværksområdet er enestående.
Med i overvejelserne var desuden, at hele det store
industrielle etablissement var (og delvis stadig er),
baseret på én energikilde – nemlig kanalen og dens
vandkraft. Derudover er Frederiksværk et fremragende
eksempel på, at lokal arbejdskraft og udefra
kommende ekspertise sammen skaber innovative
løsninger og arbejdspladser.
Sandet og vandet
Fra 1500-tallet var Nordsjælland plaget af sandflugt.
Den lukkede blandt andet for Arresøs naturlige afløb.
Kanalen blev gravet mellem 1717 og 1719 for
at forhindre oversvømmelser af de lokale bønders
ejendomme og lavere liggende jorder. Samtidig med,
at kanalen var et værn mod oversvømmelser, kunne
den også drive en stribe vandmøller. I 1728 blev der
således på Frederik den 4.s foranledning anlagt en
vanddreven agatslibemølle i nærheden af det nuværende
Arresødal. Et par eksperter blev hentet ind fra
Tyskland, mens råvarerne kom fra tvillingerigets miner
i Norge. Agaterne blev forarbejdet til blandt andet
smykker, etuier, dåser, skåle og pyntesten til spadserestokke.
Sliberiet blev nedlagt i 1746, men genopstod
uden større succes for en periode i 1760erne.
Efter lukningen af agatsliberiet var kongemagten
stadig opmærksom på kanalens vandkraft, og i 1751
blev den franske kanonsmed Etienne Jandin de Peyrembert
inviteret til Frederiksværk. Det forlød, at
franskmanden med held havde fremstillet kanoner
af smedejern. Disse mentes at have to fordele frem
Kanalen med de beskyttende træer og volde. I baggrunden det forhenværende bødker- og snedkerværksted